Atuagagdliutit - 17.05.1989, Qupperneq 6

INUUSUTTUNITINUUSUTTUNUT
»Inuusuttunit Inuusuttunut« - »Ungdomssiden«
aaqqissuunneqarpoq/ bliver redigeret af:
Rita Skiile, Ove Heilmann, Anja Byrialsen,
Frederik Larsen, Sara Lund aamma Ulrikke Bastiansen.
UNGDOMSSIDEN
Inuusuttunit
Inuusuttunut
Ungdomssiden
Send os brevet ^°x 39
UCUU UO LUCY C. 3900Nuuk
Allakkanik!
EQQISSINEQ QORSUK/GREENPEACE
Tamassaasit inuu-
suttut quppernerat,
takanna.
Tamatumuuna allagar-
siamik saqqummiissann-
gilagut, taamaatorli sam-
misassamik allamik pis-
sanganarluinnartunik
saqqummiissaagut. Tas-
salu Greenpeace tamaat
isigalugu. Soorlu puiseeq-
qanik toqoraasamerit
Norgemi pisartut. Ilumo-
orpat imaluunniit ilu-
muunngillat?
Greenpeace tassaava
suliniaqatigiiffissuaq anin-
gaasannanniaannartoq,
imaluunniit sunamitaa-
vaana? Uukapaasiarine-
qarsimavugut imaluunniit
anguniagaq eqqortoq ta-
persersorparput?
Piviusumik isigalugu
Greenpeace tassaavoq,
suliniaqatigiiffik nunani
imarpissuamilu mingut-
sitsinaveersaamissamik
anguniagaqartoq Arferit
puisillu »piniapilunneqar-
nerat« unitsinniarpaat,
tassani ilaavoq puiseeq-
qaat »peqquserluttumik«
piniagaanerat unitsinniar-
lugu. Pingaamerpaatillu-
gu suliniutigisaat tassaa-
voq, siunissaq atomimik
sakkussiaqarfiunngitsoq,
taavalu atomimik nukissi-
aliorfeqanngitsoq. Green-
peace-ip malugitinniartu-
arpaa pinngortitap ator-
nerlunneqamera, assi-
giinngitsutigut, soorlu isi-
ginnaagassiatigut paasi-
sitsiniaanikkullu. Taa-
maalillutik politikkikkut
alaajangiussassat pingaa-
ruteqartut peqataaffigini-
arlugit.
Greenpeace 1971-mi
aallartisameqarpoq, taa-
manikkut USA-mi atomi-
nik misiligaallutik qaarti-
tinerit pileruttormata.
Kingomatigullu arfanni-
artameq akerlilerlugu
iliuuseqarput. Nunani as-
siigiinngitsuni 19-niusuni
immikkoortortaqarfeqar-
put, tamakkua ilagaat
Danmarki 54.000-nik ilaa-
sortaatitalik. Greenpeace
arlalinnik umiarsuaate-
qarpoq, nunarsuatta avan-
naani, kujataani.kangiani
kitaanilu. Tamakkua
»ajortuliortoqartillugu«
akomusersuisussatut pia-
reersimatippaat. Green-
peace aaliangersimasu-
mik politikkikkut partiit
arlaannaannulluunniit
ilaanngilaq, pissutigalugu
ilaasortarisai inuiannit as-
siginngitsuneersuumma-
ta. Qaammatit marluk
qaangiussimalerput isi-
ginnaagassiatigut takutin-
neqarmat, puiseeqqanik
toqoraaneq Jan Mayen-mi
pisimasoq. Takutinneqaa-
reemerata kingoma inup-
passuit tupassimaqaat, as-
sigiinngitsutigullu mami-
atsaatigalugu. Nunatsin-
nut tunngatillugu anni-
laangatigineqaleraluar-
poq, puisit amiisa avam-
mut tuniniameqameri
akii appassasoralugit.
Akerliusut paasisimann-
gilaat nunatsinni puisinni-
ariaatsip nunanilu allani
puisinniariaatsip qanoq
assigiinngitsiginerat, ua-
gummi amia piinnamagu
piniameq ajorpagut, ne-
qaalli inuussutissatut ne-
rissallugit aamma piniar-
tapagut. Taamattaaq maa-
ni puiseeqqqat pisarineqa-
rajungillat. Isiginnaagas-
siap inuit itertillugit paasi-
sippai puiseeqqanik pini-
artartut akilemeqarlutik
avaartaasuusimasut. Kii-
salu uppemarsillugu Gre-
enpeace-ip taakku im-
miussarigai.
