Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 3

kll.LINGlISAAQ 3
GRØNLANDS FISKERITIDENDE
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Atuagassiaat - Tidskrift for Fiskeri- og Fangererhvervet i Grønland
Ny fiskeriprotokol
Grønland og EF har indgået en ny fiskeriprotokol for de
næste fem ar, hvor EF betaler 34,25 miil. ECU, svarende
til ca. 276 mili. d.kr., for fiskerirettigheder
Box 39 - 3900 Nuuk
Tlf. 210 83-Fax 2 54 83-Telex 90 631
»KILLINGUSAAQ« aaqqissorneqartarpoq aaqqissuisooqatigiinnit ukuusunit:
»KILLINGUSAAQ« redigeres af en redaktionskomite, der består af:
Siulittaasoq/Formand Pavia Nielsen, KNAPK, (akiss. aaqq./ansvh. red.) - Informations-
chef Jens Mikkelsen, APK, (akiss. aaqq./ansvh. red.) - Paasissutissiisartoq/ Oplys-
ningskonsulent, Alfred Jakobsen, KNAPK, - Tusagassiortoq/Journalist Peder Munk
Pedersen, AG.
Atuagassiaq ullut 14-ikkaarlugit saqqummertarpoq/
Bladet udkommer hver 14. dag.
Ilioqqarnera/Lay-out: David Petersen, Ane Bohmert, Kunuk Holm
Naqiterneqartarfia/Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri, 3900 Nuuk.
Aalisarnermut
atsioqatigiipput
Nunarput aamma EF ukiuni tulliuttuni tallimani
aalisarnermut atsioqatigiipput, EF ukiumut 34,75 mili
ECU-nik, tassa 276 miil. d.kr-nut nalilinnik
aalisarsinnaanermut akiliisassalluni
Ukiut qulinut atuuttu-
mik EF-ip nunattalu
akornanni aalisarneq
pillugu isumaqatigiissu-
tip iluani aalisarnermut
atsioqatigiinnermik taa-
neqartartoq, tassa EF-ip
nunatta eqqaani qanoq
annertutigisunik aalisa-
gartassinneqartamis-
saanik imalik, ukiuni
tulliuttuni tallimani qa-
noq isikkoqartinneqas-
sanersoq uperaaamiit
isumaqatigiinniutigine-
qarsimavoq.
Isumaqatigiissuteqame-
rup kinguneraa EF 1995-p
tungaanut ukiumut Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussanut akiliuteqartassa-
soq 34,75 mili. ECU-nik,
qallunaat aningaasanngor-
lugit ullumi nalingi najoq-
qutaralugit 276 mill. kr.-nit
missaani annertugisartus-
sanik. Ullumikkut EF-p aa-
lisarsinnaanerminut ukiu-
mut akiliutigisarpai taakku-
nannga 62 mill. lu*, missaan-
ni annikinnerusut. Nunar-
put taamaalilluni ullumik-
kut isumaqatigiissutip anin-
gaasartaaniit 30 %-mik an-
nertunerusumik pisas sa-
qartalertussanngorpoq.
Aalisarnermut atsioqati-
giinnissaq anguniarlugu
EF-mut isumaqatigiinniar-
toqalinnginnerani nunat-
sinni soqutigisaqaqatigiin-
niit Namminersornerullu-
tik Oqartussanut tikkuar-
neqarsimavoq nunatsinni
kilisaatit ullumikkut rejer-
tassaritinneqartut sinnerlu-
git pisaqarsinnaasut. Taa-
maattoqameralu tunngavi-
galugu Namminersornerul-
lutik Oqartussat EF-mut
saqqummiussinerminni ne-
qeroorutigisimavaat aali-
sakkat allat rejænngitsut
EF-ip pisassarisarsinnaa-
gai. EF-lli nunatta eqqaani
rejerniartamera aalisamer-
mut isumaqatigiissuteqar-
nerup taamalu aalisamer-
mut atsioqatigiinnerup
atuuttunngortinneqarnera-
nili aallaaviusimavoq pin-
gaaruteqarluinnartoq.
Tunumlinnaq
Taamaammat EF-mut re-
jertassiissutigineqartartut
kalaallit kilisaataannut pi-
sar isartagassanngort in niar-
neraqamerat piviusunngor-
sinnaasimanngilaq. Isuma-
qatigiinniamemili aallar-
niutaasutut isumaqatigiis-
sutigineqarpoq EF-ip nu-
natta eqqaani rejerniartar-
nera Tunumut nuutinne-
qassasoq. Taamatut aaqqis-
suusseqqinnerup kingune-
raa ukiut pingasut tulliut-
tut ingerlaneranni EF-ip Ki-
taani rejemiartarnini milli-
sikkiartussagaa 1993-miillu
taamaallaat Timumi rejer-
niarsinnaalissasoq. Taama-
tut aaqqissuussiffigineqar-
puttaaq Norge aamma Sava-
limmiut EF-p pisassaasa
iluanni mrnatta eqqaani re-
jerniartartut.
Aalisarnermut atsioqati-
giinnermut atatillugu aam-
ma uppernarsarneqarpoq
nunarput EF-ermiunut tu-
nisassianik eqqussisarner-
mini akileraaru teqartas -
sanngitsoq suli ukiuni talli-
mani tulliuttuni.
