Atuagagdliutit - 29.03.1989, Blaðsíða 15

NR. 34 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15
t

»asssaasiseiSMSsssssestssM

OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK- SKRIV DIN MENINGTILAG
Støt de fagligt interesserede
i stedet for, Pablo!
Af Awa Mathiasen, Nuuk
Selvom jeg ikke går udfra, at
ret mange når frem til sidste
sætning af Pablo’s endeløse
udgydelser, kan jeg ikke
undlade at kommentere dele
af hans påstande i AG nr.
30.
Indledningsvis skal jeg gø-
re opmærksom på, at SIK i
de år jeg har været med an-
svar lig (80-85), hverken
overfor Landsstyret eller
DOA har krævet, at der bur-
de indføres tvangskontin-
gent for alle til organisatio-
nen. Det eneste, vi i den hen-
seende har krævet (og ikke
stået så stejlt på), det er, at
lønforbedringer primært
kommer SIK-medlemmerne
tilgode. Se, dette er jo en hel
anden snak. Der, hvor vi
konkret forsøgte »at tvinge
alle til at bidrage«, var i for-
bindelse med A-kassearbej-
det, hvor lovgivningsmag-
ten fra starten imødegik os -
og som bekendt er A-kassei-
nitivtiveme senere blevet
standset.
Personligt tror jeg ikke
på, at det med den trovær-
dighedskløft, der i de senere
år har eksisteret mellem
SIK og mulige medlemmer,
kan være rimeligt, at der i et
demokratisk samfund indfø-
res den form for tvang, som
Jonathan Motzfeldt punge-
de ud med. Selvom det øko-
nomisk set nok kunne gavne
SIK og dets ledelse at få ind-
ført sådanne tvangsordnin-
ger, så vil det i mine øjne
ikke være en ordning, der vil
styrke SIK på længere sigt.
Som forhåbentlig faglig
bevidst person ved Pablo og-
så godt, at der i den vestlige
verden - og sågar også her i
Grønland - indgås aftaler
mellem frie lønmodtager- og
arbejdsgiverorganisationer,
alle steder undgår man så
vidt muligt diktatur, ind-
greb m.v. Det faktum æn-
dres heller ikke af, at det
offentlige her i landet er de
største arbejdsgivere. Deres
tro på SIK’s faglige ledere er
åbenbart også så lille, at de
kan »lammetæve« SIK til at
aflevere formandsskaberne i
de forskellige fonde.
Ellers er det ingen hem-
melighed, at der findes orga-
ner, der er opbygget med re-
præsentanter fra begge par-
ter. Dette gælder rigtig nok
også ILO, som 151 medlems-
lande årligt sender rege-
rings,- lønmodtager og ar-
bejdsgiverrepræsentanter
til. Alle forhold med rele-
vans til arbejdsmarkedsfor-
hold kan drøftes i ILO, og
eksempelvis anerkender
ILO ikke organisationer,
hvor magthaverne bestem-
mer medlemskredsens sam-
mensætning og kontingen-
tens størrelse.
Selvom vi grønlændere
mange gange ser tingene an-
derledes, kan vi ikke altid
ignorere det gængse udefra.
Vi ønsker hverken totalitæ-
re løsningsmodeller eller
tvang - derfor er det også
forståeligt, at mange finder
Landsstyreformandens for-
slag betænkeligt. Med et så
lille befolkningsgrundlag
burde det heller ikke være
så svært at overbevise folk
génnem åbne og frie dialo-
ger.
Hvis Pablo (når han nu
alligevel er så vild efter at
fortælle folk, hvad de skal
mene) istedet brugte mere
tid på at fortælle lønmodta-
gerne, hvordan deres faglige
interesser kan tilgodeses og
deres dagligdag lettet, tror
jeg, at mange med tiden ville
følge trop og melde sig un-
der »fanerne«. Men realite-
ten er, at lønforskellene
mellem SIK-ere og relevant
sammenlignelige tilkaldte
er blevet større og større.
Pablo, man kan også først
måle andres styrke (Peror-
saasut, Attaveqaat, NIPI
m.v.), når de selv har haft
mulighed for at forhandle
gennem frie forhandlinger.
I det moderne samfund er
demokrati en vigtig faktor
og folk finder sig simpelthen
ikke i alt og starter noget
andet op, når det gamle ikke
længere fungerer i forhold
til deres interesser. De sene-
ste års aktiviteter i lønmod-
tagerkredse har dog også
vist, at den tendens kan
SIK’s ledelse ikke blive ved
med at ignorere. En ny de-
mokratisk ledet organisa-
tionstruktur må rejses, for-
skelligeheder tolereres og
medlemmernes øns
ke om større indsigt og med-
indflydelse i deres fagfore-
ning accepteres.