Greenpeace-mi ilaasor-
taasut ilaat apersorsima-
varput, ateqarporlu, Stin-
na 18-nik nuumminngaa-
neersuulluni.
Imatullu ilaasortaani-
likkersaarpoq: »Qaamma-
titi marluk qaamgiuppoq
Greenpeace-mut ilaasor-
tanngorama, isumaqara-
ma suliniaqatigiiffiusoq
ajunngitsunik anguniaga-
lik. Pingaarpormi atomi-
mik misiligaallutik qaarti-
terinerit nungutinneqar-
nissaat piviusumik angu-
niassallugu. Minnerunn-
gitsumillu uumasut nu-
narsuatsinni nungutitaa-
lersut illeromeqamissaat.
Paasisinnaalluarpara,
naak qaangiutereeraluar-
toq, 70-ikkunni Greenpe-
ace-ip puiseeqqanik toqo-
raaneq annertuumik
akerlilerlugu iliuuseqar-
mat, allaat puisit amiisa
akii apparterujussuarlu-
git. Inuutissarsiutitigut
tunngavipput, puisinniar-
neq iluanngitsumik sun-
nerlugu.
Naggasiullugu isuma-
qarpunga, malunnarmat
Kalaallit Nunatsinni inuit
ikittuunngitsut Greenpe-
ace ajortumik isiginiarta-
raat, tamannalu puiguin-
nartariaqaraat.«
Stinna qutsavigaarput.
Tassalu uani sap.ak.-ni
angumerisinnaasagut. Ta-
massi tikilluaqqusaaju-
aannarpusi uagutsinnut
allannissassinnut, soorlu
uunga Greenpeace-ip al-
laaserineqameranut
isummissallusi. Soqutigi-
gussiuk Greenpeace-mut
ilaasortanngussallusi,
uunga allaannassaasi:
»Geenpeace - Danmark,
Thomas Laubsgade 11-13,
2100 København 0 (som
ø).
Sap.ak.-rata tullianinn-
gaaniit assiliissummik as-
silisanik inuusuttunut
unammisitsisalissaagut.
Assilisaq Kalaallit Nu-
naanni assilineqarsimas-
saaq, namminerlu aalian-
gissavat suup assilinissaa.
Tassa imaappoq, quuja-
nartuusinnaapput, pisi-
masut pingaartut, naa-
lanngitsut imaluunniit
pinngortitamik assilisat,
tassa illit nammininngu-
aq. Unammisitsineq taan-
na qaammatip missaani
ingerlassaaq, naggataa-
gullu torrannerpaat pinga-
sut aaliangissavagut,
taakkulu imatut akissarsi-
assaqarput: 1. Kusanar-
nerpaarpaarpaaq »750 kr,-
«. 2. Kusanamerpaarpaaq
»500 kr,-«. 3. Kusanar-
nerpaaq »250 kr,-«.
Eqqaamallugu atit allas-
sagakku, ukiutit adresse-
llu. sap.ak. tamaasa assili-
sassinnik ilanngussisas-
saagut. Nassiutilerussigit
quppemerup qulaaniittoq
adresseq atussavarsi
(inuusuttorsiutinut aallar-
filerlugu).
HVAD ER GREENPEACE
Så er Ungdomssiden
fremme igen!!
Denne gang tager vi ikke
»Vitser og andet sjov« op,
men istedet et alvorligt og
spændende emne, nemlig
debatten om
Greenpeace’s optagelser
med sældrab i Norge, er
disse optagelser ægte el-
ler forfalskede?
Er Greenpeace bare en
organisation som er ude
på at tjene penge, eller er
de det de står for?
Er vi blevet bedraget
eller støtter vi et godt for-
mål?
Hvad er Greenpeace?
Jo’ efter hvad Greenpe-
ace siger, er det en orga-
nisation, der arbejder på
en fremtid uden forure-
ning af havene og Jorden.
