Atuagagdliutit - 11.11.1987, Blaðsíða 17

NR. 46 1987
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
17

TIMERSORNEQ
SPORT
Napparussuaq motor-eqarfissaq nappaqqammerpoq, kaavittorsua im-
mikkut ingerlattariaqarsimasoq saniani inissisimalluni.
Motormasten er netop placeret, hjulet, som måtte transporteres for sig, lig-
ger på jorden ved siden af.
Viljen er styrken
Skiklubben SSP i Sisimiut er ved at færdiggøre deres
store skiliftprojekt, der er alt har kostet 1,3 mio kr —
kommunen betaler omkostningerne
SSP-f olkene i Sisimiut startede deres
skiliftprojekt henimod augustmå-
ned . Søndag den 1. november kunne
den mest besværlige opgave overstås,
nemlig at sætte masterne op ved
hjælp af en helikopter. Dette kæmpe
projekt som er ved at være velover-
stået, er udført alene af frivillige ar-
bejdskraft og nu mangler man bare
elværket.
Jørgen Labansen, der er formand
for slalomklubben i Sisimiut, regner
med at skiliften kan tages i burg i be-
gyndelsen af december måned.
— Nu mangler vi bare elværket,
som er blevet sendt op fra Norge og
kommer i næste uge, og arbejdet med
at stable det nye el værkop,vil straks
gå igang derefter. Det er dejligt at
kunne udføre så stor en arbejdsop-
gave alene med frivillig arbejdskraft,
siger Jørgen Labansen.
Projektet, der startede henimod
august, er hurtigt udført, men blev
forsinket, da helikopteren forulyk-
kede på stedet i september måned,
mens man var igang med støbningen
af fundamentet. Jørgen Labansen
fortæller, at der gennemsnitslig har
været lOfolkpåarbejdehverdag.En
weekend skulle 32 mennesker været
på arbejde.
Bevilgede pengene
Der blev også bygget 3 hytter ved ski-
liften, hvor den ene skal være kiosk
og hvor de andre kunne bruges som
overnatningssteder. Skiliftprojektet
koster i lat 1,3 mio kr, men Sisimiut
kommune har været villig til at
dække alle omkostningerne. Nu
mangler man bare at købe en snere-
ydningsmaskinen, der kan jævne ba-
nerne. Men også her regner man med,
at kommunen vil være behjælpelig
rent økonomisk.
Skiliften er ca 5 km væk fra Sisi-
miuts vandværk og vil uden tvivl
være en turistattraktion. Der skal an-
sættes en tilsynsfører og SSP-folkene
håber på, at GM i slalom til foråret vil
foregå i Sisimiut, således at man kan
få lejlighed til en officiel åbning af
skiliften.
Endvidere fortæller Jørgen La-
bansen, at interessen for skisporten
er voksende i selve byen. er voksende
i selve byen. Men der er også interesse
udefra. Skiklubben i venskabsbyen
Trondheim i Norge har allerede hen-
vendt sig.

