Atuagagdliutit - 25.11.1987, Blaðsíða 4

Atuisoq
Qasigiannguani pisisartunut ataatsimiititaliaq:
Sulilluame-
rasinnaaqaagut
Pisisartut sinniisaasa isumasioqatigiinneranni saqqummiusaq
Misissuisarnerit
Forbrugerudvalgit atulemeranniit pisi-
niarfinnut pulaarluni pisiassanik misissu-
isamerit ataatsimiititalianut ilaasortanut
ilaatigut ittuukulunnartEirsimavoq. Pi-
ngaartumik ukiuni siullerni aperineqar-
tarsimavugut sooq misissuinersugut, isu-
maqarfigineqartarlutalu asuli isornartor-
siuiniaannarluta uparuartuiniaannarluta-
lu taamaaliortartugut.
Qujanartumilli taamatut pissusilersor-
tameq nungukkiartorpoq. Amerlanernillu
paasineqarpoq pisussaatitaanerput malil-
lugu misissuisartugut. Maannakkullu
taamatut misigisagarput tassatuaalersi-
mavoq KNI-p pisiniarfia, annerusumik i-
kiiiukkumanngitsutut misigiffigisagar-
put. Isumaqarpugullu niuernermi quller-
saasunit ikiuuttussaassusiannik erseqqis-
saavigisariaqartoq.
Aammalu paasivarput pisiniarfik quer-
suarlu, nioqqutissanik toqqorsiviusoq, i-
laatigut suleqatigiittariaqarnermik ami-
gaateqartartut. Isumaqarpugullu innut-
taasut pisiassatigut sulissulluarneqas-
sappata quersuit pisiniarfiillu suleqatigiil-
luinnartariaqartut.
Aammattaaq eqqaajumavarput nioq-
qutissat tunineqarfissaa killiiersugaane-
rat, ilaatigut talisaqarsinnaasaratta ullus-
saminnik qaangiisimasunik. Kisianni
aamma nalunngilarput nioqqutissat ila-
qartarmata ullulemeqamertik qaangerlu-
gu tunineqarsinnaasunik, Kisianni isuma-
qarpugut inuup peqqinnissaa isigalugu ni-
oqqutissat ullulerneqamerisa qaangerne-
qannginnissaat pingaartittariaqartoq, ta-
mannalu siunissami anguniagassatta ila-
gissagaat.
Kalaallit tunisassiaat
Nioqqutissaqarniarneq eqqarstortillugu
puigortariaqanngitsut ilagaat kalaallimi-
neerniarfiit tuniniaaffiusartut. Tamakkua
aamma eqqumaffiginiakkatta ilagaat.
1986-imi Diskobugti tamakkerlugu for-
brugerudvalgit kalaalimerngit akii pillu-
git ataatsimiinnitta kinguneraa tamaani
kalaalimerngit akiisa assigiiaakannilersi-
manerat. Kisiannili malunnarpoq nioqqu-
tissanut allanut naleqqiullugit kalaali-
merngit akii qaffasingaatsiaqisut. Sa-
pinngisamillu appaallatsinnissaat eqqar-
saatigitillugu eqqaanngitsuugassaanngi-
laq inuutissarsiornermi qullersaqarfimmi-
it ikiorserneqarmata imassanik patroni-
nikakikilliiffigineqarlutik. Isumaqarpu-
gullu kalaalimerngit privatimik tuniniar-
neqartartut eqqarsaatigalugit aalisartut
piniartullu peqatigiiffii suli ullumikkornit
annertunerusumik suleqataasariaqartut.
Aammattaaq eqqaasariaqartunut ilagi-
tipparput amernik atisaliat mersorneqar-
tarnerisa akii. Nalunngisatsitutmaannak-
kut nunatsinni amernik mersortarfiit ar-
laqalerput, tamakkunanilu akit assigiin-
ngiiaartuupput. Taamaattumik tamakku
akimikkut assigiinnerulernissaat siunis-
sami anguniagassatta ilagissavaat.
Suleriaaseq pitsaanerusoq
Naggataatigullu tikikkumavara suleri-
aatsit qanoq ilillugit pitsaanerulersissin-
naanerigut. Soorunami siullermik forbru-
gerudvalgimut ilaasortat ataasiakkaat pi-
umassuseqarluartariqarput nioqqutissa-
nik pitsaasunik akinillu naammaginartu-
nik innuttaasut kikkulluunniit sulissunne-
qarnermik malugissappata. Aammalu
privatimik pisiniarfiutillit taamatullu
KNI-p pisiniarfii paaseqatigalugit suleqa-
tigilluarneqarnissaat pingaartoruj ussuu-
voq, taakkumi suleqataajumanngippata
forbrugerudvalgit suliniarnerat ajornar-
luinnassammat nukinnillu annertuumik a-
tuilussinnarnerussalluni. Tamanna pillu-
gu kommuneqarfikkaartumik forbruger-
udvalgit ilungersortariaqarpugut KNI-p
pisiniarfiinik, namminersortut pisiniarfi-
utaannik tuninaasartunillu assigiinngit-
sunik suleqateqarniassalluta.
