Atuagagdliutit - 15.01.1990, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 06 1990
Puffaativillugu
IMIGASSARTORSIMALLUNI pinerluutaa-
simasut assigiinngitsut eqqartortillugit naa-
lakkersuinermik suliaqartut aqqisigut taa-
gorlugit, taakkulu imigassartortarteri ilan-
ngussorlugit eqqartussagaanni taamaalior-
neq ilassunnaalluinnaqqissaartuuginnarani
aammali ajorluinnaqqissaartumik iliorneru-
voq. Inoqatiminillu pisuussuteqanngitsunik
tusagaanerlutsitsiniartup nammineq uloria-
narluinnartumik eqqarsartaaseqamini erser-
sippaa.
Aviisimik pilerisaarusiisarfimmik Nuuk
Ugeavisimik aaqqissuisup, Anders Nilssonip,
Kalaallit Nunaanni imigassamik atomerlui-
neq ilassunnaalluinnartumut saatippaa: Naa-
lakkersuisuni ilaasortat marluk aqqisigut
taallugit tamanut tusagassiarigamigit imera-
juttuunerarlugit allallunilu, »imigassamik
atomerluineq killiliiffiginiamiaraanni naalak-
kersuisut Inatsisartulluunniit saaffigisaria-
qanngillat«. Sulilu ingerlaqqilluni allappoq:
»Uangami nammineerlunga isumaga malillu-
gu taakku aaqqiissutaasinnaasunik nassaar-
niarumanngilluinnartuupput«.
IMMQAMI »nammineerluni isumaqartar-
neq« pissusissamisooraluarpoq, immaqalumi
Nuuk Ugeavisimik atuartartut ilarpassui an-
gerlarsimaffimminni eqqissisimanartuniillu-
tik eqqarsartarput, silarsuaq pitsaanerussa-
galuartoq naalakkersuisuni ilaasortat atuar-
tartut taakkua inuunermik paasinnittaasiat
maleqqissaarlugu inuusuugaluarpata. Imma-
qalumi aamma inoqarpoq isumaqartunik, An-
ers Nilsson sapiilluinnartuusoq ingutsigajuut
mamarliutigiumasaqisaat allaaserisinnaaga-
migit. Immaqalumi inuit ikittuunngitsut nu-
annaarput, naalakkersuinermik suliaqartut
taakkua kiisamivissuaq pisassarsuatik pim-
matigit. Kiisami »uanga« eqqissillunga sinis-
sinnaanngorpunga: »Uangami« taamaat-
tuunnginnama!
TAAMAALIORNIKKUT akisussaaqataaneq
immineerneqartarpoq - soorlu qanga inuit
namminneq isummaminnik ersersitsiniarlu-
tik puffassaaqatigiittarnerannut eqqaanartu-
mik. Inuk ataaseq arlallilluunniit tamanut
ammasumik iliorfigineqartarut tuaviinnarlu
nivinngariartupallanneqartarlutik.
Ilungersoraluarluni qanoq iliuusissaarun-
nermi periarfissaq ulorianamerpaaq saanne-
qartarpoq, kisiannili soorunalimi iluaqu-
taanngilaq akiniaalluni Anders Nilsson »ani-
sissagaanni«. Anders Nilssonimi immini
inuttut ajortuunngilaq, ajorluinnartuuvorli
puffassaarisamerata inuit ilaannit iluarine-
qartamera.
Imigassap ajornartorsiutaanera ulluni
makkunani malunnartorujussuanngorsi-
mammat inuppassuit aaqqiissutaasinnaasu-
nik ilaatigut ajornaannersiukkanik isumaliu-
tersortorujussuanngorsimapput. Allat kisiisa
pisuutissagaanni ajomartorsiutit qaangeme-
qarsinnaanngilluinnarput, aammalu immin-
nut attuumassuteqanngilluinnarput naalak-
kersuinermik suliaqartut ilaasa (maaniittut
nunanilu allaniittut) imigassartortamerat
inullu allat imigassartorsimallutik pinerlun-
niartarnerat. Pingaartumillu imminnut attuu-
massuteqanngillat naalakkersuinermik sulia-
qartut imigassartortamerat - mamarliigajuut
imernersuartut oqaatigisartagaat - illuatun-
gaanilu imigassamik ajornartorsiuteqarnerup
naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqarfigine-
qarnissaa. Imigassamimmi ajornartorsiute-
qameq inatsisiliornerinnakkut aaqqinneqar-
sinnaanngilaq. Taamatut imminut uppertillu-
nilu avatangiisit taamatut uppertinniarsaris-
sagaanni tamanna sianiitsuliornerullutilu si-
laatsuliomerussaaq, naalakkersuinermimmi
suliaqartut - qujanartumik - palasiunerun-
ngillat pisuusaartut.
