Atuagagdliutit - 18.10.1989, Blaðsíða 13

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
13
101 1989

OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMATSAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
Meeqqat pilliutigalugit
ingerlarsorpugut
All: Naja Karlsen, Nuuk.
Ukivrni kingullerni nu-
natsinni meeqqat inun-
ngortartut aatsaat taa-
ma amerlatigilersimap-
put. Taamaakkaluartoq
ilaqutariit meeraaqqak-
kormiut inuuniarner-
minni atugarisaat ilun-
gersunartut nipangiusi-
maannameqarput.
Ukiut qulit qaangiuttut
ingerlaneranni meerartavut
annertuumik pilliuteqarsi-
mapput. Inuiaqatigiinnut
piumasaqaatit annertusi-
maqaat. Piorsaaqataaniara-
luartilluta meerartatsinnik
naammaginartumik peror-
saaniarnerput tunulliuteq-
qajaasarsimavarput. Taa-
maattumik ajuusaarnar-
tuuvoq nalliuttorsionermi
meerartavut iipilinnguamil-
luuniit Namminersornerul-
lutik Oqartussanit tunine-
qanngimmata. Inuiattut ul-
lorsiornitsinni nalliuttor-
siomitsinnilu nuimanertaa-
sut nerersuarput aliikku-
sersorneqakutsoorlutillu.
Assuamarnerpaavorli nal-
liuttorsiomermut atatillu-
gu meeqqanut immikkut it-
tumik aaqqissuussisoqan-
nginnera.
Imminut apereqqajaasar-
punga meeqqat perulersut
paasisameraat namminer-
somerusutut ingerlaniar-
nerput qanoq isumaqarner-
soq. Qulaminnut pissutaa-
voq isumaqarama ullumik-
kutut ingerlatilluta meerar-
tavut namminersorneruler-
nitsinni immaqalu nammi-
nersulivinnissamut naam-
mattumik tanngavissiun-
ngikkivut.
Tunngavissiuneq
Ukiuni kingullerni inuiaat
kalaallit aatsaat taama kin-
guaassiortigilersimapput.
Meeqqat inunngortartut
ukiumut 1000-it missaan-
niittualersimapput. Taa-
maattunik piffissanngorso-
rinarsivoq ilaqutariit mee-
raaqqakkormiut inuuniar-
nerminni atugarisaat qanoq
iliuuseqarfiginialissallugit.
Tupinnaqaaq - ilami kan-
ngunaannarpoq - ilaquta-
riittut inuuniarnerup isu-
maginninnikkut aningaasa-
qamiarnikkullu ajornartor-
siorfiunerujussua eqqarsaa-
tigalugu politikerinut aki-
sussaasunullu piumasaqaa-
tit qanoq annikitsigineri.
Nunatsinni meeqqiorto-
qaraluaqisoq emereemerup
kingorna sulinngiffeqartar-
nerup sivitsorneqarnissaa
oqaliisigineqaraj unngilaq.
Arnarpassuit meeqqiomer-
mik nalaanni allatut ajor-
nartunik sullivitik soraaru-
tiinnartariaqartarpaat - pin-
gaartumik sulinermik inuu-
tissarsiuteqartuugunik.
Taamatut pisoqartarnera-
nut pissutaagajuppoq paar-
sisussaaleqineq. Ilaqutariip-
passuit paarsisussaaleqillu-
tik allatut ajornartumik
namminersortunik akisoqi-
sunillu paarsisoqartariaqar-
tarput. Paarsisorisallu taak-
ku arlalinnik paarsaqaraan-
gamik isertitaqqortusarput
akileraatuteqanngitsunik.
Kommunemit paaqqinnit-
tarfissamik pissarsiniameq
ajornakusooqaaq inissarlu
sivisuumik, ilaannilu ukiut
arlerlugit, utaqqeqqartaria-
qartarluni.
Inuiaqatigiit aningaasa-
qarniarnikkut ajornartor-
siornerat akissaatikinner-
nut soqqusaatsumik malun-
niulluartarpoq. Inigisamut,
inaallagiaqamermut kias-
samermullu akiligassat qaf-
fakkaluttu in narput taakku-
lu saniatigut meeqqat nam-
minerso rtunik paaritittar-
neri akilersomiassagaanni
aningaasat sinneruttut
inuuniutigissallugit ilaquta-
riippassuamut nammaqqa-
jarneq ajorput. Ukiut kin-
gulliit atuunneranni malu-
gilluarsimavarput inuttut
inuuniarnerup ilungersu-
namerata ajomartorsiuter-
passuarnik kinguneqartar-
nera.
Aklsunaarpaat
Miserratissanngilaq ukiuni
qulini n amminerso rneru-
nitsinni inuttut isumagisa-
riaqarnitta tunulliunneqar-
simanera. Inuit ikittut pi-
gis saarnerulersimapput
amerlanerpassuilli ilunger-
sorlutik inuunialersimallu-
tik. Arnarpassuit kisimiillu-
tik meeqqaminnik pilersui-
suupput. Taamaakkaluar-
toq meeqqanut akilersuutip
annertussusiata nalitsinni
inuuniamermut naleqqus-
sameqarluni qaffanneqar-
sinnaanera eqqaaneqarner-
luunniit ajorpoq.
