Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.11.1987, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 25.11.1987, Blaðsíða 4
Atuisoq Qasigiannguani pisisartunut ataatsimiititaliaq: Sulilluame- rasinnaaqaagut Pisisartut sinniisaasa isumasioqatigiinneranni saqqummiusaq Misissuisarnerit Forbrugerudvalgit atulemeranniit pisi- niarfinnut pulaarluni pisiassanik misissu- isamerit ataatsimiititalianut ilaasortanut ilaatigut ittuukulunnartEirsimavoq. Pi- ngaartumik ukiuni siullerni aperineqar- tarsimavugut sooq misissuinersugut, isu- maqarfigineqartarlutalu asuli isornartor- siuiniaannarluta uparuartuiniaannarluta- lu taamaaliortartugut. Qujanartumilli taamatut pissusilersor- tameq nungukkiartorpoq. Amerlanernillu paasineqarpoq pisussaatitaanerput malil- lugu misissuisartugut. Maannakkullu taamatut misigisagarput tassatuaalersi- mavoq KNI-p pisiniarfia, annerusumik i- kiiiukkumanngitsutut misigiffigisagar- put. Isumaqarpugullu niuernermi quller- saasunit ikiuuttussaassusiannik erseqqis- saavigisariaqartoq. Aammalu paasivarput pisiniarfik quer- suarlu, nioqqutissanik toqqorsiviusoq, i- laatigut suleqatigiittariaqarnermik ami- gaateqartartut. Isumaqarpugullu innut- taasut pisiassatigut sulissulluarneqas- sappata quersuit pisiniarfiillu suleqatigiil- luinnartariaqartut. Aammattaaq eqqaajumavarput nioq- qutissat tunineqarfissaa killiiersugaane- rat, ilaatigut talisaqarsinnaasaratta ullus- saminnik qaangiisimasunik. Kisianni aamma nalunngilarput nioqqutissat ila- qartarmata ullulemeqamertik qaangerlu- gu tunineqarsinnaasunik, Kisianni isuma- qarpugut inuup peqqinnissaa isigalugu ni- oqqutissat ullulerneqamerisa qaangerne- qannginnissaat pingaartittariaqartoq, ta- mannalu siunissami anguniagassatta ila- gissagaat. Kalaallit tunisassiaat Nioqqutissaqarniarneq eqqarstortillugu puigortariaqanngitsut ilagaat kalaallimi- neerniarfiit tuniniaaffiusartut. Tamakkua aamma eqqumaffiginiakkatta ilagaat. 1986-imi Diskobugti tamakkerlugu for- brugerudvalgit kalaalimerngit akii pillu- git ataatsimiinnitta kinguneraa tamaani kalaalimerngit akiisa assigiiaakannilersi- manerat. Kisiannili malunnarpoq nioqqu- tissanut allanut naleqqiullugit kalaali- merngit akii qaffasingaatsiaqisut. Sa- pinngisamillu appaallatsinnissaat eqqar- saatigitillugu eqqaanngitsuugassaanngi- laq inuutissarsiornermi qullersaqarfimmi- it ikiorserneqarmata imassanik patroni- nikakikilliiffigineqarlutik. Isumaqarpu- gullu kalaalimerngit privatimik tuniniar- neqartartut eqqarsaatigalugit aalisartut piniartullu peqatigiiffii suli ullumikkornit annertunerusumik suleqataasariaqartut. Aammattaaq eqqaasariaqartunut ilagi- tipparput amernik atisaliat mersorneqar- tarnerisa akii. Nalunngisatsitutmaannak- kut nunatsinni amernik mersortarfiit ar- laqalerput, tamakkunanilu akit assigiin- ngiiaartuupput. Taamaattumik tamakku akimikkut assigiinnerulernissaat siunis- sami anguniagassatta ilagissavaat. Suleriaaseq pitsaanerusoq Naggataatigullu tikikkumavara suleri- aatsit qanoq ilillugit pitsaanerulersissin- naanerigut. Soorunami siullermik forbru- gerudvalgimut ilaasortat ataasiakkaat pi- umassuseqarluartariqarput nioqqutissa- nik pitsaasunik akinillu naammaginartu- nik innuttaasut kikkulluunniit sulissunne- qarnermik malugissappata. Aammalu privatimik pisiniarfiutillit taamatullu KNI-p pisiniarfii paaseqatigalugit suleqa- tigilluarneqarnissaat pingaartoruj ussuu- voq, taakkumi suleqataajumanngippata forbrugerudvalgit suliniarnerat ajornar- luinnassammat nukinnillu annertuumik a- tuilussinnarnerussalluni. Tamanna pillu- gu kommuneqarfikkaartumik forbruger- udvalgit ilungersortariaqarpugut KNI-p pisiniarfiinik, namminersortut pisiniarfi- utaannik tuninaasartunillu assigiinngit- sunik