Atuagagdliutit - 25.11.1987, Blaðsíða 8

Atuisoq
Bygderne i Avanersuaq:
Problemer med frysevarer
På grund af sundhedskommissionens direktiver er
frysevareforsyningen af bygderne et problem — især når der er
mis fangst
Frysevarer men ingen fryser
At der ikke må sælges frysevarer, sel-
vom temperaturen er helt nede på minus
40 virker måske lidt paradoksalt. Men det
er ikke desto mindre tilfældet i Avaner-
suaqs bygder. Der er nemlig ingen elværk
i nogen af dem, og sådan et skal der til for
at have et fryseanlæg. På grund af den
manglende elkapacitet har butikkerne in-
gen autorisation til at sælge frysevarer.
Det er sundhedskommissionen, der
kommer med dette direktiv. Imidlertid
mener distriktslæge Jeppe Bohm, at det-
te krav omgås jævnligt af KNI. Han for-
tæller, at han under en konsultationsrej-
se i Siorapaluk opdagede gamle kyllinger
og fisk, som lå til salg på gulvet i butikken.
Netop disse varer havde han kort forinden
krævet kasseret fra Qaanaaqbutik. Dertil
føjede Jeppe Bohm, at KNI butikken i
Qaanaaq forsøger at sælge gamle fryse-
varer først, selv når der er friske forsynin-
ger.
Større bevidsthed
omkring datomærkning
Hvilken indflydelse den tørre og kolde luft
i Nordgrønland har på holdbarheden af
madvarer, er der ingen laboratoriemæssig
dokumentation for. Men et gæt er, at tør-
re madprodukter, såsom mel, gryn og lig-
nende kan holde sig længere end fabrikan-
tens sidste-salgsdato-mærker. Det er med
denne formodning i baghovedet handels-
cheferne mener det forsvarligt at overskri-
de dato-mærkningerne.
Imidlertid ser forbrugerne anderledes
på denne sag. Generelt er de i de seneste
år blevet mere bevidste omkring dato-
mærkningerne. Forbrugerudvalg, butik-
sudvalg og enkelte forbrugere er begyndt
at gøre krav på deres rettigheder ved bl.a.
at gøre de ansvarlige opmærksomme på
overskridelsen. Dette er også tilfældet i de
bygder, Atuisoq besøgte. For at efterkom-
me forbrugernes ønsker og for at yde be-
dre kundeservice har KNI sidste år kasse-
ret forældede varer til en værdi af 25 mio.
kroner landet over.
Ikke desto mindre findes der i bygder-
ne fødevarer, der har overskredet datoen
i nogle tilfælde med flere år, og specielt i
Upernavik-distrikt har der så sent som
sidste vinter været varemangel af de mest
nødvendige fødevarer. For disses vedkom-
mende har det rent faktisk været umuligt
for handelsforvalterne at kassere selv for-
ældede fødevarer.
Priserne på
flyruterne over
Atlanten
SAS og Grønlandsfly har begge frem-
sendt en ansøgning til Trafikministeriet
om en stigning på 15 % på passagerbillet-
ter og fragt for deres ruter mellem Grøn-
land og Danmark.
Kotume er, at spørgsmål af den art, in-
den Trafikministeriet endelig udtaler sig,
sendes til høring i Grønlands Hjemmesty-
re. Denne fremgangsmåde er også fulgt
denne gang, hvor Landsstyret over for
Trafikministeriet har anbefalet at pris-
stigningerne ikke overstiger 4 %.
Trafiministeriet har endnu ikke sagt det
sidste ord i sagen, så de grønlandske rej-
sende må stadig vente på den den endeli-
ge afgørelse fra København.
Naak KNI siorna nioqqutissarpassuarnik kasiiliisimagaluartoq inuussutissatpisoqaa-
vallaartut nunaqarfinni tuniniagaasut suli naammattuugassaapput.
