Atuagagdliutit - 24.11.1989, Blaðsíða 3

NR. 117 1989
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
MiliiiiWiWffliiillllllllllllUllWlIMI
ssmsmssssss
83888888888888888888888888888888888S888883888S888S88888$8m888m

Asaak, puulerlutit
Kalaallit Nunaat Afrikamisulli AIDS-rtoqalersinnaavoq
• Ingerlaannaq oqaati-
giinnartigu • UUumikkut
takussutissaqanngilaq
kalaallit KIV-mut kingu-
sinnerusukkut AIDS-
nnguussinnaasumut il-
lersuutissaqarpallaar-
nerannik. Suli aarleqqu-
tigisariaqarpoq, Kalaal-
lit Nunaat siimissami ar-
nat angutillu atoqatigiit-
tamerisa kinguneran-
nik annertunerujussuar-
mik tunillaattoqaleru-
maartoq, nun anit Euro-
pamiittunit ilimagine-
q art unit annertuner-
mik.
Nakorsaanerup Jens Mis-
feldt-ip Mads Melby, Kræft-
ip akiorniarneranut suleqa-
tigiiffimmeersoq aamma
Jørn Olsen, nappaatinik
misissuiffimmeersoq sule-
qatigalugit Kalaallit Nu-
naanni AIDS-rtoqarnera
pillugu nalunaarusiaq saq-
qummiuteqqammerpaa,
tassanilu atuameqarsin-
naavoq, kalaallit afrikamiu-
tulli AIDS-lersinnaasut,
massakkut Kalaallit Nu-
riaanni AIDS-imik paasisit-
siniaaneq, nappaassuarmik
unikaallatsitsisinnaasoq,
ingerlatiinnarneqanngip-
pat.
Kalaallit Nunatsinni
HIV-mik tunillatsissimasoq
siullerpaaq paasineqarpoq
1985-ip aasaanerani, kingu-
ninngualu aamma ataaseq
HIV-mik tunillatsissimasoq
paasineqarluni. 1986-ip in-
gerlanerani nassaartoqan-
ngeriarluni, 1987-mi sisa-
mat 1988-mi arfmeq-mar-
luk paasineqarput tunillat-
sissimasut.
- HIV-mik tunillatsissi-
masut amerligaluttuinnar-
pata, tunillaassuinermik
unitsitsinissaq ajomaku-
suulissaaq. HIV-mik tunil-
latsissimasut aalajangersi-
manngitsunillu kujattaga-
qartartut aalajangiisuuju-
maarputt tunillaassuinis-
sarsuarmut. HIV-mik tunil-
latsissimasut virusimik alla-
nut tunillaassuinerat unit-
sinneqarsinnaanngilaq,
inuiaqatigiilli tunillaassui-
nermik unitsitsisinnaapput.
Nakorsaanerup Jens Mis-
feldtip oqaatigaa, nalingin-
naasumik tunillatsittartut
soorlo kapoorlutik ikiaroor-
tartut inunnguutsiminnil-
lun timimikkut aanaaqqa-
jaasartunik Kalaallit Nu-
naanni peqanngitsoq. Arna-
qatiminnik anguteqatimin-
nillu atoqatiginnittoqartar-
poq. Taakkua aaqqissuullu-
akkamik suleqatigiifTeqan-
ngillat, inoqarporli aamma
amaqatiminnik angute-
qamminnillu atoqateqartar-
tunik, taannalu nalingin-
naasupilussuuvoq. Tamatu-
ma ersersiinnarpaa, HIV-
mik tunillaassuineq piffissa-
mi siullermi sukkaqisumik
inuit akomanni pilerumaar-
toq.
Arnat angutinik, angutil-
lu arnanik atoqateqartartut
akomanni arriitsumik tu-
nillaassuisoqalernissaa ili-
magineqarpoq, AIDS-millu
tunillaassuinersuaqalissap-
pat kinguaariinni arlalip-
passuarni tamanna inuus-
sutigisariaqarpoq.
- Isumaqarpugut, innut-
taasunik paasisitsiniaaneq
pingaamerpaasoq, ingam-
mik piffissaq ungasinneru-
soq isigalugu. Nalunngilar-
pulli, paasisitsiniaaneq kisi-
mi naammanngitsoq. Inuit
tunillatsissjmasut Kalaallit
Nunaannut akuttunngitsu-
mik tikittassapput imaluun-
niit Kalaallit Nunaata ilaani
tunillatsissimasoqartassaaq
allamut nuuttunik, taa-
maattumik AIDS-mik tunil-
laassuineq aallaqqaataaniit
malinnaavigisariaqarpoq.
