Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 25.11.1987, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 25.11.1987, Blaðsíða 8
Atuisoq Bygderne i Avanersuaq: Problemer med frysevarer På grund af sundhedskommissionens direktiver er frysevareforsyningen af bygderne et problem — især når der er mis fangst Frysevarer men ingen fryser At der ikke må sælges frysevarer, sel- vom temperaturen er helt nede på minus 40 virker måske lidt paradoksalt. Men det er ikke desto mindre tilfældet i Avaner- suaqs bygder. Der er nemlig ingen elværk i nogen af dem, og sådan et skal der til for at have et fryseanlæg. På grund af den manglende elkapacitet har butikkerne in- gen autorisation til at sælge frysevarer. Det er sundhedskommissionen, der kommer med dette direktiv. Imidlertid mener distriktslæge Jeppe Bohm, at det- te krav omgås jævnligt af KNI. Han for- tæller, at han under en konsultationsrej- se i Siorapaluk opdagede gamle kyllinger og fisk, som lå til salg på gulvet i butikken. Netop disse varer havde han kort forinden krævet kasseret fra Qaanaaqbutik. Dertil føjede Jeppe Bohm, at KNI butikken i Qaanaaq forsøger at sælge gamle fryse- varer først, selv når der er friske forsynin- ger. Større bevidsthed omkring datomærkning Hvilken indflydelse den tørre og kolde luft i Nordgrønland har på holdbarheden af madvarer, er der ingen laboratoriemæssig dokumentation for. Men et gæt er, at tør- re madprodukter, såsom mel, gryn og lig- nende kan holde sig længere end fabrikan- tens sidste-salgsdato-mærker. Det er med denne formodning i baghovedet handels- cheferne mener det forsvarligt at overskri- de dato-mærkningerne. Imidlertid ser forbrugerne anderledes på denne sag. Generelt er de i de seneste år blevet mere bevidste omkring dato- mærkningerne. Forbrugerudvalg, butik- sudvalg og enkelte forbrugere er begyndt at gøre krav på deres rettigheder ved bl.a. at gøre de ansvarlige opmærksomme på overskridelsen. Dette er også tilfældet i de bygder, Atuisoq besøgte. For at efterkom- me forbrugernes ønsker og for at yde be- dre kundeservice har KNI sidste år kasse- ret forældede varer til en værdi af 25 mio. kroner landet over. Ikke desto mindre findes der i bygder- ne fødevarer, der har overskredet datoen i nogle tilfælde med flere år, og specielt i Upernavik-distrikt har der så sent som sidste vinter været varemangel af de mest nødvendige fødevarer. For disses vedkom- mende har det rent faktisk været umuligt for handelsforvalterne at kassere selv for- ældede fødevarer. Priserne på flyruterne over Atlanten SAS og Grønlandsfly har begge frem- sendt en ansøgning til Trafikministeriet om en stigning på 15 % på passagerbillet- ter og fragt for deres ruter mellem Grøn- land og Danmark. Kotume er, at spørgsmål af den art, in- den Trafikministeriet endelig udtaler sig, sendes til høring i Grønlands Hjemmesty- re. Denne fremgangsmåde er også fulgt denne gang, hvor Landsstyret over for Trafikministeriet har anbefalet at pris- stigningerne ikke overstiger 4 %. Trafiministeriet har endnu ikke sagt det sidste ord i sagen, så de grønlandske rej- sende må stadig vente på den den endeli- ge afgørelse fra København. Naak KNI siorna nioqqutissarpassuarnik kasiiliisimagaluartoq inuussutissatpisoqaa- vallaartut nunaqarfinni tuniniagaasut suli naammattuugassaapput. Til trods for en stor kassation på KNI-varer sidste dr, er det ingen særsyn med meget forældede fødevarer i bygderne. (Foto: Josef Motzfeldt) Fangstvilkårene spiller en vigtig rolle Et godt fangstår resulterer i ophobning af varer og ved mis fangst udgår de Handelschefen i Qaanaaq: Rekvirerer direkte I modsætning til Upernaviks bygder re- kvirerer Avanersuaqs bygder Savissivik, Moriusaq og Siorapaluk deres vinterfor- syning direkte fra Danmark. Handelsfor- valterne i de pågældende bygder bestiller altså varerne på baggrund af deres egne forbrugstal. Varerne fragtes direkte til bygderne og bliver losset med et pram, da byen