Atuagagdliutit - 25.11.1987, Blaðsíða 3

Pisisartut sinniisaat:
Sulinerput kommunit ta-
persersornerusariaqarpaat
Pisisartunut atuisartunullu ataatsimiititaliat kommunini
assigiinngitsumik pineqartarnerat aaqqiiuigisariaqartoq
Suliassat naammattut
Pisisartut sinniisaannik Ilulissani a-
taatsimeersuartitsineq ingerlanneqarpoq
novemberip 2-nniit 4-nnut. Ataatsimeer-
suarnermi, Upernavimmit Ittoqqortoor-
miinillu anngutinngitsoortut eqqaassan-
ngikkaanni, kommuninit tamanit pisisar-
tunut ataatsimiititalianut ilaasortat peqa-
taaffigisaanni salliutillugu sammineqar-
poq nioqquteqarneq pillugu inatsit ukioq
mannamiit atuutilersoq. Inatsimmi tassa-
ni pisisartunut atuisartunullu ataatsimii-
titaliat suliassaat tassaapput:
— Pisisartut atuisartullu soqutigisaan-
nik isumaginninneq, tamakkulu pillu-
git isummaminnik muutissarsiummik
ingerlataqartunut, pisortat oqartus-
saatitaannut politikerinullu saqqum-
miussisarnissaq
— Pisisartunut atuisartunullu paasisit-
siniaaneq isumagissallugu, peqataaf-
figissallugulu paasisitsiniutit, oqalu-
giaatit allatigullu pisisartunut atui-
sartunullu soqutiginarsinnaasut suli-
arineqarnerat
Najukkani pisisartut atuisartullu atu-
gaannik misissuinernik aallartitsinis-
saq, taakkununnga ilaallutik akinik, a-
kinik nalunaaqutsersuinerit, nioqqu-
tissat suuneri sullissinernullu tunnga-
sut pillugit misissuinerit.
Periarfissat killeqarpallaarput
Suliassat tamakku naammassiniassallu-
git inuit tallimat toqqagaasarput, tassaa-
sut kommunalbestyrelsip toqqagai mar-
luk, sinnerilupingasut SIP-mit, KNAPP-
mit arnallu peqatigiiffiinit toqqagaasarlu-
tik. Kommuninili assigiinngitsuni ataat-
simiititaliat sulinissamut periarfissaat as-
sigiinngeqaat. Soorlu kommunini amerla-
nerni kommunip nammineq ataatsimiiti-
taliamut toqqakkani kisiisa ataatsimiin-
nersiutisiaqartittarpai, ilaasortallu sinne-
ri peqatigiiffinnit sinnigaannit isumagi-
sassanngortittarlugit.
Tamanna peqataasunit naapertuutin-
ngitsutut assuarliutigineqarpoq, innut-
taasunik sullissinerummat kommunit i-
laasortanik tamanik ataatsimiinnersiuti-
siaqartitsinissaq pisussaaffigisariaqar-
massuk. Aaqqiiniamissamut pisisartunut
atuisartunullu siunnersuisoqatigiit sulias-
sinneqarput.
Kommunittaaq pisussaaffigaat ataatsi-
miititaliat sulineranni allattoqartissallu-
git. Maannamut misilittakkat tunngavi-
galugit aalaakkaasumik allattoqarniar-
neq ajornartorsiutaasarpoq, allattorisal-
lu nikerarnerisa kingunerisarpaat sulias-
siissutit naammassineqartannginneri. A-
taatsimiinnersiutit pillugit saaffiginnis-
summut ilanngullugu aalaj angersimasu-
mik allattoqartitaanissaq aamma piuma-
saqaataassaaq, tamatumalu avataatigut
siulittaasup akissarsiaminik annaasaqaa-
tiginagu suliat ingerlanneqarnerannik
nakkutiginnissinnaaneranut periarfissaq
misissorneqassalluni.
1
plii«*
I

Isumasioqatigiinnermi inuit 55 missaat peqataapput, Siunnersuisoqatigiinnit, Pisisar-
Der var omkring 55 deltager i forbrugerkonferencen, repræsenterende Forbrugerrådet, Forbrugerudvalgene, sekretariatet og andre.
Repræsentanter for forbrugerudvalgene:
Kommunerne
må tage vort arbejde
mere alvorligt
Forskelsbehandlingen af de enkelte
forbrugerudvalgsmedlemmer må høre op, for at disse kan
fungere efter hensigten
Nok at lave
Den første konference for forbrugerud-
valgsrepræsentanter blev afholdt i Ilulis-
sat fra den 2.-4. november. Bortset fra re-
præsentanter fra Upernavik og Ittoqqor-
toormiit, der ikke nåede frem, var samtli-
ge kommuner repræsenteret med to for-
brugerudvalgsmedlemmer i konferencen,
der først og fremmest havde til formål at
give deltagerne i den nye lov om mar-
kendsføring, der trådte i kraft ved årsskif-
tet. Ifølge loven har forbrugerudvalgene
til opgave i lokalsamfundene at:
— varetage forbrugernes interesser og
fremsætte deres synspunkter over for
erhversliv, offentlige myndigheder og
politikere,
— varetage forbrugeroplysning, herun-
der medvirke til udarbejdelse af oplys-
ningsmateriale, studiekredse, fore-
drag o.lign.,
— iværksætte lokale undersøgelser om
forbrugerforhold, herunder priser,
prismærkning, varesortiment og ser-
vice.
For begrænsede muligheder
Til løsning af disse opgaver udpeges fem
medlemmer til udvalget, hvoraf de to bli-
ver udpeget af kommunalbestyrelsen og
resten som repræsentanter for lokalfore-
ningerne af SIK, KNAPK og kvindefore-
ningerne. Men vilkårene for udvalgsarbej-
det viser sig at være meget forskellige i de
enkelte kommuner. F. eks. udbetaler de
fleste kommuner mødediæter kun for de-
res repræsentanter i udvalget, og henviser
honorering af repræsentanter for forenin-
gerne til disse.
Konferencedeltagerne finder dette uret-
færdigt, idet hvervet er et arbejde for det
lokale samfund som helhed, hvorfor kom-
munerne må forpligtes til at honorere
samtlige medlemmer. Forbrugerrådet
blev pålagt at finde frem til en tilfredsstil-
lende ordning.
Det er endvidere kommunernes forplig-
telse at skulle sørge for sekretærbistand
til udvalgenes arbejde. De hidtidige erfa-
ringer har vist, at det er vanskeligt at bi-
beholde faste sekretærer, og som følge her-
af bliver pålagt arbejde ikke udført. Ud-
over kravet om honorering til samtlige
medlemmer fremsatte man krav om, at
der etableres fast sekretærordning for ud-
valgene. Derudover vil man undersøge
muligheden for, hvorvidt udvalgsforman-
den, uden tabt arbejdsfortjeneste, kan
være med til opfølgning af udvalgets be-
slutninger.