Atuagagdliutit - 14.11.1988, Blaðsíða 8

Imigassaq
Ukiuni arlaqalersuni Tasiilap kommunep akut-
tunngitsumik misilittarsimagaluarpaa kommune-
mi imigassaamiarneq killilersuiffiginiarlugu. Saa-
figinninnerilli tamaasa Imigassamut rådimiit iti-
gartinneqartarsimalluni, aatsaat qanittukkut Pe-
ter Ostermann uparuaammat rådi taanna aalaja-
ngiisussaatitaasoq qulliunerusut aalajangigassara-
luinik, qanoq iliortoqamialerpoq.
Tasiilarmiut tussderput naalakkersuisut aala-
jangiisimasut qinnutiginngisarluinnarminnik.
Avanersuarmi Ittoqqortoormiinilu kommuneni
aalajangiisinnaanerit eqqarsaatigineqarsimanngil-
lalluunniit. Naalakkersuisut aalajangiinerat Tasii-
lap kommuneanut akiniutaasimanerpa, imaluun-
niit puffaasinerusimanerpa imaluunniit paasiner-
luinerusimanerpaa; tamakku ullumimut suli akis-
sutissarsineq ajornarallarput.
Taamaaliornerli eqqarsalersitsinngitsuunngi-
laq. Apereqqajaanarpoq imigassamut tunngasunut
aalajangiisarfik inissavimminiinnersoq. Nalu-
nanngilluinnarpoq imigassamut rådi nunalu ta-
makkerlugu politikerit tamatuma tungaasigut in-
nuttaasut isumaannut akerliusumik isummerajut-
tartut. Pissusissamisuussappat imigassaq pineqa-
lersillugu kommunalbestyrelset aalajangeeqqaar-
tussaassagaluarput.
Imigassaq pillugu aalajangiisarnerit kommune-
qarfikkuutaartinneqalerpata inuit qanoq tigusin-
naassaneraat pissanganarpoq. Kommunellu aala-
jangiisinnaatitaalissappata imigassap kommune-
mut qineqqusaarutigineqamissaa qularnanngivip-
poq. Taamaattumik naalakkersuisut qinnuigeru-
suppagut imigassattaaq tungaatigut kommunet
namminersulernissaatisumaliutigeriileqqullugu.
Tasiilami tamakkiisumik matusineq taamaal-
laat oqaatigineqarsinnaavoq imigassaq pillugu po-
litikeriniakkamik uniuineq. Atagu eqqarsaatigeq-
qilaarniarsiuk, ajomanngippat kommunet iliuuse-
qarsinnaanerat nalerisamiarlugu.
Sprit-kompetence
Gennem flere år har Tasiilaq kommune jævnligt
forsøgt at få gennemført lokale alkoholrestriktio-
ner. Hver gang er henvendelserne kuldsejlet i Alko-
holrådet, ind til Peter Ostermann for kort tid siden
påpegede det urimelige i, at dette råd sad og tog
stilling til spørgsmål, som retteligen burde afgøres
i et højere forum.
Og så skete der noget: Tasiilaq vågnede op til et
landsstyre-bestemt totalforbud, som man bestemt
ikke havde bedt om. Muligheden for lokale be-
grænsninger som i Avanersuaq og Ittoqqortoor-
miit var ikke taget i betragtning. Om dette lands-
styredekret virkelig er et hævntogt, således som
det fortolkes i Tasiilaq kommune, eller om det blot
er irritation eller misforstået imødekommenhed,
kan der på nuværende tidspunkt kun gisnes om.
Men sagen giver stof til eftertanke. Man må
spørge sig selv, om alkoholkompetencen virkeligt
ligger godt, hvor den ligger. Meget tyder på, at
Alkoholråd og landspolitikere jævnligt taler ved
siden af befolkningens ønsker i dette stykke. Og en
kendsgerning er det, at kommunalbestyrelserne
sidder i første parket, når alkoholproblememe skal
bedømmes.
