Atuagagdliutit - 17.11.1989, Page 3

NR. 114 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Israelske
soldater
i Nuuk
To militærtransportfly
mellemlandede på vej til Israel
NUUK(SS) • To israelske
militærfly måtte over-
natte i Nuuk onsdag, og
fløj videre torsdag mor-
gen på deres lange færd
fra USA til Israel. AG fik
lov til at tage billeder af
flyene - men ikke af be-
sætningen. Den ville end
ikke fortælle AG, hvor i
USA den kom fra.
Flyene er israelsk bygge-
de, og er af typen »Arava«.
- Det er lette transportfly,
hvor der kan være 12 almin-
delige passagerer. Hvis det
er soldatertransporter det
drejer sig om, kan der sik-
kert være betydeligt flere i
maskinen. Flytypen er fra
1960’erne, og er beregnet til
at kunne operere på korte
baner, et såkaldt STOL-fly -
Short take off and landing -
ligesom Grønlandsflys
Dash-7-fly, fortæller oberst-
løjtnant Ledertoug, Grøn-
lands Kommando i Grøn-
nedal. Grunden til, at israe-
lerne har valgt ruten over
Nordpolen, er, ifølge oberst-
løjtnanten, at flyene ikke
kan flyve over Atlanten i ét
træk.
Flyene kan åbenbart hel-
ler ikke tåle kulde, for de
blev kort efter landingen i
kørt i garage, Nuna Airs ga-
rage ude i lufthavnen.
Soldaterne, som ikke ville
sige, hvilken slags soldater
de er, kunne dog fortælle, at
de er fløjet fra USA, og hav-
de fået overflyvnings- og
landingstilladelse i Narsar-
suaq onsdag. På grund af
dårligt vejr i Sydgrønland
tog de overnatningen i
Nuuk, og fløj så videre til
Island torsdag morgen. Der-
fra skal de videre til Skot-
land. Over Paris, Rom og
Grækenland ankommer de
til Israel - hvornår ville de
ikke sige.
Lever I her?
Selvom de var meget hem-
melighedsfulde om deres
mission, så fejlede soldater-
nes nysgerighed ihvertfald
ikke noget. I fuld alvor
spurgte de - hyllet ind i deres
store overlevelsesdragter,
og med et blik på de snedæk-
kede fjelde og snefygningen
lige udenfor - om »man« le-
vede sit liv her på dette sted.
»Ja, da. Her i Nuuk bor der
ca. 12.000 mennesker«.
- Jamen, var det her da
ikke Godthåb, spurgte én.
Han så pludselig meget for-
færdet ud, sikkert ved tan-
ken om, at han måske var
landet et helt forkert sted.
Hvorefter man så måtte
forklare, at Godthåb er det
gamle danske navn for
Nuuk. - Jamen, om vi ikke
havde det samme sprog som
i Danmark. Morskaben ville
ingen ende tage, da AG måt-
te forklare, at for nogle dan-
skere er grønlandsk Uge så
meget volapyk som det isra-
elske »hebro«, de talte indi-
mellem med hinanden deru-
de i lufthavnen, var for AG’s
medarbejder.
»Hvor koldt er det så om
vinteren - og om somme-
ren«. Øjnene rullede rundt,
da de fik at vide, at minus-
graderne kan nå ned til 20-
25 på visse vinterdage, og at
sommerdage med 10-15
plusgrader ikke var ualmin-
delige.
- Pyhh, det er vintergra-
der hjemme i Israel, sagde
én, som var dybt forundret
over at »man« ikke for læn-
ge siden var flyttet til var-
mere egne i verden.
Beruset ville
hjem til Narsaq
Sømand stjal kutter i Aasiaat og endte
på et skær
AASIAAT(RS) - Et besæt-
ningsmedlem med hjem-
ve og promille stjal tors-
dag aften en kutter i Aa-
siaat. Han ville hjem,
men nåede ikke længere
end til et skær nordvest
for Aasiaat.
