Atuagagdliutit - 05.07.1989, Blaðsíða 11

KILLINGtIfeAAQ 11
Putukippata rejet mikisut
PRO-EKS-ip siulersuisuisa atorfeqarluiii siulittaasuat
Lars Emil Johansen saqqummiussuivoq ilisimasaminut
akerliusunik, taama oqarpoq APK’p siulittaasuata tullia
Petrus Biilmann, Sisimiut
Naluneqanngilaq GHT’p
kilisaataatai mikisunik
rejeqarfinni amerlaner-
tigut kilisattaqisut taa-
malu atornerluillutik.
Taamaaliortarnermin-
nut tunngaviginiartar-
paat GHT »pisussaasoq
pilersuisussatut« KTU’p
nunami suliffissuinut.
Rejeeqqalli tamak ku
amerlanertigut maskin-
anit suliarineqarner-
minni aserortarput ma-
sk i nat atorlugit qalipaa-
jarneqarnissaminnut
mikivallaaqigamik. Pis-
susiusorlu taannarpiaq
PRO-EKS-p amigartoo-
ruteqarluni ingerlanera-
nut pisooqataalluinnar-
poq, rejeeqqat ajoqusik-
kat igeqqiinnarneqarta-
riaqartarmata.
Uutiterisut namminer-
sortut tamanna taamatut
avataasiorluni aalisaleq-
qaamermili paasisimavaat.
Paasisagut tunngavigalugit
aalisariaatsigut allanngorti-
tersimavagut igitsisarneq
minnerpaaffianiitittuami-
arlugu. Taamaammat qan-
gatoorluni makkuluttuarta-
riaqanngilaq ima: Kilisaatit
uutiterisut rejenik mikival-
laartunik amerlaqisunik pi-
saqartarput tam akku lu eq-
qartuarlugit.
Mikisunik
tulaassisarneq
Qanoq iliuuseqaraluaraan-
niluunniit igitsisarneq
qaangivinneqarsinnaanngi-
laq. Taamaattoqamera kili-
saataatileqatigiinniit toq-
qortemiarneqanngisaan-
narsimavoq. Uagulli pisin-
naasarput tamaat igitsisari-
aqarsinnaaneq - imaluun-
niit avalatsiteqqittameq -
millisartuarniarlugu suli-
niuteqartuarpugut.
Igitsisamermik oqallin-
nerit uteqattaartuartut in-
gerlanerini kilisaataatileqa-
tigiinniit arlaleriarluta
siunnersuutigisarsimavar-
put pisassaritinneqartut sa-
niatigut rejet minnerit nu-
nami suliffissuarnut tulaan-
neqartalernissaat periarfis-
siuunneqassasoq, tam akku
KTU’p suliffissuini avam-
mut tunisassiarineqarsin-
naappata. Siunnersuutilli
taamatut isikkullit KTU-
miit imaluunniit PRO-EKS-
miit soqutigineqarujussu-
anngillat. Tamannalumi
paasinarpoq. Tassami pisas-
saritinneqartut saniatigut
rejeeqqat tamakku nunami
suliffissuarnut tulaanne-
qartaleraluarpata KTU an-
nertuumik aningaasaaj aate-
qalissaaq isertissinnaasaalu
annikitsuinnaassallutik tu-
nisassialiarinerinut piffis-
saajaataasoq suliffissuar-
niillu igitsiinnartariaqartar-
nerup annertussusia sanil-
liukkaanni.
