Atuagagdliutit - 05.04.1989, Blaðsíða 15

NR. 37 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
15

OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMATSAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
For ringe og for ofte
Af Frederik Madsen
Her i huset vædder vi for
tiden om, hvor mange bille-
der, der er i AG af piger til
miss Grønland - eller af
sportsfolk. Og måske et par
billeder af de mest omtalte
politikere - igår vandt min
kone. Hun hævdede, at der
stadig var billeder af miss
Grønland. - Jeg sagde, at nu
var det forbi. Måske ét af
Brigitte Bardot. - Men hun
var måske ikke med igår -
konen vandt. Der var bille-
der af frøken Grønland. På
forsiden, midt i, og bagpå.
Jeg har læst AG siden
1964. Her til 1. februar hav-
de jeg lyst til til at tegne
abonnement. Jeg havde ikke
læst ordentligt de sidste par
års tid. Jeg kan godt lide at
følge med i, hvad der sker i
Grønland.
Bladet er dårligt, synes
jeg. - Jeg kan meget bedre
lide en avis som Berlingske
ugeavis. - har ellers i mange
år holdt Information. - Men
på det seneste altså Berling-
ske, selv om den er »borger-
lig«. Det er en god avis, for
der er mange lange, uddy-
bende artikler. Om politiske
aktuelle begivenheder - om
kulturelle forhold. Naturlig-
vis råder AG slet ikke over
de samme midler, som Ber-
lingske gør. - Men kunne
man ikke nøjes med én
ugentlig udgave, og samle
kræfterne om at lave én god
- eller bedre avis - end tre
dårlige.
Jeg husker med glæde
Philip Lauritzens vedkom-
mende artikler om bl.a.
Grønlands i Information - til
danske læsere. - Kunne man
ikke omvendt tænke sig kva-
lificerede journalister, der
skabte gode artikler til grøn-
landske læsere. - Man kan
tænke sig et formelt samar-
bejde med f.eks. Berlingske
om »lån« af artikler - eller er
det for dyrt.
Som det er nu, får vi ikke
megeii information. Noget
om Café Himmelblå. En
masse små riv-af-notitser
fra telegrambureauerne:
»Hund bider mand«, »Duer-
ne i Firenze«, »Præst myr-
der sin kone«, etc. - Det ra-
ger mig en høstblomst. - Lad
der bare være et billede af
miss Grønland, men 61 - der
skal her ikke diskuteres for
eller imod miss Grønland -
men dette, at der bruges så
meget plads og papir i AG
derpå, er et symptom på
stofmangel.
Jeg ville også gerne have
nogle flere meddelelser fra
byerne og bygderne på kys-
ten. Altså en blanding af
kvalificerede artikler fra
den store verden, med væ-
sentlig smånyt indenlands -
også gerne med væsentlige
bidrag af grønlandske
kunstnere - skrivende som
bildende.
Bland ikke Pinsemissionen
og Jehovas Vidner
Af RuneÅsblom, Missionshuset i Qasigiannguit
På grund af din omtale i
Grønlands Radio om Pinse-
missionens og advarsel for
denne trosretning, ønsker
jeg hermed gøre dig op-
mærksom på, at du ikke skal
blande sammen Pinsemis-
sionen og Jehovas Vidner.
F.eks. har du fortalt be-
folkningen at pinsemissio-
nens missionærer ikke har
nogen dåbsritual. Dette
skulle en pinsemissionær
som havde virket mange år
på Grønland have sagt til
dig. Denne mand var jeg,
men jeg har slet ikke sagt
det sådan. Jeg havde fortalt
dig, at vi havde omtrent
samme dåbsritual som i den
Lutherske kirke. Da vi dø-
ber folk ude i en sø eller inde
i mødelokalets dåbsbassin,
så har vi for det første hvidt
tøj på os, også de, som skal
døbes. Da man udtaler dåbs-
ritualen, plejer man at holde
op den højre hånd og udtale
følgende dåbsritual: »På din
egen bekendelse om tro på
Gud døber jeg dig i Faderens
og den Hellige Ands navn«,
hvorefter man lægger den,
som skal døbes med ryggen
ned mod vandet og kun et
øjeblik under vandet. Læs
selv i Rom. brevet 6:4 »Vi
blev altså begravet med ham
ved dåben til døden, for at,
som Kristus blev opvakt fra
de døde ved Faderens herlig-
hed, således skal også vi leve
et helt nyt liv.«
Kan fortælle dig at Jeho-
vas Vidner døber på den må-
de, som du fortæller om i
radioen, men de tror heller
ikke på den treenige Guden
Faderen og den Hellige Ånd.
