Atuagagdliutit - 24.05.1989, Blaðsíða 9

1989 Nuna-TekTele 9
med telefoncentraler, der ik-
ke kunne klare den store
trafik i de travle timer.
Værst var det i Sisimiut og
Ilulissat. I Sisimiut måtte vi
i 1987 opstille en parallel-
central til den eksisterende
og flytte cirka halvdelen af
abonnenterne over på den
nye central for at skaffe luft.
Denne løsning var ikke
god i Ilulissat, og vi var lige
ved at skifte den eksisteren-
de central ud med en større,
mekanisk central, som vi
kunne købe billigt af Fyns
Kommunale Telefonsel-
skab. Heldigvis kom vi ikke
så langt, for beslutningen
om at overgå helt til digitale
Dikon-centraler kom pro-
jektet i forkøbet, og Ilulissat
fik derfor i stedet en Dikon
indbygget i en container, op-
stillet uden for telefonhuset.
Ideen med en central i en
container er opstået, fordi
der hverken i Ilulissat eller i
andre byer normalt vil være
plads til den nye central i
telefonhuset, før den gamle
central er fjernet. Og det ta-
ger nogen tid.
Men det kan abonnenter-
ne selvfølgebg ikke vente på,
for det ville betyde, at de ik-
ke havde telefon i op til en
måned, mens ombygningen
stod på. Containercentralen
er derfor en midlertidig løs-
ning - Også i Iluhssat, som
først får sin endebge central
i 1993. Containercentralen
kan derefter flyttes til andre
byer, hvor den skal fungere,
mens telefonhuset ryddes
for gammelt materiel, og nyt
Dikon-udstyr opstilles i
stedet.
Derved sparer Tele mange
kostbare udvidelser af de ek-
sisterende telefonhuse.
Driftserfaringerne med
den første Dikon-central er
overvejende gode. Der har
været nogle få børnesyg-
domme, som nu er fjernet,
og dette vil komme alle de
efterfølgende centraler til
gode.
Det var i øvrigt i Ilulissat,
at nogle abonnenter troede,
at deres telefon nu talte hele
tiden, fordi de mente at kun-
ne høre klartonen, så snart
de bare løftede røret lidt af
gaflen. Men det skyldes alt-
så kim, at klartonen kom-
mer strans, og inden man
når at få røret op til øret.
Til Nuuk/Nuussuaq
Det næste, vigtige skridt i
opbygningen af Dikon-sy-
stemet i Grønland bliver
etableringen af Dikon-cen-
tral i telefonhuset i Nuussu-
aq ved Nuuk.
Dette sker nu, og centra-
len ventes i drift den 1. okto-
ber i år. Dette vil medføre en
mindre gene for de nuvæ-
rende abonnenter i Nuussu-
aq, idet de kommer til at
skifte telefonnummer under
den nye central, men det er
der en forklaring på, og vi
håber på vore abonnenters
forståelse.
Sagen er den, at centralen
i Nuuk - selv om den er stor -
er ved at være for lille. Prin-
cipielt kunne der godt gøres
plads til yderligere både
1.000 og 2.000 abonnenter,
men da mange af abonnen-
terne er fra centraladmini-
strationen, kommunen, in-
dustri og handel, som alle
bruger telefonen meget, vil-
le de nye abonnenter få
svært ved at komme igen-
nem med deres samtaler.
Det ville for dem være en
dårlig løsning.
Tele har derfor overvejet
at opstille en Dikon i det
gamle telefonhus og flytte
de meget krævende abon-
nenter sammen med et an-
tal nye abonnenter. Så behø-
vede ingen abonnenter at få
nye numre. Imidlertid ville
det kræve nye, svære tele-
fonkabler mellem Nuussuaq
med tilliggende områder og
det gamle telefonhus, hvis
problemet skulle løses på
denne måde. En mere rigtigt
løsning ville være at opstille
den nye Dikon i Nuussuaq,
hvor der allerede er et hus til
det og flytte de cirka 1.400
eksisterende abonnenter i
Nuussuaq fra den gamle til
den nye central. Så sådan
bliver det. Og det medfører,
at der bliver plads i den gam-
le central, både til de »tun-
ge« abonnenters mange
samtaler og til et antal nye
abonnenter i selve Nuuk by,
efterhånden som numre,
der er blevet ledige i den
gamle central, kan genan-
vendes. Dette varer normalt
et halvt år af hensyn til, som
tidligere har haft det pågæl-
dende nummer.
De nye numre
Vi er overbevist om, at vi har
valgt den rigtige løsning,
men det medfører altså des-
værre, at cirka 1.400 abon-
nenter i Nuussuaq skal have
nye numre omkring den 1.
oktober.