Pisassat avataasigut
Igitsisamermilli ajornartor-
siuteqarnerup oqallisigine-
qarnera aallarteqqmnialer-
poq PRO-EKS-p atorfeqar-
luni siulittaasuata Lars
Emil Johansenip junip 28-
ani radioavisikkut oqaase-
qameratigut. Oqallinneq ta-
manna kinguneqassappat
rejet mikisut KTU’p nuna-
mi suliffissuinut pinngitsoo-
ratik tulaanneqartalernis-
saannik imaluunniit kilisaa-
taatileqatigiit piumaffigine-
qalerpata rejeeqqat tamak-
ku pinngitsooratik tunisas-
Petrus Biilmann
APK-mi siulittaasuugallar-
toq
Petrus Biilmann
fg. formand - APK
siarineqartalissasut, taava
APK-miit makku qulakke-
erneqarnissaat piumasaris-
savarput:
Siullermik rejeeqqat ta-
makku kilisaatinut ataasi-
akkaanut pisassiissutaasar-
tunut ilaatinneqassanngit-
sut,
aappassaanik reejeeqqa-
nik tamakkuninnga tuni-
sassiomeq rejenut akitsuu-
serneqassanngitsoq.
APK-mi ilimagilluinnar-
parput rejeeqqat tamakku
puunut poortorlugit Dan-
markimut imaluunniit nu-
nat a vannar lemut allanut
tunisassiarineqartariaqalis-
sasut, tassami KTU’p nuna-
mi suliffissui ingerlaannan-
gajak ulikkaartitissammata
taamalu tunis assiassassat
nutaat taakku inissaarutis-
sallugit.
Putut annerit
Oqaatigineqareersutut
namminersortut uutiterisut
kilisaataanni paasisimasa-
gut tunngavigalugit suleri-
aaseqalersimavugut rejeeq-
qat pisarisuunnginnissaat
anguniarlugu.
Soorlu uagut ullumikkut
qalorsuit putuisa minner-
paaffissaat 43 mm-usoq qu-
laallugu putulinnik qaloqar-
pugut. Uagut qalorsuit 60
mm-sut annertutigisunik
putullit atorpagut. Taama
putukkaatigisunik qaloqar-
nerput pisatta angissusiinut
sunniuteqarpoq, rejellu pi-
sarisartakkagut minnerit
ullumikkut katillugit kiilu-
mut 110 eqqaanni amerlas-
suseqartarput.
Uanga nammineq isuma-
qavippunga qalorsuit putui-
sa minnerpaaffissaat al-
lanngortittariaqartut kili-
saatinut tamanut 50 mm-
nngorlugit, aamma Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sat namminneq kilisaataa-
taannut tamanna atuutsil-
lugu, kiisalu nunat allamiut
kilisaataataanni qalorsuit
atorneqartut putuisa min-
nerpaaffissaat 60 mm-ussa-
soq anguniartariaqarsori-
narpoq.
Naggataatigut oqaatigis-
savara rejeeqqanik igitsisar-
neq aammalu qalorsuit pu-
tuisa minnerpaaffissaannik
oqallinnerit aalisarnerup
aaqqissuussiffigineqamis-
saanut ataatsimiititaliami
oqallisigineqalereermata,
tassanilu soorlu Lars Emil
Johansenip suliffeqarfia
aamma ilaasortaatitaqarlu-
ni. Isumaqarpunga tamak-
ku pillugit oqallinnerit
ataatsimiititaliami inger-
lanneqartariaqartut tusa-
gassiuutitigoortinnagit.
POLAR-DYK
BOX 296 - 3900 NUUK
TLF. 2 26 56
Små masker ■ små rejer
PRO-EKS-ledelsens arbejdende formand Lars Emil
Johansen fremturer mod bedre vidende, siger APK’s
næstformand Petrus Biilmann, Sisimiut
Det er en kendt sag, at
GHT-trawlerne meget
ofte fisker og dermed
overfisker i områder
med meget små rejer.
Det sker under henvis-
ning til GHT’s »forsy-
ningspligt« til KTU-fa-
brikkerne på land. Men
disse små rejer bliver
meget ofte ødelagt under
den maskinelle bear-
bejdning på fabrikkerne,
netop fordi de er for små
til maskinpilning. Og
dette forhold er en vigtig
medårsag til PRO-EKS-
koncemens underskud,
da disse ødelagte småre-
jer må smides ud igen.
