Atuagagdliutit - 18.10.1989, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 101 1989
Ikkatilliilluni kalerrisaari-
nerit millioninik naleqarput
Eqqarsariaatsimik allannguineq pisariaqarpoq, borgmester Anders Kielsen, Paamiut kommuneanneersoq oqarpoq
(RS) Paamiuni ikkatiUii-
nikkut ikuallalernermik
kalerrisaarinerit assut
or nar torsiut aapput.
Sinerissamissaaq allani
taamaattoqarnera Bent
Gejl Christensenip, Nu-
na-Tekimeersup oqaati-
gaa, taanna brandin-
spektøriuvoq Kalaallit
Nunaanni qatserisarto-
qarnermi nakkutillii-
suulluni, oqarpoq taama
ikkatilliinikkut kalerri-
8 aar is am eq ukiumut
kommunenut millioni-
nik naleqartoq.
Paamiuni tamatuminnga
ajornartorsiorfiunerpaasu-
mi ukioq manna maanna-
mut kalerrisaarinerit 59-iu-
simapput. Taakkunannga
arfinillit ikuallannerupput
ilaatigut annikitsut, sinne-
rili ikkatilliinikkut kalerri-
saarinerullutik. Ikkatilliil-
luni kalerrisaarinemit 52-
iusunit 14-it Paamiuni poli-
tiinit paasineqarput, taak-
kulu akiliisinneqartussaap-
put. Sinnerisa paasineqar-
nissaasa tungaannut akili-
gassat kommunep aningaa-
sartuutigisarpai, taamaalil-
lutillu akileraartartunut
tuttarput.
- Ukioq manna maanna-
mut kalerrisaarinerit, qat-
serisartut ornigunnemi
akissarsiaannaannut
220.000 kr.-nik naleqartar-
put, Bent Jensen Paamiuni
politiineersoq oqarpoq. Paa-
sineqanngitsoortullu akilii-
sussat inuttarsineqanngit-
sut 194.000 kr.-uUutik.
Ikkatilliinikkut kalerri-
saarineq agguaqatigiissiUu-
gu akissasianut 4000 kr.-
qartarpoq. Taakku saniati-
gut ikuallattoqalemerani
kalerrisaarutit toortakkat
aserfallatsaalineri aamma
aningaasartuutaasarlutik.
Alapernaarsuineq
- Paamiuni qatserisartut ka-
lerrisaaruteeqqanik peqar-
titaalermata iluaqutaassan-
gatikkaluarakku, taamaalil-
luni kalerrisaarussuaq ta-
matigut nilliasarunnaassa-
soralugu, Bent Gejl Chri-
stensen oqarpoq, iluaqu-
taanngilarli. Ajornartorsiut
qanoq iluarsiivigineqassa-
nersoq naluara. Immaqa ka-
lerrisaarutit maaniinnar-
miinnerusut TV-kkut ala-
pernaarsugaalersinnaane-
rat uanga eqqarsaatigisar-
para, kisianni akisussagami
taavali kommunep aningaa-
salersorumassanerlugu
nammineq aalajangigassa-
raa. Allatut iliuusaasinnaa-
soq tassa oqarasuaatikkut
kalerrisaarisarneq, kisianni
ajomakusuussaaq telefonit
tam anit pigin eqartariaqas-
sammata, taamalu pisortat
telefonUersuisariaqassallu-
tik. Oqartariaqarpunga
massakkorpiaq qjomartor-
siummut qanoq Uoriusissa-
qanngitsugut. Pitsaaner-
paaq aana qaammarsaaneq
unigani qaammarsaaneq,
Bent Gejl Christensen nag-
gasiivoq.
Qaammarsaaneq
- Eqqarsariaatsimik allan-
nguineq pisariaqarpoq,
borgmester Anders Kielsen
Paamiut kommuneanneer-
soq oqarpoq, aammalu paa-
sisitsiniaaneq pisariaqarlu-
ni. Innuttaasut paasitinni-
artariaqarput ikuallattoqa-
lemeranik kalerrisaaruti-
nik atomerluineq qanoq
akisussaassutsimik paasisi-
manninngippalutsigalunilu
ileqqorlunnerutigisoq. An-
ingaasat kisimik eqqartor-
neqassanngillat. Inunnik
naleqarsinnaavoq innuttaa-
sullu tamanna paasisaria-
qarpaat. Kisianni aamma
atomerluineq aningaasanik
naleqarpoq. Ikkatilliinikkut
kalerrisaarinerit taama
amerlatigisimanngikkaluar-
pata immaqa qaterisarfik
ukioq manna nutaamik bii-
lertaartissimasinnaagaluar-
parput - akissaqartinngilar-
pulli.
Paasisitsiniaanermut
tunngatillugu borgmester
Anders Kielsen oqarpoq ta-
manna meeqqat atuarfianni
aallartittariaqartoq.
