Atuagagdliutit - 27.01.1988, Blaðsíða 11

NR. 4 1988
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
II
Arfanniartitsisartut
suleqatigiikkumasut
Miluumasut imarmiut pillugit Reykjavikimi ataatsimiinnermi
IWC, USA pinngortitamillu illersumiaqatigiiffiit sakkortuumik
naammagittaalliutigineqarput
- All. Lars Toft Rasmussen -
Nunat arfanniartitsisartut
Canadap, Savalimmiut, Is-
landip, Japanip Norgep Sov-
jetunionillu aallartitaasa sa-
paatip akunnerani kingul-
lermi Reykjavikimi ataatsi-
miinnerminni isumaqatigiis-
sutigaat arfanniarnikkut mi-
luumasunillu imarmiunik
iluaquteqarnikkut soqutigi-
satik illersornerujumallugit
pisortatigoortuunngikkalua-
mik suleqatigiilerumallutik.
Kalaallit Nunaat alapemaat-
tuinnamik peqataatitaqarpoq
namminersornerullutik oqartus-
sat Danmarkimi aliaffeqarfian-
neersoq KNAPK- meersorlu na-
juummata, tassaasut Kirsten
Trolle aamma Alfred Jakobsen.
Kalaallit Nunaata inissisimane-
ra pillugu islandimiut aalisarner-
mut ministeriat Halldor As-
grimsson ataatsimiinnerup kin-
gornatigut oqarpoq, Kalaallit
Nunaat tikilluaqquneqartoq siu-
nissami suleqatigiinnissamut,
alaatsinaattuinnarmik ilaasorta-
vimmilluunniit peqataatitaqar-
tassagaluaruni assigiimmik.
IWC
naammagittaalliuutigaat
Islandip sulissutiginninnerati-
gut ataatsimiigiaqqusisoqarsi-
maneranut pissutaavoq IWC-ip,
nunat tamat arfanniarneq pillu-
gu ataatsimiititaliaata, sulinera-
nik naammagittaalliuutiginnin-
neq. Nunat arfanniartitsisartut
isumaqaraluttuinnarsimapput,
ataatsimiititaliap pinngortita-
mik illersuiniaqatigiit isumaat
tunngavigivaLLaartarai.
- Naluneqanngilaq IWC-mik
naammagittaalliuutiginninneq
pissutaarpiarluni islandimiut
naalakkersuisui taamatut ataat-
simiigiaaqusiumallersimasut,
ataatsimeersuarneq ammarlugu
oqaaseqamermini Asgrimsson
ilaatigut taama oqarpoq.
Ilanngullugulu oqarpoq, »pi-
Islandimi aalisarnermut ministerip Halldor Asgrimssonip ammaallu-
ni oqaaseqamermini ilimanarsisippaa nunat arfanniartartut IWC-
mut illuatungiliuttumik pilersitsisariaqalersinnaasut.
Islands fiskeriminister Halldor Asgrimsson antydede i sin åbningsta-
le ved konferencen, at det kan blive nødvendigt for hvalfangematio-
neme at danne et alternativ til IWC.
Otto Sandgreen
med ny litterær
kraftpræstation
»Øje for øje og tand for tand« er gennemar-
bejdet som en doktorafhandling og spæn-
dende som en kriminalroman
Vi, der kommer udefra, har
meget at takke pastor emeri-
tus Otto Sandgreen for. Men
sin bog »Min eskimoiske for-
tid« åbnede han mange til-
rejsendes øjne for den gamle,
østgrønlandske kultur. Nu
har han gjort det igen. Men
bogen »isse issimik kigutdlo
kigumik« skabte han i slut-
ningen af 1970-eme en øst-
grønlandsk slægts-saga, der
nu også foreligger på dansk.
Det er historien om åndemane-
ren Naaja og hans efterkomme-
re, som Otto Sandgreen har sam-
let fra i alt tre meddelere. Senere
har han bearbejdet materialet og
samlet det i den grønlandske ud-
gave af bogen. Den rå oversættel-
se er så til den nu foreliggende
bog blevet gennemarbejdet af
mag. art. Birgitte Sonne.
Bogens indhold rammes meget
godt af Birgitte Sonne i forordet,
hvor hun skriver: »Sermilik,
slægtens hjemegn gennem år-
hundreder, indbyder med sine
gode fangstmuligheder og fred-
fyldte skønhed til et trygt og har-
monisk liv på fangerkulturens
vilkår. Dette liv blev dog langt fra
slægtens medlemmer til del.