Isumaqatigiissutigineqar-
tut saarulliit, rejet, sulup-
paakkat aamma ammassaat
EF-mit pisarineqarsinnaa-
sut amerlassusiinik allann-
guifliusut atuutilersinne-
qannginnerini nunatta inat-
sisartuinit aammalu EF-p
politikkikkut aqutsisoqarfi-
anit akuerineqaqqaartus-
saapput. Ukiuni tulliuttuni
tallimani EF-p pis as sarisar-
tagassai nutaat uuma ataa-
tungaani allattorneqarsi-
mapput.
Qeritilertukkat
pitsaanerupput
Atuagassiaq »Fiskaren«
allappoq aalisakkann-
gooq 70° C-mut qerinasu-
artitat aattorsaralua-
raanniluunniit nerpii
nutaavittut mamassuse-
qart artut.
Maannamut naluneqann-
gilaq aalis akkat kingorna
suliareqqitassat 30° Celsius
qeritissimaannarlugit
naammattartut, Norgemili
misissuinertigut paasine-
qarsimavoq soorlu kapisillit
qerititseriaaseq nutaaq ato-
raanni nerpii suli allanngu-
jaannerulersinnaasut.
Kapisillit ullumikkut nu-
taaviutillugit nunarsuamut
allanut ingerlatiinnarlugit
timmisartuunneqartarput,
kisianni umiarsuartigut bil-
itigullu ingerlkanneqarsin-
naalersimapput »qeritipal-
laannarlugit«, taamaalillu-
nilu assartuunnerinut anin-
gaasartuutissarpassuit ileq-
qaameqarsinnaasunngorsi-
mallutik.
»Qertititsipallattameq«
Japaniunaasiit nassaarisi-
mavaat, maannalu Norgemi
sulliviit marluk suli piorsaq-
qinnerullugu nassiussuile-
reertalersimapput.
Inden for den tiårige fis-
keriaftale mellem EF og
Grønland har man i lø-
bet af dette forår for-
handlet om indholdet af
den såkaldte fiskeripro-
tokol, som fastsætter
kvoter for EF’s fiskeri i
det grønlandske fiskeri-
territorium for de næste
fem år.
Aftalen indebærer, at EF
frem til år 1995 årligt skal
betale til Grønlands Hjem-
mestyre 34,75 mill. ECU,
som i dagens kurs svarer til
ca. 276 mill. d.kr. I dag beta-
ler EF et årligt beløb, der er
omkring 62 mill. kr. mindre.
Grønland har altså opnået
en forøgelse af det nuværen-
de beløb med 30 %.
Kun Østrejer
Forinden starten på for-
handlingerne med EF om en
ny fiskeriprotokol har fiske-
riorganisationerne over for
hjemmestyret påpeget, at
Grønlands egen fiskeriflåde
i dag er mere end i stand til
at opfiske Grønlands reje-
kvote. Og på baggrund af
dette forhold har hjemme-
styret i sit oplæg til EF’s for-
handlingsgruppe tilbudt an-
dre fiskearter end rejer.
Men EF’s fiskeri efter rejer
ved Grønland har siden ind-
gåelse af fiskeriaftalen og
dermed fiskeriprotokollen
været en af de bærende ele-
menter.
Derfor har det været
umuligt helt at overføre
EF’s rejetildelinger til den
grønlandske flåde. Men un-
der forhandlingerne har
man dog i første omgang op-
nået at få flyttet EF’s rejefi-
skeri til Østgrønland. Denne
nyordning betyder, at EF i
løbet af de næste tre år, alt-
så til og med 1992, afvikler
sin Vestkvote, således at EF
fra og med 1993 udelukken-
de kommer til at fiske efter
rejer ved Østgrønland. Det
samme gælder for Norge og
Færøerne, der fisker om-
kring Grønland på EF-kvo-
ten.
I tilknytning til indgåelse
af aftalen om fiskeriproto-
kollen har man ligeledes be-
kræftet, at Grønlands told-
frie adgang til EF-markedet
fortsætter de næste fem år.
Resultatet af forhandlin-
gerne, som indebærer nye
kvoter for torsk, rejer, rød-
fisk og lodden, skal inden
ikrafttrædelsen godkendes
af såvel Grønlands Lands-
ting som EF’s politiske
myndigheder. De nye kvoter
for EF-fiskeriet de næste
fem år kan ses i nedstående
skema.
EF-p pisassai nutaat
De nye EF-kvoter
Kitaa: Vestgrønlands Tons + / -5-
Saarulliit: Torsk: 16.000 + 4.000
Kinguppaat: Rejer: 0*) 1.775
Suluppaakkat: Rødfisk: 5.500 0
Qalerallit: Hellefisk: 2.000 0
Nataarnaq: Helleflynder: 200 0
Qeeqqat: Havkat: 2.000 0
Tunu: Østgrønland: Tons + / 4-
Saarulliit: Torsk: 15.000 + 3.500
Kinguppaat: Rejer: 5.500 **) + 1.775
Suluppaakkat: Rødfisk: 47.320 11.000
Qalerallit: Hellefisk: 3.900 0
Ammassat: Lodde: 40.000 + 30.000
Blåhvilling: 30.000 0
*) Kisiannili 1.000 1990-imi, 6001991-imi aamma 4001992-imi. Dog 1.000 i 1990,600 i 1991 og 400 i 1992. **) Kisiannili 5.2251992-imi, aamma 5.6751993-imi 1994-imilu. Dog 5.225 i 1992 og 5.675 i 1993 og 1994.