Atuagagdliutit - 24.11.1989, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 117 1989
Amtsradimi
partiit nikipput
Danmark 1978-imiilIi aatsaat arnamik
amtsborgmestereqalerpoq
Tyskit killiit kansleriat Helmut Kohi nunani Europap kangianiittunl qasunganerusumik
ingerlatsilemeq iluatsillugu nazitit toqoraasaiTigisimasaannut Auschwitzimut Polenimiit-
tumut tikeraarsimavoq qarmamut eqqaassutissaasumut nigaliliiartorluni.
Den vestyske kansler Helmut Kohi har benyttet den østeuropæiske opblødning blandt andet
til et besøg i udryddelseslejren Auschwitz i Polen, hvor han lagde en krans ved mindemuren
for nazityskernes millioner af ofre. (Nordfoto)
Tyskit qanillattornerat
All.: Mogens Bryde, RB-ip Strasbourimi
ilanngutassiortua
DDR-imi innuttaasut
namminneerlutik aala-
jangissavaat Vesttysk-
landimut kattukkuma-
nerlutik, tyskit killiit
forbundskansleriat Hel-
mut Kohi EF-parlamen-
timi Strassbourgimiittu-
mi oqalugiarluni taama-
tut erseqqissaavoq.
- DDR-imi innuttaasut
siunissami qanoq pinissar-
tik namminneerlutik aala-
jangissavaat, qanorlu ilior-
nissaminnik ilinniartinne-
qartariaqanngillat, kansleri
taamatut oqarpoq. DDR-imi
innuttaasut naqisimaneqa-
ratik aalajangernerat kik-
ku nnit tam anit, Europa-
miittunit Tysklandimilu
Killermiittuni tam anit ataq-
qineqartariaqarpoq.
Det er befolkningen i
DDR, der selv skal be-
stemme, om den ønsker
genforening med Vest-
tyskland, understregede
den vesttyske forbunds-
kansler Helmut Kohi i en
tale til EF-parlamentet i
Strasbourg.
- Menneskene i DDR må
selv kunne bestemme, hvil-
ken vej de vil gå i fremtiden,
og de har ikke behov for be-
læringer, erklærede kansle-
ren. Enhver, både i Europa
og i forbundsrepublikken
Tyskland, må respektere be-
slutningen, som menneske-
Kohlili ilanngullugu oqar-
poq, tyskiusut tamarmik
imminnut aal^jangiiffigisin-
naanerat suli piviusunngor-
tinneqarsimanngitsoq.
Naalagaaffeqatigiinnili
naalakkersuisuusut pisus-
saaffigaat erseqqissumik
oqaatigissallugu, angunia-
gartik aalajangiusimagitsik,
tassaasoq »Tyskland naqisi-
maneqanngitsoq ataatsimo-
ortorlu Europami naqisima-
neqanngitsumi ataatsimo-
ortumilu«.
Kohi oqarpoq, nunani pia-
reersimasoq DDR naala-
gaaflittut, aningaasaqarnik-
kut inuiaqatigiittullu tun-
ngaviusumik allanngoreeri-
arpat »allatorluinnaq ittu-
mik ikiussallugu suleqati-
gissallugulu«. Russit naa-
ne i DDR træffer i frihed.
Men Kohi sagde, at alle
tyskeres selvbestemmelses-
ret endnu ikke er virkelig-
gjort.
Forbundsregeringen har
pligt til at sige klart, at den
holder faste ved målet, som
er »et frit og forenet Tysk-
land i et frit og forenet Euro-
pa«.
Kohi sagde, at hans land
er parat til »en helt ny di-
mension af hjælp og samar-
bejde« med DDR, når der er
sket en grundlæggende for-
vandling i stat, økonomi og
samfund i DDR. Han roste
lakkersuisoralugu partiimi
qullersaat Mikhail Gorba-
tjov nersualaarpaa nu-
taanngorsaaniarluni inger-
latsilersimanera pillugu.
Kohi oqarpoq, nutaanngor-
saaneq taama sukkatigisu-
mik piviusunngortinneqar-
mat ilaatigut malinnaafligi-
nissaaluunniit ajornaku-
suulersartoq.
