Atuagagdliutit - 08.01.1990, Page 4

Malit t ar is ap al aat
PILLAASARNERMUT IMIGASSAMULLU
tunngasut ulluni makkunani inuppassuamit
isumaliutersuutigineqarunarput, ilanngullu-
guli imminnut aperisarunarput: Qanoq ililluni
angutip inuusuttup ikinngutini ilisarisimasa-
nilu arfineq marluk toqorarsinnaavai?
Aammali apeqqutaavoq pinerluttoqartar-
nera inatsisiliorneq aqqutigalugu pitsaalior-
neqarsinnaanersoq. Sakkortunerusumik pil-
laasameq pitsaaliuissutitut sunniuteqarsin-
naanersoq, imigassamik killilersuineq inuit
imminnut aqussinnaajunnaartamerannut kil-
liliissutaasinnaanersoq. Tamakkununngami
attuumassuteqanngilluinnarput inuit ataasi-
akkaat qamani imminerminni toqqissisimas-
susiat nukissaqassusiallu - tamakkumi ineri-
artornermut, perorsagaanermut asanninner-
mullu attuumassuteqarput.
MEEQQAT KALAALLIT Nunaanni inuiaqa-
tigiinni pingaartinneqartuarsimapput. Nunat-
sinnut tikeraat ajasoorutigisarsimavaat nu-
natsinni meeqqat tatigisaanerujussuat asane-
qarnerujussuallu - allaat immaqa nukatsitsi-
nermik taaneqarsinnaasartoq.
Ileqqutoqqat ilaat suli ullumikkut atorne-
qaput. Ukiuni kingullerni ilaqutariit ilarpas-
suisa inooriaasiat allanngoriarujussuarsima-
voq tamatumalu immaqa meeqqanut piffis-
saarunneq kingunerisimavaa. Inoqutigiit toq-
qissisimanngippata meeqqattaaq toqqissi-
manngitsunngussapput, tamatumunngalu
angajoqqaat kisimik pisuutinneqarsinnaan-
ngillat. Taakkumi amerlasoorpassuartigut
ineriartornermit nammagassitaasimasarput
namminneq kisimiillutik artorluinnakkamin-
nik. Inuiaqatigiinni kalaallit atugaattulli suk-
katigisumik allanngoriartorfiusuni tamani
taamatut pisoqartuartarpoq.
UKIUNI MAKKUNANI sutigut tamatigut
annikillilerisoqarpoq - aammattaaq isumagin-
ninnerup tungaatigut. Piffissaq ungasinneru-
soq eqqarsaatigalugu qularutissaanngilluin-
nartumik iluaqutaajumaarpoq anguniarneqa-
lersimammata kalaallit inuiaqatigiit aningaa-
satigut allatigullu namminneerlutik immin-
nut napatissinnaasut. Annikillilerinikkulli
piffissaq qaninnerusoq eqqarsaatigalugu eq-
qomeqassapput ikiortariaqartut, namminneq
aaqqissinnaasaminnit annertunerusunik
ajornartorsiuteqalersimasut.
INUIAQATIGIIT allatut ajomartumik inuit
ataasiakkaat piumaffigisariaqarpaat, aamma-
lu toqqissisimaneq asanninnerlu pisortatigo-
ortumik ikiusarfitsigut tunniunneqarsin-
naanngilaq. Malittarisassalli atuuttut inuit
ilaasa ajomartorsiulivinnerat kingunerisas-
sappassuk, taava tamanna ajorluinnartunik
kinguneqartartussaavoq.
Assersuut aalajangersimalluinnartoq: Tal-
limanngormat - Kalaallit Nunaanni najuga-
qartut narsarmiunut misiginneqataaleruttor-
nerisa nalaani - Nuummi angerlarsimaffiit
ilaanni nuannaajallannarluinnartumik piso-
qarpoq. Nuummiut aappariit inuusuttut mee-
raq sisamanik qaammatilik qitomarsiartaa-
raat. Aappariit inuusuttut kissaatigisatoqaat
pivisunngorpoq. Meeraq angerlarsimaffim-
mik toqqissisimanartumik peroriartorfissa-
qalerpoq. Angajoqqaanngortut tamarmik su-
liffeqarput. Ataatanngortup suliffiani imatut
isummersimapput: Meeraq meeraavoq, ataa-
tanngortoq soorunalimi qitomartaarnini pil-
lugu sulinngiffeqarallassaaq, meeqqap inoqu-
tigiinnguanut pinerani toqqissisimasumik
asannittumillu tunngavissiueqataaniassaga-
mi. Anaanaasulli suliffiani allatorluinnaq
isummerput: Meeraq nammineq emiarin-
nginnamiuk anaananngorlaatut sulinngiffe-
qartariaqanngilaq. Tamakku tamarmik inatsi-
sinut isumaqatigiissutinullu - isummertar-
nermullu attuumassuteqarput. Qitornarsiar-
taarneq erninerlu Danmarkimi assigiimmik
isigineqartartut Kalaallit Nunaanni taamatut
isigineqameq ajorput, anaanaasullu suliffiani
- Damarkip naalagaaffiani - inatsisit atuuttut
malinneqarput.