Ikkuttarlugu
Kinguaassiuutitigut nap-
paatit - gonorip syfilis-illu -
ikiliartomerat ilutigalugu
»kalaallit« usuup puuinik
atuisartut amerligaluttuin-
narsimapput ukiuni mar-
lunni kingullerni. Usuup
puui assigiinngitsunik qali-
paatillit ima nuannarine-
qarsimatigaat, allaat tuni-
sat/tunniunneqartut mil-
lionip affaa angusimallugit.
Siorngatigut tunuarsimaar-
figineqartartoq, tassalu
usuup puuinik pisinissamut
kanngusuttarneq qujanar-
tumik tammariartorpoq, ar-
nat angutillu naligiillutik
»taakkunnguanik« kaasar-
fim mioqartalersimagamik.
Ukiup ataatsip ingerlane-
rani - 1987-miit 1988-mut,
usuup puunnguinik tunini-
aaneq marloriaatinngorsi-
mavoq 200.000niit 500.000-
nut, napparsimmavinniillu
tunniussuineq 25.000-niit
200.000-nut amerleriarsi-
mapput.
- Atoqatigisat ikinnerit, na-
lusanik atoqateqartanngin-
neq usuup puuanillu atui-
neq, tassaapput AIDS-mik
tunillaassuinermik unikaal-
latsitsisinnaasut. HIV-mut
illersorniaraanni, taava la-
matigut usuup puua atorne-
qartai'iaqarpoq, aalajanger-
simasumik ilaqartaralua-
raanniluunniit, massakkul-
lu taamaattut ikippallaa-
qaat, nakorsaaneq Jens Mis-
feldt oqarpoq, kissaatigalu-
gulu inuit akomanni anner-
tunerusumik paasisitsiniaa-
nerup kinguneriumaaraa
tapersersuilluameq ulloq
manna tikillugu misissorne-
qarsimasunit, Jens Misfeldt
naggasiivoq.
AlDS-frygt i Grønland
Grønland kan fa afrikanske tilstande, advarer landslægen
- Lad det være sagt med
det samme - der er intet,
der i dag tyder på, at
grønlændere er særligt
beskyttede overfor at
blive smittet med HIV og
senere at udvikle AIDS.
Der er stadig grund til at
frygte, at Grønland i
fremtiden kan få en he-
teroseksuel AIDS-epide-
mi af langt større om-
fang, end hvad forventes
bl.a. i europæiske lande.
Det er specielt forsk-
ningserfaringerne fra af-
rikanske områder, der
ligger til grund for en så-
dan antagelse.
Landslæge Jens Misfeldt
har i samarbejde med Mads
Melby, Kræftens Bekæm-
pelse og Jørn Olsen fra Soci-
almedicinsk Institutit netop
udgivet en rapport om
AIDS-situationen i Grøn-
land, der fortæller, at den
grønlandske befolkning kan
få tilstande som den afri-
kanske, hvis man på nuvæ-
rende tidspunkt ikke fort-
sætter med den grønlandske
AIDS-kampagne, der kan
sætte en stopper for en selv-
stændig epidemi.
Det første tilfælde af HIV-
smitte blandt grønlændere
blev kendt i sommeren i
1985, hvor man i løbet af
sommeren fik konstateret
en HIV-smitte. 1 1986 fand-
tes der derimod ikke nye til-
fælde, mens der i 1987 kon-
stateredes fire og i 1988 syv
nye antistof-positive perso-
ner.
- Jo flere HIV-smittede, jo
vanskeligere betingelser får
man for at stoppe en epide-
mi. Programmet tager ud-
gangspunkt i, at både HIV
og en vis sexual promiskui-
tet er nødvendige forudsæt-
ninger for epidemier. Man
kan ikke hindre, at HIV
smittede personer til stadig-
hed vil overføre virus i be-
folkningen, men man kan
fjerne den samfundsmæssi-
ge basis for epidemisk spred-
ning.
Biseksuel kontakt
Landslæge Jens Misfeldt si-
ger, at traditionelle risiko-
grupper som stofmisbruge-
re og bløderpatienter ikke
findes i det grønlandske
samfund.