Tværtimod herskede den gensi-
dige mistillid og misundelse, også
over for ikke-beslægtede perso-
ner, i en grad, der formørkede
tilværelsen i alle årene frem til
det tidspunkt, da kristendom-
men slog igennem med sit varme-
re budskab om næstekærlighed.«
Stor og spændende
Resultatet af det kæmpearbejde,
som Otto Sandgreen satte sig
selv på, er en både stor og spæn-
dende bog. Alene størrelsen lader
ane, hvilket kæmpearbejde, ind-
samling og bearbejdning har væ-
ret. Bogen er nemlig på ikke min-
dre end 450 sider.
Det er noget af en »mursten«
at gå i gang med, men der er intet
langtrukkent eller tørt og kede-
ligt over mammut-værket.
Tværtimod er der tale om en hi-
storie, der lader sig læse med
samme intensitet som en krimi-
nalroman.
Medvirkende til dette forhold
er også, at oversætteren Birgitte
Sonne virkeligt har mestret sit
stof. Med hensyn til sproglig
komposition kommer bogen også
op på det høje niveau, som ind-
holdet fortjener.
Præsenteres 5. februar
Otto Sandgreen har udgivet
»Øje for øje og tand for tand« på
sit eget forlag, og det betyder og-
så, at han selv rent faktisk har
stået for såvel den grafiske tilret-
telæggelse som udførelse.
Til udarbejdelse af denne dan-
ske version er der ydet støtte til
projektet fra Statens humanisti-
ske Forskningsråd og Nabo-
landslitteraturkommissionen
under Nordisk Ministerråd.
Præsentationen af den nye bog
kommer til at foregå i Nuuk den
5. februar, hvor salget starter, og
hvor Otto Sandgreen signerer
eksemplarer af bogen i boghan-
delen Atuagkat.
Pastor emeritus Otto Sandgreen
har med »Øje for øje og tand for
tand« begået et litterært stor-
værk, der nu også er tilgængeligt
for dansksprogede.
moorullugu isumaliutigisaria-
qarpoq IWC taamatut suleqati-
giiffigissallugu naleqquttuuner-
soq«, taamalu oqarnermigut eq-
qarsaatigaa Island periarfissa-
mik allamik aallamiiniarsinnaa-
soq nunat ataatsimeersuaqataa-
sut peqataaftigisaannik.
Ataatsimeeqqissasut
-Suleqatigiinnissamut tunnga-
vissaqassappat neriuppunga, ta-
manna pimoorullugu iluatsinni-
arumaaripput, isumalluutitta
immamiittut pitsaanerpaamik
aqunneqarnissaat eqqarsaatiga-
lugu, islandimiut aalisarnermut
ministeriat oqarpoq.
Nunalli peqataatitaqartut aal-
lartitaat taamatut iliorumaval-
laarunanngillat. Ataatsimeeqa-
taasullumi ilaasa eqqaavaat IWC
tunussagaluarunikku amerika-
miut niueqatigiumajunnaartus-
saagaatik.
Naggataatigullumi aalajan-
giunneqaannarpoq peqataasut
kingusinnerusukkut ataatsime-
eqqikkumaartut oqaluuserisas-
sat ataatsimeeqqaarnermi saq-
qummiussorneqareerput nangil-
lugit oqaluuserissallugit. Tas-
saasut ilisimatuutut paasiniaa-
nerit, pisortanut attuumassute-
qarnerit aammalu »miluumasut
imarmiut nungutsaaliorneqar-
nissaat pillugu iliuusaasinnaa-
sut«.
Tamannarpiaagunarporlu nu-
nat arfanniartitsisartut suleqati-
giissutigisinnaasaat.
Arferit tamaasa
ilanngullugit
Suleqatigiiffiup nutaap IWC-mit
allaanerussutigaa arferit suul-
luunniit puisillu ilanngunneqas-
sammata. Ataatsimeersuaqataa-
sut erseqqissartuarpaat miluu-
masut imarmiut suusulluunniit
ilisimatuunit misissuifligineqar-
tariaqartut, pinngortitat imma-
miittut oqimaaqatigiissumik in-
gerlaasiat suli annerusumik paa-
sineqartariaqarmat.
