Atuagagdliutit - 18.10.1989, Blaðsíða 9

NR. 101 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
Svært at få fat
i oplysningerne
Landstingsmedlem Henriette Rasmussen, IA, stødte ind i problemer, da hun
ville have oplysninger om reglementet for detentioner
Henriette Rasmussen, IA: - Hvordan behandles de indsatte i
detentionerne ?
(RS) - Jeg har forsøgt at
undersøge sagen nøje
forud for denne debat.
De regler, der er gælden-
de for detentionsanbrin-
gelser, har jeg haft svært
ved at f& fat i. Den funge-
rende politimester har
ikke haft stor lyst til at
tale med mig. Jeg har
bedt landstingets for-
mandsskab om at finde
regelsættet frem, uden
resultat, og jeg har
spurgt Rigsombudet, der
heller ikke har kunnet
hjælpe. Der er lagt man-
ge hindringer i vejen,
men jeg fik da fat i det.
Nu kan jeg s& forstå, at
ansvaret for dødsfaldet i
detentionen i Qeqertar-
suaq er placeret på den
mand, der havde tilsy-
net. Ifølge regelsættet er
det stationslederen, der
har ansvaret for, at reg-
lerne overholdes.
Det sagde landstingsmed-
lem Henriette Rasmussen,
IA, da hun i Landstinget i
går rejste spørgsmålet om-
kring detentionerne i Grøn-
land og overholdelse af men-
neskerettighederne i forbin-
delse med de indsatte.
- Rigspolitichefen har sat
en undersøgelse i gang, og
det er kun rimeligt, sagde
Henriette Rasmussen. Vi
venter spændt på resultatet
af undersøgelsen af deten-
tionerne i Grønland. Politiet
har i mange år sagt, at de-
tentionsforholdene er ufor-
svarlige, men det har ikke
resulteret i forbedringer. Så
kom dødsfaldet i detentio-
nen i Qeqertarsuaq. Vor kri-
minallov siges at være den
mest moderne i verden, men
menneskerrettighederne
overholdes ikke, og man får
indtryk af, at der er tale om
torturlignende forhold. Det,
jeg gerne vil vide er, hvad
politiet gør ved de, der an-
bringes i detentionerne.
En redegørelse
Jonathan Motzfeldt sagde
som svar til Henriette Ras-
mussens forespørgsel, at
han havde anmodet politi-
mesteren om en udtalelse.
Han fremhævede nogle af
punkterne i politimesterens
redegørelse. Ifølge politime-
ster Jens Wacher bruges de-
tentionerne dels til at huse
berusede personer i de til-
fælde, hvor det ikke er mu-
ligt eller forsvarligt for poli-
tiet at køre disse til deres
bopæl. I disse tilfælde er op-
holdet kortvarigt, da de an-
holdte løslades efter nogle
timers forløb. I 1988 havde
man i alt 1966 indsættelser
af denne slags.
Af geografiske årsager og
på grund af manglende
plads i anstalterne for dom-
fældte, anvendes detentio-
nerne endvidere i et vist om-
fang som arrester og det vil
sige, at de anholdte er i de-
tentionen længere end 24 ti-
mer. I 1988 var der 1937 af
denne slags indsættelser.
Politimesteren har oplyst,
at han, inden for de sidste
fire til fem år, alene har
kendskab til et detentions-
dødsfald ud over den aktuel-
le sag fra Qeqertarsuaq.
Utilfredsstillende
standard
- Politimesteren medgiver,
sagde Jonathan Motzfeldt,
at detentionsstandarden fle-
re steder forekommer util-
fredsstillende. Nyt deten-
tionsbyggeri har derfor gen-
nem flere år stået på Justits-
ministeriets bygge- og an-
lægsprogram, men på grund
af manglende økonomiske
muligheder er projekterne
endnu ikke blevet realiseret.
Politimesteren skriver vi-
dere i sin redegørelse:
- Hvad endelig angår be-
handlingen af de indsatte i
arrester og detentioner skal
jeg fremhæve, at det blandt
andet er foreskrevet, at de
indsatte skal behandles høf-
ligt og hensynsfuldt, og de
må under ingen omstændig-
heder udsættes for unødig
overlast. Der må ikke kunne
rejses berettiget kritik over
den måde, på hvilken den
indsatte bliver behandlet el-
ler tiltalt under opholdet
hos politiet, ligesom der skal
føres fornødent tilsyn med
de indsatte. Jeg må tage af-
stand fra antydningen af, at
menneskerettighederne ik-
ke bliver overholdt, ligesom
der naturligvis ikke er tale
om torturlignende forhold.
Politimesteren har slutte-
lig foreslået, at han oriente-
