Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.02.1988, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 10.02.1988, Blaðsíða 12
12 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 6 1988 AG-DEBAT SKRIV DIN MENING TILAG Tal dog sammen Der er optræk til en hel barok situation omkring virksom- heden Nuuk Imeq i Nuuk. Når produktionen starter, vil virksomheden sandsynligvis have en splinterny kaj som nærmeste nabo. En kaj, som bygges af Nuuk kommune, og hvor selv atlantskibe efter kommunens mening kan lægge til, og hvor i hvert fald KNI’s nychartrede »øl-skib« vil have mere end rigeligt vand under kølen. Trods alt er både KNI og Nuuk Imeq indstillet på, at transporten af øllet til Nuuk Imeq skal ske ad vejnettet fra den nuværende Skibshavn ud til Admiralitetsøeme. Dette er en kendsgerning, selv om adskillige - således både politi og kommune - har ytret betænkeligheder ved de tunge transporter. For lægfolk - og journalister - er det helt umuligt at gennemskue, hvilke argumenter der vejer tungest i denne sag. Men dykker man ned i sagen, skal man hverken være doktor eller professor for at finde frem til een ganske bestemt kendsgerning: De involverede parter taler ikke eller kun meget lidt med hinanden. De har bragt sig selv i en situation, hvor de overlader det til pressen eller tilfældi- ge kamikpost-iygter at være budbringer med nye oplysnin- ger, og det kan man næppe være tjent med. KNI investerer i øjeblikket mange penge i nedspræng- ning af et stort, nyt pakhusområde ved Atlantkajen, og disse penge burde naturligvis ikke anvendes her, hvis de var bedre givet ud til en investering på Admiralitetsøeme. Nuuk Imeq holder fast ved landevejstransport af øl fra Skibshavnen til Admiralitetsøerne, og denne beslutning skal naturligvis revideres, hvis det er mere hensigtsmæs- sigt at tage skibene direkte ind til en ny kaj på øerne. Nuuk kommune bruger mange penge til anlæg af en ny kaj i umiddelbar nærhed af Nuuk Imeq, og denne investe- ring skal naturligvis stoppes, hvis kajen er uanvendelig. Vi kan ikke svare på disse mange spørgsmål, og de tre involverede parter kan sikker heller ikke hver for sig. Men hvis man satte sig sammen og diskuterede alle muligheder, havde man i det mindste en fair chance. Derfor kravet om at tale mere sammen. Og dette krav understreges yderligere af den kendsger- ning, at både Nuuk kommune og Hjemmestyret - som jo ejer KNI - begge er aktionærer i Nuuk Imeq. Bingo! PÅ AG har vi hele tiden været overbeviste om, at vores bingo-spil var helt i overensstemmelse med reglerne. Så på den måde undrer det os ikke, at Justitsministeriet giver os ret i vores anke over politimesterens afslag. Men vi er glade for at usikkerheden om spillet nu er væk, og politimesteren har hele tiden stillet sig åben over for, at der kunne være andre fortolkninger end hans. Der er altså ikke tale om en konflik, der er blevet løst. Blot om et problem, der er bleveet afklare - iøvrigt i fuld fordragelighed og parallelt med at spillet blev afviklet planmæssigt. SKRIV DIN MENING TIL AG-DEBAT Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte. Du kan godt være anonym i avisen, men debat-redaktoren skal kende dit navn og din adresse Registrér AlDS-ramte Af Niels P. Broberg, læge, Nuuk AG kunne i nr. 52 1987 meddele, at endnu to tilfælde af AIDS er konstateret her i Grønland. De fem tidligere tilfælde var blevet smittet uden for landet, de to sid- ste er blevet smittet heroppe. Vi er således blevet selvforsynende med henblik på AIDS. Personligt betragter jeg det som en meget alvorlig udvikling. Efter de seneste udenlandske observationer er det gennemsnit- lige tidsrum fra smittetidspunkt til sygdommens udbrud nu ca. otte måneder. WHO meddeler gennem Jyllands-Posten 7/12- 1987, at man kan forberede sig på, at 100 miil. har AIDS og fem år. I Danmark er nu over 200 døde af sygdommen. Man regner med at ca. 15.000 er raske smitte- bærere. Sverige og Vesttyskland har ad lovens vej indført AIDS i loven om kønssygdomme med registre- ringspligt. Den danske Sund- hedsstyrelse mener, at hensynet til almenvellet må gå først. Det sidste har forårsaget, at i hvert fald to AIDS positive mænd, som var fuldt bevidste om deres infek- tion gjorde deres hustruer gravi- de efter i al uvidenhed var blevet smittede. Dette indebærer at børnene føde med AIDS-smitten i kroppen. Alene i Frankrig fødes hver eneste dag et AIDS-inficeret barn. På grund af lægernes tavs- hedspligt og etiske regler stod læ- gerne på Bispebjerg-hospital magtesløse med etisk hovedpine. Dr. med. et