ANDERS NILSSON-ip - ingasattajaarluni -
Kalaallit Nunaat imigassaarutitivikkumavaa,
naalakkersuinermilli suliaqartut taamaalioru-
manngillat. Taamaariarmallu tassa ilai tusa-
gaanerlutsinnialerpai. Pissutigiinnarlugu
taakkua Anders Nilsson isumaqatiginngim-
massuk. Ilumut akikik. Sunamita tullin-
nguuppaa? Tullianik kiammitaava inooriaasia
tamanut tusagassiarissavaa? Inuit imminnut
annareersimanasorisut sanilik atiisigut taal-
lugit »pinerluttorsuakkiaralugit« tamanut
saqqummiuttalissaneramikkit? Imminut sal-
loqittarneruvoq isumaqarsimagaanni taamaa-
liomeq ajornartorsiutinik aaqqiissutaasin-
naasoq. Taamaaliorneq sianiitsorpallanneru-
voq - ilassunnaalluinnartuullunilu - ajomar-
torsiutinillu aaqqiissutaanaviamani, akerlia-
nilli ajornartorsiutinik nutaanik pilersitsiin-
nartussaavoq Kalaallit Nunaannilu illoqarfin-
ni nunaqarfinnilu inooqatigiinniarneq
avaanngunarluinnartunngortissinnaallugu.
Lynch-stemning
AT TRÆKKE en linie fra diverse forbrydel-
ser begået under indflydelse af spiritus til
navngivne politikere, der eventuelt nyder
spiritus i et eller andet omfang, er ikke bare
perfidt og ondskabsfuldt. Det vidner også om
et farligt snæversyn, hvor uskyldige menne-
sker bliver gjort skyldige.
I annoncebladet Nuuk Ugeavis har redak-
tøren, Anders Nilsson, fundet den nemmeste
og mest usaglige løsning af alle på spiritus-
problemet i Grønland: Han hænger to lands-
styremedlemmer ud ved navn, påstår de
drikker for meget og konkluderer, at »man
skal ikke vende sig mod landsstyret eller
Landstinget for at søge en løsning eller bare
et hæderligt forsøg på en afhjælpning af spiri-
tusmisbruget«. Og for at ingen skal være i
tvivl: »Her finder man efter min personlige
mening kun obstruktion og blokering«.
DET LYDER MÅSKE rimeligt, at man har
sin »personlige mening«, og måske er der
mange af Nuuk Ugeavis’ læsere, der selv går
hjemme i deres små, trygge hjem og bilder
sig ind, at verden ville være bedre, hvis
landsstyrets medlemmer levede præcis, som
disse læsere mener, man skal leve som men-
neske. Måske synes nogle af dem ligefrem,
at det er modigt af Anders Nilsson at skrive,
hvad den almindelige sladder ofte beskæfti-
ger sig med. Måske er der mange, der glæder
sig over, at nu er et par af politikerne endelig
kommet i gabestokken. Så kan »jeg« sove
bedre: »Jeg« er i hvert fald ikke sådan!
PÅ DENNE MÅDE får man virkelig lagt
ansvaret fra sig - helt på samme måde, som
når folk i gamle dage bare blive lynchet på
gaden af den ophidsede hob, der var helt
sikker på sin personlige mening. Offentlig
udhængning af en eller flere enkeltpersoner
og så op i nærmeste lygtepæl.
At få udløsning for sin egen afmagt i en
følelsesmæssig krise på den måde er noget af
det farligste, men at svare igen med at ville
»deportere« Anders Nilsson nytter selvføl-
gelig ikke. Problemet er ikke Anders Nilsson
som person, men at hans lynch-metoder har
tilhængere.
