Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 10

10 Nuna-TekTele
1989
Kolonien Godthåb havde ingen naturlige drikkevandsmuligheder i 1949. Vandekspeditionen fandt en mulighed - den
nuværende løsning.
Skal Nuuk være hovedstad?
Grønlandskommissionen var i 1949 i tvivl. Det var en betingelse, at der kunne
skaffes en rigelig og forsvarlig vandforsyning - Af Gunnar P. Rosendahl
»Kolonien Godthåb
Spørgsmålet om place-
ring af sædet for central-
styret« er en kapitelo-
verskrift i Grønlands-
kommissionens betænk-
ning fra 1950. Den kom-
mission der satte nyord-
ningen i værk, og hvis
fremsynethed på mang-
foldige områder vi alle
nyder godt af i dag.
Endnu inden kommssio-
nen havde sluttet sit arbejde
tog den initiativer på to om-
råder.
Det ene var vaccination
mod den hærgende tuberku-
lose allerede i 1949 af hele
befolkningen.
Det andet var at få under-
søgt mulighederne for at til-
vejebringe tilfredsstillende
vandforsyningsforhold på
de steder, som det kunne
komme på tale at udbygge -
først og fremmest kolonien
Godthåb.
Vandforsyningsforholde-
ne var elendige ved stort set
alle beboede steder. Mavein-
fektioner, tyfus og dysenteri
forekom hyppigt. Mulighe-
derne for personlig hygiejne
var så som så. Og Godthåb
var ingen undtagelse -
tværtimod.
Uden vand og erhverv
Kommissionen udsendte i
1949 den såkaldte Vandek-
spedition, der blev ledet af
direktøren for Danmarks
(og Grønlands) Geologiske
Undersøgelser, Hilmar
Ødum. Den skulle vurdere
mulighederne for at skabe
en rigelig og forsvarlig vand-

»W^\\VVVW»V\\\\\<

Autzens Auto- & Marinerværkstedr
TANKSTATION - GRILLBAR - KIOSK
BUDCENTRAL - AUTOFORHANDLER
Box 133 - 3950 Egedesminde
Telefon 4 21 90 - Telefax 410 58
ÅBNINGSTIDER: 1
HVER DAG v‘
8.00 - 20.00

