Atuagagdliutit - 25.11.1987, Page 5

Atuisoq
Nioqqutissat
killissaat aammalu
Pisisartunut ataatsimiititaliat sulinerminni nioqqutissat
tunineqarnissaannut killiliussaq aporfigiuartarpaat qanorli
aaqqiisoqarsinnaanera nalornissutigisarlugu
Killissat malinneqaqqugaat
Nioqquteqarneq pillugu inatsimmi ni-
oqqutissat tunineqarnissaannut killilius-
sap malinneqarnissaa piumasaqaataan-
ngilaq. Inatsisip taamatut peqqussutita-
qannginnera ataatsimeersuartuni suleqa-
tigiit ilaannit illuatungilerneqarpoq, ullut
killiliussat maleqqissaarlugit ingerlasa-
riaqarneq siunnersuutigineqarluni. Taa-
mali saqqummiussisoqarnera oqallinner-
mik annertuumik pilersitsivoq:
Qanormi pissavagut avinngarusimasu-
niittut, ilaatigut ukiumut ataasiaannarlu-
tik nioqqutissanik pilersorneqartartut?
Pisisartunik sullissisutut soqutigisaris-
savarput sullitatta ilaasa pisiassaarunnis-
saat qaangiuttoortunik kasiiliisoqarnera
pissutigalugu?
Ilaatigut apeqqutit tamakku tunngavi-
galugit inuussutissatigut nioqqutissat
nunatta silaannaani atanertunerusin-
naannerat tikinneqarmat misissuisoqar-
tariaqarnera innersuutigineqarpoq pisus-
saaffiulli sumiinnera isumaqatigiinngis-
sutaalluni.
Peqqinnissamik nakkutilliisut
pisussaannginnerarput
Pisiniarfinni nioqqutissanik tunisassior-
nermilu pissutsinik nakkutiginninneq
peqqinnissamik isumaginnittuniippoq.
Naluneqanngitsutullu peqqinnissamut o-
qartussaaffik naalagaaffiup ingerlataraa,
taamaammat misissuisoqassappat aki-
sussaaffiup aamma tassaniittariaqarnera
arlalinnit saqqummiunneqarpoq. Peqqin-
nissamilli isumaginnittut sinniisaat, uu-
masut nakorsaat Søren Holck allatut isu-
maqarpoq, oqarluni misissuinissaq niuer-
tut akisussaaffigigaat. Tamannali nunat-
sinni niuerfiit annersaasa marluk, Brug-
senit KNI-llu, sinniisaannit isumaqatigi-
neqanngilaq. Taakku isumaqarmata peq-
qussuteqartaraanni aamma piumasat
tunngavilersorniarlugit uppernarsaatis-
sanik ujartuinissaq peqqussusiortartup i-
suniagisariaqaraa.
Oqallinnermut inaarutaasutut niuer-
nermut naalakkersuisoq J osef Motzfeldt
aamma Brugsen Nuup pisortaa Knud
Spangsbjerg isumaqatigiipput niuerfiit
taakku suleqatigiillutik misissuisitsinis-
saq isumagissagaat pisussaaffiullu su-
miinnera paasinarsippat aningaasartuu-
tit akisussaasumut akiligassanngortinne-
qassasut. Taamatut misissuisitsinissami
paasiniarneqassaaq inuussutissat ajor-
tunngornatik tunisaanissamut killissa-
mik qanoq sivisutigisumik qaangiisinnaa-
nersut aammalu nioqqutissat pitsaassu-
saasa allanngornerat peqqinnissamullu
navianaateqalersinnaanerat qanoq im-
mikkoortinneqarsinnaanersoq sumullu
killeqarnersoq.
