Atuagagdliutit - 10.02.1988, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 6 1988
AG-DEBAT
SKRIV DIN MENING TILAG
Tal dog sammen
Der er optræk til en hel barok situation omkring virksom-
heden Nuuk Imeq i Nuuk. Når produktionen starter, vil
virksomheden sandsynligvis have en splinterny kaj som
nærmeste nabo. En kaj, som bygges af Nuuk kommune, og
hvor selv atlantskibe efter kommunens mening kan lægge
til, og hvor i hvert fald KNI’s nychartrede »øl-skib« vil have
mere end rigeligt vand under kølen.
Trods alt er både KNI og Nuuk Imeq indstillet på, at
transporten af øllet til Nuuk Imeq skal ske ad vejnettet fra
den nuværende Skibshavn ud til Admiralitetsøeme. Dette
er en kendsgerning, selv om adskillige - således både politi
og kommune - har ytret betænkeligheder ved de tunge
transporter.
For lægfolk - og journalister - er det helt umuligt at
gennemskue, hvilke argumenter der vejer tungest i denne
sag. Men dykker man ned i sagen, skal man hverken være
doktor eller professor for at finde frem til een ganske
bestemt kendsgerning: De involverede parter taler ikke
eller kun meget lidt med hinanden. De har bragt sig selv i
en situation, hvor de overlader det til pressen eller tilfældi-
ge kamikpost-iygter at være budbringer med nye oplysnin-
ger, og det kan man næppe være tjent med.
KNI investerer i øjeblikket mange penge i nedspræng-
ning af et stort, nyt pakhusområde ved Atlantkajen, og
disse penge burde naturligvis ikke anvendes her, hvis de
var bedre givet ud til en investering på Admiralitetsøeme.
Nuuk Imeq holder fast ved landevejstransport af øl fra
Skibshavnen til Admiralitetsøerne, og denne beslutning
skal naturligvis revideres, hvis det er mere hensigtsmæs-
sigt at tage skibene direkte ind til en ny kaj på øerne.
Nuuk kommune bruger mange penge til anlæg af en ny
kaj i umiddelbar nærhed af Nuuk Imeq, og denne investe-
ring skal naturligvis stoppes, hvis kajen er uanvendelig.
Vi kan ikke svare på disse mange spørgsmål, og de tre
involverede parter kan sikker heller ikke hver for sig. Men
hvis man satte sig sammen og diskuterede alle muligheder,
havde man i det mindste en fair chance. Derfor kravet om
at tale mere sammen.
Og dette krav understreges yderligere af den kendsger-
ning, at både Nuuk kommune og Hjemmestyret - som jo
ejer KNI - begge er aktionærer i Nuuk Imeq.
Bingo!
PÅ AG har vi hele tiden været overbeviste om, at vores
bingo-spil var helt i overensstemmelse med reglerne. Så på
den måde undrer det os ikke, at Justitsministeriet giver os
ret i vores anke over politimesterens afslag. Men vi er glade
for at usikkerheden om spillet nu er væk, og politimesteren
har hele tiden stillet sig åben over for, at der kunne være
andre fortolkninger end hans. Der er altså ikke tale om en
konflik, der er blevet løst. Blot om et problem, der er
bleveet afklare - iøvrigt i fuld fordragelighed og parallelt
med at spillet blev afviklet planmæssigt.
SKRIV DIN MENING TIL AG-DEBAT
Skriv kort. Redaktionen forbeholder sig ret til
at forkorte. Du kan godt være anonym i avisen,
men debat-redaktoren skal kende dit navn og
din adresse
Registrér AlDS-ramte
Af Niels P. Broberg, læge, Nuuk
AG kunne i nr. 52 1987 meddele,
at endnu to tilfælde af AIDS er
konstateret her i Grønland. De
fem tidligere tilfælde var blevet
smittet uden for landet, de to sid-
ste er blevet smittet heroppe. Vi
er således blevet selvforsynende
med henblik på AIDS. Personligt
betragter jeg det som en meget
alvorlig udvikling.
Efter de seneste udenlandske
observationer er det gennemsnit-
lige tidsrum fra smittetidspunkt
til sygdommens udbrud nu ca.
otte måneder. WHO meddeler
gennem Jyllands-Posten 7/12-
1987, at man kan forberede sig
på, at 100 miil. har AIDS og fem
år. I Danmark er nu over 200
døde af sygdommen. Man regner
med at ca. 15.000 er raske smitte-
bærere.
Sverige og Vesttyskland har ad
lovens vej indført AIDS i loven
om kønssygdomme med registre-
ringspligt. Den danske Sund-
hedsstyrelse mener, at hensynet
til almenvellet må gå først. Det
sidste har forårsaget, at i hvert
fald to AIDS positive mænd, som
var fuldt bevidste om deres infek-
tion gjorde deres hustruer gravi-
de efter i al uvidenhed var blevet
smittede. Dette indebærer at
børnene føde med AIDS-smitten
i kroppen. Alene i Frankrig fødes
hver eneste dag et AIDS-inficeret
barn.
På grund af lægernes tavs-
hedspligt og etiske regler stod læ-
gerne på Bispebjerg-hospital
magtesløse med etisk hovedpine.
Dr. med. et h.c., tidligere leder
af cancerregistret København
skrev 16/8-87 følgende til Jyl-
lands-Posten:
»Det er ansvarsløst at mistæn-
keliggøre som en tvang samfun-
dets behov for notering af resul-
tatet af dets egne analyser. Helt
ubegribeligt er det, at Sundheds-
styrelsen tør gå ind for, at hem-
meligholde seropositivitet for
den behadlende læge, hvis den
smittede ønsker det. Man svæk-
ker indtryk af sagens alvor. Så
kan lægen jo gætte sig frem, hvis
hans behandling af lungebetæn-
delse ikke virker.
