Atuagagdliutit - 11.11.1987, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 46 1987
Kup
Det er tragisk, men både logisk og nødvendigt, at SIK’s bankforbindelse har
lukket alle organisationens forskellige driftskonti.
Tragisk, fordi Grønlands fagbevægelse har lidt et ydmygende knæk, som
det vil tage flere år at genoprette. År, hvor organisationen i kke vil være i stand
til at hjælpe sine medlemmer i det omfang, den burde.
Logisk, fordi alle, efterhånden som isbjerget er kælvet, har opdaget, hvor-
dan de forskellige krusninger på havoverfladen blot har dækket over, at de
ni tiendedele er rådden is. Det som alle, ikke mindst SIK’s menige medlem-
mer, troede var en ansvarsbevidst faglig organisation, der voksede sig stær-
kere og stærkere til gavn for medlemmerne, har vist sig at være en utrolig ro-
debutik.
Nødvendigt, fordi SIK har stor gæld, uigennemskuelige regnskaber og nu,
sidst men ikke mindst, er der opstået tvivl om, hvem der er SIK’s lovlige ledelse.
Det er forståeligt, at flere udtrykker mistillid mod den tidligere ledelse. Det
er også forståeligt, at nogen finder det usagligt og farligt blot at udsætte kon-
gressen til februar i stedet for at gennemføre den helt nødvendige oprydning.
Ikke desto mindre er det et kup, når nogle har fortsat kongressen og valgt en
ny ledelse. Måske er det et godt kup. Men det er et kup, og naturligvis kan
for eksempel en bank — eller SIK’s medlemmer eller SIK’s modparter, ar-
bejdsgiverne — ikke acceptere bare mistanken om kup.
Torsdag den 29. oktober udvandrede en del af SIK’s hovedbestyrelse fra
kongressen. Delegaterne opfordrede dem til at komme tilbage, finde sammen,
lave et kompromis. Kongressen blev udsat til kl. 19,00. Klokken 19,00kom
de fleste af dem tilbage og blev modtaget med stående klapsalver af delega-
terne. Der blev dernæst omdelt et skriftligt forslag til kongressen. Den gamle
bestyrelse skulle fortsætte med Ole Lynge som formand, rydde op i økono-
mien, få politiet ind i sagen, og kongressen skulle udsættes til februar. Diri-
genterne gav delegaterne en halv time til at diskutere forslaget. Både før og
efter denne pause opfordrede de delegaterne til at komme med modforslag.
Der kom ingen, og ingen protesterede — heller ikke Ole Lynge. Så kom den
skriftlige afstemning: 25 stemte for forslaget, 22 imod. Kongressen var der-
med slut. Ifølge SIK’s vedtægter skal en ny kongres altid indkaldes med tre
måneders varsel. Derfor kan ingen bare fortsætte kongressen, uanset hvor
meget de er imod beslutningen om udsættelse. De havde alle chancer for at
protestere inden afstemningen, men efter afstemningen fanger bordet. Der-
for er den såkaldte »fortsatte SIK-kongres« et kup.
Eftersom Ole Lynge efterfølgende har trukket sig, har den lovlige hoved-
bestyrelse ret til at pege på en midlertidig formand. Det er blevet Jens Johan-
sen, og han må nu få SIK ud af dødvandet. Ellers bliver det nærliggende, at
nogen starter helt forfra og skaber en ny faglig organisation.
Moses Olsen
Hvad er det, landsstyremedlemmet for fiskeri og industri, Moses Olsen, har
gjort galt?
Er det forkert, at Royal Greenland har lånt 240 millioner kroner i Handels-
banken? Nej. Det er fuldstændigt naturligt, at en erhvervsvirksomhed belå-
ner for eksempel sine lagre — hvis de er det værd — for at sikre sig bedst mu-
lig pris på markedet og alligevel kunne betale sine medarbejdere på fabrik-
kerne deres lønninger.
Er det forkert, aten embedsmand giver grønt lys foret lån, der haster, hvis
landsstyremedlemmet ikke er hjemme? Nej. For det har man aftalt på for-
hånd, og efterfølgende godkender landsstyret lånet.
Moses Olsens fejl er tilsyneladende blot, at han ikke har fået orienteret det
samlede landsstyre ordentligt, og det er en fejl. Men den er dog ikke større,
end at landsstyret ville have godkendt alle lånene.
Moses Olsen har altså begået en formel procedurefejl, fordi de formelt kun
er landsstyret som helhed, der kan godkende lån.
Hvis man vil fyre en embedsmand eller et landsstyremedlem, så kan man
altid finde større eller mindre formelle fejl. De begås hele tiden. Afgørende
bør imidlertid være fejlenes betydning. Og ingen har anfægtet selve saglig-
heden af lånene, nødvendigheden af dem. Det lyder af så mange penge, men
hvis der er fuld dækning i KTU’s fabrikslagre, så er lånene blot midler til at
sikre det grønlandske samfund størst mulige indtægter fra produkterne.
Under forudsætning af at lånene er saglige så har Moses Olsen kun begået
en sjuskefejl — og hvad så?
Ja, så er der kontorchef Tyge Kjær. AG har aldrig troet på, at han gik af
pågrund af AG’sskriverier om den dårlige organisering af Erhvervsdirekto-
ratet. Men alle var tavse. Nu fremgår det med al ønskelig tydelighed, at han
blev ofret, fordi han skrev et af lånene under, selvom hans landsstyremed-
lem godkendte det.