Min kone og jeg har under
alle år tidligere tilhørt den
Svenske Kirke og jeg har
sammen med præster in-
denfor denne kirke talt i
gudstjenester i Sverige.
Du må lære dig at respek-
tere også den Lutherske
Kirke i Sverige og deres
samarbejde med Pinsebevæ-
gelsen i Sverige. Kan vi i
Sverige samarbejde skulle vi
også kunne gøre det i Grøn-
land, og ikke advare folk for
den mission som vi efter lan-
dets grundlov har fuld ret til
at udføre her i landet.
Vi trænger til at hjælpe ad
med folk at holde op med
spiritusmisbruget her i
Grønland, og man skal selv
være et forbillede i så hense-
ende, også alle de andre præ-
ster i Grønland.
Tanngassimaarutigisarpara
kalaaliugama
All.: atuartartoq inuusuttoq, Ilulissat
Imigassaq ussertararluarlu-
gu aamma ajunngilaq.
Imaammat inuk nammineq
atuisinnaanissaminut naa-
lagaammat, taanna ataqqi-
neqartuarli, kinaassutsim-
mi paarinissaa amerlanerit
sapinngilaat - aali kinaassu-
seqan nginnerartaraatigu t.
Kisianni 27/2-89, ullup
qeqqanut radioavisimi eq-
qaaneqarmat-aasiit, imer-
nersuarpunngooq annertu-
sisimasoq, soorlu kalaallit
kisimik imermata, atorner-
luisuummata.
Qanormita ililluni paasi-
niameqarsinnaava nunat-
sinni kikkorpiaat taamarsu-
aq imernersut.
Suliffinni allanilu ammip
qalipaataanik assigiinngit-
sitsinerit aallaavigalugit,
aamma misissortariaqan-
nginnerluni kikkut taamar-
suaq imigassanik atuisuu-
nersut (atornerluisuuner-
sut). Kinami nunaqavissu-
tut aningaasarsialik (perler-
naveeqqutisialik) akissaqar-
pa qaammammut imigassat
kimittuut liter-it arlaUit pi-
siarinissaanut. Immaqa su-
lisartoq tikisitaq, immaqa
atorfikkaaq?
Aningaasarsiakkaajusari-
aqarmammi taama anner-
tutigisumik aningaasaatilik
maanngaannaq eqqaassa-
gaanni. Aatsaat tassa taane-
qartut kingulliit atomerlui-
sut - kinaassuseqanngitsut.
(Aqqa aaqq. ilisimaneqar-
poq)
Ullormut
eqqarsaatigisassaq
All.: Konrad Steenholdt,
Qasigiannguit
Nutaarsiassat qilanaaralu-
git radio ullaakkut amma-
raanni ullullu ingerlanerani
nutaarsiassat alaatsinaallu-
git malittarigaanni taava
qanoq pisoqartarpa.
0715 nutaarsiassat qallu-
naatut kalaallisullu
08.15 nutaarsiassat taak-
ku kingumut uterlugit ka-
lallisut qallunaatullu
12.15 nutaarsiassat taak-
ku kingumut uterlugit ka-
laallisut qallunaatullu
18.30 nutaarsiassat taak-
ku kingumut uterlugit ka-
laallisut qallunaatullu
22.30 nutaarsiassat taak-
ku kingumut uteqqillugit
kalaallisut qallunaatullu.
Tassa marlunnik oqaase-
qartuugaanni nutaarsiassat
quleriarlugit tusarnaarne-
qassapput, ataasiinnarmilli
oqaaseqartuugaanni talli-
mariarlugit.
Ila tupinn.J
Isumaqarneramik quleri-
arlugit tusarutsigik aatsaat
paasissagigut?