APEQQUTIT TOQQISSISIMANERMUT
asanninnermullu tunngasut paasiuminaatso-
rujussuusinnaasarput, naalakkersuinermilli
suliaqartut pinngitsuunngilluinnarlutik iluar-
siniapallattariaqagaat tassaavoq: Iluanngilaq
Nuummi anaananngortoq anaananngorlaatut
allatuulli periarfissaqartitaanngimmat qitor-
nartaami toqqissisimanartumik asannittumil-
lu inoqutigiinni aallartiffissaqartinnissaanut.
Ukærlige regler
FORUDEN SPØRGSMÅL som straf og spiri-
tus, så er der nok i disse dage mange, som
stiller sig selv spørgsmålet: Hvordan kan en
18-årig fyr komme så langt ud, at han dræber
syv af sine venner og bekendte?
En ting er, om man gennem lovgivning kan
forebygge, at forbrydelser begås i det om-
fang, som statistikkerne viser. Om hårdere
staffe kan have en større præventiv virkning,
om begrænsninger i spritusforbruget kan
forhindre, at mennesker helt mister kontrol-
len med sig selv og deres handlinger. Noget
andet er, om det enkelte menneske har den
fornødne indre harmoni og styrke - og det har
noget med opvækst, opdragelse og kærlig-
hed at gøre.
TRADITIONELT har børnene altid været i
centrum i det grønlandske samfund. Tradi-
tionelt har gæster i landet altid været overra-
sket over, så meget tillid og kærlighed - for
ikke at sige forkælelse - der er blevet børne-
ne til del her i landet.
Disse traditioner lever stadig. Men for
mange familier har de sidste tre årtiers dra-
stiske forandringer i livsmønstrene nok øde-
lagt overskuddet til børnene. Rodløse famili-
er giver rodløse børn, og det er ikke noget,
man blot kan bebrejde forældrene. I mange
tilfælde er de selv blevet ofre for en udvik-
ling, de ikke har kunnet klare. Sådan er det i
alle samfund, der er blevet ændret så hurtigt
og så radikalt som det grønlandske.
I DISSE ÅR skæres der ned overalt - også i
hele den sociale sektor. På langt sigt er der
ingen tvivl om, at ønsket om en selvstændig
grønlandsk økonomi, om virkelig at have fo-
den under eget bord som folk og land, vil
fremme harmonien. Men på kort sigt er ned-
skæringerne med til at begrænse mulighe-
derne for hjælp til dem, der kommer ud i
større problemer, end de kan klare.
SAMFUNDET må naturligvis stille krav til
det enkelte menneske, og hverken harmoni
eller kærlighed er bare et spørgsmål om of-
fentlig hjælp eller ej. Men hvis gældende
regler betyder, at det bliver umuligt for et
menneske at få en håndrækning, så kan det få
tragiske følger.
Et konkret eksempel: I fredags - mens
hele Grønland sørgede med befolkningen i
Narsaq - skete der en glædelig begivenhed i
et hjem i Nuuk. Et fire måneder gammelt
barn blev adopteret af et ungt ægtepar i
Nuuk. Et ungt ægtepar fik en drøm om et
barn opfyldt. Et barn fik et godt hjem at vokse
op i. Begge de nybagte forældre arbejder. På
faderens arbejdsplads er indstillingen: Et
barn er et barn, så selvfølgelig skal den nye
far have barselsorlov, således at han kan
være med til at give barnet en tryg og kærlig
start i familien. På moderens arbejdsplads er
indstillingen den stik modsatte: Eftersom
hun ikke selv har født bamet, så kan hun ikke
få barselsorlov. Det er noget med lovgivning
og overenskomster - og holdninger. I Grøn-
land er adoption og barsel ikke ligestillet som
i Danmark, og på moderens arbejdsplads -
den danske stat - holder man sig til gældende
lov.
LIGE SÅ uoverskueligt og kompliceret som
spørgsmålet om harmoni og kærlighed er,
lige så indlysende enkelt og simpelt er det for
politikerne at løse dette konkrete eksempel:
Det er uanstændigt, at den nye mor i Nuuk
ikke får samme mulighed som mødre, der har
født, til at give sit barn en tryg og kærlig
start.