- Homoseksualiteten er
der. Den er ikke organiseret,
og den forekommer mulig-
vis snarere i form af bisek-
suel adfærd. Dette forklarer
sandsynligvis HIV’s senere
overførsel og gør det næppe
sandsynligt, at en epidemi i
den førstkommende tid vil
spredes hastigt i befolknin-
gen.
En epidemi blandt hetero-
seksuelle må forventes at
udvikle sig langsomt - over
adskillige år og truslen om
en AIDS-epidemi vil under
alle omstændigheder være
noget man må leve med i
flere generationer endnu.
- Vi tror, at befolkningens
oplysningsniveau spiller en
afgørende rolle, især på
langt sigt. Men vi ved også,
at oplysning alene ikke er
nok. Der vil med sikkerhed
komme smittede personer
ind i Grønland med jævne
mellemrum eller smittede
fra et område af Grønland
flytter til et andet, men først
og fremmest er det vigtigt at
kunne følge en epidemi så
tidligt i epidemiens forløb
som muligt.
Ta’ hatten på
I takt med kønssygdomme-
ne aftagende hyppighed har
brugen af »grønlandske«
kondomer været stigende de
sidste par år. Kondomerne,
der kan fås i flere farver har
været så populære, at det
kombinerede salg/udleve-
ring har nærmet sig halv
million. Den før i tiden så
almindelige tilbageholden-
hed hvad angår køb af kon-
domer er ved at forsvinde
fra hverdagen.
I løbet af et år - fra 87 til
88 - steg salget af de kære
kondomer dobbelt fra
200.000 til 500.000 kondo-
mer, mens udlevering fra sy-
gehusene steg fra 25.000 til
200.000 eksemplarer.
- Færre seksualpartnere,
ingen anonyme seksuelle
kontakter og brug af kon-
dom er alle vigtige budska-
ber, der kan fjerne mulighe-
derne for, at dette lidet smit-
somme virus vil spredes på
samfundsplan. Hvis man
skal beskytte sig mod HIV,
så skal det bruges hver
gang, også med den faste
sex-partner, og det er langt
fra tilfældet nu, siger lands-
læge Jens Misfeldt, og fin-
der, at der er stadigt behov
for basal information, og be-
hovet i befolkningen er sik-
kert større end i de grupper,
vi har undersøgt, siger Jens
Misfeldt.
Ukiup ataatsip ingerlanerani usuup puui millionip afTaai
tunineqarsimapput.
I løbet af et år er salget af kondomer kommet op på en halv
million.
Vi indsamler
gyserhistorier!
Der er en lang fortælletradition om mærkelige ople-
velser her i landet — oplevelser, der far det til at løbe
koldt ned ad ryggen, genfærd og ting, hinsides natur-
lige forklaringer. Nu, hvor mørketiden sætter fanta-
sien i sving, bobler folk over med spøgelseshistorier,
hvor tilhørere er lydhøre, i familien, blandt venner
eller to og to.
Vi ved alle, hvor frydefuldt det er at høre en god gy-
serhistorie. De bedste historier venter kun på en
chance som denne her, til at komme ud på tryk, så
det er tid nu, til at fortælle om din oplevelse (eller en
du har hørt) og måske endda fa penge for det! Du
skal bare følge disse betingelser for at få os til at gyse:
Allerhøjst tre maskinskrevne A4-sider må det fylde.
Historien, (der må gerne være flere), skal være
Atuakkiorfik i hænde senest den 1. februar 1990.
Det indkomne materiale gennemgås af en dommer-
komité, med blandt andre Kammammii Olsen (som
har særdeles kompetent indsigt), Sofia Geisler og
Atuakkiorfik-medarbejdere. Dommerne vil fælde
følgende ’domme’ til de bedste historier:
1. præmie: 2.500 kr for det bedste gys.
3. anden-præmier på hver 1.000 kr.
10 tredje-præmier bestående af bogpakker å
300 kr.
Endelig: En gyserbog til alle, der kommer med
i bogen.
Vinderhistorierne bliver blandt andre offentliggjort i
en grønlandsk gyserbog, og Atuakkiorfik forbeholder
sig ret til uden yderligere vederlag at benytte andre
indsendte historier i denne bog.
Send dit bidrag til:
’Eeql’ (Gys), ATUAKKIORFIK,
Postbox 840, 3900 Nuuk.
— Atuakkiorfik—