Atuagagdliutit - 14.10.1987, Side 15

NR. 42 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
Mediesproget
Af Hans A. Hansen, forfatter, medlem af Radiostyrelsen
Som så mange andre vedligeholdelser må vores
sprogpleje betyde omkostninger
Ældre folk klager altid over de unges
sprogbrug. De 60 årige klager altid
over de 20 åriges sprogbrug. Sådan er
det i andre lande, og sådan er det hos
os i alle dage, fordi sproget ændrer sig.
Et forsømt sprog ændrer sig hur-
tigt. Vi er mange, som mærker en for-
ringet sprogkvalitet efter en skolere-
form, som betyder langt mindre spro-
gundervisning i grønlandsk som tid-
ligere.
Som udviklingen skrider frem fin-
der vi mange ting og begreber, som
ikke findes i det grønlandske sprog og
som kræver, at der konstrueres nye
ord, hvad enten vi vil eller ej. Som en
naturlig udvikling er grønlændere og
danskere hinanden nærmere end no-
gensinde med dertil hørende sprogfa-
dæser som følge.
Unge mennesker, der midlertidigt
tager ophold i et andet land, kommer
ud for en sprogforvirring. De lytter til
fremmed sprog i radio, fjernsynet og
biografen, læser aviser i et andet sprog
end deres. Sådanne forhold og vilkår
er med til at ændre sprog i vores tilvæ-
relse. De må tages med i vurderin-
gerne, og de skal tages alvorligt.
Hvor ofte har vi ikke hørt vores
uheldige sprogbrug i radioen. Vi får
masser af kritik. Når problemet tages
op til behandling i Radiostyrelsen, er
vi forventningsfulde og lever i håb, for
derefter at føle skuffelse, når det står
klart for enhver, at der hverken er
overskydende kræfter eller brugbare
løsninger til at afklare problemet. Det
er en sur smag i munden. Dog er det
ingen ting i forhold til den følelse af
magtesløshed over for lyttere, som
forgæves venter svar på deres henven-
delser om bedre mediesprog.
Bare ved at vejlede og rette medar-
bejderen, enten mundtligt eller skrift-
ligt, er bare vejen, mener nogle. Ra-
dioens ledelse har haft en sprogunder-
visning i grønlandsk kørende inden-
for en meget kort periode i samar-
bejde med en kvalificeret sproglærer.
Pengekassen tillader ikke en mere
yderliggående undervisning. Det er
formålsløst at koble radiomedarbej-
derne ind i folkeskolens undervis-
ningstimer. Vores erfaring er, at det
ikke er vejen ud. Nogle tyr til den mu-
lighed, at radioens egne folk, som me-
nes at være sprogkyndige, over for de-
res kolleger kunne øve en konsulent-
virksomhed i sprog. Under redak-
tionsmøderne har man som en slags
vedhæng til dagsorden en kritik af
sprogbrug i radio og TV. Men denne
form for sprogvejledning vil aldrig
gavne efter hensigten, så længe den er
underlagt en løs autorisation, der
hedder »eventuelt«.
Disse forsøg i at afpudse aproget
har den sigte at komme til et resultat
her og nu, og det er til trods for den
ulykkelige situation, at radioens egne
bestræbelser ikke vil have en langva-
rig virkning, så længe andre kulturak-
tiviteter med samme problematik kø-
res kritikløst.
TV udnytter mange menneskers
fritid og sender i alt for mange timer
film med tale på fremmed sprog. Vi
sidder i biografen og ser udenlandske
spillefilm. I vore bogreoler syner vo-
res samling af grønlandske bøger ikke
af meget, og antallet stiger kun alt for
langsomt. Kort sagt, vort modersmål
ville vi gerne lytte mere til, men det
sker, at fremmede sprog forstyrrer, og
sommetider overdøver.
At det giver bedre sprogbrug ved at
lytte til sprog frem for at skulle pløje
en hel masse lærebøger igennem, det
er en kendsgerning.
