Atuagagdliutit - 29.03.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDL1UTIT/GRØNLANDSP0STEN
NR. 34 1989
Akisussaassuseq
Ingerlatsivissuup Grønlandsflyp - tassa aalajanger-
simasumik angallassivik Grønlandsfly, timmisartornial-
lu angallassisoriniartagaat Glace - timmisartortitsiniar-
tamermini ajornartorsiuteqaannarani imigassartaaq
sorsugassaa ilagaat. Ukioq kingulleq Grønlandsflyp tim-
misartortartuisa ilaat soraarsitaavoq, imigassartorsima-
reemermi kingorna aava suli alkoholimik akoqarsimam-
mat. Ukiormannalu Glacep timmisartortartua aamma
soraarsitaalluni.
Imaanngilaq timmisartortartut »aalakuuvittarsima-
sut«, Silaannakkulliuna angallannermi Pisortaqarfiup
maleruagassiaa sakkortuallaatut; ilami allaat timmisar-
tortartoq imertarfimmut rødvinisorsimaguni (0,4 pro-
mille) soraarsitaasinnaanissani ilimagisinnaassavaa.
Timmisartortartoq imertarfik sinnerlugu imersima-
sorigunikku politiit pisussaapput iliuuseqarfigissallugu.
Taamaattumik sapaatip akunnerata naanerani kingul-
ler mi killup tungaanik Tasiilami iliortoqarpoq, tassa po-
litiit timmisartortartoq viinnisorpallaarsorisartik immi-
aarartorpallaarsorisartillu qanoq iliuuseqarfiginagu Ra-
dioavisikkut uparuartuinnarm&ssuk.
Nunaqarfimmi Tiniteqilaami illu ikuallammat politiit
kissaatigisimavaat illoqarfimmi qatserisartut helikopte-
rimik nunaqarfimmukaanneqarnissaat. Timmisartor-
tartoq ulloq taanna sulinngilaq, nanisimavaallu ilisarisi-
masamini festerujoortoq. Ikuallanneq inuit inuuneranik
ulorianartorsiortitsinngilaq, taamaattumillu timmisar-
tortartoq timmissussiumanngilaq, imereersimagamimi.
Timmisartortartup akisussaaffimmi suunera nittar-
paa, taamaattumik kusananngilluinnarpoq Radioavisi
aqqutigalugu nikassarniarneqarnera. Grønlandsflyp
Glacellu timmisartortartuisa qanoq iligaluartukkul-
luunniit annaassiniarnerni ujaasinemilu ikiuukkuma-
tussusertik uatsinnut nittartareersimavaat. Taamaa-
liortuartassallutillu, naak ilaannikkut ulorianartorsior-
tangaaraluarlutik, inuunerminnik naleqarsinnaasumik.
Inuppassuit manna tikillugu suli inuupput, timmisar-
tortartut navianartorsiungaaraluarlutik, aammalu
namminneq kajumissusertik tunngavigalugu annaassi-
masaat. Ajunaalersoqarnerani upalungaarsimasussanik
Kalaallit Nunaanni aalajangersimasumik peqanngila-
gut. Grønlandsfly - Glacelumi - ulloq unnuarlu attarii-
siinnarlugit upalungaarsimasoqameq ajorput. Qanorlu
pisoqassatillugu timmisartortartuutitik attavigisaria-
qartarpaat, sorleq perusunnersoq paasiniarlugu.
Pissutsinik taamaattunik paasinneqqaartuusariaqar-
put ilisimannittuullutillu politiit. Upalungaar-
simasoqartitsineq akisuujuvoq, innuttaasut akissaqar-
tinngisaat. Taamaattumik timmisartortartunik silaan-
narsiortumik nikassaanerit Radioavisip pakkersortaria-
qanngilai. Anersami kikkuugaluilluunniit viinnisulaar-
simasut, sulinngifTimminni, Radioavisimiittalissaner-
pattaaq.
Ansvarlig pilot
Koncernen Grønlandsfly - og det er både ruteselskabet
Grønlandsfly og charterdivisionen Glace - kører en hård
og konsekvent linie over for spiritus og flyvning. Sidste
år kostede det en Grønlandsfly-pilot jobbet, at han fløj
med for meget alkohol i blodet. I år har det kostet en
Glace-pilot jobbet.
Det handler ikke om, at piloterne er »fulde«. Luftfarts-
direktoratets regler er skrappe. Blot et enkelt glas rødvin
(0,4 promille) og piloten er på faregrænsen.
Det er politiet, der skal gribe ind, hvis der er mistanke
om, at piloter flyver med mere end et glas rødvin i krop-
pen. Derfor er det den helt omvendte verden, når politiet
i Tasiilaq sidste weekend i Radioavisen kritiserede, at en
pilot havde afvist at flyve, fordi han havde drukket lidt
vin og øl.
Der var brand i bygden Tiniteqilaaq. Politiet ville ger-
ne have en helikopter afsted med brandfolk. Piloten
havde fri men blev fundet til et privat selskab. Der var
ingen menneskeliv i fare, og han afviser at flyve, fordi
han har fået lidt at drikke.
Det er en ansvarlig pilot, og det er urimeligt, at han
skal hænges ud i Radioavisen. Gang på gang må både
Grønlandsflys og Glaces piloter smide, hvad har i hæn-
derne, for at tage på redningsaktion eller eftersøgning.
Og de gør det. De gør det ofte under de mest besværlige
og farlige omstændigheder. Utallige menneskeliv er ble-
vet reddet, fordi de flyver helt til kanten af, hvad der er
muligt, og fordi de stiller frivilligt op. Grønland har ikke
noget ulykke-beredskab. Grønlandsfly - ind. Glace - har
ikke folk på vagt døgnet rundt. Hver gang improviseres
der og ringes rundt til man finder en pilot, der kan og vil.