Qimuttuitsuni
175 toqutaasut
KARACHI - Ilaasut 175-it
pakistanimiut qimuttuitsui-
ni, sukkaqalutik illoqarfim-
mi Sangimi Karachimit 535
km avannarpasinnerusu-
miittumi qimuttuitsunut
usisartaatinut uninngasu-
nut aporsimasuni nassaari-
neqarput.
Ilaasut hundrelikkuutaat
apornermi aqqunartitersi-
mapput, Pakistanimi aju-
naarnerit annersaannik taa-
neqartumi. Nalunaarutaa-
sut siulliit malillugit qulliit
najoqqutassiissutit kukku-
neqarnerat qimuttuitsut
sukkasuuliat 1500-nik ilaa-
soqarlutik naalagaafleqati-
giit ilaanni Punjabimi Mul-
tanimit Karachiliartut suk-
kaqalutik usisartaatinut
apornerinut pissutaasima-
voq.
175 dræbt i tog
KARACHI - 175 omkomne
passagerer er fundet i et
pakistansk tog, der med stor
hastighed stødte ind i et hol-
dende godstog på stationen i
byen Sangi, 535 km nord for
Karachi.
Flere hundrede passage-
rer blev kvæstet ved ulyk-
ken, der betegnes som den
værste i Pakistan nogensin-
de. Ifølge de første rapporter
var det en signalfejl, der før-
te til, at eksprestoget med
1500 passagerer på vej fra
Multan i delstaten Punjab
til Karachi med høj fart kør-
te ind i det holdende gods-
tog.
Noriega tunniu-
tiinnarpoq
WASHINGTON - Panamap
pisortaa uppititaasoq, gene-
ral Manuel Antonio Noriega
nammineerluni amerika-
miut pisortaannut tunniu-
tiinnarsimavoq, isertortu-
millu ikiaroornartulerisar-
tutut unnerluutigisaalluni
USA-mi eqqartuussaassaaq.
Noriegap nammineq piu-
massutsiminik Vatikanep
Panamami aallartitaqarfia
qimappaa USA-llu ikiaroor-
nartunik akiuiniarflani
(DEA)-mi sulisunit tigusaal-
luni sakkutuut timmisartu-
annit USA-liaanneqarpoq.
Noriega gav op
WASHINGTON - Den styr-
tede panamanske leder, ge-
neral Manuel Antonio Nori-
ega, har overgivet sig frivil-
ligt til de amerikanske myn-
digheder og skal for en dom-
stol i USA sigtet for narkoti-
kasmugleri. Noriega forlod
frivilligt Vatikanets repræ-
sentation i Panama og blev
arresteret af agenter fra
USA’s Narkotikabekæmpel-
sesadministration (DEA),
som fløj ham til USA i mili-
tærfly.
Hafnia cup-
imi
KØBENHAVN - Sillimasii-
sarfissuaq Hafnia Dansk
America’s Cup AS-mut an-
ingaasaliisartunut siut-
tunngussaaq, paarlattuanik
sillimmasiisarfissuaq anin-
gaasaliisarsimasoq alla PFA
taassuma inuulluaqqusaria-
qalerlugu.
Aviisi ullormut saqqum-
mersartoq Børsen malillugu
Hafniamik aningaasaliisar-
tussatut isumaqatigiissut 3
mio kr.-nik naleqarpoq an-
ingaasanngorlugit pisassa-
nik, sillimmasiinertut, tassa
angallatinut inuttaanillu
sillimasiinerit, illuutinik
il.il.
Hafnia i cuppen
KØBENHAVN - Forsik-
ringskoncernen Hafnia træ-
der ind som ny hovedspon-
sor i Dansk Americajs Cup
AS, som til gengæld må sige
farvel til en anden hoved-
sponsor, forsikringsselska-
bet PFA.
Ifølge dagbladet Børsen
har sponsoraftalen med
Hafnia en værdi af tre mil-
lioner kroner fordelt på kon-
tante midler og naturaliey-
delser, dvs. forsikring af bå-
de, mandskab, bygninger
mv.
Toqunartoq
isertortumik
ÅRHUS - Miljøstyrelsep
naasorissaasut suliffissuaa-
tillillu toqunartunik naasu-
nit pisunit akuersissutita-
qanngitsumik pisiaqartar-
nerat unitsinniarpaa. Ta-
manna ilaatigut ilanngaase-
risunik suleqateqarnikkut
pissaaq aammalu EF-ikko-
ortumik tamakku ataatsi-
mut akuersissuteqarfigisa-
lernissaat anguniarneqas-
salluni, taama allappoq
Morgenavisen Jyllands-Po-
sten.