De siger stop for sæl- og
hvalfangst samt rovdrift
på sælunger, syreregn
osv. Men mest af alt ar-
bejder de på en fremtid
uden atomvåben og atom-
kraftværker. Greenpeace
gøre opmærksom på alle
alvorlige miljøproblemer,
ved artikler, udsendelser
og kampanger, så de kan
bevirke de politiske be-
slutninger. Greenpeace
blev dannet i 1971 i forbin-
delser med protester mod
prøvespringningeme i
U.S.A.Senere store aktio-
ner mod hvalfangst. De
har afdelinger i 19 lande ,
deriblandt også i Dan-
mark som har 54000 med-
lemmer. Greenpeace har
flere skibe som befinder
sig i både Nord, Syd, Øst
og Vest, som går i aktion
hvis der opstår proble-
mer. Greenpeace er ikke
medlem af bestemte poli-
tiske partier, medlem-
merne er fra alle sam-
fundslag.
For ca. 2 måneder si-
den udsendte de en »do-
kumentarfilm« i fjernsy-
net, den viste sældrab i
Jan Mayen. Mange men-
nesker blev meget ophid-
sede og forargede over
disse optagelser, det har
også bevirket at den
Grønlandske industri er
kommet i fere, men der er
en væsentlig forskel på
feks. den Islandske fangst
og den Grønlandske
fangst, for i Grønland fan-
ger man ikke bare for at få
fat i skindene, men for at
spise kødet. Man fenger
heller ikke sælernes un-
ger her.Men tilbage til
disse optagelser. Nogen
undersøgte sagen bage-
fter og fandt ud af, at fan-
gere var blevet betalt til at
torturere små grædende
sælunger. Andre bevidne-
de at Greenpeace’s opta-
gelser var ægte.
Man kan endnu ikke vide
med sikkerhed, hvad der
er sandt.
Det var alt for denne
gang, I er velkomne til at
skrive ind og komentere
denne sag. Hvis I er inter-
resserede i at blive med-
lemmer af Greenpeace, så
skriv til: Greenpeace-
Danmark, Thomas Laubs
Gade 11-13, 2100 Køben-
havn 0.
I næste uge starter vi
en fotokonkurrence for
jer unge. Fotoet skal væ-
re taget i Grønland og du
må selv bestemme moti-
vet. Dvs. de må geme væ-
re morsomme, historiske,
frække eller flotte natur-
billeder, du må altså helt
selv bestemme. Vi kører
denne konkurrence i ca.
en måned og tilsidst væl-
ger vi de 3 bedste billeder,
som hver får tilsendt en
præmiesum.
1. præmien: 750 kr.
2. præmien: 500 kr.
3. præmien: 250 kr.
Husk at skrive dit navn,
din alder og din adresse.
Vi sætter billeder i hver
uge. I skal skrive til oven-
stående adresse mærket
ungdomssiden. Vi venter
spændt!!
Vi har et interview med
Stinna, 18 år som bor i
Nuuk:
»Jeg har meldt mig ind i
Greenpeace for et par må-
neder siden, da jeg mener
det er en god organisa-
tion, som gør opmærk-
som på al den miljøforure-
ning der er rundt omkring
i verden, er imod atom-
prøvesprængninger, og er
i det hele taget meget ak-
tiv. Jeg synes det er godt
at der virkelig er nogle
som vil gøre noget ved
alle de problemer, for ik-
ke også at nævne dyre-
mishandling og de truede
dyr i verden. Der har væ-
ret en hel del debat om
den film om sældrab i
Norge,og jeg må indrøm-
me at jeg nogen gang er i
tvivl om hvad der er sandt
og hvad der er fuskeri i
denne film. Jeg kan næ-
sten ikke tro at Greenpe-
ace kan have fusket med
sådan nogle alvorlige pro-
blemer, som der blev vist
i filmen. Men på den an-
den side kan det måske
også være for at få flere
medlemer, at de laver så-
dan nogle optagelser, da
folk så vil få ondt af dyre-
ne og derfor melde sig ind
i Greenpeace.
Jeg kan godt forstå,at
folk her i grønland kan
være vrede på Greenpea-
ce, da de lavede kampag-
ner mod sældrab i 1970
eme i Grønland, så fan-
gerne havde svært ved at
sælge deres skind.I be-
gyndelsen af 1980 eme
blev dette stoppet igen.
Jeg synes selv det var for
dårligt at Greenpeace slet
ikke tog hensyn til de
grønlandske fangere og
den traditionelle sæl-
fangst i Grønland. Men
jeg mener derfor heller
ikke at folk i Grønland
skal være vrede på Gre-
enpeace endnu, så mange
år efter. Også fordi salget
af sælskind er steget igen
og er på vej op.«