KNR-TV
Pingasunngorneq/Onsdag
17.00 Zig-Zag
Mens legen er god
— vi ser på de sports-
skader, unge pådrager
sig og aflægger besøg
på en idrætsklinik. I
studier har vi idrætsfolk
samlet til en debat om,
hvor farlig sport kan
være.
18.00 Pause
19.30 Søndagsavisen
20.35 Krabbernes paradis
Verdens sterste bestand
af krabber findes på Ju-
leøen i Det indiske
Ocean I denne film ser
vi i nogle utrolige opta-
gelser bl.a. rever-
krabben, hvi eksistens
er truet, fordi den sma-
ger så godt. Og vi ser
millioner af andre krab-
ber på den årlige van-
dring fra mange kilome-
ter inde i landet ud til
stranden, hvor de skal
parre sig, lægge æg og
derefter tilbage igen.
21.05 Søndagens sport
21.50 I nattens hede (3)
Amerikansk kriminal-
serie.
Skæbnen.
En nyligt afdød blad-
konges datter forelsker
sig i en sort sagfører fra
New York, der måske er
mere ude efter hendes
avis end efter hende.
22.40 Den syngende
revolution
TV-Aktuelt ser på de
baltiske lande — Est-
land, Letland og Li-
tauen — som har taget
et stort skridt fremad
mod frihed. Siden Stalin
og Hitler delte Østeu-
ropa mellem sig i 1939,
har de baltiske lande
været regeret fra
Moskva, men under ind-
tryk af partileder Mik-
hail Gorbatjovs pere-
stroika — og glasnost-
politik har de tre folk
gjort op med fortiden.
De gamle flag og sange
er også kommet frem
igen.
23.25 Torsdagens TV og radio
Sisamanngorneq/Torsdag
17.00 FEMMEREN: Vitek
Så længe det knager,
holder det.
Hvor sikkert er sikkert?
VITEK undersøger i to
udsendelser, hvordan
konstruktører og fabri-
kanter balancerer mel-
lem det elegante,
smukke og dristige og
det sikre, som kan holde
til det daglige slid. I
første udsendelse vises,
hvordan man afprøver
bl.a. beton, stål og
meget andet — og vi
ser, hvordan konflikten
mellem det lette og
elegante og det sikre
har ført til katastrofer
— og nye løsninger.
17.40 Mad, mad, mad
Fiskefrikadeller — med
fisk i! Janus på 9 og vo-
res kok Jesper Vinding
viser de små fif, der gør
frikadellerne og den
hjemmelavede remo til
din livret.
18.00 Pause
19.30 TV-avisen
20.02 Fra TV-foreningen
20.15 Hvad er det
Barsk og utilnærmelig
ligger borgen Spottrup
ude ved Limfjorden,
hvorfra engang den ka-
tolske Viborg-bisp
kunne regere og barrika-
dere sig mod oprørske
protestanter — og hvor
der i dag inviteres til at
gætte om gamle ting og
sager med museumsfolk
— jyderne: Jørgen Slet-
tebo, Lone Hvass og
Bjarne Flou, der møder
københavnerne: Mogens
Bencard, Joan Hornby
og Jørgen Jensen.
21.20 Mit vinslot i Frankrig
Lysten til at lære
fransk førte Merete Lø-
wig Larsen til Frankrig,
da hun var færdig med
studentereksamen i
Danmark for næsten ti
år siden. I dag er hun
administrerende direk-
tør for vinslottet Be-
lgrave og med til at be-
stemme over nogle af
Bordeauxs bedste vine.
21.45 Hvem er den unge
mand? (2:6)
Fransk komedieserie.
22.40 Rock-Rillen
Rock, rap, reggae, hea-
vy, hip-hop, scratch og
pop. Halvanden time
med fed musik. Et gen-
syn med John Lennon,
som synger »Jealous
Guy« samt sidste nyt
fra Anthrax, Level 42,
Womack & Womack,
Phil Collins, Iggy Pop,
Fate, Crowded House
og Prince.
00.10 Fredagens TV og radio
ORGELKONCERT
ved Inge Bønnerup
i Hans Egede Kirke
Søndag den 9. april 1989, kl. 19.30