VkS system byg
©K - 5faOo FAABORti
TE.LELT=ON or fc,1 0.5 01
TE-l-E-FAiX OR 61 15-14
TXPE - 155
L-AV - E_KIELRG,\ 60LIÉ,
VÆ6, K = O.IC.
TAfe, K * 0,U
(StULV K = 0,1°
NC2feiLEFÆ.RDU^r
ffC\ 0
KR.^.550,- pr. pr6
RE-KVIft^-R. VoR. P.ROCHURE-
NAVN :______________________
TLF. NR..*.__________________
VE! :_____________________
D-f : ___________________
op fu- 'So JLwg, FitoKNye-w'Mc,
BVR<J,£-riD C*,. (o UFtSLR.
MlLJgrV£MUC\£ HAvTE. ft'AttR.
KAM LEVE-RE/b -TIL 5.ELV 6,
OGfik IN0IVI DOtLLG. HOVE.
HU*> tOM-J FOREVISES *
JAKOOfcUAV/N & HOLVrE'MSOOftÉ,
levera-m cser-R. af s.
r ...
Vastkust-Stugon
V_________________________y
Piumassuseq nukiuvoq
Sisimiuni Sisorartartut Peqatigiit majuartaasiornertik naammassilluinnalerpaat.
Suliaq annertooq 1,3 mio kr-nik naleqarpoq, aningaasartuutilli kommunimit
matuneqassapput
SSP-Sisimiuni Sisorartartut Peqati-
giiffianneersut augustili aallartinga-
jalersoq majuartaasiorlutik ulappu-
sersimapput. Sapaammi novembarip
aallaqqaataani suliassat pingaarne-
rit ilaat inaarsarneqarput, tassalu
napparussuit ikkussorneqarnerat.
Tamanna pivoq helikopterimik ikior-
serluni. Suliaq annertooq inuit nam-
minneq kajumissusertik naapertor-
lugu ingerlataat ulluni makkunani i-
naarsarneqarpoq, amigaataaginna-
lerporlu innaallagissiorfissaq.
Jørgen Labansen, Sisimiuni sangu-
jaartartut klubbianni siulittaasuusoq
oqaluttuarpoq naatsorsuutigalugu
majuartaasiamik decembarip aallar-
tilaarnerani atorsinnaalernissaa.
— Massakkut amigaataaginnaler-
poq innaallagissiorfissaq. Taannalu
sapaatip akunnerani tulliuttumi Nor-
gimiit tikisinneqartussaavoq, piaar-
tumilluikkussorneqalertussaalluni.
Nuanneqaaq suliaq taama annertu-
tigisoq nammineq kajumissutsitsin-
nik naammassisinnaasimagatsigu,
Jørgen Labansen oqarpoq.
Augustusip aallartingajalernera-
niit maannamut sulineq ingerlapal-
lassimavoq, kisianni kinguarsaa-
taanngitsoorsimanngilaqmajuartar-
fissap toqqavissaata sananerani heli-
kopterip nakkarnera. Jørgen Laban-
sen oqaluttuarpoq agguaqatigiissil-
lugu ullormut inuit 10-t sulisarsima-
sut sunngiffitsik atorlugu. Sapaatillu
akunnerata naanera ataaseq inuit 32-
it suleqataasimasut unnerlugit.
Aningaasaliissuteqartoq
Majuartaasiornermut atatillugu illu-
aqqat pingasut aamma sananeqarsi-
mapput, unnuiffiusartussat ataaserlu
nioqquteqartarfiusussaq. Majuar-
taasiornermi atortussat sananeralu
aningaasanik 1,3 mio koruuninik na-
leqarsimavoq, aningaasartuutissalli
Sisimiut kommuniata iluasaarnerati-
gut tamarmik kommunemit matune-
qartussanngorsimapput. Amigaa-
taaginnalerporlu qamussuarmik ma-
nissaatissamik pisinissaq aamma ar-
pattartut arpaffissaannik manissaa-
sartussamik. Ilimagineqarportaaq
qamussuarnik pisinermut aningaa-
sartuutissanut kommunep tapiissute-
qarnissaa.
Majuartaatissaq Sisimiuni imeqar-
fimmiit 5 km-inik ungasitsigisumiip-
poq. llimagineqarpoq takornaria-
nuttaaq iluaqutaanissaa, inummillu
ataatsimik sulisoqalertussaalluni, aa-
lajangersimasumik nakkutilliisartus-
samik. Aamma upernaamut nunat-
sinni sangujaarnermi pissartanngor-
niussap Sisimiuni ingerlanneqarnis-
saa neriuutigineqarpoq, taamaalil-
luni pisortatigoortumik atoqqaarfis-
siorneqarnissaa pisinnaalernias-
sammat.
Jørgen Labansen aammattaaq
oqaluttuarpoq inuit soqutiginninne-
rat annertusiallattoq malunnartoq.
Illoqarfimmiuinnaanngitsulli soqu-
tiginnipput. Norgimi illoqarfimmi
Trondheimimi sisorartartut peqati-
giiffiat attaveqarfigeqatigiinnissa-
mut soqutiginnilluni saaffiginnissu-
teqareersimavoq. Norgimi illoqar-
fiup taassuma Sisimiut illoqarfittut
ikinngutigaa.
Napparutit kusanassusii nersualaarneqartut inereernerisigut — annak-
kuummernermik ilallugit qummut isiginnaarneqarput. Nunami ileqqam-
merneqarsimavoq aallartarfimmi napputip ilaa sannequtitut ikkusimasus-
saq, napparutip oqimaappallaarnera pissutigalugu piiaqqittariaqarsi-
masoq.
Masterne beundres efter færdiggørelsen, samtidig med at være lettede
over, at den meget nervepirrende og spændende opgave er veloverstået. På
jorden tigger en del af motormasten, som har været nødvendig at afmon-
tere, fordi masten var for tung til helikopteren.
Kalaallit Nunaanni Brugsen-it
ikiorsiinermut
Aningaasaateqarfiat
1986-imi pilersinneqarsimasoq 1987-imi tapiissutaasunik aggu-
aasinniarlugu KALAALLIT NUNANNI BRUGSENIT siulersui-
suisa qinnuteqarusuttut 15. december 1987 nallertinnagu qinnu-
teqaqquvaat.
Aningaasaateqarfiup siunertaraa peqatigiinnut inunnullu ataasi-
akkaanut Kalaallit Nunanni atuisunut attuumassuteqartunik,
kulturimut inooqatigiinnermullu tunngasunik suliaqartunut ikior-
siisarnissaq.
Ikiorsiissutit tunniunneqarsinnaapput:
a) siunertat pilersaarusiornerannut naammassiniarnerannullu
b) atuakkanik, naqitikkanik, filminik assigisaanillu saqqummer-
sitsinissamut
c) atortussanik, illup pisataanik, sakkunik pisatsersuutinillu alla-
nik pisinissamut
d) inuit arlaqartut ataatsiakkaalluunniit paasisassarsiorlutik an-
galanerannut
e) Brugsen-inik piginneqtigiinni tatigisaallutik qinigaasut sule-
qataasullu ilinniartitaanerannut, soorlu aamma højskolemiin-
nerannut tapiissutitut.
Qinnuteqaammut paasissutissat makku piumaneqarput:
Paasinartumik tapiissutit sumut atorniarneqarnersut.
Aningaasat atornissaannut pilersaarutit (Budget)
Peqatigiiffinnut tunngatillugu: peqatigiiffiup siunertaa ilaa-
sortat qassiussusiannik paasissutissat, peqatigiiffiullu naat-
sorsuutai ukiumoortut kingulliit, peqatigiiffiullu malittari-
sassai.
Aningaasaateqarfimmik paasissutissiisinnaavoq Brugsenit kat-
tuffianni pisortaq Peter J. Mathiassen oqarasuaatikkut 2 11 22
immikkoortoq 27 imaluunniit 2 37 62.
Tapiissuteqarfigineqarnissamullu qinnuteqaatit nassiunneqas-
sapput
Kalaallit Nunaanni Brugsenit
Postboks 152, 3900 Nuuk
15. december 1987 nallertinnagu.
K.
r