Afslutningsvis kan vi hel-
ler ikke angribe tilkaldte for
at have en mening, når disse
bliver inviteret til at arbejde
heroppe. OK, vi skal trods
alt ikke give mulighed til at
bestemme alt (hvilket vi selv
er herre over), men hvis
Landstinget bl.a. har givet
dem stemmeret, kan vi ikke
nægte dem demokratiske
rettigheder. Det jeg kunne
ønske mig af dem var, at de i
solidaritet med den lokale
befolkning meldte sig ind i
den grønlandske fagbevæ-
gelse (hvilket Lillian Flindt
og flere andre også har
gjort). I det mindste burde
mange flere frivilligt gå med
til at betale til den fagfore-
ning, de naturligvis nok
skulle have meldt sig ind
m.h.t. til deres uddannelse
(men så vidt jeg kender dem,
vil de nok kræve noget til
gengæld).
Afslutningsvis vil jeg ger-
ne opfordre alle lønmodta-
gere, til at melde sig ind og
være aktiv i den fagfore-
ning, der varetager deres in-
teresser. Bilæg striden
mens tid er, samarbejde er
eneste redning.
Illoqarfissuaq
Allattoq Markus Olsen, Sisimiut
Sisimiut illoqarfiat tassaa-
voq nunatsinni illoqarfiit
pingaarnersaarigunagaat?
Taamaakkaluartoq illoqar-
fiup ingerlanneqarnera qa-
nganisaaqaaq!
Isumaqarpungami ullu-
mikkut pissutsit akuerine-
qarsinnaanngilluinnartut.
Ingammik pisortaasut aqut-
sinerat. Isumaqarpummi
suli ullumikkut Sisimiut il-
loqarfiat »eqeersimaartuu-
soq«!
Eqeersimaartuunerartar-
neq soorunami peqquteqar-
simassagaluarpoq? Oqalut-
tuarisaanermi!
Sulimi taakku sinniisuu-
titaasut kommuneminni al-
lakkat puugutaatiminni
atortarpaat naqissuseme-
qarsimasoq »illoqarfik
eqeersimaartoq«. Tamanna-
li isumaqarpunga ullumik-
kut atussallugu naleqqu-
tinngitsoq. Sooq? Pissutiga-
lugu....
Sisimiuni inuutissarsior-
nikkut ingerlatsineq pissu-
sisamisut ingerlanngimmat,
equngassuteqarmallu. Aam-
malu suliffissaqartitsiniar-
neq taamatut nukillaangal-
luinnartumik pineqarluni.
Suli aamma inuusuttunut
aatsaat iluamik iluarneru-
nani. Sooq? Akissutissaat
nalunanngikkaluarunassu-
sii! Pissutigalugu akileraa-
rutit suli iluamik suliarne-
qanngimmat; aammalu uku
pissutsit imaanneri peqquti-
galugit? Eqqanaraluttuaq!
Unnia inissaaleqisut! Iki-
uutisisut! Arraa, saaffis-
saaaleqisut! Suffissaaleqi-
sut! Il.il. Taavami?
Fjernsynikkut nassuiaan-
neqarpugut akileraarutit
pillugit; atomiamissarlu.
Eqqanaraluttuaq! Unnia
utoqqatsissutit! Nassuiaa-
tissarpassuit! Il.il. Kiamita
nalummatik!
Aamma tassa radiokkut
paasitinneqarpugut »innut-
taasunngooq« illussarput
akissaarukkaat atulerniar-
lugu; ungasinngisaani na-
lunnguartarfissarsuaq sa-
paatip akunnera ataaseq
atorneqarsinnaasoq naam-
massileraat. (Nalunanngin-
gaarami qineqqusaarussisu-
ata qinersineqaleriarmat
sulairitipallakkaa?) Aamma
tassa paasileriallarparpt
»innuttaasut illatut» taagu-
gaat innuttaasunut atugas-
sianngitsoq! Sunaaffa ime-
rajuttukasannut (Blå Korsi-
nut) atugassiaq. Ajoraluas-
susia.
Taamarsuaq qilanaarpu-
gut (inuusuttugut) atorlu-
arnissaanut. Sunaaffaasiit
eqqarsaatigineqarsimanngi-
vissugut. Ajuusaarnaralu-
arssusia.
Sisimiut kommunea aat-
saat taama pakatsisitsilin-
ngilaq - innuttaasut. Sior-
naakkunnilimi »Amerloq«
nutartemeqarluni nap par -
teqqinneqarpoq (85-imili).
Aatsaat isertortumik paasi-
varput (88-imi) nakkutillii-
soqartilersimagaat. Taassu-
malu kinguningaatsiaa aat-
saat iluamik atomeqalerlu-
ni? Atorneqamerusaarpor-
mi peqatigiiffinnit kulture-
qanngitsunit? Taamaattu-
millu unnukkuinnaaneru-
soq atorneqartarluni. Inuu-
suttai sinnguttut?