H

I ■V& t *;<
Johanne Schou, lærer på husholdningsfagskolen i Qaqortoq, kom i sit indlæg ind på mu-
ligheden for en grønlandsk levnedsmiddelpolitik. (Ass: Alf S. Friis)
Johanne Schou, Illumi Suliassanut Ilinniarfimmi ilinniartitsisoq, Qaqortoq, saqqum-
miussigami nunatsinni inuussutissatpillugit politikkeqalersinnaaneq ilanngullugu eq-
qaavaa. (Foto: Alf S. Friis)
Qasigiannguani pisisartunut ataatsimiititaliaq nunatsinni taamaattuni sulilluarnerpaa-
nut ilaavoq. Assilissami takuneqarsinnaavoq BoyeMøller, ataatsimiititaliami ilaasor-
tat ilaat, suleriaasertik aporfigisinnaasatillu pillugit peqataasunut saqqummiisoq.
(Ass: Alf S. Friis)
Spis grønlandsk
det er sundt
Der fremkom forskellige forslag fra forbrugerudvalgene om
forbedring af produktion af grønlandsk mad henset til sundhed
og bedre økonomi for landet
Tilpasning af produktionen
Hvis man tilpasser produktionen til vort
lands forhold, vil der dels komme flere
grønlandskproducerede madvarer i butik-
kerne, man kan vælge imellem, dels bed-
re produkter. Under forbrugerkonferen-
cen foreslog repræsentanter for forbruge-
rudvalgene bedre samarbejde mellem de
hjemmestyreejede virksomheder, KTU og
KNI. I den forbindelse påpegedes det, at
der selvom var indført en tilskudordning
for de af KTU producerede madvarer, var
effekten for forbrugerne for ringe, hvad
angår udbudet af produkterne. Dette til
trods for, at der i en del af landet er over-
flod af råvarer, medens andre mangler dis-
se.
Flere af arbejdsgrupperne påpegede, at
for at få mere kundevenlige varer, må kra-
vene for produktion tilpasses vore forhold.
Som eksempel herpå nævntes, at f.eks.
kød og fisk bliver lettere fordærvelige, når
de renses med fersk vand, eller på anden
måde mister deres kvalitet. Derfor opfor-
drede man til, at man i forbindelse med
produktion ikke fjerner blodet i kødet
samt slimen på fiskene ved rensning med
fersk; vand, idet disse gør, at holdbarhe-
den bliver bedre og kvaliteten bibeholdes.
Samtidig skal man have for øje, at renlig-
hedskravene for produktionsfaciliteterne
bibeholdes. Som formidler for dettes gen-
nemførelse pålagdes Forbrugerrådet op-
gaven.
En levnedsmiddelpolitik efterlyses
Som følge af veterinære bestemmelser må
større kommunaltdrevne institutioner, så-
som børneinstitutioner og alderdoms-
hjem, ikke købe grønlandske madvarer di-
rekte fra brædtene. Dette forhold strider
imod opfordringen til at spise mere grøn-
landsk mad, og bør rettes. Som en af af de
mulige løsninger påpegedes muligheden.
En af forslagsstillerne herfor er hushold-
ningsfagskolelærer Johanne Schou, Qa-
qortoq. Denne foreslog endvidere, at man
i forbindelse med en målsætningsfastsæt-
telse også inddrager spørgsmålet om at
holde igen, hvad angår priser på grøn-
landsk mad, f.eks. ved at bruge afgifterne
på usunde varer og andre ikke-nødvendige
varer til nedsættelse af priserne på grøn-
landsk mad.
Konferencedeltagerne tilslutter sig dis-
se tanker, ligesom opgaven vedrørende
virkeliggørelse af disse blev pålagt For-
brugerrådet. Som noget kritisabelt påpe-
gedes det, at hjemmestyredrevne hoteller
og kystpassagerskibe ikke serveret grøn-
landsk mad, selvom størsteparten af kun-
derne er grønlændere, hvorfor det kun vil
være naturligt først og fremmest at vare-
tage disses interesser.
En væsentlig opgave for de kommuna-
le forbrugerudvalg er »brædterne«.
Ud fra de af konferencedeltagerne frem-
drage er de fleste »brædter« drevet på en
måde, der er sundhedsmæssigt uforsvar-
ligt, hvorfor man kraftigt opfordrede kom-
munerne om at være deres ansvar meget
stærkere bevidst. Her tænker man på
kontrollen af disse »brædter«.