Ataatsimeersuamerup - ma-
toqqasumik ingerlanneqartup -
oqaluttuarineqarpoq, nunat ar-
fanniartitsisartut qaammat
ataaseq sinnilaaginnarlugu
qaangiuppat ataatsimeeqatige-
eqqikkumaartut pisortat tun-
gaannut qanoq pissuseqarnissar-
tik oqaluuserissallugu.
Pinngortitamik illersuiniaqa-
tigiit sukasimaarnerujussuat er-
serpoq, ataatsimeersuarnermi
sakkortoorujussuarnik isuman-
naallisaasoqarsimammat.
Illu ataatsimeersuarfiusoq is-
landimiut politiivinit nakkutigi-
neqartuarpoq, tusagassiortufiu
isemissamut akuersissutinik im-
mikkut ittumik islandimiut nu-
nanut allanut ministereqarfian-
niit pissarseqqaarlutik aatsaat
isersinnaatitaasarput. Timmi-
sartumillu tikittutut tamarm ik
misissuifligeqqissaameqartar-
put. Tassa saviminemik nassata-
qamersut misissorlugit nassa-
taallu tamaasa misissoqqissaar-
lugit.
Kultureqarnermut
tunngasunik
suliniutinut
tapiissutit
Kultureqarnermi atuartitsinermilu Naalakkersuisoq aningaasanik
1988-imi kultureqarnermut tunngasunik suliniutinut tapiissutitut
atorneqarsinnaasunik immikkoortitaqarsimavoq. Tapiisarneq u-
kiumut marloriarluni pisarpoq, tassalu martsip oktoberillu aallaq-
qaataanni.
Tapiiffigineqarsinnaasut:
Tapiiffigineqarumallutik qinnuteqarsinnaaqpput inuit ataasiak-
kaat, peqatigiiffit, kattuffiit imaluunniit Kalaallit Nunaat pillugu
suliniutqassamaartut. Tapiissuteqarnissami salliutikkumaneqar-
putisiginnaartitsinerit, nipilersorluni/erinarsorlunitusarnaartitsi-
nerit, eqqumiitsulianik saqqummersitsinerit, tamakkuninnga i-
lanngullugit Kalaallit Nunaanni tusarnaartitsiniarluni isiginnaar-
titsiniarluniluunniit angalaarnerit aammalu saqqummersitanik in-
gerlatitsinerrit. Tapiiffigineqarsinnaanngillat peqatigiiffiit/kat-
tuffiit/suliffiit Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqar-
tussanit aningaasalersorneqartut tapiiffigineqartartulluunniit.
Paasissutissat:
Tapiiffigineqarummalluni qinnuteqaatip imarissavai:
Suliniutigissammaakkat suunerisa allaatiginerat.
Aningaasat atornissaannut missingersuusiaq, tassuuna nalu-
naarlugit aningaasartuutissat isertitassallu, tamakkununnga i-
lanngillugit tapiissutit, allanit qinnutigineqarsimasut tapiissutisi-
arineqarsimasulluunniit.
Ukiumi ilivitsumi kingullermi naammassisimasat tamakkualu
naatsorsuutaat.
Ateq aama aningaaserivimmik ataveqarsimagaanni taassuma
suunera tassanilu kontorisaq normua.
Qinneuteqarnermi immersugassaq piniarneqarsinnaavoq kom-
munep Kulturimut atuartitsinermullu tunngasunik ingerlatsivia-
nit aamma Kultureqarnermi atuartitsinermilu Pisortaqarfimmut,
*Box 1029, 3900 Nuuk.
Qinnuteqarnissamut killiussaq:
Tapiissutissat agguaanneqarumaarput qinnuteqaatit Pisortaqar-
fimmit kingusinnerpaamik martsip aallaqqaataani tiguneqarsi-
masut tunngavigalugit. Qinnuteqaatit tassannga kingusinneru-
sukkut tiguneqarsimasut tunngavigalugit. Qinnuteqaatit tas-
sannga kingusinnerusukkut tiguneqarsimasut immikkut ittunik
pissutissaqarpat aatsaat naatsorsuutigineqarsinnaassapput.
Qinnuteqaatit nassiunneqassapput uungq:
Kultureqarnermi atuartitsinermilu Pisortaqarfik
Box 1029, 3900 Nuuk. Tlf.(009299) 23000 lokal 4614
Paasissutissallu allat tassannga pineqarsinnaapput.
Tapiissutit pillugit Pisortaqarfiut aalajangiinera nalunaarutigine-
qassaaq martsip qaammataani 1988.
Kultureqarnermi Atuartitsinermilu
Naalakkersuisoq.