Atuagagdliutit - 19.05.1989, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 54 1989
Suliassaqqissoq
Minnerunngitsumik kommunalbestyrelsimi nu-
taami amat ikittuararsuunerat pissutigalugu aja-
soornarlunilu maluginngitsoomeq ajomarpoq, Ilu-
lissat kommunianni oqartussaaffiit pingaarner-
saannik pingasunik amaannaviit tigumminnittuu-
lemerat. Torrallaarujussuarsimapput, minne-
runngitsumillu kakkaginarput eqqarsaatigigaanni
qanoq isumalioriataallaqqitsigalutik naalakkersui-
nikkullu qoqasseeriallaqqitsigalutik partii amerla-
nemssuteqarluartoq kisermaassisinnaajunnaar-
sissimagaat.
Tamannali aamma suliassaavoq unammillernar-
torujussuaq. Arnammi taakku pingasut arnanik
naalakkersuinermik suliaqartuusunik suusupa-
ginninniartameq kisiat akiorniagassarinngilaat.
Aammami kommuni aningaasaataaruttoorsima-
soq nappaqqinniagassaraat.
Qujanarpoq kommuni namminersornemllutik
oqartussanut naalagaaffimmullu 25 millioner kro-
nit sinnerlugit akiitsoqalersimasoq nutaanik aqut-
sisoqalermat. Aqutsisulli nutaat suliassaat oqit-
tuinnaassanngillat. Kommunalbestyrelsiusima-
sup qasungavallaartumik ingerlatsisimanerata
borgmesterinngortoq iluaagineqartartussanik aa-
lajangiisariaqalersittassavaa, taamaaliortussaa-
nerlu nuannersuuneq ajorpoq - pingaartumik in-
nuttaasut sungiussitinneqarsimagaangata matu-
munnga »taanna kommunip akilissavaa.
Ammasumik aqutseriaaseqarnikkut innuttaa-
sut pinngitsaaliiniarsinnaasullu allat ilinniartin-
neqassapput kommunip akiliiginnartussaanngin-
neranik. Assammik arsar tar tut Maniitsumi GM-
eriamissaannut atatillugu aningaasartuutit ta-
marmik akilerneqarnissaannik ippassigami aala-
jangernerup ersersippaa, suut Ilulissat kommunia-
ta akissaqarfiginngikkai. Tapiissutit 135.000 kr-
»iinnaagaluarput«, 135.000 kronilli taakku tas-
saapput kommunip - inuttaasut - piginngisaat. Ta-
manna aqutsisunngorlaat pisuussutiginngilaat, ki-
siannili tassa pissutsit taamaapput - pissusiviusulli
aamma immaapput, ingerlatassat allat ajunngil-
luinnaraluartut allaat aningasassaqartinneqara-
tik. Ammattaarli imaappoq - kommunini pisoor-
suugaluartuniluunniit - qinnuteqartut - uani pine-
qarput timersoqatigiiffiit - naalakkersuinikkut al-
latiguUuunniit minnerpaannguamilluunniit pin-
ngitsaaliiniartaratik.
Nuna Air inatsisitigut
unitseriarneqassanngilaq
Timmisartortitseqatigiiffilli isumannaallisaanermik peqquteqartumik
qallunaat akuersissutaataat atorlugu ingerlassanngilaq
Timmisartortitseqati-
giiffik nutaaq Nuna Air
pissutaalluni nunatsinni
nutaanik inatsisiliorto-
qassanngilaq. Kalaallit
Nunaanni taxatut tim-
misartuussisalernissaq
pillugu n amminerso rne-
rullutik oqartussat nu-
taanik inatsiliorniarun-
naarsimapput, pissuti-
galugu qallunaat inatsi-
saatigut piumasarine-
qarmat omitassat aala-
jangersimasut m arluk
akornanni akuttoqati-
giittumik taxatut
timmisartuussisoqartas-
sanngitsoq.
- Uagut isumarput malil-
lugu qallunaat inatsisaat
atuutereersut naammap-
put, namminersomerullu-
tik oqartussat timmisartut
mittarfianni kontorchefiat,
Jesper Juhl, AG-mut oqar-
poq.
Naalakkersuisuni ilaasor-
tap Emil Abelsenip Dan-
markimi angallannermut
ministeri Knud Østergaard
atassuteqarfigisarsimavaa.
Angallannermut ministerip
paasilluarsimagaluarpaa
timmisartortitsisinnaaner-
nut akuersissuteqartarneq
namminersomerullutik
oqartussanit tiguneqassap-
pat, atorfillilli Angallanner-
mut ministereqarfimmeer-
sut, naalagaafllup timmi-
sartortitsinermut qullersa-
qarfianeersut namminer-
sornerullutillu oqartussa-
neersut oqaloqatigiittareer-
mata aalajangiutiinnarne-
qarsimavoq, Nuna Air pis-
sutigiinnarlugu inatsisat
Kalaallit Nunaanni atuute-
reersut allanngortinneqas-
sanngitsut.