En decentralisering af beslutningsmyndigheden
omkring spiritus ville netop nu give en spændende
pejling på folkets mening. Der er nemlig ingen tvivl
om, at netop alkoholpolitik ville komme til at spille
en stor rolle i den kommende kommunale valg-
kamp, hvis altså kommunerne fik myndighed i
sagen. Derfor vil vi godt appellere til landsstyret
om, at man allerede nu sender signaler i retning af
kommunalt selvstyre på spiritusområdet.
Om totalforbuddet i Tasiilaq kan der kun siges,
at det er helt ude af fodslag med den erklærede
politik på området. Derfor bør den kun give anled-
ning til en tænkepause af kortere varighed, gerne
efterfulgt af en normalisering på kommunale præ-
misser.
Atassut borgmesterilu
Borgmester Bjarne Kreutzmannip partiimi siulittaasorisimasami Otto
Steenholdtip maalaarutai ilumuunnginnerarpai
- Imminuinnaq illersor-
niarlunga Atassummiit
tunuanngilanga, tunuar-
pungali parti isumaqati-
ginnginnakku, tamanna-
lumi Otto Steenholdtip
susas8arinngilluinnar-
paa, Bjarne Kreutzmann
AG-mut oqarpoq akissu-
titut ippassigamikkunni
Bjarne Kreutzmannip
Atassummiit tunuarne-
ra pillugu Atassut par-
tiip siulittaasuata Otto
Steenholdtip »qassiili-
uutaanut«.
Bjarne Kreutzmannip
Otto Steenholdtip maalaa-
rutai tamavimmik eqqortor-
taqannginnerarpai, ataasiu-
sukkulli partiimi siulittaa-
sorisimasani isumaqatigine-
rarlugu.
- Eqqorpoq borgmeste-
rinngoramali m alunnars e-
reersim ammat Atassullu
isumaqatigiittuannarsin-
naanngitsugut, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq.
Otto Steenholdt tusagas-
siuutinut allappoq »Kreutz-
mann Nuummi borgmeste-
rinngormalli« »paasereer-
parput qaqugukkulluunniit
Atassut inullu taanna isu-
maqatigiinngissuteqaleru-
maaartut«, suleqatigiinni-
amermut »akornutaagin-
nassasoq«, »Bjarne Kreutz-
mannilu maani illoqarfimmi
Atassut iliuuseqartUlugu ta-
kunngisaannar simavara«,
parteeqatini ikiorsemiar-
tarsimanngilai, »taamaa-
liomeq oqiliallaataassaaq«,
»inuit ilaat tassanngaanna-
riarlutik sassarterusuler-
tarmata«, piffissartik ta-
maat politikkikkut »sassar-
temissamut imminnut eq-
qarsaatigiinnarlutik« ator-
niar tarm assuk, »tupinnas-
sagunarmallumi« »borgme-
sterersuaq« taanna ukiu-
mut tullissamut Atassutip
qinigassanngorteqqullugu
kaammattorsimanngimma-
gu.
Qalliunlutlnngllagut
- Borgmesterinngoramali
paasereersimavara Atas-
summi suleqatigiinniameq
sussaanngitsoq, Bjarne
Kreutzmann oqarpoq. - Siu-
littaasuuffigisannit tama-
ginnit arsaarneqarsimavu-
nga - ilaatigut kulturimut
atuartitaanermullu udvalgi-
mut siulittaasutut, ingerla-
tissallugu nuannareqissan-
nik. Aamma misigisimavara
inuusuttut suliffissaasua-
sut meeqqanullu tunngasu-
nik suliniarfik MIA siunner-
suutigigakkik Siumut ikior-
tiserisariaqarsimallugu.
Atassut piumasimanngilaq,
soorlu massa NIS-ip piler-
sin ni arnera piareersame-
qarsimasoq sulisitsisut sule-
qatigilluinnarlugit.
- Immaqami illoqarfimmi
Atassutip ataatsimiittarne-
risa ilaat peqataaffigisarsi-
massanngilakka, immaqa
aallarsimatillunga, kisian-
nimi qasseriarlutik ataatsi-
miissimagamik? Amerlagu-
nanngeqaat, allaat ilaatigut
ataatsimiigiaqqusinis sartik
puigortarsimallugu.
