Atuagagdliutit - 05.04.1989, Blaðsíða 11

NR. 37 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Om tvangskontingi enter
Af Kasper Kristiansen, formand, Attaveqaat
- Kommentar til Kristian
Pablo Poulsen’s læser-
breve med overskrifter-
ne »Den frie debat« og
»Svar igen grønlænder!«
i AG nr. 26 og nr. 30.
Attaveqaat (teletekniker-
nes fagforening) og Peror-
saasut PeqatigUffiat udtalte
hver for sig i radioavisen 17.
februar imod et muligt kom-
mende tvangskontingent til
SIK på 1 procent af lønsum-
men for alle offentlige an-
satte, der er omfattet af
SIK’s overenskomster. Vi
fik ikke mulighed for at ud-
bybe vores grunde til at gå
imod et sådant forslag i den-
ne radioavis, hvorfor jeg i
første omgang vil redegøre
derfor. Jeg vil tillade mig at
tale for de to foreningers
vegne, eftersom Attaveqaat
og PP har indledt et nærme-
re samarbejde.
Vi går bestemt imod
landsstyreformandens for-
slag om tvangskontingent
til SIK, fordi vi mener:
At det ikke som sådan har
noget med en eksklusivafta-
le at gøre: landsstyrefor-
mandens forslag vil inddra-
ge alle, uanset medlemskab
i SIK eller ej, til at betale
kontingenter. For arbejdere
og andre ansatte, der er om-
fattet af eksklusivaftaler,
betaler kontingenter kun i
kraft af, at de skal være
medlemmer i en fagfore-
ning. KNAPK ordningen
kan kun gælde for selvstæn-
dige fiskere og andre selver-
hververe, for det, de betaler
kontingent af, er, en pro-
centdel og her 1 procent,
værdien af deres indhand-
ling, som de har ejendoms-
ret over. Arbejderen, der har
fremstillet et produkt eller
på anden vis har ydet en tje-
neste, er ikke selv herre over
sine frembringelser; det er
arbejdsgiveren, og kan der-
for ikke betale kontingent af
en procentdel af dets værdi-
er. Vi kan nu ikke engang,
ved en pennestrøg, gøres til
fiskere eller selvstændige!
At tvangskontingentet ik-
ke vil blive gældende som
følge af, at fagbevægelsen
selv har taget initiativ til
indførelse af det; men som
en ordning ovenfra, fra
myndighederne og arbejds-
giverne.
At det uværgerligt vil
svække fagbevægelsen
fremtiden, hvis myndighe-
derne og arbejdsgiverne skal
optræde som barnepiger for
den, og skal være dem, der
løser dets fundamentale
problemer og ikke fagbevæ-
gelsen selv, der gør det. For
hvem vil lave faglig aktivi-
tet, når denne ved, at Hjem-
mestyret er mere end til at
gøre det for ham/hende? Vi
mener, at skal der indføres
eksklusivaftaler, og det er vi
selv tilhængere af og inter-
esseret i Pablo!, så skal det
gøres ved, at fagbevægelsen
ved eget initiativ og organi-
sering har krævet det! (- og
ikke ønsker det, som du ud-
tiykte det.)
Pablo, I har udtalt, at »det
er en dyb konservativ hold-
ning, såfremt nogle af egoi-
stiske og partidisciplinære
årsager nægter, at en sådan
ordning indføres i vort
land«. Nej, tværtimod er det
en dyb konservativ holdning
at lade myndighederne,
præcis som i kolonitiden,
løse undersåtterne, og her
fagbevægelsen’s, proble-
mer.
Partidisciplinære årsa-
ger? Hvilke partier, udover
Otte Steenholdt, men han
taler vel som vanlig for sig
selv, har udtalt sig imod Jo-
nathan Motzfeldt’s forslag?
For mig ser det nærmere ud
som en ren partipolitisk for-
anstaltning, først at redde
SIK ud af en truende kon-
kurs, og nu forsøge at indfø-
re tvangskontingenter til
SIK: Landstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt har aldrig
været en ivrig støtte for fag-
bevægelsen. Udover at han i
radioavisen i sommeren
1986 forlangte, at SIK for-
mandsposten skulle besæt-
tes af en Siumutter, da Ole
Lynge (IA) stillede op som
kandidat til formandspo-
sten, så har hans »støtte« til
SIK gennem tiderne mildest
talt været beskeden. Således
forpurrede han i 1986 sit
partis løfte til SIK om at hæ-
ve skattefradraget fra
20.000 kr. tU 40.000 kr., så
at det kun blev tU 35.000 kr.
I overenstkomstforhandlin-
gerne 1987 afviste han SIK’s
krav om eksklusivaftaler
med luftige argumenter om,
at det vil være brud på men-
neskerettigheder. Han var
vel også med tU at beslutte,
at Hjemmestyret i 1986 fra-
lagde sig ansvaret med hen-
syn tU finansiering af SIK’s
A-kassehuse, der nær havde
kostet SIK’s eksistens.