Unioqqutitsinikkut toqu-
nartoq taamaalilluni eqqus-
sorneqartarpoq, tassa uu-
maasuaraajaatitut toqunar-
tut arlalissuit Danmarkimi
suli akuerisaanngimmata.
Aammalu tamatigungajak
killeqarfiup kujataani aki-
kinnerusarlutik.
Gift som
smuglergods
ÅRHUS - Miljøstyrelsen vil
stoppe landmænds og virk-
somheders ulovlige import
af plantegifte. Det skal
blandt andet ske i samarbej-
de med toldvæsenet og ved,
at styrelsen i EF-regie forsø-
ger at at opnå fælles godken-
delser af produkterne, skri-
ver Morgenavisen Jyllands-
posten.
Den ulovlige import af
plantegiftene finder nemlig
sted, fordi mange bekæm-
pelsesmidler endnu ikke
godkendt herhjemme. Desu-
den er produkterne generelt
billigere syd for grænsen.
Honecher
aniguivoq
BERLIN - Tyskit-Kangilliit
siornatigut qullersaat Erich
Honecker angerlarsimaf-
fimmini mattussaanerminit
iperagaavoq, misissuinerit
takutimmassuk parnaarusi-
manissaanut pissutissa-
qanngitsoq. - Mattusimanis-
saani inatsisitigut tunnga-
vissaqanngitsoq tyskit-kan-
gilliit nutaarsiassaqarfiaa
ADN allappoq.
Honecker 77-nik ukiulik
novemberimi atorfimmigut
peqquserluuteqartutut pis-
saanermillu atomerluisutut
pasisaalluni angerlarsimaf-
fimmini mattussaavoq, naa-
lakkersuisunut akerliuner-
mik takutitsinerpassuit kin-
gunerannik qullersatut tu-
nuartinneqarluni. Honecke-
rip partimini peqatigisima-
saasa ilai arlaqartut suli
parnaarussaapput, partimi-
lu sulisut 12-it atorfimmik-
kut peqquserlussimasutut
pissaanermillu atomer lui-
sutut unnerluutigineqar-
tussaallutik.
Honecker slap fri
BERLIN - Østtysklands tid-
ligere leder Erich Honecker
er løsladt fra sin husarrest,
efter at undersøgelser har
vist, at der ikke er nogen
grund til at holde ham
fængslet. - Der er ingen lov-
mæssig basis for at tilbage-
holde ham, skrev det østty-
ske nyhedsbureau ADN.
Den 77-årige Honecker
blev sat i husarrest i novem-
ber mistænkt for korrup-
tion og magtmisbrug, da
han blev afsat som leder ef-
ter store regeringsfjendtlige
demonstrationer. Flere af
Honeckers tidligere parti-
fæller sidder fortsat fængs-
let, og 12 fremtrædende par-
tifunktionærer står over for
sigtelser om korruption og
magtmisbrug.
Vejrtjeneste
fra Vagar
TORSHAVN - Vejrtjenesten
i Vagar-lufthavnen på Fær-
øerne, som blev nedlagt den
1. november sidste år, bliver
nu genoptaget for foreløbig
seks måneder. Den 1. febru-
ar kommer en meteorolog
fra Danmarks Meteorologi-
ske Institut til Færøerne.
Vejrtjenesten er tidligere
blevet finansieret fra dansk
side, men i foreløbig et halvt
år skal det færøske landssty-
re betale for driften af tjene-
sten. Inden for dette tids-
rum skal landsstyret for-
handle med de danske myn-
digheder om, hvordan tjene-
sten kan bevares.
Mange fiskere har prote-
steret mod nedlæggelsen af
vejrtjenesten i Vagar, som
har forsynet dem med mere
præcise vejrforudsigelser
end DMI i København er i
stand til.
Kaos på
apotekerne
KØBENHAVN - De upopu-
lære danske medicinregler
er ved at skabe kaos på sven-
ske apoteker.
Stadig flere danskere rej-
ser over Sundet til Sverige,
hvor receptpligtig medicin
er billigere, men mange ken-
der ikke de særlige recep-
tregler, der gælder for Nor-
den. Derfor må personalet
ofte bruge lang tid på at
hjælpe skuflede danskere,
som er løbet sur i reglerne
og derfor ikke kan få medici-
nen udleveret.
De nordiske receptregler,
der betyder, at en dansk re-
cept er gyldig i alle nordiske
lande, er en garanti for, at
man kan få vigtig medicin,
hvis man f.eks. får brug for
det under en rejse. Man kan
dog kun bruge recepten én
gang.