Isumaga malillugu siu-
mukarniarneq torersumik
naammaginartumillu inger-
lalersinnaanngilaq meerar-
tavut pitsaasumik naamma-
ginartumillu inuunissaat
Naja Karlsen
tunngavissiunngikkutsigu.
Ajomartorsiutaasut anigor-
niarlugit suliniutaasut an-
nikitsuinnartut oqaatigisa-
riaqarput, taamaattumillu
inuppassuit so riars in-
naanngitsutut neriuutissaa-
leqisutullu misigisimanerat
atugaaqisoq malunniulluar-
tarluni. Nunarput kalaallit
ilinniarluarsimasut, tikisi-
tat allallu akissaatigissaar-
nerusut kisimik inuullua-
taarflssaattut piorsameqar-
tariaqarsorinanngilaq - ul-
lumikkut ineriartomeq taa-
matut ingerlammat.
Sinnassaat
Uanga isumaqarpunga ar-
nat angutillu naligiisitaaler-
nissaat anguniarlugu ataat-
simiititaliatut taasaq piaar-
nerpaamik atorunnaarsin-
neqartariaqartoq, asuli sin-
naassaataannaammat. Tas-
sungali taarsiullugu mee-
rartatta atugarisaat pillugit
suliniaqatigiiffimmik pisor-
tatigoortumik pilersitsiso-
qartariaqarpoq, piaartumik
sulilersussamik - taamaa-
liomermi allanit tamanit
akilers innaanerungaassam-
mat. Inuttut nakkaakkiar-
tuinnarnerup akuersaarne-
qaannartutut illuni atugaa-
nerujussua inuiannut amer-
liartupiloortunut nammi-
nersulivinnissamillu siun-
nerfeqartunut akilersin-
naanngilaq.
Ilaqutariit meeraaqqak-
kormiut inuuniarnerminni
atugarisaat aj o rpallaaruj u s -
suarput. Avaangunartorsu-
armilli pissutsit equngassu-
taat nipangiusimaannaler-
simavugut.
1983-imili Danmarkimi
emereemerup kingoma su-
linngiffeqartameq sapaatip
akunnerini 14-iniit 26-inut
sivitsomeqarsimavoq ataa-
taasorlu ulluni 14-ini su-
linngiffeqarsinnaatitaaler-
simalluni. Maanili emereer-
nerup kingorna sulinngifle-
qartarnerup sivikippallaar-
nera nipaatsumik atome-
qarpoq, taamaaliornerup
kinguneriinnalersimallugu
ajomartorsiutaasunik suu-
supaginniinnalemeq.
Eqqaaneqanngllaq
Upemaap aasallu ingerlane-
rani kattuflut assigiinngut-
sut akissaatit sulinermilu
atugarisat assigiinngitsut
pillugit isumaqatiginninnia-
qataaraluallarmata sulluni
emereemerup kingorna su-
Unngiffeqartamerup sivit-
sorneqarsinnaanera eqqaa-
neqassava, naak angajoq-
qaarpassuit kattu ffimmin-
nut akilersuisuugaluartut.
Aamma ujartomeqartari-
aqarsoraara nunatsinni par-
tiit assigiinngitsut inunnik
isumaginninnermut atatil-
lugu qanoq ingerlatsisaria-
qamermik isumaat.
Uanga nammineq isuma-
qarpunga sulinngifieqartar-
neq sivitsomeqangaatsiar-
tariaqalersoq, soorlu sapaa-
tit alomnerinut 26-nut. Ta-
matuma kingoma meeraq
kommunip paaqqinnittar-
fiutaani inissaqartinneqar-
tariaqarpoq, angajoqqaaju-
sullu ar laat meeqqap, soorlu
pingas unik ukioqalemissaa-
ta tungaanut, uUormut na-
lunaaquttap akunneri arfi-
niliinnaat sulisariaqarpoq
tamakkiisumik akissarsiani
sap. ak. 40 time-nut naat-
sorsuussat pisartagaralugit.
Nalunngilara taamaalior-
neq aningaasarpassuarnik
naleqartussaasoq, kisianni
pisortat kattuffiillu tamar-
mik pilliuteqarnerisigut pit-
saasumik angusaqartoqar-
sinnaavoq.
Børnene betaler udviklingens høje pris
Af: Naja Karlsen, Nuuk
Fødselstallet har aldrig
været så højt som i de se-
neste år. Trods denne
virkelighed eksisterer
der en pinlig tavshed om-
kring de hårde levevil-
kår, som småbørnsfami-
lien lider under.
Vore bøm har betalt en
høj pris for den hastige ud-
vikling, der er sket i løbet af
de ti år, Hjemmestyret har
eksisteret. Arbejdet skulle
prioriteres fremfor opdra-
gelsen af børn - det var den
hverdag, som mange børn
har været igennem de sene-
ste mange år. Men der var
ikke engang et gratis æble
fra Hjemmestyret til disse
børn, mens de høje personer
fejrede festlighederne i an-
ledning af 10-års jubilæet -
efter alle kunstens regler.