Men her må man ikke stoppe. Vi
må videre og forme sprogundervis-
ningen, målrettet til radioens medar-
bejdere, efter den enkeltes behov og
ønsker. Det vil koste en hel del penge
og tid. Som så mange andre vedlige-
holdelser må vores sprogpleje betyde
omkostninger.
Sproginstruktøren skal være dyg-
tig i sproget grønlandsk og bør være
i besiddelse af så stor en evne i pæda-
gogik, at undervisningen umiddel-
bart er tillokkende. Instruktøren må
endelig ikke anse sin opgave som no-
get, der kom i anden række. Vedkom-
mende må være et kvikt hoved. Man
må jo regne med, at sproginstruktø-
ren kommer til at have med unge at
gøre, unge mennesker, der er intelli-
gente, parate til at lære noget; men det
kan også ske for de samme unge men-
nesker, at de lukker sig inde i det øje-
blik de fornemmer en håbløs, fanta-
siløs sprogundervisning.
Den anden part i sagen er eleven,
der af egen fri vilje kontakter instruk-
tøren for at få sproget pudset af. Al-
drig må man lade eleven føle under-
visningen som en tvang. Eleven skal
hele tiden føle en motivation i under-
visningen, skal hele tiden føle, at det
er en gave at få en undervisning i disse
ting. Det drejer sig om enetimer hele
vejen igennem. I det øjeblik man slår
to elever sammen under een instruk-
tør på grund af sparebestræbelser, vil
der straks opstå den situation, at in-
struktøren så afgiver to forskellige in-
struktioner indenfor samme under-
visningstime. Og det vil under alle
omstændigheder få ubehagelige kon-
sekvenser.
Vil man gøre alvor af en undervis-
ning efter naturmetoden, lære sprog
ved at lytte, så kan man som en for-
længelse af kursustiden give eleven en
chance til at kunne tage et ophold i en
bygd, hvor der udelukkende lever
grønlændere, måske i en måneds tid,
og lade eleven arbejde og på egen
hånd indspille grønlandsk stof til se-
nere udsendelse. Der skal foreligge en
klar motiveret anmodning, som både
eleven og institutionsledelsen i fuld
enighed står bag.
Det er hvad en radiofoni selv kunne
gøre noget ved. Kommer der noget
positivt ud af det, så må man endelig
ikke tro, at nu kunne man leve ube-
kymret. Forstår man bedre at udnytte
mulighederne i et snævert kulturelt
samarbejde instanserne imellem, skal
der nok vise sig flere udveje til at sætte
noget mere i gang i sproguddannelser.
Blandt mulighederne er der teater,
som bør være mere anerkendt og ud-
nyttet, og som er velegnet til at dyrke
sprog i. Dette er blot et eksempel. I ste-
det for hele tiden at fremhæve de
umulige radiomedarbejdere og deres
uheldige sprogbrug, skulle vi også
gerne rette opmærksomheden mod
andre og se, hvordan mon det går i de
andre felter i kulturmønstret.
ATUAGAGDLIITIT
Q l Jl IZ
SPØRGSMÅL
1. Den allerførste radiofoniudsen-
delse skete over senderen i
a) Nuuk
b) Godhavn (Qeqertarsuaq)
2. Hvad for et foretagende kendeteg-
nes som »Kilut1?