- Isumaqarpunga sualup-
pallaartoq pisuutissallunga
uannuinnaq eqqarsaatiga-
lunga suliniarsimasutut, tu-
nuaminnummi pissutigine-
rarlugu oqareerpunga isu-
maqarlunga Atassut qiner-
sisartunut sulissuteqan-
ngippallaartoq. Aamma pis-
sutsinik killup tungaanut
saatitsiortorneq nuanna-
rinngilara, tassagooq Atas-
sutip qinigassanngortinni-
anngimmanga. Nammine-
runa akulerukkumasi-
manngitsunga.
- Parteeqatima - parteeqa-
tikuma - ilaannut inussiar-
niittarsimagunarnera eq-
qortortaqaratarsinnaavoq,
kisianni kikkulluunniit råd-
husimut isertut ilassisar-
pakka - partiinut sorlernut
atanerat eqqarsaatiginagu.
Kisianni eqqorpoq parteeqa-
tikka illoqarfimmut aqqu-
saartut sissiukkamut mit-
tarfimmulluunniit niuffior-
neq ajorakkik.
Bjarne Kreutzmann nag-
gataatigut oqarpoq isuma-
ginngilluinnarini Atassutip
qalliuniarfiginissaa allatul-
luunniit taamaattutigut.
- Partiiminguna tunuaan-
nartunga, naammaginngin-
nakku kommunalbestyrel-
semi partiip suliaa, oqarpoq.

Norgep kujataani Geilomi 7. oktober Norgemi akunnittarfiutillit
neriniartarfiutillillu kattuffiata ataatsimeersuarnerani kalaallit
peqataasimapput. Saqqummersitsinermi takutinneqarput nors-
kit nerisassaataat assigiinngitsut neriniartarfinni sassaalliutigi-
neqarsinnaasut. Tassanilu Royal Greenland kalaaliminemik mi-
sileraatitsivoq. Amalie Lynge, Oslomi ilinniartuusoq, kalaalli-
soorluni, Nuka Grønvoldilu, igasoq Norgemi najugalik, qaqortuli-
saarluni Sermeq Vodkamik sassaalliisuupput qaaqqusarpassuar-
nut.
Norskit assorsuaq kalaaliminernut alutorsarput, kalaallisuul-
lu assut kusagineqarlutillu pilerigineqaqaat. Allaat norskit angu-
titaat kalaallisoortaarniarlutik pileritsavittaraluarput!
Saqqummersitsiviup silataanut pitunneqarsimagamik qimmit
qimuttuusat, tusaallugit qiluppalunneri alianaaqutaaqaat. Eq-
qannguanilu pappialanik sananeqarsimavoq aputinik illuikkiaa-
saq. Taamaalilluni kalaallit peqataanerat malunnartinniarneqar-
simavoq aaqqissuisunit.
Grønland deltog den 7. oktober på Norges Hotel- og
Restaurationsejernes sammenslutnings kombinerede
møde/udstilling i Geilo, det sydlige Norge. På udstillingen
vistes forskelligt norsk mad som kunne serveres på re-
stauranter og hoteller. Og her serverede Royal Green-
land nogle af sine grønlanske produkter. Den grønlands-
ke psykologi-studerende i Oslo, Amalie Lynge, og en
grønlandsk kok, bosiddende i Norge, Nuka Grønvold,
serverede Sermeq Vodka i deres grønlandske national-
dragter til de mange indbudte gæster.
Nordmændene var meget begejstrede over den grøn-
landske mad, som Nuka Grønvold havde tilberedt, og
over nationaldragterne. Nogle norske mænd ville endda
gerne selv have sådanne dragter som den Amalie Lynge
bar - de grønlandske kvinders nationaldragt!
For at skabe opmærksomhed over grønlændernes del-
tagelse, havde man bundet norske elghunde, som med
deres gøen bidrog til at give en grønlandsk stemning,
sammen med en igloo, som arrangørerne havde lavet af
pap.
(Ass./Fot.: Amalie Lynge).