suleqateqarniassalluta. H I ■V& t *;< Johanne Schou, lærer på husholdningsfagskolen i Qaqortoq, kom i sit indlæg ind på mu- ligheden for en grønlandsk levnedsmiddelpolitik. (Ass: Alf S. Friis) Johanne Schou, Illumi Suliassanut Ilinniarfimmi ilinniartitsisoq, Qaqortoq, saqqum- miussigami nunatsinni inuussutissatpillugit politikkeqalersinnaaneq ilanngullugu eq- qaavaa. (Foto: Alf S. Friis) Qasigiannguani pisisartunut ataatsimiititaliaq nunatsinni taamaattuni sulilluarnerpaa- nut ilaavoq. Assilissami takuneqarsinnaavoq BoyeMøller, ataatsimiititaliami ilaasor- tat ilaat, suleriaasertik aporfigisinnaasatillu pillugit peqataasunut saqqummiisoq. (Ass: Alf S. Friis) Spis grønlandsk det er sundt Der fremkom forskellige forslag fra forbrugerudvalgene om forbedring af produktion af grønlandsk mad henset til sundhed og bedre økonomi for landet Tilpasning af produktionen Hvis man tilpasser produktionen til vort lands forhold, vil der dels komme flere grønlandskproducerede madvarer i butik- kerne, man kan vælge imellem, dels bed- re produkter. Under forbrugerkonferen- cen foreslog repræsentanter for forbruge- rudvalgene bedre samarbejde mellem de hjemmestyreejede virksomheder, KTU og KNI. I den forbindelse påpegedes det, at der selvom var indført en tilskudordning for de af KTU producerede madvarer, var effekten for forbrugerne for ringe, hvad angår udbudet af produkterne. Dette til trods for, at der i en del af landet er over- flod af råvarer, medens andre mangler dis- se. Flere af arbejdsgrupperne påpegede, at for at få mere kundevenlige varer, må kra- vene for produktion tilpasses vore forhold. Som eksempel herpå nævntes, at f.eks. kød og fisk bliver lettere fordærvelige, når de renses med fersk vand, eller på anden måde mister deres kvalitet. Derfor opfor- drede man til, at man i forbindelse med produktion ikke fjerner blodet i kødet samt slimen på fiskene ved rensning med fersk; vand, idet disse gør, at holdbarhe- den bliver bedre og kvaliteten bibeholdes. Samtidig skal man have for øje, at renlig- hedskravene for produktionsfaciliteterne bibeholdes. Som formidler for dettes gen- nemførelse pålagdes Forbrugerrådet op- gaven. En levnedsmiddelpolitik efterlyses Som følge af veterinære bestemmelser må større kommunaltdrevne institutioner, så- som børneinstitutioner og alderdoms- hjem, ikke købe grønlandske madvarer di- rekte fra brædtene. Dette forhold strider imod opfordringen til at spise mere grøn- landsk mad, og bør rettes. Som en af af de mulige løsninger påpegedes muligheden. En af forslagsstillerne herfor er hushold- ningsfagskolelærer Johanne Schou, Qa- qortoq. Denne foreslog endvidere, at man i forbindelse med en målsætningsfastsæt- telse også inddrager spørgsmålet om at holde igen, hvad angår priser på grøn- landsk mad, f.eks. ved at bruge afgifterne på usunde varer og andre ikke-nødvendige varer til nedsættelse af priserne på grøn- landsk mad. Konferencedeltagerne tilslutter sig dis- se tanker, ligesom opgaven vedrørende virkeliggørelse af disse blev pålagt For- brugerrådet. Som noget kritisabelt påpe- gedes det, at hjemmestyredrevne hoteller og kystpassagerskibe ikke serveret grøn- landsk mad, selvom størsteparten af kun- derne er grønlændere, hvorfor det kun vil være naturligt først og fremmest at vare- tage disses interesser. En væsentlig opgave for de kommuna- le forbrugerudvalg er »brædterne«. Ud fra de af konferencedeltagerne frem- drage er de fleste »brædter« drevet på en måde, der er sundhedsmæssigt uforsvar- ligt, hvorfor man kraftigt opfordrede kom- munerne om at være deres ansvar meget stærkere bevidst. Her tænker man på kontrollen af disse »brædter«.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.