\wmv
forsyning ved de steder, der
var udset som tilflytnings-
steder. Jeg deltog i ekspedi-
tionen som specialist i tek-
nisk hygiejne og kom derved
for nøjagtig 40 år siden til-
bage til Grønland.
Kommissionen skriver i
sin betænkning bl.a: »Godt-
håb - fra gammel tid hoved-
byen i Grønland, sæde for
landsfogeden i Sydgrønland,
mødestedet for det forenede
landsråd - indtager en så be-
tydelig stilling i det grøn-
landske samfund, at det vil
være nødvendigt at komme
nærmere ind på de proble-
mer, der knytter sig til dette
sted.«
»Når kommissionen har
ment at burde rejse spørgs-
målet om betimeligheden af
at udbygge Godthåb som
sæde for den kommende
centraladministration, skyl-
des det i meget væsentlig
grad, at Godthåb så at sige
er et sted uden egentlig er-
hvervsliv.«
»En væsentlig betingelse
for at søge erhvervslivet ud-
bygget og for at gøre Godt-
håb til centraladministra-
tionens sæde, er mulighe-
den for at skaffe drikkevand
i rigelig mængde og af god
kvalitet til en stærkt vok-
sende befolkning.«
»Det må efter det anførte
sikkert erkendes, at der er
visse tvivlsspørgsmål med
hensyn til Godthåbs egnet-
hed som hovedby«, slutter
kommissionen kapitlet om
Godthåb..
Til Narsaq?
Hvis vandforsyningsproble-
met ikke kunne løses, havde
man som alternativ Narsaq i
tankerne. - Selvom Narsaq
dengang kun var et mindre,
men driftigt udsted, hvor
man var i færd med at opfø-
re landets første moderne
industrianlæg.
Narsaq lå nemlig nær ved
den amerikanske base B W1
(Narsarsuaq), der dengang
var den eneste indfaldspost
ad luftvejen. B W 8 (Kanger-
lussuaq/Sdr. Strømfjord)
var kun en delvis forladt in-
terimistisk flyveplads med
nogle få lette mihtærbarak-
ker. Thule Airbase (Pituf-
fik) var der slet ikke tænkt
på endnu. - Med sine store,
plane, let bebyggelige area-
ler og rigelige vandforsy-
ningsmuligheder var Nar-
saq også af disse grunde et
fristende alternativ til Godt-
håb.
33 usle brønde
Der var ingen søer eller elve
på halvøen Nuuk, hvor
Godthåb ligger, der egnede
sig til drikkevand. Vandfor-
syningen var derfor den-
gang baseret på brønde.
»De nuværende vandfor-
syningsforhold i Godthåb
nærmer sig det skandaløse«,
skrev Vandekspeditionen i
indledningen til sin rapport
og den forsatte: »Kolonien
forsynes kun nødtørftigt
med vand fra 33 brønde og
kun få af disse er brugbare
hele året. Da der ingen sted-
er findes virkeligt gode
vandførende sand- eller
gruslag er ydeevnen i de fle-
ste brønde meget ringe. Det
må yderligere fremhæves, at
det har vist sig, at nogle af
de brønde, der er bedst
vandførende er beliggende
på steder, hvor der finder et
betydeligt afløb og nedsiv-
ning sted af spildevand fra
den omliggende bebyggel-
se.«
»Brøndenes udførelse er
meget slet og omgivelserne
er uhumske. Vandforsy-
ningsforholdene er i øjeblik-
ket af en sådan karakter, at
de må betegnes som sund-
hedsfarlige, og manbør i vir-
keligheden kondemnere de
fleste af brøndene.«
Jeg kan tilføje, at der om
vinteren var tale om direkte
vandmangel. Som en lille il-
lustrerende detalje berette-
de den daværende kredslæ-
ge i Godthåb, Bisgaard-
Frandsen, at knapheden på
vand var så udtalt, at man
f.eks. undlod at vaske hæn-
der før man gik på besøg i
håb om, at man kunne kom-
me fifsted med at vaske
hænderne hos værtsparret.
Løsningen
Vi fornemmede tydeligt, at
man i Godthåb ventede
spændt på resultatet af vore
forundersøgelser. Vi blev
uafladelig spurgt: »Har I
fundet ud af noget?«
Vi ventede med at udtale
os, til vi var sikre på at have
en løsning, som vi kunne
præsentere for Grønlands-
kommissionen, da den på
sin rundtur nåede til Godt-
håb.
På halvøen Nuuk var der
som sagt ingen naturlige
muligheder. Men man kun-
ne skabe en ret stor kimstig
sø ved at inddæmme en dal
nordøst for bebyggelsen -
det nuværende vandreser-
voir. Nedbørsarealen for re-
servoiret var dog ikke stort
nok til i sig selv at kunne
give en forsvarlig forsyning
til den daværende befolk-
ning (1200). Vi måtte længe-
re ud i baglandet for at finde
mere vand. I første omgang
kunne man supplere ved at
pumpe vand op fra Ravne-
søen. På lidt længere sigt
kunne der ledes vand ind fra
søen ved foden af Lille Male-
ne. Og på endnu længere
sigt kunne det store, men
fjerne, søkompleks mellem
Store og Lille Malene ind-
drages ved at sprænge en
tunnel gennem Lille Male-
ne. - Med andre ord den løs-
ning vi har i dag.
I datidens øjne, hvor man
kun var vant til beskedne
håndværksmæssige løsnin-
ger, var det et dristigt inge-
niørprojekt. - Det blev ac-
cepteret af Grønlandskom-
missionen. Og Godthåbs
fremtid som Grønlands ho-
vedby var hermed afgjort.
ENTREPRENØRARBEJDE
UDFØRES
jf Terrænarbejde Sten-og
- ^ Minørarbejde belægningsarbejde
Betonarbejde
Kloakering o.m.a. udføres
Opgaver over hele Grønland udføres
Nunagissaaneq Eqqakkanut
Qaartiterineq kuuffiliorneq
Betonilerineq Ujaqqersuifieq il.il.
Kalaallit Nunaanni sumiluunniit suli-
assat suliarisarpagut
ENTREPRENØRFIRMA A/S
Box 241,3900 Nuuk, Tlf.: 2 16 94, Fax.: 2 50 94
---------------------------------------
NUNATAQ QAQORTOQ A/S
Postboks 270. DK-3920 Qaqortoq. Kalaallit Nunaat. Tlf. 3 87 30. Fax 3 72 30
SULIASSATNAAMMASSISASSAT -TOTALENTREPRISE
SULIASSAT PINGAARNERIT - HOVEDENTREPRISE
SULIASSAT ATAASIAKKAAT - FAGENTREPRISE
Inisslaliortiterneq
Sulliviliorneq
Suliffeqarfiliorneq
Nutarterineq
Suliassat annertuut allat
Illut sanarlaannaat
- Boligbyggeri
• Erhvervsbyggeri
• Institutioner
- Renovering
- Anlægsarbejder
- Typehuse