Atuagagdliutit - 25.11.1987, Qupperneq 15

Atuisoq
Prisundersøgelse
En god idé, men også en svær sag
AfKNB’s organisationssekretær Peter Mathiassen
Der er grund til at komplimentere Han-
dels- og Trafikdirektoratet for den offent-
liggjorte prisundersøgelse i Atuisoq, men
også give et par gode råd med på vejen før
den næste prisundersøgelse løber af stab-
len.
Vi er 100 % enige i, at prisundersøgelser-
ne er en god idé, men også svær at gennem-
føre så den giver reel vej ledning til forbru-
gerne om hvordan man køber prisbevidst
ind.
Forbrugerbladet Atuisoq har bragt re-
sultatet af Hjemmestyrets første store
prisundersøgelse. Brugserne er meget til-
fredse med dette initiativ og vil gerne give
vores kompliment for det store stykke ar-
bejde, som er udført. Når roserne er givet,
skal det også påpeges hvor Hjemmesty-
rets prisundersøgelse har været mindre
hensigtsmæssigt. Der er områder, hvor
det efter brugsernes mening er nødven-
digt at gennemføre ændringer inden man
kaster sig ud i nye undersøgelser.
For det første mener vi, at man har be-
gået den fejl ikke at tage alternative varer
med, når en forretning ikke førte den fore-
spurgte vare. Så vidt vi kan se har man ta-
get udgangspunkt i en række mærkeva-
rer, som findes i KNI ’s bestillingsmateri-
ale. Men der foretages som bekendt en om-
fattende import af såvel brugser som pri-
vate handlende i Grønland. Dette medfør-
te, at hvis en butik ikke førte den af KNI
leverede vare, så blev man streget i under-
søgelsen. Vi synes ikke det er fair. Eksem-
pelvis bliver der spurgt om AMO-mel, et
produkt, som sælges i begrænset omfang
og næsten udelukkende af KNI. Brugsen
fører Safirmel og de private handlende
Gluten Flour. Vi vil gerne lade forbruge-
ren være den, der afgør hvilke varer de
foretrækker. Det må så også være rime-
ligt, at de får de forskellige alternative mu-
ligheder oplyst.
Dette var blot et enkelt eksempel ud af
mange. Vi mener derfor, at prisundersø-
gelser skal tage alternative varer, selvføl-
gelig med bemærkning om, at der er tale
om forskellige produkter. Muligheden for
at omregne til kilo-, liter- eller stk.-pris
foreligger også når der er tale om forskel-
lige produkter.
For det andet mener vi det er en fejl, at
man ikke har taget »ikkemærkevarer«
med i undersøgelsen. Det er en varegrup-
pe, som udgør en større og større del af om-
sætningen, f.eks. inden for mel, gryn, va-
skemidler, toiletmidler m.m. Kvalitets-
mæssigt ligger disse varer, i næsten alle
tilfælde, på højde med de kendte mærke-
varer. Så vi mener absolut, at de bør med
for at vise, at der findes alternative mulig-
heder til de etablerede mærkevarer.
For det tredje mener vi, at undersøgel-
sens konklussion er lidt ude af trit med vir-
keligheden, idet man ikke med 60 tilfæl-
digt udvalgte varer kan nå en konklussion
om at X-butik er billigere en Y-butik, når
det er en indkøbsliste, som aldrig ville fore-
komme i virkeligheden. Efter vor opfattel-
se burde man finde frem til det normale
indkøb, som en familie af en given størrel-
se har, for derefter at lade de enkelte ind-
gå i sammenligningen med den vægt, som
de udgør af forbruget. Et indkøbsliste med
et tilfældigt antal varer er efter vores op-
fattelse ikke så interessant. Udgifterne til
det daglige indkøb vil derimod være af
større interesse. Det må være det, der er
afgørende for, om husholdningspengene
slår til eller ej.
Kommentar fra Handels-
og Trafik direktoratet:
Handels- og Trafikdirektoratet modtager Brugserne foreslår tilsidst, at der defi-
med tak brugsernes kompliment af ideen
om prisundersøgelser.
Direktoratet finder, at man er kommet
et langt skridt når de handlende har til-
sluttet sig ideén med prisundersøgelser,
og der er derfor god grund til at tro, at un-
dersøgelserne vil resultere i øget priskon-
kurrence til gavn for forbrugerne.
Brugsen drypper dog lidt malurt på bæ-
geret, idet man mener det er en fejl, at der
ikke var medtaget alternative varer i un-
dersøgelsen.
Direktoratet valgte i den gennemførte
undersøgelse kun at medtage direkte sam-
menlignelige varer for at undgå kritik af,
at der ikke var taget højde for, at even-
tuelle kvalitetsforskelle gav sig udtryk i
andre priser indenfor den samme vareg-
ruppe.
neres et »normalt indkøb«, som en familie
af en given størrelse har, for derefter at
lade de enkelte indkøb for familien i sam-
menligningen med den vægt, som de en-
kelte varer udgør af totalindkøbet.
Direktoratet stiller sig tvivlende over-
for, om der kan findes »en normal grøn-
landsk familie« og finder samtidig, at som
vej ledning for forbrugerne vil en vægtning
af de enkelte indkøb sløre informations-
værdien hvis undersøgelserne skal anven-
des som et redskab for forbrugerne i det
daglige forbrugsvalg.
Man skal dog samtidig medgive brug-
serne, at prisundersøgelser kan gennem-
føres anderledes, og direktoratet er mod-
tagelig for positiv kritik, som vil indgå i
overvejelserne forinden den næste daglig-
vareundersøgelse iværksættes.
Orsussaasivilunneq piniartunut ajoqutaaqisoq. — Piniartoqarfinni nunaqarfiit amerlanerpaartaat orsussaasiveqanngillat, taamaat-
tumillu orsussat nappartarsuarnut immiullugit peqqumaatigineqartarput. Ukiup ingerlanerani taakku imermik sermimillu akunit-
tarneratpinngitsooruminaappoq, tamannalupiniartut inuuniarnerannut ajoqutaaqaaq. Tassaorsussaq sunaluunniit imermik akusi-
masoq maskinamut kiassaammulluunniit ajoquseerujussuarsinnaavoq, aquuteralaallumi ajoquserneqartarnerat nalinginnaasoru-
jussuuvoq qanoq ilinerinnakkut inuit inuunerannik kinguneqarsinnaasoq.
Mangel på tankanlæg er til stor gene for fangererhvervet. — De fleste bygder i fangerdistrikterne har ingen tankanlæg til brændstof,
der bare fyldes op i tomme tromler. Derfor er risikoen for kondensvand i disse uundgåelig, og det gør livet surt for fangerbefolkningen.
Vand i brændstof skader maskinerne, og specielt er det problematisk for påhængsmotorer, der tit går i stykker med risiko for tab af
menneskeliv.
15