- Ungarnimi Polenimilu
maannalu aamma DDR-imi
innuttaasut nalujunnaare-
erpaat nutaanngorsaanissa-
mut ammaanneqareersi-
mallutik, immaqalu aamma
Bulgariarmi qanittukkullu
Tjekkoslovakiami neriunar-
porlu Rumæniami taamatut
pisoqalerumaarpoq, Kohi
oqarpoq.
den sovjetiske stats- og par-
tichef Mikhail Gorbatjov for
den reformpolitik, han har
indledt. Kohi sagde, at man
er ved at tabe pusten over
den hastighed, hvormed
denne forvandling er virke-
liggjort.
-1 Ungarn og Polen og nu
også i DDR var det menne-
skene selv, der åbnede vejen
for de dybe reformer, og det
samme gælder måske også
for Bulgarien, snart også for
Tjekkoslovakiet og forhå-
bentlig også for Rumænien,
erklærede Kohi.
Danmarkimi amtsrådi-
nut qinersinermi amts-
rådini inissani 35-iusuni
partiit ilaasortaatita-
qartut allanngorput.
Tassalu inissani katillu-
git 374-iusuni inissat qu-
lissaat tamangqjammik.
Amtsr&dilli 14-iusut qul-
lersaat allannguuteqan-
gaanngillat.
Qinersisoqarnerata kin-
gomatigut amtini sisamani
amtsborgmesterit nutaanik
taarsemeqarput. Amtimili
ataasiinnarmi - Frederiks-
borgimi - partiimik allamik
qullersanngortoqarpoq.
Amtini allani pingasuni -
Bornholmimi, Ribemi Vi-
borgimilu - ventreusut ven-
treqatiminnik allanik taar-
semeqarput. Taakkunanilu
tamani pissutaasarsimavoq
amtsborgmiusut qinigaaq-
qikkumasimannginnerat.
Borgmester! arnaq
Frederiksborgip Amtiani
amtsbo rgmesterinngortoq
tassaavoq konservativiusoq
Kirsten Ebbensgaard, tas-
sungalu qinigaavoq social-
demokratit ilaasortaatitaat
arfineq pingasuusut konser-
vativillu namminneq ilaa-
sortaatitaat arfiniliusut qa-
qutigoorluinnartumik taa-
seqatigiimmata taamalu
amtsrådimi 21-inik ilaasor-
taqartumi amerlanerussu-
teqarluarlutik. Konservati-
35 amtsråds-pladser
skiftede partifarve ved
amtsrådsvalget i Dan-
mark. Det var ca. hver
10. af de i alt 374 pladser.
Men amtsrådsvalget by-
der alligevel ikke på de
store omvæltninger i
toppen af de 14 amtsråd.
I fire amter sker der ud-
skiftning på amtsborgme-
sterposten efter valget. Men
kun i et amt - Frederiksbog -
sker der samtidigt et parti-
skift. I de tre andre amter -
Bornholm, Ribe og Viborg -
afløser den ene venstre-
mand den anden. Og bag-
grunden er i alle tre tilfælde,
at den tidligere amtsborg-
mester ønskede at trække
sig tilbage.
Kvindelig borgmester
Den nye amtsborgmester i
Frederiksborg Amt bliver
den konservative Kirsten
Ebbensgaard, og det bliver
hun på baggrund af et utra-
ditionelt samarbejde mel-
lem socialdemokraternes 8
mandater og de konservati-
ves egne 6 mandater, som
tilsammen giver et solidt
vit Frederiksborgimi kingu-
ariarput SocialdemokratUlu
siuariarlutik. Venstrettaaq
siuariarput, Fremskridts-
part iilu amtinut tamanut
isernermisuulli tassungat-
taaq iserpoq. Kisiannili tas-
sa ajorsartuusut - konserva-
tivit - borgmesterinngortit-
sisuuppput.
Frederiksborg Amt ilisi-
maneqarpoq immikkorluin-
naq ittumik suleqatigiiffiu-
sartutut. 1985-imi qinersi-
nermi S, V, SF aamma De
Grønne suleqatigiillutik
konservativit taamanikkut
borgmesteriutitaat uppitip-
paat isertillugulu ventreu-
soq, Jørgen Christiansen,
taannali aamma massakkut
imminut »borgmesteriuni-
koq«-mik taasartussanngor-
poq.
Konservativit taamaalil-
lutik Frederiksborg Amt
tuppallersaatigisussanngor-
paat, qinersinermimi amts-
råd ini inissanik 25-inik an-
naasaqarsimagamik, taa-
maattorli tassa borgmeterip
inissaanik ataatsimik pis-
sarsillutik.
