Atuagagdliutit - 10.03.1989, Blaðsíða 9

NR. 28 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmsmmmmmmmmmmwmmmmmti
Filt, savaq meqqui naqitat taamatut atomeqarsinaaavoq.
Talerperleq qulleq tassa KNI-kamippaap alersaa,
ataa ’tungaani taartaasinnaasoq.
Nogle forslag til, hvad man kan bruge filt til. Øverst til højre
KNI-støvlens inderstøvle, nedenunder erstatningsforslaget.
(Ass./Fot.: LIL)
Niels Mørchip, Nunaqarfinnut Pisortaqarfimmeersup sa-
vaaqqat meqquinik sanaanik atisalersorsimalluni tæpper-
suit maskinamik ikaartitemeqarsimasut takutikkai.
Niels Mørch fra Bygdedirektoratet, klædt i lammeuldspro-
dukter, viser en maskinstrikket plaid.
(Ass./Fot.: LIL)
Utallige muligheder for
produktion af lammeuld
Kvindesammenslutningen og hjemmestyret udstiller
forskellige produktionsmuligheder for grønlandsk
lammeuld
(FL) Det er kun fantasi-
en, der sætter grænser
for, hvad man kan lave af
grønlandsk lammeuld.
Plaider, hjemmesko, tøj,
støvlefor af lammeuld-
filt er bare nogle forslag
til, hvad man kan bruge
ulden til.
Kvindesammenslutnin-
gen i Grønland og Direkto-
ratet for bygder og yderdi-
strikter i hjemmestyret har
siden sidste år samarbejdet
om et projekt, der skal bely-
se mulighederne for produk-
tion af grønlandske lam-
meuldsprodukter.
40 tons uld
Der ligger omkring 25 tons
råuld, der rådner op nede i
Sydgrønland. Tager man ul-
den af de lam, der slagtes
årligt, er der yderligere 15
tons uld, der kan forarbej-
des. Konkurrencemæssigt
ligger Grønland dog langt
bagefter f.eks. Island, der
har omkring 600.000 får.
Her i landet er der omkring
20.000. Og Island har en vel-
fungerende og velorganise-
ret lammeuldsproduktion,
som man i hvert fald forar-
bejdningsmæssigt kan ud-
nytte.
Kvindesammenslutnin-
gens konsulent, Gudrun
Chemnitz, siger til AG, at
bestræbelserne for at bruge
den grønlandske lammeuld,
gerne skulle munde ud i, at
Grønland får en egenpro-
duktion til landet bedste.
- KGH havde jo før i ti-
den monopol på ulden. Den
blev solgt til Danmark Nu
ligger ulden bare hen og bli-
ver hverken købt eller solgt.
Derfor er det på tide at vi
finder måder at udnytte ul-
den på. Vi kan eventuelt få
den forarbejdet udenfor lan-
det, og producere ulden her-
hjemme, hvis og når vi be-
stemmer os til, hvilke pro-
dukter, der er mest hen-
sigtsmæssige at producere,
siger Gudrun Chemnitz.
Udstilling
Sidste uge blev en udstilling
vist i Nuuk. Som billederne
viser, er der mange mulighe-
der for forskellige lam-
meuldsprodukter. De for-
skellige prøver er dels lavet i
Danmark og dels i Island.
Plaiderne er f.eks. maskin-
strikket af den islandske
uldproducent, Allafoss. Og
selve bearbejdelsen af råul-
den er sket i Norge og Is-
land. Udstillingen skal nu
vises i Sydgrønland, hvor få-
reholderne skal tage stilling
til prøverne.
Finfilt
En af de mere spændende
produktionsemner er lam-
meuld, forarbejdet til filt.
Udstillingen viser, at filten
sagtens kan bruges til man-
ge ting, da det er let at arbej-
de med. Man kan lave inder-
støvler til kamikker eller
støvler. Man kan f.eks. er-
statte den billige KNI-støv-
les inderstøvle med lamme-
filt, der både egner sig mere
til klimaet og er mere hold-
bar.
Filten, der er blevet forar-
bejdet i England, kan også
bruges til hjemmesko, såler,
og så videre.
Kvindeforeningen i Nuuk
laver i øvrigt et kursus i tov-
ning/filtning til efteråret,
hvor ideerne nok også vrim-
ler frem.
- Og vi vil ikke kun be-
skæftige folk nede i Syd-
grønland. Der vil være nok
arbejde til resten af kysten,
når vi får en produktion i
gang, som hjemmestyret vil
være med til at finansiere,
slutter Gudrun Chemnitz.
I øvrigt kommer et par af
Kvindesammenslutningens
og bygdedirektoratets sam-
arbejdspartnere, væverne
Mette-Lise Røssing og Sol-
veig Bruun, til juni med de-
res prøver på, hvad man kan
bruge ulden til. De udstiller
blandt andet gulvtæpper og
stolebetræk, så der er ikke
dét, man ikke kan bruge uld
til.
Gudrun Chemnitz: - Nu-
natsinnut iluaqutaasaria-
qarpoq as uli uninngatiin-
namagu.
Gudrun Chemnitz: — I
stedet for, at ulden bare lig-
ger hen, burde vi udnytte
den.
(AssJFot.: ToqqJArkiv)
Tramp!
NEW DELHI: Indiap ka-
ngissuani naalagaaffiup
ilaani Assamimi nagguaat-
sut nujuartat ukiut pinga-
sut kingulliit ingerlaneran-
ni inunnik katUlugit 138-
inik tullarlugit toqutsisi-
mapput. Indiami pinngorti-
tamut orpippassuarnullu
ministerip, Z. R. Ansarip,
naalagaafliup immikkoortu-
ani Assamimi naalakkersui-
sut qinnuigisimavai uuma-
sut avatangiisat allanngut-
saaliomeqaqqullugit, uu-
masut illoqarfeeqqanukar-
lutik inunnik saassussi-
sannginniassammata. (RB-
AFP)
lOOOOOOOOOOOOOOOOOOOCs
(HOTELLERNE^
PA
V TOPPEN
»Et Attraktivt Mødested«
* 121 værelser, alle med bad m.m.
* Business Class - Suiter
* 7 Kursus/mødelokaler, 6-100 pers.
* Alt i moderne Av-udstyr
* Udstillingsfaciliteter
* Undervisningslokaler/grupperum
* Restauranter - Café - Bar - Pub
* Det er billigere end De tror
ir