hverken har hovedlager eller fragt- båd. Handelschef Urne Fischer mener der- for, at ansvaret for bygdeforsyningen lig- ger hos de enkelte handelsforvaltere, da disse er de nærmeste til at holde kontrol med hvormeget de har brug for. Men, til- føjede han: — På et så afsidigt sted som her, er der flere ting, der spiller ind og er til hindring for en mere j ævnbyrdig forsy- ning. For det første rekvirerer vi varer een gang for et helt år uden at vide, hvor stor omsætningen bliver. Omsætningen er nemlig meget afhængig af fangsten. I de gode fangstår bliver der som regel for me- get tilbage, på den anden side kan vi risi- kere at udgå for de mest nødvendige varer, når der er misfangst. Atuisoq: — Bygdebutikkerne har ikke lov til at sælge frysevarer, fordi der ikke er elektricitet, men distriktslægen påstår, at I gør det på trods af sundhedskommis- sionens krav. Er det rigtigt? — Nej, som bekendt er der generel forbud mod at sæl- ge frysevarer, når der ikke er elkapacitet. Og det efterlever vi. Men enkelte navngiv- ne personer kan rekvirere frysevarer, som de afhenter ved fragtens ankomst. Men det sker, at de ikke bliver hentet, og han- delsforvalterne forsøger i stedet for at sæl- ge dem. Det må være tilfældet med lægens historie. Svært at overholde datoen Når man kun får een eneste forsyning for et helt år, er det svært at overholde dato- mærkningerne. Urne Fischer siger videre: — Vore erfaringer viser, at forskellige fø- devarer kan holde sig længere heroppe end i en dansk detailhandel. Det skyldes for- mentlig den tørre og kølige luft, så selv om der ikke findes egentlige undersøgelsesre- sultater, kan det ikke undgås fabrikantens sidste salgsdagstempel overskrides. El- lers er det uundgåeligt med regelmæssig flyforsyning, og det bliver for dyrt for samfundet. Urne Fischer påpegede dog, at de såvidt muligt undgår overskridelse af datomær- kerne på for eksempel babymad og lignen- de. Atuisoq: — Der blev også sagt, at I for- søger at sælge gamle frysevarer først, selvom I har fået ny forsyning, passer det? — Vi forsøger ikke at sælge forældede fry- sevarer. Men det er rigtigt, at vi først ger- ne vil af med varer, som vi har haft på la- ger i længere tid, inden vi sætter ny forsy- ning på hylderne. Nårmankunfår een ene- ste forsyning på et helt år, må man j o leve med en salgspolitik, der hedder først ind først ud, sluttede Urne Fischer, handels- chef i Qaanaaq. Undersøgelse efterlyses KNI-direktør Flemming Bolø mener, der er forskel på en sundhedsmæssig og kva- litetsmæssig forringelse, men at det må være sundhedskommissionens opgave at dokumentere det. KNI-direktør Flemming Bolø mener, at sundhedskommissionen må igang med at undersøge, hvormeget længere varerne kan holde sig i det grønlandske klima og komme med en dokumentation for deres kritik om forældelse af varer. Han sagde videre, at det ikke helt kan undgås, at da- tomærkerne overskrides i distrikter med vinteris, men at KNI gør, hvad det kan for at overholde de sundhedsmæssige krav. Der er derfor indledt en strammere styring på det, blandt andet ved indførelse af bær- bare komputere, som skal gøre det nem- mere og hurtigere at rekvirere varer, man har brug for. Således har Upernaviks byg- der med elkapacitet fået disse håndkom- putere og har nu mulighed for at rekvire- re varerne direkte fra Danmark. Indførel- sen af komputere skal også gerne afhjæl- pe pladsmangelen i pakhusene, når der ikke længere behøves at ophobe gamle u- sælgelige varer. Flemming Bolø mener også, at der er forskel på en sundhedsmæssig og kvali- tetsmæssig forringelse på frysevarer. — Det kan ikke undgås, at den røde farve på spegepølsen ændres, når varen har ligget i fryseren i nogen tid. Men derfra og så til at sige, varen er sundhedsfarlig må doku- menteres af sundhedsmyndighederne, og det er en oplagt opgave for sundhedskom- missionen at undersøge, sagde Flemming Bolø.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.