Kirsten Ebbensgaard taa-
maalilluni Danmarkimi ar-
nat 1978-imiilli matsborg-
mesteriusut siullersarisus-
sanngorpaat, taamanikkut
Grete Kirketerp Nielsen (V)
Nordjyllandimi tunuarmalli
taamaattuerussimagaluara-
mi.
flertal blandt de 21 amts-
rådsmedlemmer. De konser-
vative gik tilbage i Frede-
riksborg, Socialdemokratiet
gik frem. Også Venstre gik
frem, og Fremskridtspartiet
kom ind her som i alle am-
ter. Men det blev altså tabe-
ren - de konservative - der
løber med borgmestertitlen.
Frederiksborg Amt er
kendt for særegne konstel-
lationer. Efter valget i 1985
gik S, V, SF og de Grønne
sammen om at vælte den da-
værende konservative borg-
mester til fordel for venstre-
manden, Jørgen Christian-
sen, der snart må sætte
> forhenværende < foran
amtsborgmester-titlen.
Frederiksborg Amt bliver
dermed et plaster på såret
for de konservative, der mis-
tede 25 amtsrådspladser ved
valget, men altså alligevel
vandt en borgmesterpost.
Kirsten Ebbensgaard er i
øvrigt landets første kvinde-
lig amtsborgmester siden
1978, da Grete Kirketerp
Nielsen (V) afleverede titlen
i Nordjylland.
Qeqertarmiut
Bornholmimi venstreusoq
Knud Andersen borgmeste-
riuinnarpoq. Socialdemo-
kratit inissamik ataatsimik
siuariaraluarput Venstrellu
ataatsimik annaasaqarlu-
tik, taamalu partiit marluk
taakku naligiilerlutik. Aala-
jangiisuuvorli Ø-listen, soei-
aldemokratiusimasumik
Sigvard Mossin Kofoed-imik
siuttoqartoq. Taassumap
venstreusoq taasimavaa so-
cialdemokratit qinigassan-
ngortitaat, Elly Wolff, taa-
nagu.
Ribemi ilimanarluinnar-
poq venstreusup Jens Lau-
ridsenip parteeqanni qini-
gaaqqikkumasimanngitsoq
Frode Madsen kingoraaru-
maaraa.
Amtsrådimut qinersine-
rup kingornatigut Socialde-
mokratit amtsborgmeste-
riutitaqarnerpaasutut im-
minnut oqaatigisinnaaler-
put nunami amtsborgme-
steriutitsivissat 14-iusut
ilaat arfineq marluk pissar-
siarisimagamikkit. Frede-
riksborgimi Ventreusup
Konservativiusumik taar-
semeqamerata kingornati-
gut Socialdemokratit Ven-
tret amerlaneroqatiginerar-
sinnaajunnaarpaat, taakku
maanna arfiniliinnarnik
amtsborgmesteriutitaqaler-
mata.
Ø-llsten bestemte
På Bornholm fortsætter
venstre på borgmesterpo-
sten med Knud Andersen i
stolen. Godt nok vandt Soci-
aldemokratiet et mandat og
Venstre tabte et, sådan at de
to partier nu er lige store.
Men det afgørende mandat
sidder Ø-listen med den tid-
ligere socialdemokrat Sig-
vard Mossin Kofoed i spid-
sen på. Og han valgte altså
at pege på venstremanden,
frem for den socialdemokra-
tiske kandidat, Elly Wolff.
I Ribe tyder alt på, at ven-
stremanden, Jens Laurid-
sen afløser partifællen Fro-
de Madsen, der ønskede at
trække sig tilbage.
Efter amtsrådsvalget kan
Socialdemokratiet kalde sig
det største amtsborgmester-
parti med 7 af landets 14
amtsborgmestre. Skiftet fra
Venstre til konservativ i
Frederiksborg betyder, at
Socialdemokratiet ikke læn-
gere må dele førstepladsen
med Venstre, der nu har 6
amtsborgmestre tilbage.
Tysk/tysk tilnærmelse
Af Mogens Bryde, RB-korrespondent fra Strasbourg
Partiskifte ved
amtsrådsvalget
Dammark far kvindelige amtsborgmester efter 12 år