- Qallunaat inatsisaanni
erseqqilluinnartumik allas-
simavoq pifliit aalajangersi-
masut marluk akornanni
ataavartumik akuttoqati-
giissumillu taxatut timmi-
sartuussisoqartassanngit-
soq, tamatuma kinguneris-
savaa soorlu Nuna Air Ka-
laallit Nunaanni timmisar-
tut mittarfiisa marluk akor-
nanni aalajangers imasumik
akuttoqatigiissusilimmik
timmisartuussiuarsinnaas-
sanngimmat taamalu Grøn-
landsfly unammillersin-
naassanagu, Jesper Juhl
oqarpoq.
Akuerslssut
tuussisalersimanngilaq,
naak timmisartortitseqati-
giifliup timmisartuutai
marluk, timmisartuaraq
marlunnik motorilik allalu
ataatsimik motorilik imaa-
nut mittartoq, Nuummut ti-
kereersimagaluartut. Ajor-
nartorsiutaavoq Nuna Airip
nammineq akuersissummik
pissars eqqaartussaanera.
Direktør Carl Juhl, Nuna
Airimik piginneqataasoq
oqarpoq, naatsorsuutigillu-
innaritsik akuersissut qal-
lunaat timmisartortitseqa-
tigiiffiata pigisaa imminnut
tunniunneqarumaartoq.
Nuna Airip timmisartortit-
seqatigiiflik taanna suleqa-
tigisaraa.
Namminerisatsinnik
akuersissutaateqalemissar-
put anguniamiarparput,
akuersissulli qallunaat pigi-
saat atorlugu aallartissaa-
gut, Carl Juhl oqarpoq.
AG: - Taamaaliorsinnaati-
taavisi?
- Tamaassorilluinnarpa-
ra, tassami Danmarkimi
inatsisit Kalaallit Nunaan-
nissaaq atuupput, Danmar-
kimilu timmisartuussisi-
naagutta taava aamma Ka-
laallit Nunaannit timmisar-
tuussisinnaassaagut.
Namminersornemllutik
Oqartussalli allatut isuma-
qarput.
- Tamanna uagut qanoq
iliuuseqarflgisinnaangilar-
put, naalagaafiiulli timmi-
sartortitsinermut qullersa-
qarfianiit Angallannermul-
lu Ministereqarfimmiit paa-
sivarput Kalaallit Nunaanni
aalajangersimasumik tim-
misartuussisassagaanni
namminerisamik akuersis-
sutaateqartariaqartoqarta-
riaqartoq, kontorchef Jes-
per Juhl oqarpoq. - Assi-
giinngillammi ilaanneeriar-
luni timmisartuussisameq
aammalu aalajangersimasu-
mik Kalaallit Nunaanni
timmisartuussisameq.
AG: - Tamatumap Nuna
Airimut suna kingunerissa-
vaa?
- Pingaarnerpaamik isu-
mannaallisaaneq eqqarsaa-
tigalugu piumasarineqar-
poq teknikkikkut atortuute-
qarfia nunatsinnissasoq.
Carl Juhl oqarpoq, ta-
manna tusarsimanngikkini
aammalu Nuna Airip tim-
misartuutini Danmarkimut
misis sort ikkiartortassa-
maarai.
Nuna Airili suli timmisar-
Ingen lovgivning mod Nuna Air
Men flyselskabet far at sikkerhedsmæssige årsager ikke lov til at flyve på en
dansk koncession
Udfordring
Ikke mindst på baggrund af det forbavsende - og triste -
lille antal kvinder i de nye kommunalbestyrelser er det i
sig selv fantastisk, at der er nu udelukkende er kvinder
på de tre topposter i Ilulissat kommune. Det er flot
klaret, og det bliver ikke mindre flot, når man betænker
med hvilke fantasi, der er blevet lavet politiske ræveka-
ger for at forhindre det både i og uden for det domineren-
de parti, Siumut.
Men det er også en kæmpe udfordring. Ikke blot skal
de tre kvinder nu modbevise diverse fordomme om kvin-
der i politik. De skal også have et økonomisk fallitbo på
plads.
Det er godt, at der kommer ny ledelse af en kommune,
som har pådraget sig en gæld på over 25 millioner kroner
til hjemmestyret og staten. Men det er ingen nem opgave
for den nye ledelse. Den tidligere kommunalbestyrelses
slaphed vil tvinge den nye borgmester til at skulle træfle
en lang række upopulære beslutninger, og det er aldrig
rart - specielt ikke i et lokalsamfund, hvor man har
vænnet sig til at »kommunen betaler nok«.
Gennem åbenhed må den nye ledelse lære borgerne og
diverse pressionsgrupper, at kommunen betaler nok ik-
ke. Beslutningen forleden om at kommunen betaler
samtlige udgifter til sine to håndboldklubber, så de kan
deltage i GM i Maniitsoq fra i dag fredag, er et eksempel
på, hvad Ilulissat ikke har råd til. Ganske vist er der
»kun« tale om 135.000 kr., men det er 135.000 kr., som
kommunen - borgerne - ikke har. Det er ikke den nye
ledelses skyld, men sådan er fakta - ligesom det er fakta,
at der ikke er penge til alle mulige andre nok så gode
projekter. Endelig er der ikke - uanset hvor velhavende
en kommune er - grund til blot at betale, når ansøgeren -
i dette tilfælde sportsklubberne - ikke har ydet noget som
helst andet end politisk pression.
drøftelser på embedsmands-
niveau mellem repræsen-
tanter fra Trafikministeri-
et, Statens Luftfartsvæsen
og hjemmestyret er konklu-
sionen blevet, at der ikke på
grund af Nuna Air er grund
til særlig lovgivning eller
særlige grønlandske regler.