Tyge Kjær blev presset til at sige op, og det er i hvert fald galt.
Skriv DIN meninfj lil AG — Debat — hurtig oj> kort.
Redaktionen forbeholder sij; ret til at forkorte, sa alt
kan blive trykt. Du kan j>odt være anonym i avisen, men
debat-redaktøren skal kende dit navn og din adresse.
Mere om uretfærdige
lappeløsninger
Agnes Johnsen, Minngortunnguup Atuarfia, Sisimiut
I vort indlæg vedr. »uretfærdige lap-
peløsnigner« efterlyste Karen Lund
og undertegnede en dialog, for bl.a.
at hindre gentagelser.
Det er derfor beklageligt, at Ruth
Heilmann på vegne af 1K, ikke har
forstået indholdet af vort indlæg. Det
er endnu mere beklageligt, at Ruth
Heilmann misfortolker og drager
konklusioner, der mest af alt minder
om historien om den lille fjer, der blev
til 6-7 høns.
Jeg finder det ligeledes foruroli-
gende, at IK, som iøvrigt afviser et
hvert medansvar for timelærerpro-
jektet eller »lappeløsninger«, har
bedt IK medlemmerne i Sisimiut, om
at vurdere om jeg må fortsætte som
tillidskvinde.
Vi har på ingen måde bagateliseret
undervisningen, hverken i de mindste
eller største klasser. Vi har heller ikke
undervurderet småbørnspædagoger-
nes eller timelærernes indsats.
Vi har derimod påpeget — efter vo-
res mening — nogle uheldige lappe-
løsninger, der finder sted. Kendsger-
ningen er jo særdeles velkendt — der
er mangel på grønlandske lærere.
M an har forsøgt at løse dette problem
på en måde, som vi kalder for en lap-
peløsning.
I stedet for at ændre læreruddan-
nelsesstrukturen til noget attraktiv og
spændende, har man givet et antal ti-
melærere et stykke papir, som løn- og
ansættelsesmæssigt svarer til af-
gangsbeviset fra lærerseminariet.
Der er jo f.eks. også mangel på
grønlandske læger. Man kunne vel
næppe tænke sig dette problem løst
ved at give mangeårige medarbejdere
indenfor sundhedsvæsenet et lynkur-
sus i lægekunst, for derefter at udråbe
dem til læger.
Lærergerningen er, i modsætning
til mange andre jobs, et job, hvor re-
sultatet er svær at måle, fordi bru-
gerne er sjældent istand til at vurdere
om en undervisning er god eller
dårlig.
Dette er vel også årsagen til at
nævnte lappeløsninger overhovedet
kan finde sted. Børnene klager jo al-
drig over underviserens manglende
kvalifikationer.
Selvom Ruth Heilmann mener, at
seminarieuddannelsen er gammel-
dags og passé, så er seminarieuddan-
nelsen stadig den eneste legitime ga-
ranti, brugerne har, for at bedømme
om læreren er kvalificeret til at vare-
tage de mangfoldige opgaver, der lig-
ger i folkeskolens regi.
Behov for et
kulturblad
Af chefredaktør Ulloriannguaq Kristiansen, Nuuk.
Der er behov for et grønlandskspro-
get kulturblad i Grønland. Og i den
forbindelse er det nødvendigt, at en
række kulturelle institutioner og fore-
ninger står bag i et godt organiseret
samarbejde. Derved skal man kunne
sikre et levedygtigt kulturblad finan-
sielt og redaktionelt.
Sprogforeningen »Kalaallisut
Oqaatsivut« i Nuuk har taget initia-
tivet til opfyldelse af en sådan mål-
sætning.
»Kalaallisut Oqaatsivut« (Vort
Grønlandske Sprog) har siden 1981
stået for udgivelsen af »Kalaaleq«
med Otto Sandgreen som redaktør.
Dette kulturblad, der udelukkende er
grønlandsksproget, udkom de første
år seks gange årligt, men er begyndt
at udkomme månedligt siden januar
1985.
Foreningen »Kalaallisut Oqaat-
sivut« har siden foråret i år arbejdet
på at få en række kulturelle forenin-
ger og institutioner interesseret i at
være med. Dette initiativ har nu ført
til nedsættelse af et arbejdsudvalg.
Dette udvalg skal nu lave et budget-
forslag, som i de kommende nærme-
ste måneder skal gennemdrøftes af re-
præsentanter for interesserede instan-
ser, før et konkret forslag forelægges.
Det vil ske i løbet af de første måne-
der af det nye år. Og hvis alt går vel,
vil det nye kulturblad kunne startes
inden eller omkring årsskiftet
1988/89.
FOTO JULEKORT
med dit eget motiv.
En helt personlig hilsen.
Foruden dit eget motiv er kor-
tet forsynet med et festligt ju-
lemotiv og tekst på dansk,
dansk/tysk/engelsk,
dansk/grønlandsk eller
dansk/færøsk - 9 x 18 cm ju-
lekort inkl. kuvert. Mindste
bestilling er 10 stk. efter sam-
me original.
-25%
Efter Efter Efter
negativ: dia: billede:
.90 8.30
. stk. pr. stk.
Adelgade 20, 7800 Skive
Telefon 07 52 51 30