rer Landstinget gennem
dets formand, når resultatet
af besøget af rigspolitichef-
ens særlige bygningssag-
kyndige foreligger.
Til det sidste sagde Henri-
ette Rasmussen, at IA me-
ner, at det undersøgelses-
materiale, der udarbejdes,
bør omdeles til Landstingets
medlemmer til orientering.
Negligerer ansvar
Nikolaj Heinrich, Issittup
artiia, sagde, at statens til-
agevendende negligering af
ansvaret i Grønland ikke er
acceptabelt, og Bent Frede-
riksen, Siumut, sagde ind-
ledningsvis at de ting, Hen-
riette Rasmussen var inde
på, henhører under staten -
og at det er staten, der er
forpligtet til at rette op på
forhold, der skal rettes op
på.
- Vi bør afvente rapporten
fra fra den byggesagkyndi-
ge, men det er klart, at sam-
fundet må reagere, når der
kommer et forhold som det i
Qeqertarsuaq og det er rigs-
politiembedet, der må påta-
ge sig det ansvar, sagde Ni-
kolaj Heinrich.
- Det er kedeligt at erfare,
at politiet har påpeget, at
visse af detentionerne har i
landet ikke er egnet til at
sætte folk ind i - og det er
påpeget også før dødsfaldet i
Qeqertarsuaq, sagde Otto
Steenholdt, men også jeg vil
sige, at vi afventer rappor-
ten. Og Landstinget bør, når
rapporten foreligger, ind-
stille til de rette myndighe-
der at der sørges for, at de-
tentionsindsatte behandles
som det er nævnt i politime-
sterens redegørelse.
For få folk
- Jeg er politibetjent - og jeg
undrer mig over et udtryk
som torturkamre, sagde Pe-
ter Ostermann, Atassut.
Når Henriette Rasmussen
bruger et sådan udtryk, har
hun ikke kendskab nok til
forholdene. Uromagere, der
ikke kan beroliges og blive
hjemme, må nødvendigvis
indsættes i detentionen. De
skal ikke gøre skade på sig
selv eller andre. Ingen bliver
tortureret, og der er ingen,
der bruger redskaber. Det
kan da være ubehageligt,
når man dagen efter vågner
op i detentionen - og det er
måske for nogen en tortur i
sig selv. Men problemet, f.
eks. med tilsyn opstår, når
der kun er en eller to betjen-
te på en station, og de skal
arbejde både nat og dag. Så
er det begrænset, hvor me-
get tilsyn de kan føre med de
indsatte. Det er let nok at se,
når man ser på deres ar-
bejdsbyrde.
Til dette sagde Henriette
Rasmussen blandt andet, at
hun ikke har sagt det drejer
sig om torturkamre og, at
der er tale om tortur.
- Jeg har sagt, at det pas-
serede kan minde om tortur-
lignende forhold, sagde
Henriette Rasmussen.
Den grønlandske tekst om
detentionerne bringes i AG
på fredag, (red).
ijA'f jjjjff
g 1
\
NU 2 SERIER
BÅDMOTORER
Ydelsesområde fra 20 Hk til 200 Hk
Pedershaab
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
MOTORAFDELINGEN - BRØNDERSLEV
Telefax: 08 82 45 35 Teletex: 38 18 72
TELEFON 08 82 02 55
VI GØR NOGET (GODT) FOR
INDLANDSTURISMEN!!!
Book et dejligt week-end ophold i llulissatl!
Hotel Hans Egede arrangerer nu week-end op-
hold i llulissat I
Flyv med Nuna Air henh.
Lørdag d. 21.10 - 28.10 & 04.111989
Bo valgfrit på HOTEL HVIDE FALK -eller ARTIC
HOTEL i 2 nætter i dejligt dobbeltværelse med
bad & toilet; incl. morgenmad, og flyv -via Kanger-
lussauq-til Nuuk igen mandag morgen!
Pris pr. person .....KR. 2.995,-ALT INCL!!!
Ring straks til Hotel Hans Egede 2 42 22 lok. 540
og få alle detaljer om dette enestående tilbud!!

VI GØR NOGET (GODT) FOR
I LULISSAT!!!
Book et dejligt week-end ophold i NUUK!!
Hotel Hans Egede arrangerer nu week-end op-
hold i NUUK!
Flyv med Nuna Air henh.
Lørdag d. 21.10 - 28.10 & 04.111989
Bo valgfrit på HOTEL HANS EGEDE 2 nætter i
dejligt dobbeltværelse med bad & toilet; incl. mor-
genmad, og flyv til llulisat igen mandag morgen !
Pris pr. person ...KR. 2.995,-ALT INCL!!!

Få nærmere oplysning på HOTEL HVIDE FALK el.
på ARTIC HOTEL.
-eller ring til Hotel Hans Egede, 2 42 22, lok. 540
om yderligere detaljer!
Tilmelding ved Inger Merete Wernegreen tlf.
4 41 20
HOTEL HANS EGEDE A|S
Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland
Telefon 2 42 22 . Telefax 2 44 87
...vi strækker Deres mødebudget!

MMHnoa