Hotel Hans Egede
Postbox289
3900 Nuuk
Grønland
Hotel Grønland
Tlf.: 2 42 22
Fax.: 2 44 87
Tex.: 90432
Resfaraunt SKY-TOP I
t
5
3
m
rn entre neie ugen
Hotel Grønland
Restaurant BØF & LAKS
Fredag & Lørdag Menu
Kammuslinger Bonne Femme m/Flouronsauce
Kalvemedaillon Choron ra/Artiskok & Ærterpuré
Jordbærmoussé ra/KIWI
2 retter 165,- 3 retter 195,-
Søndag Familie Middag 108,- Børn spiser gratis
Hotel Godthåb
TILBUD Fredag & Lordag
Menu
Rejecocktail
GI. Dags Oksesteg m/Branede
kartofler & pcrleløg
Kr. 135,-
Onsdag: »enkebal«
HUSK Damerne byder op
Cafe Godthåb
Torsdag: KONKURRENCEAFTEN

!
i
i
i
k
»KURSUSPAKKEN 1989«
* Kursuslokale med AV-udstyr
* Overnatning i enkeltværelser
* Morgencomplet-Kaffe el. The
* Formiddagskaffe el. The m/brød
* Frokost - Kold Buffet
* Eftermiddagskaffe m/kager
* Middag m/2 retter & Kaffe
Pris på deltager pr. døgn 760,-
Ovematning i Dobbeltværelse 580,- pr. pers.
i
A
HOTEL
mimiuT
h
Alle værelser har tollet-bad-TV-Video-Radlo-Telefon
Telefoni 48 00 Telefax 15615
E
i?
s?
5|
I
3
3
3
*>
3
3
S
oooooooooooooooooooo
Æ