Endelig er det kun gennem re-
gistrering, at Sundhedsstyrel-
sen vil kunne følge en spredning
af sygdommen på Færøerne eller
Grønland. Det er, hvad man skal
bruge registrering til uden at
bruge tvang.«
Stadig flere danske læger tager
afstand fra Sundhedsstyrelsens
»bløde« AIDS-strategi, som byg-
ger på oplysning, ansvarlighed,
anonymitet og frivillighed.
Til forskel fra tidligere ver-
densomspændende epidemier
som har ramt børn, game og sva-
ge, samt socialt udstødte menne-
sker - rammer AlDS-infektionen
de, som skal føre samfundet vide-
re.
De danske Speciallæger holdt
årsmøde på Nyborg Strand den
28/8-1987. Her udtalte overlæge
Henrik Zoffmann, Statens Seru-
minstitut bl.a.:
»En registrering forudsæt-
ter ikke nødvendigvis en regi-
strering af personligt identifi-
cerbare data. Vi er henvist til un-
dersøgelser af mindre befolk-
ningsgrupper samt stikprøveun-
dersøgelser. Anonymiserede un-
dersøgelser ville give muligheder
for en målrettet indsats og der-
ved maksimere indsatsen.
Indtil videre har den centrale
videnskabsetiske komité umulig-
gjort anonymiserede undersøgel-
ser ved at udtale, at noget sådant
ikke bør finde sted, hvilket jeg
personligt finder er udtryk for
manglende forståelse af pro-
blemets alvor. Seruminstituttets
vigtigste redskab i overvågnin-
gen af HIV status er stikprøve-
undersøgelser, kombineret med
spørgeskemaundersøgelser ved-
rørende HIV positive sociodemo-
grafiske karakteristika. Vi må se
i hvilken udstrækning vi kan ek-
strapolere disse data til den øvri-
ge del af befolkningen«.
Ved samme møde fortalte over-
læge dr. med. Gunhild Lange
Wantzin, dermato-venerologisk
afdeling, Bisbebjerg-hospital:
»Vi står over for en hovedsage-
lig seksuelt overført sygdom. Er
en patient hos os HIV positiv, har
60 pct. tidligere haft syfilis -
blandt de negative er er kun 35
pct. Er man bøsse og har haft
syfilis to gange eller mere, er der
fter vort materiale 100 pct. sand-
synlighed for, at man er AIDS-
inficeret«.
På baggrund af, at vi her i
Grønland alene i året 1987 har
haft ca. 800 syfilis-tilfælde, vil
det være etisk uanstændigt ikke
at indføre AIDS-registrering.
QU IZ
SPØRGSMÅL
Prøv om du kan besvare ugens ti
spørgsmål.
Sammenlign svarene med de
rigtige, som står andetsteds i
avisen.
Skrevet af Hans A. Hansen.
1. Marinestationen
Gronnedal var oprinde-
lig base for:
a) Danmark
b) U.S.A.
2. En grønlandsk jolle
kaldes »Umiaaraq«, hvil-
ket betyder Minikone-
båd. Er betrækket af
træ?
a) Ja
b) Nej
3. En beromt kirkebyg-
ning, som er opfort af rat
tilhuggede og indven-
dig ubehandlede kam-
pesten, står midt i byen,
som hedder:
a) Uummannaq
b) Ammassalik
4. Navnet for en dyreart
»Ameraatsoq« (Den i
toppen hudlose) er om
efteråret eterstræbt af
såvel erhvervs- som fri-
tidsfolk og er:
a) Et rensdyr
b) En fjeldørred
5. I gammel Maniitsoq
(Sukkertoppen) var der
en fjordkompleks, som
blev fyldt op, da organi-
seret udbygning af byen
startede og det var i
året:
a) 1924
b) 1950
6. En af foregangsmæn-
dene indenfor dyreavl,
fåreholder Abel Kristi-
ansen fra Eqaluit, ind-
forte for nogle år siden
en dyreart fra Tibet:
a) Yakoksen
b) Bisonoksen
7. En redningstaske, der
nu er kommet i hande-
len, bærer navnet:
a) Maria
b) Anna
8. Tilegnet Fridtjof Nan-
sen, som den forste, der
gik fra ost til vest over
Indlandsisen, skrev
Grønlands nationalkom-
ponist Jonathan Peter-
sen:
a) Nuna Asiilasooq (Et stort
og vidstrakt land)
b) Marsch over nordlige Isha-
vet
9. En skelsættende be-
givenhed i Grønlands
kulturliv vakte enorm in-
teresse, da Louisiana i
1969 for forste gang åb-
nede sine porte for en
grønlandsk kunstudstil-
ling. Bag dette stod
kunstneren:
a) Bodil Kaalund
b) Aka Høegh
10. En træart, som kal-
des Dunbirk vokser i:
a) Sydgrønland
b) Midt-Vestgrønland

JAKOBSHAVN 92 m2 nyopført Tanbo-hus. Med helårsvand/kloak, luxus-HTH køkken/badeværelse. Pris: Kr. 965.000,00 (prioriteret). Udbetaling: Kr. 100.000,00. Nettoydelse pr. måned (efter skat) kr. 7.300,00 Henvendelse på tlf. 43854 eller 43503