Politiet fik ved 22-tiden
melding om, at en kutter var
på vej ud af havnen i Aasiaat
- ikke med skipperen om
bord, men med et beruset
besætningsmedlem ved ro-
ret. For at komme ud af hav-
nen måtte han løsne en an-
den kutter, der drev rundt i
havnebassinnet. Politikut-
teren Kimik satte efter kut-
tertyven, og et par timer se-
nere kunne man fra politi-
kutteren se, at kutteren gik
på et skær.
Ordensmagten fik kon-
takt med tyven over radio-
en, og han ville godt have
hjælp, men det var, på
grund af hårdt vejr og høj sø,
umuligt at komme om bord i
kutteren. Den kom fri af
skæret og satte næsen mod
Aasiaat, men var ved at syn-
ke, da der var slået hul i
bunden. Da man kom i læ
under land, lykkedes det at
få politikutterens pumpeg-
rej om bord i kutteren, der
blev holdt flydende, indtil
den nåede til kaj og blev
bundet fast.
Kutteren, der blev stjålet,
var Kaalaaraq af Narsaq på
24 BRT.
____ s m mmmmsmmmmmmmmmmmsmmmmmm&mtmmmsmmmimsmmmmmimtmmmim
Israelimiut timmisartuisa inuttaat, 10-12-t missaanniittut, assilisikkumanngilluinnarput, timmisartvtilli, »Arava«-mik
taaguutillit assilequaat.
De israelske soldater, en 10-12 stykker, ville absolut ikke fotograferes, men vi måtte dog tage et billede af deres maskine
»Arava«. (Foto: Knud Josefsen)
Israelimiut sakkutuui
Israelimiut sakkutuuisa timmisartui assartuutit marluk Israelimukartillutik
akunnittut
NUUK(SS) - Israelimiut
sakkutuuisa timmisartui
marluk pingasunngor-
mat Nuummi uimuisari-
aqalersimapput, sisa-
manngormallu ullaatun-
gaa aallaqqipput USA-
miit Israelimut angala-
nertik nangillugu. AG
timmisartunik assiliinis-
saminut akuerineqar-
poq, inuttaali assileq-
qunngilluinnarput. Oqa-
rumanngillallu USA-p
suatungaaneemerlutik.
Timmisartut Israelimi sa-
naajupput, »Arava«-mik
taaguuteqarlutik.
- Timmisartut assartuu-
taapput oqitsut, ilaasuin-
namik 12-inik ilaasoqarsin-
naasut. Sakkutuunilli as-
sartuinermi inuit amerlane-
rusut ilaasorisinaassagu-
narpai. Timmisartut taa-
maattut 1960’ikkunni sa-
naajupput, mittarfinnullu
naatsunut missinnaasutut
aallarsinnaasutullu naleq-
qussagaallutik, Grønlands-
flyp timmisartuutaasa
Dash-7-it, STOL-fly-jusutut
naleqqussagaallutik, Kangi-
linnguani sakkutooqarfiup
pisortaata tullia, oberstløjt-
nant Ledertoug oqarpoq. Is-
raelimiut nunaminnukar-
nerminni Qalasersuarmik
avannarlermik qulaassine-
rannut pissutaavoq, oberst-
løjtnant Ledertoug malillu-
gu, timmisartut akunniffe-
qaratik Atlantikukkut
ikaarsinnaannginnerat.
Timmisartut immaqa
aamma issisioqqusaasi-
manngimmata, minniariar-
tullu Nuup timmisartoqar-
fiani Nuna Air’ip timmisar-
tunut inissiisarfianut eq-
qunneqarput.
