Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 3
1989 Nuna-TekTele 3
Nuna-Tek
Ullumi — I dag
Naqiterisitsisoq Atuagassiivik/Eskimo Press Nuna-Tek sinnerlugu.
Udgives af Atuagassiivik/Eskimo Press for Nuna - Tek.
Aaqqissuisut: Tusagassiisartoq Stephen Heilmann (akisuss), tusa-
gassiisartut Kay Nielsen aamma Anette Jensen.
Redaktion: Informationschef Stephen Heilmann (ansv.), informa-
tionsmedarbejderne Kay Nielsen og Anette Jensen
Siammarnera: Tapiliunneqartarfii Atuagagdliutit/Grønlandsposten
aamma Sermitsiaq.
Distribution: Udgives som tillæg til Atuagagdliutit/Grønlandsposten
og Sermitsiaq.
Amerlassusii: 12.000-it, ukiumut sisamariarluni.
Oplag: 12.000 eksemplarer fire gange årligt.
Naqiterneqarfia: Kujataata Naqiterivia, Nuuk.
Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, Nuuk.
Nuna-Tek nutaaq
Inatsisartut upemaaq manna ataatsimiinnerminni Nuna-Tek-ip siunissami
aaqqissuunneqarnermigut suliassamigullu allannguutissaanik arlaninnik aa-
lajangiussipput. Aalajangiinernut tunngaviuvoq kisaatigineqarmat Nuna-
Tek-ip kiffartuussinerata pitsanngortinnissaa, suliffeqarfiup suliarpassuisa
nakkutigiuminamerulemissaat kiisalu politikkikkut aqukkuminarneruler-
nissaa. Aammattaaq ineriartornerup kingunerisimavaa teknikkikkut suliffe-
qarfiit arlallit nutaamik suleqatigeeriaatsimikkut sumullu atanermikkut
inuiaqatigiinnut ullumikkut arlalitsigut iluaqutsiinerusinnaanerat.
1990-imi januaarip aallaqqaataaniit nutaamik pisortaqarfiliortoqassaaq,
tamakkiisumik aqutsinermik suliaqartussamik. Suliat taakku ullumikkut
Nuna-Tek-ip pisortaaniillutillu suliffeqarfiup immikkoortortaqarfiiniipput
(tassalu Tele-mi, Nukissiorfinni, Sanaartortitsivimmi, Amutsivinni kiisalu
Misissueqqaarnerni Aatsitassanilu). Nakkutigiuminarnerulemissaat qulak-
keemiarluguttaaq immikkoortortaqarfiit ataasiakkaat Namminersornerullu-
tik Oqartussat suliffeqarfiutigilissavaat namminersortut, pisortaqarfiup aa-
lajangersagai malillugit sulisut.
Inatsisartuttaaq aalajangerpaat ullumikkut immikkoortortaqarfiusut - taa-
malu siunissami suliffeqarfinngortussat - assigiinngitsutigut allanngortinne-
qassasut.
Sanaartortitsivik eqqarsaatigalugu illoqarfinni immikkoortortaqarfii nu-
nap ilaani qitiusunut pingasunut katersomeqassapput. Ullumikkummi tullu-
aranilu pisariaqanngilaq kommunini tamani arlariinnik suliffeqarfeqassallu-
ni - tamarmik sanaartortitsinermik suliaqartunik. Tamatuma kingunerisaa-
nik naatsorsuutigisariaqassaaq sanaartortitsiviup ullumikkut suliaasa ilaat
kommunit teknikkikkut immikkoortortaqarfiinit tiguneqarumaartut.
Allannguutit qanoq annertutigiumaamersut qaqugulu piumaarnersut KA-
NUKUKA-p Namminersomerullutik Oqartussallu isumaqatigiinniamerisa
aalajangerumaarpaat, taakkulu nammaqatigiinnerup suliassallu nutaamik
agguataarneqarnissaanni ilaajumaarput.
Amutsiviit 1990 naatinnagu Inuussutissarsiomermi Pisortaqarfimmut
nuunneqassapput. Amutsiviit ullumikkut kiffartuussaasa pingaamersaraat
aalisariutit. Taamaattumik pissusissamisuuinnarpoq taakku immikkoortor-
tanut (Inuussutissarsiutitigut Tapiissuteqartarfik, Inuussutissarsiutitigut
Siunnersuisoqarfik, Tunisassiomeq avammullu niuemeq), Inuussutissar-
siomermi Pisortaqarfiup ullumikkut akisussaaffigeriigaanut, atanerulersik-
kaanni.
Nalunaarasuartaaseriveqarfiuttaaq inissinnissaa eqqarsaatersuutigineqar-
simavoq. Naak ullumikkut annertunerusumik allanngortitsisariaqanngikka-
luartoq piffissaq ungasinnemsoq eqqarsaatigalugu pissusissamisoorsinnaa-
voq suliffeqarfiit attaveqaatinik suliallit tamarmik pisortaqarfimmut ataatsi-
mut katersornissaasa eqqarsaatiginissaat.
Minnerunngitsumik Inatsisartut pingaartilluinnarpaat Nuna-Tek-ip aaq-
qissuunneqamerata suliaasalu allanngortinneqamerisa kingunerissagaat su-
liffeqarfiup Danmarkimi immikkoortortaqarfiani suliat nunatsinnut nuutik-
kiartuinnamissaat.
Nuna-Tek piffissami aggersumi annertuumik ajornakusoortumillu sulias-
saqarpoq, ilimanarporlu tamanna ukiunik marlussunnik sivisussuseqaru-
maartoq. Allannguutit piviusunngortinnissaat tunngaviussaaq kiffartuussi-
nerup pitsanngornissaanut, nakkutiginninnerulemissamut aqutsinerullu
qulakkeemeqamissaanut.