Vi har imidlertid gjort os
umage, for at ændringen bli-
ver så lille som mulig. Fak-
tisk er det kun et ciffer, der
ændres i de bestående num-
re, og dette sker efter et me-
get simpelt skema, som gen-
gives her nedenfor. Det bli-
ver således, at numre med:
2 lx xx ændres til 2 Ox xx
2 2x xx ændres til 2 6x xx
2 3x xx ændres til 2 7x xx
2 4x xx ændres til 2 8x xx
2 5x xx ændres til 2 9x xx
Den tekniske forklaring
er, at den gamle telefoncen-
tral er monteret med fem så-
kaldte 1000-grupper, der
har numrene fra 2 10 00 til 2
59 99, og disse numre ligger
fast i den gamle central. De
kan derfor ikke også bruges
i Nuussuaq, og de 1.400
abonnenter, som flyttes
over på Dikon-centralen må
derfor have nye numre.
Til gengæld får de fornø-
jelsen af en ny central, som
giver de ovenfor nævnte
mange fordele. Nye abon-
nenter i Nuussuaq får den
indlysende fordel, at der ik-
ke bliver nogen egentlig ven-
tetid på at få telefon, når
Dikon er sat i drift.
Videre planer
Det har ikke noget formål at
beskrive i detaler, hvordan
Tele i øjeblikket forestiller
sig, at de nye centraler skal
indføres i Grønland. Det kan
kun vække falske forhåb-
ninger, hvis Tele hen ad ve-
jen bliver nødt til at ændre
på rækkefølgen af de enkelte
projekter.
Men vi kan sige to ting,
som giver et fingerpeg om
den mulige udvikling: Teles
planer forudsætter, at alle
byer og en række bygder har
Dikon-centraler senest i
1995, og at det i dagens pen-
ge kommer til at koste om-
kring 50 millioner kroner.
Penge, som vi mener vil væ-
re godt investeret.
Dertil kommer, at den nye
teknik gør det muligt at op-
rette selvstændige telefon-
centraler i en lang række
mellemstore bygder, hvor
det ikke tidligere har været
teknisk forsvarligt, og dette
åbner mulighed for generel-
le forbedringer af bygdebe-
boemes adgang til at få tele-
fon.
Digital radiokæde
Det er ovenfor antydet, at
Tele også har planer om at
bygge en ny radiokæde langs
kysten fra Narsaq Kqjalleq
over Nuuk til Ilulissat og
Uummannaq. Vi skal ikke
komme ind på detaljer her.
Dels er planerne nemlig ikke
helt færdige, og dels kan det-
te emne fylde en hel artikel
for sig selv. Vi vil bare slutte
med kort at forklare, at der
også her er tale om forældel-
se og manglende reservedele
til den eksisterende kæde.
Men den væsentligste
grund er, at Dikon-centra-
lerne først giver det fulde
udbytte, når forbindelsen
mellem dem kan ske på en
digital kæde, som vi ikke har
i dag. Vi har en såkaldt ana-
log kæde, som var up to da-
te, da den blev bygget i be-
gyndelsen af 1970-erne, men
også den er tiden ved at løbe
fra.
Vi håber, at det digitale
kædeprojekt kan igangsæt-
tes ret snart og forløbe pa-
rallelt med Dikon-projektet,
så vi og abonnenterne hur-
tigt får det fulde udbytte af
de nye centraler og hvad
dermed følger.
mpm
Umiatsiami radio
Radiukkut atassuteqamiartartunut siunnersuiit - Allattoq
Radioforvaltningep pisortaa, Søren Lynge
orunalimi kingunerisarpaa
atortuutit akuerineqarsi-
manngitsunit akisuneruler-
nerat.
Ukiuni kingullerni ator-
tuutit assigiinngitsorpas-
suit nioqqutalemerisa kin-
gunerisimavaat, atortuutit
typetut pisortanit akuersis-
sutigineqarsimanngitsut
atugaajartuinnarnerat.
Akikinnersiornissarli us-
ser narto rsiorfigeqinagu.
Typetut akuerineqarsi-
manngitsunik atortuuteqa-
ruit radiukkut oqaloqati-
giinnemik allanik akornu-
sersueratarsinnaavutit - so-
orlu radiofoniikkut fjersy-
nikkulluunniit aallakaatit-
sisunik. Tamannalu nu-
anniilluinnar tunik kin-
guneqarsinnaavoq.
Tam akku avataasigut
aamma ilisimassavat ator-
tuutit akikitsut sivisuumik
piuneq ajormata. Taamaat-
tumik akikitsunik pisineq
akitsortoornermik kingune-
qaannarsinnaavoq.
Akornusersuineq
Telefuunit ledningeqanngit-
sut aamma radiuupput.
Taakku typetut akuersissu-
taasimanngikkunik aamma
akomusersuutaasinaapput
ajoqutaasumik akitsoorsaa-
taaqisumillu. Naluneqann-
gilaq ilaanni telefuuneqar-
finnik uninnaveertoqartar-
simasoq telefuuninik led-
ningeqanngitsunik atuiso-
qameranik peqquteqartu-
mik. Tamanna piginnittup
30.000 kroneerutigisima-
vaa.
Taamaattumik lednin-
geqanngitsumik telefuu-
neqassaguit taassumap
typetut akuerineqamis-
saa isumageqqaanik.
Umiatsiaararsorlutik
angal aart artut aallar-
teqqereerput. Illoqar-
funmi nipiliortorsuillu
qimallugit asiameq nu-
annerluinnartuusarpoq.