Sakkutuut, naak sakku-
tuutut suliarpiatik pillugit
oqaluttuarumanngikkalu-
arlutik, oqarput USA-miit
aallarsimallutik, Kalaallillu
Nunaata qulaatigoornissa-
minnut akuerineqarsimal-
lutik, pingasunngormallu
Narsarsuarmut minnissa-
minnut akuerineqarsimal-
Iutik. Kujataanili sila ajor-
mat Nuummut unnuiartor-
put, sisamanngormallu ul-
laakkut Islandip turtgaanut
ingerlaqqillutik. Tassan-
ngaanniit Skotland aqqu-
saarlugu Parisimut inger-
laqqissapput. Roma Græ-
kenlandilu aqqusaareerun-
Påskerej ser/Sisimiut
Fra Qaqortoq - Paamiut - Nuuk.
Til Sisimiut -
- med dejlig ophold på Sømandshjemmet.
Følgende kan tilbydes:
* Hundeslædeture 1-2-3-4 dages varighed.
‘Skisport med transport til liften.
Stor hundeslædesafari fra Sisimiut til llulissat.
Specielle programmer kan fås tilsendt ved henven-
delse til:
Polar Rejser/Hans Grønkjær
Box1015
3911 Sisimiut
Tlf. 1 41 50.
nikkit Israelimut apuutis-
sapput - qaqugu oqaatigiu-
manngilaat.
Maani inuuisi?
Naak imminnut pillu tik
isertuussigaluaqalutik, sak-
kutuut alapernaassusiat
ajoquteqanngilluinnarpoq.
Ilumoorulluinnarlugu apeq-
qutigaat - oqortorsuarnik
atallaarsualerlutik, avam-
mullu qaqqat nittaassima-
sut, silamilu persersorsuaq
qissimittarlugu - ilumut
maani inunnik najugaqavis-
soqarnersoq. »A, ilaana.
Maani Nuummi inuit
12.000-it missaat najuga-
qarput«.
- Ila, manna Godthåb-
iunnginnami, assut tupassi-
masutut isikkoqarluni ar-
laat aperaaq. Immaqa kuk-
kulluinnartumut missima-
soraluni annilaarsimaqisoq.
Taava nassuiaanneqar-
poq Godthåb tassaammat
qanga qallunaat Nuummik
taaguusitoqaat. - A, danski-
sulli oqaaseqannginnassi.
AG-p suleqataata nassui-
aammagit sakkutuut akun-
nerminni »hebro«-tut oqa-
lukkaangata, soorlu timmi-
sartoqarfimmi taama im-
minnut oqaluuttut, kalaallit
oqaasiisulli qallunaat ilaan-
nut paasissaanngitsigisar-
tut tissitsanneq killeqan-
ngingajappoq.
»Ukiukkut qanoq issitsi-
gisarpa, aasakkullu«. Isaat
ammalortorsuartut isikko-
qaleraluarput paasigamik-
ku ukiukkut ullut ilaanni
20-25-t angullugit issittar-
toq, aasaaneranilu 10-15
missaannik kiattamera na-
linginnaasutut oqaatigine-
qarsinnaammat.
- Arraa, uagutsinni Israe-
limi ukiukkut taama kiaqar-
tarpoq, arlaat oqarpoq, as-
sorsuarlu tupigusuutigaa
inuit qangarsuarli nunanut
kiannerusunut nuussi-
manngimmata.
NalutsogL
Asanninneq
naliitsoq
Finlandimiu Marta Tikka-
nen tusaamasaavoq arnat
angutillu inooqatigiinneran-
nut tunngasunik atuakkior-
tarnermigut toqqartaarisu-
nik aalassaataasunillu. Atu-
akkiaasa ilaat taallatut alla-
gaq »Århundradets karlekssaga« 1978-imi saqqum-
meqqaarmat maluginiarneqarnerpaat ilagilerpaat.
Aappariit imigassamik ajornartorsiuteqarfiusut qa-
noq ittunik atugaqarnerat oqaatsit amerlanngitsut
atorlugit qaqilerneqarpoq. Maannalu atuagaq taan-
na kalaallisut saqqummerpoq — atagu atualaaria-
ruk!
Mdrta Tikkanen:
»Asanninneq naliitsoq«
Qupp. 142, akia 148,00 kr.
Atuakkiorfik