Allatut oqaatigalugu taakku tunngaviliisuujumaarput danskit naalagaaffi-
ata suliffeqarfiutaata GTO-p - Namminersomerullutik Oqartussanit 1. janu-
ar 1987 tiguneqartup - kalaallit pisariaqartitaat anguniagaallu tunngavigalu-
git sulilernissaanut.
Pisortap tullia
Jan Birket-Smith
Det nye Nuna-Tek
Under forårssamlingen har Landstinget truffet en
række beslutninger om Nuna-Tek’s fremtidige
struktur og arbejdsopgaver. Baggrunden for be-
slutningerne er et ønske om at nå frem til en for-
bedring af Nuna-Tek’s serviceydelser, at få en stør-
re indsigt i organisationens mange aktiviteter samt
at sikre en bedre politisk styring. Samtidig har
udviklingen medført, at der i dag kan være en
række samfundsmæssige fordele ved nye samar-
bejdsformer og tilhørsforhold for flere af de tekni-
ske områder.
Fra den 1. januar 1990 skal der derfor dannes et
direktorat, der skal varetage de overordnede sty-
ringsopgaver, der i dag ligger i Nuna-Tek’s direk-
tion og i organisationens enkelte resultatområder
(dvs. Tele, Energi, Byggevæsenet, Værfter samt
Forundersøgelser og Råstof). For at sikre større
overskuelighed skal resultatområdeme samtidig omdannes til selvstændige
hjemmestyrevirksomheder, der fungerer på betingelser, der er fastlagte af
direktoratet.
Men Landstinget har samtidig besluttet, at de nuværende resultatområder -
og dermed de fremtidige virksomheder - skal gennemgå en række ændringer.
For byggevæsenets vedkommende skal de nuværende byggetjenester sam-
les i tre regionale centre. Der er i dag hverken hensigtsmæssigt eller nødven-
digt at opretholde to virksomheder - der begge beskæftiger sig med bygge- og
anlægsopgaver - i samtlige kommuner. Som en følge heraf må det derfor
forventes, at en række af byggevæsenets nuværende opgaver fremover skal
løses af kommunernes tekniske forvaltninger.
Omfanget af ændringerne samt tidspunktet for gennemførelsen af dem vil
afhænge af drøftelser mellem KANUKOKA og Hjemmestyret og indgå som en
del af den kommende byrde- og opgavereform.
Værfterne skal inden udgangen af 1990 flyttes over til Erhvervsdirektora-
tet. Værfterne er i dag først og fremmest servicevirksomheder knyttet til
fiskerflåden. Det er derfor naturligt at knytte dem tættest muligt til de
funktioner (ESU, KIS, PROEKS), der i dag ligger inden for Erhvervsdirekto-
ratets ansvarsområde.
Også placeringen af televæsenet har givet anledning til overvejelser. Selv
om der på nuværende tidspunkt ikke er grund til større ændringer, kunne det
dog på længere sigt være hensigtsmæssigt at overveje at samle alle de virksom-
heder, der varetager transport af information under et direktorat.
Sidst, men ikke mindst, har Landstinget lagt stor vægt på, at de forestående
ændringer i Nuna-Tek’s struktur og arbejdsområder også indebærer, at der
sker en stigende overflytning af organisationens funktioner fra danmarksaf-
delingen til Grønland.
Nuna-Tek står i den kommende tid overfor en stor og vanskelig opgave, der
må forventes at strække sig over de næste par år. Men gennemførelsen af
ændringerne er en forudsætning for, at serviceydelserne kan forbedres, ind-
sigten øges og styringen sikres.
De er med andre ord een af forudsætningerne for, at den danske statsorga-
nisation GTO - der blev overtaget af Hjemmestyret den 1. januar 1987 -
kommer til at fungere efter grønlandske behov og målsætninger.
Vicedirektør Jan Birket-Smith
Jan Birket-Smith
Nalunngiliuk ■■■
...Nuna-Tek illoqarfinni 14-
ini toqqorsivimminit WS-
imi atortussanik tuniniaam-
mat.
WS-imi atortussat taak-
ku akiisa Danmarkimi akit
assigimmatigit, tassami
ataatsikkut amerlasuunik
pisinermi akikillisaavigine-
qarnerup angallanerinut
nioqqutiginerinullu anin-
gaasartuutit matusinnaasi-
mammagit.
Nalunngiliuk ■ii
...Nuna-Tek-ip 1988-imi
ujaraaralior fimminit
28.000 m3 missingi tunim-
magit,
- siorartaatiminit ujarat-
taatiminillu atortussat im-
map naqqaneersut 24.000
m3 missingi millugullugillu,
suliareqqillugillu tunimma-
git,
- taakku saniatigut sioq-
qat ly'araaqqallu immap
naqqaneersut siorartaatimi-
nit toqqaannartumik tuni-
sai 45.000 m3 missaanniim-
mata.
p, J.. |f|Mu awAV Bes til de samme listepriser,
El QU Mol OVcim der er gældende i Danmark,
...at Nuna-Tek indkøber idet der ved storindkøb er
WS-materialer til salg fra opnået rabatter, som dæk-
lagre i 14 byer. ker fragt og ekspeditionsud-
WS-materialeme sæl- gifterne.
EGT
s
Økonomi pa
komfuret
Indstil kogepladerne så lavt som
muligt, så kogningen bliver så lav
som mulig. Sluk for varmepladen
cirka tre minutter før kogningen
skal stoppe. Ved at gøre dette fem
gange om ugen spares der 100
kroner pr. år.
- 26°
~E 24°
i 22°
É 20°
III 111II 1II 18°
4 16°
°C
SPAR EL,VAND & VARME