h.c., tidligere leder af cancerregistret København skrev 16/8-87 følgende til Jyl- lands-Posten: »Det er ansvarsløst at mistæn- keliggøre som en tvang samfun- dets behov for notering af resul- tatet af dets egne analyser. Helt ubegribeligt er det, at Sundheds- styrelsen tør gå ind for, at hem- meligholde seropositivitet for den behadlende læge, hvis den smittede ønsker det. Man svæk- ker indtryk af sagens alvor. Så kan lægen jo gætte sig frem, hvis hans behandling af lungebetæn- delse ikke virker. Endelig er det kun gennem re- gistrering, at Sundhedsstyrel- sen vil kunne følge en spredning af sygdommen på Færøerne eller Grønland. Det er, hvad man skal bruge registrering til uden at bruge tvang.« Stadig flere danske læger tager afstand fra Sundhedsstyrelsens »bløde« AIDS-strategi, som byg- ger på oplysning, ansvarlighed, anonymitet og frivillighed. Til forskel fra tidligere ver- densomspændende epidemier som har ramt børn, game og sva- ge, samt socialt udstødte menne- sker - rammer AlDS-infektionen de, som skal føre samfundet vide- re. De danske Speciallæger holdt årsmøde på Nyborg Strand den 28/8-1987. Her udtalte overlæge Henrik Zoffmann, Statens Seru- minstitut bl.a.: »En registrering forudsæt- ter ikke nødvendigvis en regi- strering af personligt identifi- cerbare data. Vi er henvist til un- dersøgelser af mindre befolk- ningsgrupper samt stikprøveun- dersøgelser. Anonymiserede un- dersøgelser ville give muligheder for en målrettet indsats og der- ved maksimere indsatsen. Indtil videre har den centrale videnskabsetiske komité umulig- gjort anonymiserede undersøgel- ser ved at udtale, at noget sådant ikke bør finde sted, hvilket jeg personligt finder er udtryk for manglende forståelse af pro- blemets alvor. Seruminstituttets vigtigste redskab i overvågnin- gen af HIV status er stikprøve- undersøgelser, kombineret med spørgeskemaundersøgelser ved- rørende HIV positive sociodemo- grafiske karakteristika. Vi må se i hvilken udstrækning vi kan ek- strapolere disse data til den øvri- ge del af befolkningen«. Ved samme møde fortalte over- læge dr. med. Gunhild Lange Wantzin, dermato-venerologisk afdeling, Bisbebjerg-hospital: »Vi står over for en hovedsage- lig seksuelt overført sygdom. Er en patient hos os HIV positiv, har 60 pct. tidligere haft syfilis - blandt de negative er er kun 35 pct. Er man bøsse og har haft syfilis to gange eller mere, er der fter vort materiale 100 pct. sand- synlighed for, at man er AIDS- inficeret«. På baggrund af, at vi her i Grønland alene i året 1987 har haft ca. 800 syfilis-tilfælde, vil det være etisk uanstændigt ikke at indføre AIDS-registrering. QU IZ SPØRGSMÅL Prøv om du kan besvare ugens ti spørgsmål. Sammenlign svarene med de rigtige, som står andetsteds i avisen. Skrevet af Hans A. Hansen. 1. Marinestationen Gronnedal var oprinde- lig base for: a) Danmark b) U.S.A. 2. En grønlandsk jolle kaldes »Umiaaraq«, hvil- ket betyder Minikone- båd. Er betrækket af træ? a) Ja b) Nej 3. En beromt kirkebyg- ning, som er opfort af rat tilhuggede og indven- dig ubehandlede kam- pesten, står midt i byen, som hedder: a) Uummannaq b) Ammassalik 4. Navnet for en dyreart »Ameraatsoq« (Den i toppen hudlose) er om efteråret eterstræbt af såvel erhvervs- som fri- tidsfolk og er: a) Et rensdyr b) En fjeldørred 5. I gammel Maniitsoq (Sukkertoppen) var der en fjordkompleks, som blev fyldt op, da organi- seret udbygning af byen startede og det var i året: a) 1924 b) 1950 6. En af foregangsmæn- dene indenfor dyreavl, fåreholder Abel Kristi- ansen fra Eqaluit, ind- forte for nogle år siden en dyreart fra Tibet: a) Yakoksen b) Bisonoksen 7. En redningstaske, der nu er kommet i hande- len, bærer navnet: a) Maria b) Anna 8. Tilegnet Fridtjof Nan- sen, som den forste, der gik fra ost til vest over Indlandsisen, skrev Grønlands nationalkom- ponist Jonathan Peter- sen: a) Nuna Asiilasooq (Et stort og vidstrakt land) b) Marsch over nordlige Isha- vet 9. En skelsættende be- givenhed i Grønlands kulturliv vakte enorm in- teresse, da Louisiana i 1969 for forste gang åb- nede sine porte for en grønlandsk kunstudstil- ling. Bag dette stod kunstneren: a) Bodil Kaalund b) Aka Høegh 10. En træart, som kal- des Dunbirk vokser i: a) Sydgrønland b) Midt-Vestgrønland JAKOBSHAVN 92 m2 nyopført Tanbo-hus. Med helårsvand/kloak, luxus-HTH køkken/badeværelse. Pris: Kr. 965.000,00 (prioriteret). Udbetaling: Kr. 100.000,00. Nettoydelse pr. måned (efter skat) kr. 7.300,00 Henvendelse på tlf. 43854 eller 43503

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.