- Den danske lovgivning
siger meget tydeligt, at taxa-
flyvning skal være en ikke
regelmæssig erhvervsflyv-
ning, og det betyder, at for
eksempel Nuna Air ikke kan
flyve i fast rutefart eller no-
get der ligner mellem to luft-
havne i Grønland og på den
måde konkurrere med
Grønlandsfly, siger Jesper
Juhl.
Koncession
Nuna Air er dog endnu ikke
i luften, selvom to af selska-
bets nye fly, et en-motoret
sportsfly og en vandflyver,
allerede er ankommet til
Nuuk. Problemet er, om
Nuna Air skal have sin egen
koncession.
Direktør Carl Juhl, der er
medejer af Nuna Air, oply-
ser, at Nuna Air regner med
at få lov til at flyve på en
koncession, som indehaves
af et dansk flyselskab. Nuna
Air samarbejder med dette
flyselskab.
- Vi vil senere søge vores
egen koncession, men vi vil
starte op på det danske sel-
skabs, siger Carl Juhl.
AG:-MåI det?
- Det regner jeg bestemt
med, fordi det er den danske
lovgivning, der gælder også i
Grønland, så hvis vi kan fly-
ve i Danmark, så kan vi også
flyve i Grønland.
Hjemmestyret har dog en
anden opfattelse.
(PL) Det nye flyselskab
Nuna Air udløser ikke en
særlig grønlandsk lov-
givning. Hjemmestyret
har opgivet at lovgive
om taxi-flyvning i Grøn-
land, fordi den gældende
danske lov forbyder re-
gelmæssig taxa-flyvning
mellem to destinationer.
- Det er vores opfattelse,
at den gældende danske lov
om flyvning er tilstrækkelig,
siger kontorchef i hjemme-
styrets lufthavnskontor,
Jesper Juhl, til AG.
Der har været kontakter
mellem landsstyremedlem
Emil Abeisen og den danske
trafikminister, Knud Øster-
gaard. Trafikministeren har
været positiv over for et
grønlandsk ønske om at
overføre kompetencen ved-
rørende flykoncessioner til
hjemmestyret, men efter
Qimmit paasut
LONDON: Kunngikkor-
miut qimmiisa illussaarsu-
armi Windsor Castlemi paa-
neratigut tuluit dronningia-
ta Elizabethip qimmiisa
ilaat uiartugaasimavoq.
Chipper 12-inik ukioqartoq
dronningip arnaata qimmii-
sa nutaqqat arlallit, Range-
rimit ittuufligineqartut,
saassussimavaat. Uumasut
nakorsaannit ikiorserneqa-
lertoraluarluni Chipperip
utoqqaap kiitittarsimanini
toqussutigisimavai, qim-
merlu Windsor Castlemi ili-
saareersimanerarlugu
kunngikkormiut oqaaseqar-
tittagaat nalunaarpoq. (RB-
AFP)
Vågeblus
MANILA: Moderen til den
tidligere filippinske præsi-
dent Marcos er blevet en tu-
ristattraktion, fordi hun
over et år efter sin død end-
nu ikke er begravet.
Efter filippinsk tradition
bør moderen først begraves,
når den ældste søn har væ-
ret ved hendes dødsleje.
Men Ferdinand Marcos, der
selv er alvorligt syg i sit eksil
på Hawaii, må ikke besøge
Filippinerne. Den tidligere
præsidents kone, Imelda
Marcos, har truet med at
balsamere sin mand og ud-
stille ham, hvis han dør i
eksil, for at skabe interna-
tionalt røre. (RB-AFP)
- Det er ikke vores områ-
de, men vi har forstået på
Statens Luftfartsvæsen og
Trafikministeriet, at hvis
Nuna Air vil operere fast i
Grønland, så skal selskabet
have sin egen koncession, si-
ger kontorchef Jesper Juhl.
- Der er forskel på at flyve
hertil i ny og næ, og så flyve
fast i Grønland.
AG: - Hvad indebærer det
for Nuna Air?
- Først og fremmest, at
det af sikkerhedsmæssige
årsager kræves, at selskabet
har sin tekniske base her i
landet.
Carl Juhl oplyser, at han
intet har hørt om dette, og
at Nuna Air foretrækker at
få sine fly checket i Dan-
mark.
Barnemord
AIX-EN-PROVEN CE: En
39-årig mand blev onsdag
frikendt for drabet på sin
nyfødte søn.
Jean-Louis Fougeret for-
klarede i retten, at han hav-
de stukket barnet ihjel med
en saks, fordi drengen var
født med Downs syndrom
(mongolbarn), og han ville
skåne ham for et frygteligt
liv.