Politifolk burde være de første til at vide og forstå
dette. Alternativet er et kostbart beredskab, som sam-
fundet hidtil ikke har haft råd til. Og Radioavisen burde
ikke medvirke til kritikløst at hænge en pilot ud. Tænk
hvis alle, der tager et par glas vin i deres fritid, skal i
Radioavisen.
Karl Kristiansen illuikkiortoq Danmarks Radiop juulleriar-
tuaamerani mappertagassaanut.
Karl Kristiansen bygger iglo til Danmarks Radios julekalen-
der.
Jagten på Julemanden
Optagelserne til årets julekalender er i fuld gang i Uummannaq
TV-ikkut aallakaatitassiortut Qasigissani kalaallit illuata
sioraani, Nissimaap Illussaarsuani.
TV-optagelser foran tørvehytten i Spraglebugten, der er
indgangen til Julemandens kongsgård.
Peqataasut ilaat sikumi kaffisorpjoortut.
Nogle af de medvirkende får en kop kaffe på isen.
Foto: Bo Nørreslet, AG’s korrespondent i Uummannaq
(PL) TV-optagelserne til
Danmarks Radios store
julekalender 1989 er i
fuld gang. Det vrimler
med TV-folk og skuespil-
lere på isen ved Uum-
mannaq, hvor halvdelen
af de ialt 12 timers film
skal »skydes«.
AG’s korrespondent, Bo
Nørreslet, rapporterer, at
optagelserne skrider godt
frem, selvom de foregår i 25
graders kulde.
TV-holdet består af ialt
omkring 25 personer, som
ankommer på skift til Uum-
mannaq i løbet af tiden ind-
til den 17. april. Det store
antal filmfolk og skuespille-
re mærkes dog ikke meget
meget i Uummannaq by. De
fleste optagelser foregår en-
ten på den Julemandens
kongsgård i Spraglebugten
uden for Uummannaq eller i
bygden Ikerasak.
Optagelserne styres rent
teknisk fra en campingvogn,
der er specialindrettet som
et lille TV-studie. Camping-
vognen kom til Uummanaq
med sidste skib, og den bli-
ver trukket over isen fra op-
tagelsessted til optagelses-
sted.
Udendørsoptagelser
Den store TV-produktion er
godt planlagt. Allerede i
1987 kom skuespilleren og
forfatteren Flemming Jen-
sen sammen med komponi-
sten Hans Dal første gang til
distriktet, og for Flemming
Jensen blev det til et varmt
gensyn med Ikerasak. Her
har han engang været lærer
et par år. 11988 kom endnu
et TV-hold til Uummannaq
distrikt for at lave prøveop-
tagelser og finde lokale med-
virkende. Her fandt man
blandt andet unge Malik
Niemann, der har fået en af
hovedrollerne i Julekalende-
ren.
Halvdelen af de ialt 24 ud-
sendelser foregår i Grøn-
land, og allerede i 1988 blev
man færdig med alle opta-
gelserne i Danmark samt al-
le indendørsoptagelserne i
Grønland. De blev optaget i
et TV-studie. Tilbage var
kun udendørsoptagelserne i
Uummannaq, og det er dem,
der nu er i fuld gang under
ledelse af Julekalenderens
instruktør, skuespilleren
Per Pallesen, der får få uger
siden optrådte i Nuuk på vej
til Uummannaq.
Julemanden
forsvundet
Flemning Jensens historie,
som skal underholde hele
Danmark og flere udenland-
ske TV-stationer til decem-
ber, starter i den danske by
Holme-Olstrup, hvor udvik-
lingen er gået i stå. Kommu-
nekassen er slunken, men
en af borgerne har fået en
idé. Han er sur over, at
Grønland har kunnet påkal-
de sig hele verdens opmærk-
somhed, fordi Julemanden
bor i Grønland. Hvis Jule-
manden boede i Holme-Ol-
strup, så ville byen blomstre
op igen. Han går derfor
igang med at lokke Jule-
manden til byen, og det gør
han på den måde, at han får
omdirigeret al Julemandens
post til Holme-Olstrup. Så -
tænker han - er Julemanden
nødt til at komme.
Julemandens nissebande
- Lunte, A-38 og Hr. Mor-
tensen - er imidlertid på
vagt, og de forsøger at adva-
re Julemanden. Han er imil-
dertid forsvundet, og så de
bliver nissebanden nødt til
at tage til kolde Grønland
for at finde ham.
Tørvehytte og Iglo
Julemanden har en stor
kongsgård inde i fjeldet i
Spraglebugten lidt vest for
Uummannaq. Ude fra ser
den ikke ud af meget. Kun et
lille tørvehus, som TV-folke-
ne fik bygget sidste efterår.
Men det er kun den camou-
flerede indgang.
Nissebanden kommer og-
så til at bo i iglo, mens de
leder efter Julemanden. Den
har Karl Kristensen bygget
til TV-folkene. Han siger til
AG’s korrespondent, at sne-
hytten har en lidt anden
størrelse end han lærte som
dreng i Thule, hvor han er
vokset op.
Karl Kristensen forlod
Thule, da han var 12 år. I
dag er han 50 år gammel, og
han har kun en gang siden
bygget en iglo. Da Dan-
marks Radio hyrede ham til
at bygge Julekalenderens ig-
lo var han på forhånd nervøs
over det, men da han først
kom igang, så sad det bare i
fingrene igen.
Julekalenderen bliver for
første gang sendt samtidigt i
Danmark og Grønland. Per
Pallesen oplyser til AG, at
der på forhånd bliver lavet
kopier, således at Julekalen-
deren ikke sendes forsinket i
Grønland.