Jonathan Motzfeldt og
hans parti tøvede ikke med
at komme SIK til undsæt-
ning i januar måned. Jeg er
ikke i tvivl om, at var SIK’s
formand ikke Siumutter, og
var ikke betalende medlem i
»Siumut’s venner«, ja, så
vUle SIK idag høre fortiden
tU. I disse sparetider har
Hjemmestyret sparet man-
ge arbejdspladser væk. Et
stort frysehus i Ilulissat tU
mange millioner ligger ube-
nyttet hen, Royal Green-
land, i bygge- og anlæg, for
at tage enkelte eksempler,
er der sparet på. Men tU SIK
med en Siumutformand
skuUe der sandelig ikke spa-
res! Og tU »forslaget«. Jona-
than Motzfeldt, der har af-
vist SIK’s krav om eksklusi-
vaftale i 1987, kom, ganske
uopfordret og meget be-
stemt, med et forslag om, at
nu skal alle offentlige ansat-
te under SIK’s overens-
komstområder betale med
1% af deres løn tU SIK! Vel
for at redde sine fallerede og
betrængte partifæUer i SIK?
Pablo, I har ved en radioa-
visudtalelse d. 18. februar,
som du skrev i AG nr. 26,
udtalt, at »SIP-Nuuk støt-
ter dette forslag fuldt ud.
Dels fordi det vU være billi-
gere for medlemmerne og
dels fordi det vU lette admi-
nistrationen af fagforenin-
gernes økonomiske drift
samtidig med,...«. Hvorfor
ikke overlade det hele tU
Hjemmstyret, for så vU det
være endnu billigere og let-
tere. Det, du her præsente-
rer for læserne er gennem
undersåtforstand fra kolo-
nitiden. En indrømmelse af
faglig inkompetance og udu-
elighed.
Pablo, i dit første læser-
brev skriver du på vegne af
SIP-Nuuk, at »den samme
ordning (som KNAPK- KK)
har været foreslået fra
SIK’s side siden begyndel-
sen af 80’eme, men det er
strandet p.g.a. arbejdsgiver-
nes protest«. I det andet for-
tæUer du Lillian Flindt, at
»det er alene den private ka-
pitalismi, der har stået stejlt
på disse krav (eksklusivafta-
ler, ikke KNAPK ordninger
- KK) fra lønmodtagerorga-
nisationeme«. Jeg tror ikke,
at du vU beskylde Jonant-
han Motzfeldt, som den
øverste leder af de offentlige
arbejdsgivere, som privatka-
pitalist, med det er, hvad du
gør, sådan som du skriver
det.
Du fortæller videre Lillian
Flindt, at hun »er sikkert
uvant med, at et folk står
sammen«. Jeg går udfra, at
det er det grønlandske folk,
du omtaler. Det gjorde vi
nok også for 268 år siden,
men idag består vores sam-
fund bl.a. af »griske rejeka-
pitalister, selvbestaltede
driftsteknikere og pædago-
ger, useriøse journalister og
selvbestaltede missionæ-
rer«, som din partiformand
har udtrykt det. I vores sam-
fund er der ikke et parti,
men hele fire (4) og der er
mange faglige organisatio-
ner, selvom vi ikke har »mil-
lioner af mennesker at tage
af«. Kort sagt, et »samfund
delt op i mange politiske og
faglige organisationer«. Du
må undskylde Pablo, hvis
jeg har vækker dig fra dine
idylliske forestillinger om
»et folk der står sammen«,
men hvis du med det mente,
at din bestyrelse i SIP-Nuuk
står sammen, så ville du sik-
ker have ret.
Til slut vil jeg sige, at det
er rigtigt, at vi står uden for
SIK og gud ske lov for det!
Attaveqaat har aldrig som
forening været medlem og
Perorsaasut Peqatigiiffiat
har meldt sig selv ud af den
organisatorisk fallerede IIP,
og dermed SIK. Vi har meldt
os ud af SIK, fordi SIK gen-
nem lange tider har mislig-
holdt vores interesser, og
fordi vores medlemsskab i
SIK i hovedsagen kun be-
stod i faste løntræk til dæk-
ning af kontingenter. Vi har
ment, at det vil gavne vores
interesser bedst, hvis vi tog
vores sag i vore egne hæn-
der.
Vi ville have været skam-
fulde og demoraliserede fag-
foreningsfolk, hvis vi havde
været medlemmer af et for-
bund, der eksisterer på ar-
bejdsgivernes nåde, for vi er
tilhængere af hjemmestyre-
tanken! Meningen med
Hjemmestyret er, at vi grøn-
lændere i alle sider af sam-
fundslivet, skal lære at stå
på egne ben, og her på
Hjemmstyret’s 10. år er det
derfor grotisk, at landets
største og potentielt stærke-
ste gruppe skal stå og vente
på, at myndighederne løser
dets fundamentale proble-
mer, som om vi stadig be-
fandt os i kolonitiden! Eller
har vi misforstået det?
(Fork. afred.)