Neriuss aa gullu sunngif-
funminni angalaartar-
tut tamarmik aasarsior-
luakutsoorumaartut.
Aammali tamatta na-
lunngilarput Kalaallit
Nunaanni silap pissusii
allannguj asar tut, allaat
ilimasunngeruttortuta
silarluliussaasinnaas ar-
lu ta. Taamaattumik an-
gallammi pitsaasunik
atortuuteqamissaq pin-
gaarluinnartuusarpoq.
Atortuutit pitsaalluinnar-
tut ilagaat radio. Qasseriar-
lutamitaava tusartarpugut
angallammiittut radioqarsi-
mannginnerat pissutigiin-
narlugu asulersuaq ujaasi-
sunik, ilaqutasut isumaa-
lutserujussuarlugit - Ima-
luunniit angalasut ajornar-
torsiulissagunik sumunna-
rumaamerminnik oqaati-
ginnissimannginnerannik
peqquteqartumik.
Radio tamanut iluaqutaa-
voq, aammali eqqortumik
atussagaanni malittaris as-
sat arlallit m alinneqartaria-
qarput.
Radioforvaltningen
Kalaallit Nunaanni radio-
qamermut tunngasut ta-
marmik radioforvaltningi-
mit isumagineqartarput.
Taanna tassaavoq radioqar-
sinnaanermut akuersissuti-
nik tunniussisartoq, radiuk-
kut oqalussinnaanermut
akuersisartoq, frekvensissa-
nik immikkoortiterillunilu
frekvensinik aallakaatitsi-
vissanik akuersissutiginnit-
tartoq, inuinnaat radiomik
atuinerannik nakkutillii-
suusartoq - soorlu sukisaar-
saatigalugu radiumik atui-
sartut ingerlatsinerannik -
radionik nakkutilliisarluni-
lu misissuisartoq taamalu
radiunik nipiliortoqartillu-
gu antennetigullu akornu-
sersuisoqartillugu nalunaa-
ruteqartarfiusartoq.
Suliassat tamakkua ta-
maasa radioforvaltningip
suliarisarpai Kalaallit Nu-
naanni Namminersornerul-
lutik oqartussat sinnerlugit,
naalagaaffeqatigiinnermul-
lu tunngatillugu Post- og
Telegrafvæsen (P&T) sin-
nerlugu tamakkulerisuu-
sarluni.
Radio qanoq ittoq
Soorunami nammineerlutit
eqqarsaatigeqqaassavat ra-
diomik qanoq ittumik pisaa-
rumanerlutit. Isumannaas-
savallu taassuma typeata
P&T-mit akuerineqarsi-
masuunissaa. Typea akue-
risaanersoq nammineerlutit
paasiniassavat. Taavalu ra-
diomik atuisinnaanissamut
akuersissummik qinnute-
qassaatit. Taamaaliomissa-
mut immersugassaq radio-
emiafimmi nalun aar asuar-
taaeriffimmiluunniit pissar-
siarissavat.
Radioqamissamut akuer-
sissut taamaallaat atuuppoq
radiukkut aallakaatitsissu-
taasinnasumik pigisaqar-
nissamut. Taanna atorsin-
naajumallugu misilitseq-
qaassaatit.
Atugartaqarporlu
ajornartorsiuleruit atu-
arsinnaasannik. Ilimagi-
samit qjomannginniva-
rarsuuvoq. Siullermik
qaqisingikkuit misilit-
seqqinniarsinnaavutit.
Angusereeruvimmi aat-
saat radiortaat atorsin-
naalersussaavat.
Ilisimassavat an gal -
lammi radioaqarneq
ak eq armat. Akiliut
maannakkut ukiumut
300 kroniuvoq.
Blllimml radioa?
Biilittaaq radiuisa typii
P&T-miit akuerineqarsima-
sussaapput. Allanik akom-
gusersuinak allanillu akom-
gusersorneqamak biilit ra-
diuannik atuisinnaassaguit
frekvensimik aallakaatitsi-
vissannik tunineqarsimasa-
riaqarputit - illit kisivit
aallakaatitsivissannik.
Frekvens taanna aalqjan-
gemeqartarpoq radioerniaq
nalunaarasuartaseriffillu
suleqatigalugit.
Radioqarfik atassuteqar-
figineqartoq 300 kroninik
akiliiffigineqartarpoq radiu-
lu biilimiitikkaanni 100 kro-
ninik akihisoqartarpoq.
Typetut akuerlsaaneq
Pingaartillugu erseqqissaa-
tigaarput radiukkut ator-
tuutit typetut suussusisa
akuersissutigineqarsima-
nissaat.
Typetut suussusiisa P&T-
miit akuersissutigineqame-
rat qulamaarutaavoq, ator-
tuutit atorluarsinnaasuune-
rannut pisortatigootumillu
akuerineqarsimanerannut.
Nalinginnaasumik imaat-
tartoq radiuhortuusoq taa-
ma akuerititsisuusarluni.
Atortuutilli nun anit allaniit
eqqussat akuerineqamis-
saat qinnuteqatigineqartus-
saavoq.
Taamatut akuersissum-
mik allagartaliisamerup so-