Atuagagdliutit - 10.03.1989, Blaðsíða 4

4___________________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 28 1989
Vi dømmes som drabsmænd
Af Stina Skifte
Vi kan ikke acceptere at få så langvarige anstaltsstraffe. Vi tror heller ikke, vi får noget ud af opholdet. Det siger de fire
unge fra Qaqortoq, som i tirsdags fik stadfæstet deres kredsretsdomme i Landsretten
Natten mellem den 18. og
19. november 1988 blev
begivenhedsrig for såvel
indbyggerne som politi-
et i Qaqortoq. Byen var
retsløs fra ved 1-tiden om
natten, og knap en time
frem. Ingen af de fire,
som ankede deres an-
staltsdomme til lands-
retten, kunne fortælle
hvorfor de i knap en time
opførte sig som gale. - Vi
var skidefulde og skæve
af hash, siger de. I den
tilstand lavede de føl-
gende:
Uden for hotellet i Qaqor-
toq væltede 15-20 unge men-
nesker en bil, som ejes af
firmaet K.G. Jensen. Der
blev også kastet med sten
mod hotellet. Efter denne
episode drager flokken tilba-
ge til »Skipperkroen«, hvor
de har været tidligere på af-
tenen. Mens de står uden for
kroen kører en orange lad-
vogn forbi. Uvist af hvilken
grund kastes der med sten
mod denne bil. Ganske kort
tid senere kommer en politi-
bil kørende forbi. Den stop-
per op, og så går gruppen til
angreb mod den, ved at ka-
ste med sten. Politibilen hol-
der kun ganske få øjeblikke
på stedet, men ruderne i den
bliver knust og en sten på
størrelse med en stor knyt-
tet hånd rammer den ene af
betjentene i hovedet. Han
får glassplinter i det ene øje
og et sår i panden. Med den
ene hånd for det beskadige-
de øje kører han med den
anden tilbage til politistatio-
nen.
Krig mod politiet
Ifølge anklageren er der nu
ikke længere tale om almin-
delige bølleoptøjer, for nu
stormer de unge mennesker
ned mod stationen. Nogen
af dem skulle have råbt
»krig mod politiet« og
»hævn over strisserne«. -
Nu er det terror, siger an-
klagemyndigheden.
Nede ved stationen holder
politibilen med de knuste
ruder. Den holder på tværs
af vejen med døren på vid
gab. Ved siden af står den
orange ladvogn, med fører
og to passagerer. De hævn-
tørstige unge mennesker ka-
ster nu sten mod ladvognen,
og ruderne bliver knust i
den. Føreren bliver brutalt
hevet ud af vognen. Han blø-
der fra et sår i ansigtet. Han
er også ramt i arme og ben.
Selve politistationen er også
mål for stenkasteriet. Et par
vinduer bliver smadret.
Nu har én af de unge
mænd sat sig ind på fører-
sædet af ladvognen. Denne
unge mand afsoner i øvrigt
nu en anstaltsdom på fire
år. På sin videre - hasardere-
de - køretur rundt i byen,
samler han nu 8 andre op i
den orange bil
Jernrør og rifler
De ni drukne og dopede tan-
ge mennesker kører nu ned
på pladsen ved skibsværftet.
Her stjæler de en bunke 6 kg
tunge jemrør. - For at kun-
ne forsvare sig, hvis politiet
skulle bruge unødig vold,
som een dem udtrykker det.
Men de føler sig åbenbart
ikke sikre nok med disse vå-
ben. For nu bliver en af dem
sendt op i en af boligblokke-
ne. Han henter to rifler. Den
ene er en 30’30-er, den an-
den er defekt. Føreren af bi-
len affyrer et prøveskud op i
luften, og sætter herefter bi-
len i gang. De unge siger, at
de nu kører 10-15 km i ti-
men.
De to vagthavende politi-
betjente - den ene med glas-
splinterne i øjet - har imens
tilkaldt resten af politistyr-
ken i Qaqortoq. Nogle af be-
tjentene er begyndt at pa-
truljere i byen, og på et tids-
punkt er de 20-30 meter bag
ladvognen, hvis bagrude er
smadret af de unge menne-
sker. Lige pludselig ser be-
tjentene i politibilen et rif-
felløb rettet mod dem fra
den knuste baggrude. Ét
skud lyder og betjentene
dukker sig. Heldigvis bliver
ingen ramt. Sandsynligvis
fordi ham, der skyder, er
den mest fulde og skæve af
dem allesammen.
Et vidne siger, at der lyder
vild jubel fra ladvognen ef-
ter skuddet. Det tilbageviser
forsvarerne. - Under hele
køreturen har alle råbt og
skreget i munden på hinan-
den, samtidig med at dem,
der sad på ladet, konstant
slog med jemrørene på bi-
lens tag. Så der blev altså
råbt og larmet, også før
skuddet, siger forsvarerne.
To hårdt såret
Et tredje skud bliver affyret
fra ladvognen i området ved
Minigrillen. Det er den sid-
ste salut fra »terroristerne«.
Et fjerde skud omtales, men
at det skulle være affyret, er
ikke bevist.
Den orange bil kører vide-
re, og på et tidspunkt kom-
mer en politibil forbi. Lad-
vognen stopper op, bakker,
og torpederer politibilen.
Begge biler kan dog køre vi-
dere.
Men nu har politiet lagt
en slagplan. Fra tre positio-
ner i byen bliver den orange
bil nu beskudt af politiet
med pistoler og US-karabi-
ner. To af de unge bliver
ramt og bliver hårdt såret.
Ham, der har skudt ud af
bagruden, bliver ramt i al-
buen, på siden og på benene.
Politiet siger, de skød 10
skud af mod bilen.
Vennerne beslutter sig for
at køre deres sårede kamme-
rater på sygehuset. Ankom-
met dertil slæber man de to
hårdest sårede ind. Andre
følger med. De har jernrør
og riffel med sig. Politiet har
i mellemtiden kørt den øjen-
skadede betjent på skade-
stuen. Han hører de unge
ankomme, og gemmer sig
bag en dør. Han kan høre,
hvordan de skaber sig.
Blandt andet siger de til læ-
gen, at han ikke skal tilkalde
politiet. Betjenten bliver
bange, og går ind i et andet
rum. Han springer ud af vin-
duet, ned på en altan og lø-
ber videre til stationen, hvor
han oplyser kollegerne om
de unges ankomst til syge-
huset.
Stilhed
Efter episoden på sygehuset
er det nu gået op for de un-
ge, at de måske er gået for
vidt. De flygter ud på fjeldet,
og senere på natten går de
hjem. Politiet foretager sig
ikke mere dén nat. Der er
faldet ro over byen, men folk
er stadig opskræmte.
Næste dag ligger byen øde
og tom. Ingen tør gå uden
for en dør. Det er blevet lør-
dag formiddag, og nogle af
de unge melder sig selv til
politiet, mens andre efterly-
ses i middagsradioavisen.
Kort tid efter bliver de fan-
get.
Det var dét. Men folk i Qa-
qortoq snakker stadig om
natten til den 19. november
1988. Rygter svirrer, famili-
emedlemmer er kede af det,
og nu har retten talt. Fire af
de unge ankede deres kreds-
retsdomme på mellem 2 og 3
1/2 år til landsretten, som
stadfæstede.
- Vi angrer hvad vi har
gjort, men vi har ikke dræbt
nogen. Dog dømmes vi som
drabsmænd, siger de til AG.
Politiet er dog ikke i tvivl
om, at de unge har fået hvad
de fortjener.