Til trods for en stor kassation på KNI-varer sidste dr, er det ingen særsyn med meget
forældede fødevarer i bygderne. (Foto: Josef Motzfeldt)
Fangstvilkårene spiller
en vigtig rolle
Et godt fangstår resulterer i ophobning af varer og ved
mis fangst udgår de
Handelschefen i Qaanaaq:
Rekvirerer direkte
I modsætning til Upernaviks bygder re-
kvirerer Avanersuaqs bygder Savissivik,
Moriusaq og Siorapaluk deres vinterfor-
syning direkte fra Danmark. Handelsfor-
valterne i de pågældende bygder bestiller
altså varerne på baggrund af deres egne
forbrugstal. Varerne fragtes direkte til
bygderne og bliver losset med et pram, da
byen hverken har hovedlager eller fragt-
båd. Handelschef Urne Fischer mener der-
for, at ansvaret for bygdeforsyningen lig-
ger hos de enkelte handelsforvaltere, da
disse er de nærmeste til at holde kontrol
med hvormeget de har brug for. Men, til-
føjede han: — På et så afsidigt sted som
her, er der flere ting, der spiller ind og er
til hindring for en mere j ævnbyrdig forsy-
ning. For det første rekvirerer vi varer een
gang for et helt år uden at vide, hvor stor
omsætningen bliver. Omsætningen er
nemlig meget afhængig af fangsten. I de
gode fangstår bliver der som regel for me-
get tilbage, på den anden side kan vi risi-
kere at udgå for de mest nødvendige varer,
når der er misfangst.
Atuisoq: — Bygdebutikkerne har ikke
lov til at sælge frysevarer, fordi der ikke
er elektricitet, men distriktslægen påstår,
at I gør det på trods af sundhedskommis-
sionens krav. Er det rigtigt? — Nej, som
bekendt er der generel forbud mod at sæl-
ge frysevarer, når der ikke er elkapacitet.
Og det efterlever vi. Men enkelte navngiv-
ne personer kan rekvirere frysevarer, som
de afhenter ved fragtens ankomst. Men
det sker, at de ikke bliver hentet, og han-
delsforvalterne forsøger i stedet for at sæl-
ge dem. Det må være tilfældet med lægens
historie.
Svært at overholde datoen
Når man kun får een eneste forsyning for
et helt år, er det svært at overholde dato-
mærkningerne. Urne Fischer siger videre:
— Vore erfaringer viser, at forskellige fø-
devarer kan holde sig længere heroppe end
i en dansk detailhandel. Det skyldes for-
mentlig den tørre og kølige luft, så selv om
der ikke findes egentlige undersøgelsesre-
sultater, kan det ikke undgås fabrikantens
sidste salgsdagstempel overskrides. El-
lers er det uundgåeligt med regelmæssig
flyforsyning, og det bliver for dyrt for
samfundet.
Urne Fischer påpegede dog, at de såvidt
muligt undgår overskridelse af datomær-
kerne på for eksempel babymad og lignen-
de. Atuisoq: — Der blev også sagt, at I for-
søger at sælge gamle frysevarer først,
selvom I har fået ny forsyning, passer det?
— Vi forsøger ikke at sælge forældede fry-
sevarer. Men det er rigtigt, at vi først ger-
ne vil af med varer, som vi har haft på la-
ger i længere tid, inden vi sætter ny forsy-
ning på hylderne. Nårmankunfår een ene-
ste forsyning på et helt år, må man j o leve
med en salgspolitik, der hedder først ind
først ud, sluttede Urne Fischer, handels-
chef i Qaanaaq.
Undersøgelse efterlyses
KNI-direktør Flemming Bolø mener, der
er forskel på en sundhedsmæssig og kva-
litetsmæssig forringelse, men at det må
være sundhedskommissionens opgave at
dokumentere det.
KNI-direktør Flemming Bolø mener, at
sundhedskommissionen må igang med at
undersøge, hvormeget længere varerne
kan holde sig i det grønlandske klima og
komme med en dokumentation for deres
kritik om forældelse af varer. Han sagde
videre, at det ikke helt kan undgås, at da-
tomærkerne overskrides i distrikter med
vinteris, men at KNI gør, hvad det kan for
at overholde de sundhedsmæssige krav.
Der er derfor indledt en strammere styring
på det, blandt andet ved indførelse af bær-
bare komputere, som skal gøre det nem-
mere og hurtigere at rekvirere varer, man
har brug for. Således har Upernaviks byg-
der med elkapacitet fået disse håndkom-
putere og har nu mulighed for at rekvire-
re varerne direkte fra Danmark. Indførel-
sen af komputere skal også gerne afhjæl-
pe pladsmangelen i pakhusene, når der
ikke længere behøves at ophobe gamle u-
sælgelige varer.
Flemming Bolø mener også, at der er
forskel på en sundhedsmæssig og kvali-
tetsmæssig forringelse på frysevarer. —
Det kan ikke undgås, at den røde farve på
spegepølsen ændres, når varen har ligget
i fryseren i nogen tid. Men derfra og så til
at sige, varen er sundhedsfarlig må doku-
menteres af sundhedsmyndighederne, og
det er en oplagt opgave for sundhedskom-
missionen at undersøge, sagde Flemming
Bolø.