Der var desværre ikke plads
til særlige arrangementer
for børn.
Jeg spørger ofte mig selv,
om den opvoksende genera-
tion har fattet meningen
med hjemmestyret. Når. jeg
så har min tvivl, skyldes det,
at jeg mener, at vi som sam-
fund tilsidesætter den op-
voksende generations behov
for omsorg.
Forsømte
Antallet af fødsler har aldrig
været så stort som i de sene-
ste år. Der bliver født om-
kring 1000 børn hvert år.
Derfor er det vist på tide, at
samfundet gør sin indsats
for at forbedre levevilkårene
for småbørnsfamilien. Det
er en skandale, at de social-
økonomiske problemer, som
mange småbørnsfamilier le-
ver under, bliver forsømt af
politikerne og de ansvarlige
i den grad. Selv om der fødes
mange børn i disse år, tier
man lige så stille om forlæn-
gelse af barselsorloven.
Mange kvinder, især arbej-
derkvinder forlader arbejds-
markedet for at passe deres
bøm. For mange familier
kan det jo bedre betale sig at
blive hjemme, når prisen for
at have sort dagpleje er så
høj. Men man snakker ikke
om de gode dagplejemødre,
der skovler skattefrie penge
i sig på grund af mangel på
daginstitutionspladser.
Ventelisterne for disse
pladser er lange, og tit må
man vente i et par år for at
få en kommunal daginstitu-
tionsplads til sit barn. Der er
ingen tvivl om, at den øko-
nomiske krise rammer lav-
indkomstgruppen hårdest.
Prisene for husleje, el og
varme bliver højere og høje-
re og når disse og små 2-
3000 kroner til dagplejen er
betalt, så er der faktisk ikke
ret mange penge tilbage til
at leve for - og den hårde
virkelighed lever mange
småbørnsfamilier desværre
under. At disse problemer
avler andre problemer, har
samfundet måttet sande i de
seneste mange år.
Høj pris
Den hårde kendsgerning er,
at den sociale side af udvik-
lingen er blevet groft for-
sømt i de ti år, Hjemmesty-
ret har eksisteret. Få er ble-
vet rige, og alt for mange må
kæmpe for deres eksistens,
og utroligt mange kvinder er
eneforsøgere.
Jeg tror ikke på, at sam-
fundet kan udvikles til det
bedre, hvis vi undlader at
skabe bedre vilkår for vore
børn. Vi gør alt for lidt for at
løse de eksisterende proble-
mer og følgerne bliver så, at
vi alt for ofte oplever afmagt
og håbløshed, der opleves af
alt for mange ofre. Der skal
også være plads til bedre le-
vevilkår til andre end velud-
dannede grønlændere, til-
kaldte og andre bedre be-
midlede i dette samfund. Så-
dan er det jo i dag.
Afskaf sovepuden
I øvrigt mener jeg, at det så-
kaldte ligestillingsudvalg
bør afskaffes hurtigst mu-
ligt. Efter min mening er
dette udvalg kun en sovepu-
de og ikke andet. I stedet bør
man hurtigst muligt ned-
sætte en børnekommission -
denne kommission er mere
tiltrængt end alt muligt an-
det. Den hurtigt voksende
befolkning, der satser på
selvstændighed, kan efter
min mening ikke blive ved
med at være tilskuer til så
mange menneskelige skæb-
ner. En forandring, der ba-
ner nye veje kan blandt an-
det være at forbedre levevil-
kårene for de mange små-
børnsfamilier, der er i dette
samfund.
I Danmark har man alle-
rede i 1983 forlænget bar-
selsorloven fra 14 uger til 26
uger, hvor fædrene også har
mulighed for at få to ugers
barselsorlov. Men hér øn-
sker mange en længere bar-
selsorlov, men indtil nu bli-
ver det kim til snak ved kaf-
febordene, mens problemer-
ne vokser én om ørerne.
Ikke et ord om...
I løbet af foråret var flere
organisationer ved forhand-
lingsbordet for at opnå en
forbedring af løn- og ar-
bejdsvilkår, men indtil nu
har jeg ikke hørt en lyd om
bedre barselsvilkår for de
ansatte - dette på trods af, at
medlemmerne ofte er foræl-
dre, der selvfølgelig betaler
deres kontingent til fagfore-
ningen. Jeg vil også benytte
denne lejlighed tU at efterly-
se de eksisterende partiers
socialpolitik.
Jeg har den klare indstil-
ling, at barselsorloven bør
forlænges fra 14 uger til ek-
sempelvis 26 uger. Jeg me-
ner også, at der burde være
et tilbud på en institutions-
plads, når de 26 uger er gået
og det ideelle må så være, at
en af forældrene får en ar-
bejdsdag på seks timer indtil
barnet bliver tre år f.eks.,
men får løn for otte. Alt det-
te her tilsammen vil koste
samfundet en del, men jeg
mener helt klart, at det bli-
ver prisen værd, og de an-
svarlige og organisationerne
må yde deres.