Den private søkogerflåde
har kendt til dette forhold
siden starten på den form
for udenskærs fiskeri. Vore
indhøstede erfaringer har
nødvendiggjort en omlæg-
ning af vores fiskeri, netop
for at undgå for stor en ud-
smid. Derfor kan man ikke
blive ved med at køre i sam-
me gamle spor under devi-
sen: Søkogende trawlere
fanger for små rejer og smi-
der dem ud igen.
Landing af små rejer
Uanset hvad man gør, er det
vanskeligt at undgå udsmid.
Det er et forhold, som man
fra trawlerrederiernes side
aldrig har lagt skjul på. Men
vi gør alt, hvad der er os mu-
ligt, for at mindske evt. ud-
smid - eller genudsætning.
Under de tilbagevendende
diskussioner om udsmid-
sproblematikken har man
fra trawlerrederiernes side
flere gange foreslået, at man
udover de tildelte kvoter gi-
ves mulighed for at lande de
mindre rejer til landanlæg,
såfremt KTU vil kunne pro-
ducere disse til eksport. Men
KTU’s eller PRO-EKS-kon-
cernens reaktioner til så-
danne forslag har hver gang
været ikke særligt imøde-
kommende. Og det er for-
ståeligt. For hvis man udo-
ver sin tildelte kvote også
lander små rejer, påføres
KTU ganske store udgifter
og udsigt til mindre indtæg-
ter i forhold til arbejdsind-
satsen og udsmidsprocenten
fra landanlæggene.
Uden for kvoten
Men diskussionen omkring
udsmidsproblematikken er
ved at blusse op igen efter
den arbejdende PRO-EKS-
formand Lars Emil Johan-
sens udtalelser til radioavi-
sen den 28. juni. Hvis denne
diskussion ender med, at
der indføres en landings-
pligt af små rejer til KTU’s
landanlæg, eller hvis rederi-
erne pålægges produktions-
pligt af disse små rejer, skal
APK kræve følgende op-
fyldt:
For det første, at disse
små rejer ikke medregnes i
den tildelte kvote for de en-
kelte rederier,
og for det andet, at en pro-
duktionspligt af disse små
rejer ikke pålægges en reje-
afgift.
Vi i APK regner helt be-
stemt med, at det vil blive
nødvendigt at producere dis-
se små rejer som sækkerejer
til Danmark eller andre nor-
diske lande, da KTU-fabrik-
keme meget hurtigt vil blive
fyldt op og dermed være ude
af stand til at modtage disse
nye produkter.
Større maskevidde
Som førnævnt har de enkel-
te private søkogende trawle-
re på grundlag af de indhø-
stede erfaringer indført ar-
bejdsrutiner, som mindsker
risikoen for at fange disse
små rejer.
Vi har f. eks. hos os gjort
det ved at gå over til at bruge
trawl med større maskevid-
de end det påbudte 43 mm.
Vi bruger trawl med 60
mm’s maskevidde. Det har
betydning for fangstsam-
mensætningen at bruge dis-
se større maskevidder. Vi
har undgået at fange disse
små rejer, og de mindste
fangede rejer sammensæt-
ning ligger i dag på omkring
110 stk/kg.
Personligt er det min
overbevisning, at man skal
lave en ændring på de tillad-
te maskestørrelser til min.
50 mm for alle trawlere,
ind. hjemmestyrets egne, og
der bør indføres et krav om
min. 60 mm’s maskestørrel-
se for alle fremmede fartø-
jer.
Til sidst skal jeg bemær-
ke, at diskussionen om ud-
smid og maskestørrelser al-
lerede kører i struktur-ud-
valget, som bl. a. Lars Emil
Johansens arbejdsplads er
repræsenteret i. Jég mener,
at sådanne diskussioner ret-
teligt hører hjemme der, og
ikke i medierne.
POLAR SEAFCDD
GREENLAND A|S
HEAD OFFICE: P.O. Box 157 . DK-3900 Nuuk . Greenland
SALES OFFICE: P.O. Box 1109 . DK-9100 Aalborg . Denmark