Hans Carl Nielsen, Danmarkimi pisisartunut siunnersuisoqatigiit allattoqarfianni pi-
sortap tullia, siunnersuisoqatigiit ataatsimiititaliallu sulinerminni periarfissaat killigi-
sartagaallu pillugit saqqummiussisunut ilaasoq. (Ass: Alf S. Friis)
Hans Carl Nielsen, souschef i Forbrugerrådets sekretariat, Kobenhavn, kom bl.a. med
et indlæg om forbrugerrådets og forbrugerudvalgenes muligheder og begrænsninger.
(Foto: Alf S. Friis)
Inersuarmi oqallinnissamutpiffissaalatsinaqaaq. Taamaattumik suleqatigiinnut aggu-
aalluni ataatsimiititaliani sulineq pillugu isummanik anitsisinnaaneq peqataasunit ilua-
rineqartarpoq. (Ass: Alf S. Friis)
Der var ikke meget tid til diskussion i salen. Derfor var det for konferencedeltagerne en
lettelse at arbejde i grupper, hvor meninger og holdninger om forbrugerudvalsarbejdet
fik frit løb. (Foto: Alf S. Friis)
Om sidste salgsag
— endnu engang
Forbrugerudvalgene støder ind i problemer omkring sidste
salgsdagsproblematikken hele tiden, og er i vildrede med,
hvorledes man kan løse problemet
Kræver sidste salgsdato overholdt
I loven markedsføring er der ikke krav
om overholdelse af sidste salgsdato. Een
af arbejdsgrupperne under konferencen
påpegede denne mangel i reglerne, idet
gruppen foreslog, at man prompte følgér
datomærkningernes sidste salgsdato.
Dette forslag affødte en omfattende de-
bat:
Hvorledes skal vi så f.eks. løse proble-
met for yderdistrikterne, der kun får nye
vareforsyninger een gang årligt?
Er det i vores interesse som repræsen-
tanter for forbrugerne, at man på grund af
datomærkningsordningen udgår for varer
i nogle af distrikterne?
Bl.a. på baggrund af disse spørgsmål
kom man ind på spørgsmålet om bedre
holdbarhed for levnedsmiddelområdet i
Grønland, hvor man anbefalede, at der
foretages undersøgelser af disse forhold;
man var dog uenige om, hvilken instans
der skulle foretage disse undersøgelser.
Sundhedmyndighederne
mener ikke,
det er deres pligt
Ansvaret for kontrollen med levnedsmid-
delvarer i butikkerne samt produktions-
området hviler hos sundhedsmyndighe-
derne. Som bekendt ligger ansvaret for
sundhedsområdet hos staten, hvorfor
man fra flere sider fandt, at det ville være
på sin plads, hvis ansvaret for sådan en un-
dersøgelse også ligger i dette regi. Imid-
lertid mener sundhedsområdets repræsen-
tant, landsdyrlæge Søren Holck, noget an-
det, idet han gav udtryk fort, at ansvaret
for dette måtte ligge hos de handlende.
Dette er dog repræsentanterne for de to
største handlende, nemlig Brugserne og
KNI, uenige i. Disse mener nemlig, at når
man er regelfastsættende for noget, og
Søger dokumentation for sine foretagen-
der, må emsvaret ligge hos de regelfastsæt-
tende myndigheder.
Som en konklusion på drøftelsen sagde
Landsstyremedlemmet for handel, Josef
Motzfeldt, og brugsuddeler i Nuuk, Knud
Spangsbjerg, samstemmende, at de to
handlende i samarbejde må forestå under-
søgelsen, og når kompetencespørgsmålet
er blevet afklaret, vil udgifterne forbundet
med undersøgelserne blive betalt af rette
instans. Formålet med undersøgelsen ville
være, hvor lang tids holdbarhed madvarer
har uden at blive sundhedsfarlige. Sagt på
en anden måde: Når udløbsdatoen er over-
skridet, hvor lang tid kan der så gå før man
stopper salget af varerne? Hvorledes kan
man skille varekvalitetens ændring fra, til
sundhedsfarligheden indtræder — kort
sagt: Hvor ligger grænsen?