Tassamiaa aamma taak-
ku qinikkat qinersisoqaler-
pat sassaqqissanerlutik?
Iseqqissanerpallimmiaasit?
Sorpassuarnik pilerisaareri-
arlutik? Ajornaqaat piuma-
tussusii!
Paasilerumaarnerlugumi
taamatut ingerlaannarsin-
naasugut?
Uffalumi aamma aana il-
loqarfiup aviiserariniagara-
lua (Paortoq) ingerlanerlu-
ngaaqisoq!
Iluarsisariallit taagugas-
sagut
lla amerlaqaat!
campion
CAMPION
bådene leveres fra
15 til 25 fod. Nær-
meste forhandler
anvises.
POCAApS
DK-8722 Hedensted
Telefon 05 8914 77
Telefax 05 89 04 07
MANIITSUP KOMMUNIA
Genopslag
Isumaginninnermi
pisortassarsiorpoq
Maniitsup kommuuniane isumaginninnermi pisorta-
tutatorfik l.maj 1989isumaqatigiissuteqarnerluunniit
tunngavigalugu sulilersussamik inuttassarsiuunne-
qarpoq.
Atorfinittussamut kissaatigineqarpoq isumaginni-
nermi sullissinermut annertuumik misilittagaqartuus-
sasoq siulersuinermillu sungiussereersimasuussalluni.
Neriuutiginerqarportaaq sulisut allaffimmi nammi-
nermi suliassanut sungiusartarnissaanut atorfinittus-
saq piumassuseqartuussasoq.
Maniitsup kommunia maannakkut annertuumik ineri-
artorfiummat piumasaqaataasariaqarportaaq atorfi-
nittussap nutarterisinnaassuseqarnissaa allannguutaa-
jumaarsinnaasunullu sungiussilertorsinnaasuunissaa.
neriunarportaaq pisortanngortussap isumaginnin-
nermi ulluinnarni ingerlatsinermini naatsorsuutigisin-
naajumaarai assigiingitsunik sammisaqartuugaluartu-
nik suleqatigiitssitsisinnaaneq, kulturikkut suliniute-
qartitsisinnaaneq kiisalu inuussutissarsiutitigut ineri-
artortitseqataaneq.
Isumaginninnermi pisortanngortussap ulluinnarni
aqutassarai immikkoortortaqarfik 20-t missaanik suli-
sulik kiisalu ulluutillugu paaqqinnittarfiit, angerlarsi-
maffinni ullukkut paaqqinnitsitsisarneq angerlarsi-
maffinnilu ikiuukkiartortinneqartartut. Immikkoor-
tartaqarfimmi sulisut tamarmik immikkut ammaffige-
qatigiissuupput akaareqatigiissuullutillu.
Isumaginninnermi pisortaq kommunip aqutsiffiisa as-
sigiinngitsut pisortaisa suleqatigiiffianni ilaasuussaaq.
1989-imi upernaakkut kommune allaffissuartaassami-
nut isertertussaavoq taamaatumillu atorfik orningi-
nartuuvoq sunniisinnaassuseqarfiussallunilu.
Tjenestemandisut atorfinitsitsineqarlunilu akissaate-
qartitsineqassaaq kal.-nunaanni tjenestemandit akis-
saataasa qaffasissusaasa 29-anni.
Kal.-nunaata avataaneersunik atorfinitsitsisoqassap-
pat angalanermi pequtillu angallanneqarneranni anin-
gaasartuutit kommunep akilerumaarpai. Sivikinner-
paamik ukiuni marlunni atorfeqartoqarsimatillugu
atorfimmit soraarnermi angalanermut pequtillu angal-
lanneqarnerannut akiliussisoqartassaartaaq, atorfe-
qarfimmilu qaammatit aqqaneq-marluk qaangiunne-
risigut sulinngiffeqarluni angalanermik akiliussiso-
qartassallunissaaq.
Atorfik pillugu paasisaqaqqikkusuttut saaffiginnissin-
naapput kommunaldirektør Keld Westergaard Børge-
senimut telefon 1 3277 lokal 68 atorlugu.
Qinnuteqaatit ilinniagaqarsimanermut siornatigullu
suliffigisimasanut paasissutissanik kiisalu soraarum-
meernermut uppernarsaatinik sulisitsisorisimasanillu
oqaseqaataajumaarsinnaasunik taperlugit kommuni-
mut apuunneqareersimassapput 15. april 1989 naller-
tinnagu.
MANIITSUP KOMMUNIA
PERSONALEKONTORET
Box 100.3912 Maniitsoq
1
I

r