- Ajornartorsiut maanna
oqaluu serisarpu t oqaloqati-
giissutaasariaqarpopq, kisi-
anni tassa atuarfmni imi-
gassaq, ikiaroornartut, pu-
jortameq, avatangiisit aam-
ma oqaluuserineqartaria-
qarlutik. Eqqarsariaatsimik
allannguineq ulloq ataaseq
pinavianngilaq. Sivisooru-
jussuarmik sammisassaa-
voq.
Kalerrisaarutit alaper-
naarsomeqalersinnaaneri-
nik Bent Gejl Christensenip
eqqarsaataanut borgmester
Anders Kielsen oqarpoq,
atorsinnaanngitsoq. Akisu-
allaarujussuassaqaaq, ka-
lerrisaarutit taama amerla-
tigisut - aammami taama
alapernaarsuiiTut piaarner-
paamik aserorterneqartus-
saammata.
Falske alarmer for
en million kroner
Det er en holdningsændring, der skal til, siger borgmester Anders Kielsen,
Paamiut kommune
(RS)I Paamiut har man
store problemer med fal-
ske brandalarmeringer.
Det har man også andre
steder på kysten, og iføl-
ge Bent Gejl Christen-
sen, Nuna-Tek, brandin-
spektør og tilsynsføren-
de med brandvæsenerne
i Grønland, koster de fal-
ske alarmeringer anta-
gelig de grønlandske
kommuner omkring en
million kroner om året.
I Paamiut, hvor proble-
met er størst, har man indtil
nu i år haft 59 alarmeringer
med tryk på en brandmel-
der. Seks af disse alarmerin-
ger var til reelle brande,
stort og småt. Resten var
falske alarmer. Ud af de 53
falske alarmeringer har po-
litiet i Paamiut opklaret de
14, og her er der erstatnin-
ger, der skal betales. Resten
skal, indtil sagerne er opkla-
ret, betales af kommunekas-
sen, og det betyder, at det er
skatteborgerne, der må hol-
de for.
- De alarmeringer, vi har
haft indtU nu i år, har alene i
lønninger til brandfolkene,
der rykker ud hver gang,
kostet 220.000 kr. siger
Bent Jensen, politiet i Paa-
miut, og der ligger et samlet
erstatningskrav på de uop-
klarede sager på 194.000 kr.
I gennemsnit koster en
falsk alarmering 4000 kr.
pr. gang i lønninger. HertU
kommer så udgifterne tU
vedligeholdelse af brand-
alarmerne.
Overvågning
- Jeg troede egentlig det ville
hjælpe på problemet, da
brandfolkene i Paamiut fik
bippere, så sirenen ikke
skulle lyde, hver gang der
var brandalarm, siger Bent
Gejl Christensen, men det
har ikke hjulpet. Jeg har in-
gen patentløsning på proble-
met. Jeg går med en idé om,
at man måske kunne lade de
brandalarmer, der er mest
udsatte, blive overvåget af
internt TV, men det er en
kostbar løsning, og det er
helt op tU kommunen, om de
vU investere i det. En anden
vej at gå er total telefonalar-
mering, men det er også
svært, idet aUe skal have
mulighed for at kunne kom-
me tU en telefon, og det bety-
der, at der skal være offent-
lige telefonbokse. Jeg må si-
ge, at der lige her og nu ikke
er nogen løsning på proble-
met. Det aUerbedste er op-
lysning og atter oplysning,
slutter Bent Gejl Christen-
sen.
Oplysning
- Det er en holdningsæn-
dring, der skal tU, siger
borgmester Anders Kielsen,
Paamiut Kommune, og der
skal oplysning tU. Vi skal
over for befolkningen oplyse
om, hvor ansvarsløst og mo-
ralsk forkert, det er at mis-
bruge brandalarmerne. Der
skal ikke kun snakkes øko-
nomi. Det kan være menne-
skeliv, der står på spU, og det
skal vi gøre befolkningen
klart. Men misbruget bety-
der da også noget økono-
misk. Havde vi ikke så man-
ge falske alarmer, havde vi
måske haft råd tU en ny bU
tU brandvæsenet i år - men
det er der ikke penge til.
Borgmester Anders Kiel-
sen siger med hensyn tU op-
lysning, at det er i skolerne,
der skal tages fat.
- Det problem, vi her taler
om, skal drøftes, men det er
også i skolerne, at vi skal
snakke om spiritus, om
hash, om tobak, om miljø.
En holdningsændring er ik-
ke noget, man opnår på en
enkelt dag. Det tager lang
tid.
TU Bent Gejl Christen-
sens idé om at lade de mest
udsatte brandalarmer over-
våge, siger borgmester An-
ders Kielsen, at det ikke er
en løsning, der kan bruges.
Det vU koste alt for meget,
idet der er mange brandalar-
mer - og desuden vil en så-
dan overvågning hurtigt bli-
ve ødelagt ved hærværk.
Anders Kielsen, Paamiuni borgmesteri: - Eqqarsariaatsimik
allannguinikkut ikkatilliilluni kalerrisaarinerit unitsinne-
qarsinnaapput.
Anders Kielsen, borgmester i Paamiut: - Der skal en hold-
ningsændring til at stoppe falske alarmer.