a) En kvindeforening
b) En teenager-rockgruppe
3. Det gamle landsråd frigav spiritus
i året;
a) 1954
b) 1976
4. En grønlandsk sagnhelt, der fuld-
førte rejsen til månen, hedder:
a) Minik
b) Manguaraq
5. Nordafar, fiskerihavnen for uden-
landske fiskere, har fungeret som et
selskab under administration af:
a) Vesttyskland
b) Danmark sammen med to andre
lande
6. Grønlandsk indlandsis dækker i
kvadratkilometer stort areal ca.:
a) 462.500
b) 1.833.900
7. Forfatteren til en dansk bog, »Ver-
dens norligste læge«, hedder:
a) Aage Gilberg
b) Peter Freuchen
8. Er dybvandsrejen en hun af fødsel?
a) Ja
b) Nej
9. Engang udstationerede Danmark
et hvalfangerskib ved Grønland. Det
hed:
a) Sonja
b) Hvalen
10. Jakobshavn (Ilulissat) har navnet
efter:
a) Storkøbmand Jacob Severin
b) Hvalfangerend, bådsmand Ja-
kobsen
ANNA
— Angallativit motoria passuti-
leraangakku ingitseruminnaan-
nerarlugu oqarneq ajorputit!.
— Når du bakser med motoren
i din båd, så brokker du dig al-
drig over, at den er svær at skille
ad!
Ataqqinaammik
ilaasortat marluk
Frederik N ielsen landsrådimi ilaasor-
taasimasoq Kalaallit Nunaatalu Ra-
dioani pisortaasimasoq atuakkior-
torlu aamma landsrådimi ilaasortaa-
simasoq Qeqertarsuarmilu eqqartu-
ussisuusimasoq Peter Nielsen Dan-
markimi Atassutip immikkoortarta-
qarfiani ataqqinaammik ilaasor-
tanngortinneqarput.
Tamanna pivoq arfininngornermi
septemberip pingajuani Lyngby Sog-
negårdimi Danmarkimi Atassutip
immikkoortortaqarfiata pilersinne-
qarneraneraniit ukiunik qulinngor-
torsiuinermi.
-ralak
— Sipaarniarnermi ajornartorsiutit pil-
lugit oqalugiaat tusarpiuk?
— Naamik — sipaarama!
Hørte De foredraget om spareproble-
merne?
— Nej — man skal spare!
NUUK KOMMUNE
llloqarfiup ilaanut pilersaarut
2.07-1 - Sarfaarsuit eqqaat.
Matumuuna illoqarfiup ilaanut pilersaarusiaq 2.07 - Sarfaarsuit
eqqaat - tamanut nalunaarutigineqarpoq.
Nuna tamanna atugassanngortitaavoq ikuallaaveqarfissatut
aammalu entreprenøritut suliffeqarfissatut.
Ikuallaavissaq naatsorsuutigienqartutut atorneqalertussaavoq
1989-imi.
llloqarfiup ilaanut pilersaarut pineqartoq tamanut oqallisissann-
gorlugu saggummiunneqarpoq ulluni 18. december 1986-mit29.
januar 1987-mut.
Pilersaarutip kommuimit aammalu Namminersornerullutik Oqar-
tussanit akuersissutigineqarnerani annikitsutigut allannguute-
qartinneqarpoq.
llloqarfiup ilaanut pilersaarut 2.07-1 taamaalilluni atortussann-
gortinneqarpoq.
Pilersaarusiap naqiternera suli naqiterivimmi naammassineqarsi-
manngilaq, piniarneqarsinnaavorli atorlugu tlf. 2 33 77, lokal
113.
Nuuk kommune
Teknisk forvaltning
Lokalplan 2.07-1 for området
ved Sarfaarsuit
Hermed bekendtgøres lokalplan 2.07-1 for området ved Sarfaar-
suit.
Området er udlagt til forbrændingsanlæg og entreprenørvirk-
somhed.
Forbrændingsanlægget ventes taget i brug i 1989.
Lokalplanen var fremlagt til debat i perioden 18. december 1986
til 29. januar 1987.
Der er foretaget mindre ændringer ved den endelige vedtagelse
i kommunen og godkendelse i hjemmestyret.
Lokalplan 2.07-1 er herefter gældende.
Lokalplanen er endnu ikke færdig på trykkeriet, men kan bestilles
på tlf. 2 33 77, lokal 113.
Nuuk kommune
Teknisk Forvaltning
F. 466- : Storm P. - Museet