Mange føler i dag afmagt over for spiritus-
problemerne og pusler med hver deres mere
eller mindre nemme løsninger. At give andre
skylden løser ikke noget som helst, men der
er ingen sammenhæng mellem om nogle po-
litikere (her som over hele verden) drikker
spiritus, og så at nogle andre mennesker
begår kriminelle handlinger i spirituspåvir-
ket tilstand. Der er heller ingen sammen-
hæng mellem, om nogle politikere drikker -
eller på rygtebasis påstås at drikke for meget
- og så om spiritusproblemet kan løses poli-
tisk. Spiritusproblemet kan nemlig ikke lø-
ses bare gennem lovgivning. Det er både
dumt og naivt at bilde sig selv og sine omgi-
velser det ind, og politikerne er - heldigvis -
ikke farisæiske ypperstepræster.
ANDERS NILSSON vil - fanatisk - have
Grønland lukket for spiritus, og det vil politi-
kerne ikke. Derfor skal nogle af dem nu
hænges ud. Bare fordi de ikke er enige med
Anders Nilsson. Det er ganske enkelt for
plat. Hvad bliver det næste? Hvem skal hæn-
ges ud offentligt næste gang for deres private
livsførelse? Hvilke former for livsførelse skal
»kriminaliseres« af selvretfærdige naboer
med navns nævnelse? Det er selvbedrag at
tro, det er vejen frem. En sådan småborgerlig
- og utrolig usympatisk - intollerance løser
ikke noget som helst, tværtimod, den vil kun
skabe nye problemer ved at bo i de små
grønlandske by- og bygdesamfund.
Ilerrup taarneranut matuuisoq
Qanoq atsigisumik-una
aammik kuisiniartutit?
Qanoq atsigisumik-una
aseruiniartutit?
-Imerpalasuinnaallutit.-
Qanoq atsigisumik-una
aliasutsitsiniartutit?
Qanoq atsigisumik-una
anersaarulutsitsiniartutit?
Qanoq atsigisumik-una
ilaqutariinnik aseruiniartutit?
-imiinnaallutit?
Imiinnaallutit?
Naagga; toqunartumik-una
akoqaravit - taamaattutit
imigassaq!
Silaarunnartumik-una
akoqaravit taamaattutit
imigassaq!
Arsuisitit amerlaqaat;
inuppassuit asavaatsit,
pinngitsoorsinnaanngilaatsit!
Suugavit-una, qanoq ikkavit-una
atuisivit asagaatsit?
Qanoq ikkavit-una
pinngitsoomeq saperaatsit?
Massa eqqanaartorpalunneq
nipitoqisoq:
kappiartorpalunneq sualoqisoq
arsugaavutit!
Sooq?
Manittorpalunneq tusaavara
imminortoqarfiusuni;
angerlarsimaflinni tusaavara;
tusaavara inuartat ilaqutaanni,
tusaavara meeqqat tataminnerini,
-illit atugaanngifiinni
pisariaqanngikkaluaq
tusarliunnavianngikkaluaq!
Ilerrup taarneranut
matuuisuusutit
ilaqutariinnik aserorterisutit
meerannguanik iliarsorortitsisutit;
anaanap qimagaasup uummataani
erloqineq nipeqaleraangat,
kappiartorneq nipaakkaangat
imminut aperisarpunga:
»Kina pisuuva«?
—Taarsiorfimmi,
aliasungaarfimmi,
kappiartorfimmi,
toqumi,
qimagaasuni,
iliarsororfimmi,
sulliværutitaarfimmi,
ajattugaanermi
eqqanaartorneq nippakkaangat
aperisarpunga:
»Imigassaq suugavit-una
taama pisaaneqarpit?
—Nunarsuanni,
eqqissinerup nunaani,
qungujulaartut nunaanni,
nunami sorsufliunngisaannarsimasumi,
siuaasat nersusaanni,
kinguaasut kingomussaanni
sooq nipi tusaavara ullumi
erloqisup upputaa
sooq tusaavara? -
Qiarpaluk tusaallugu
isumalerpunga
oqarusullunga ima:
»Sooq-una takuneq saperipput,
sooq-una paasineq saperipput,
pillutit oqaatsit uku
mu mingammata:
»Imigassaq immini ajunngilaq,
inuup nammineq ajortunngortittarpaa!«
—Takusat naammariinngillat?
Erloqisut naammariinngillat?
Aliasuutit naammalinngillat,
akuerissallugu
ilumoormat oqassalluni:
»Inuk immini ajunngilaq,
imigassap ajortunngortittarpaa!«
—Qassinimmita ila
itertarsimavunga aqagulullunga
ajortulisimallunga,
aliasullunga,
kanngusullunga!
Ilerasuutit kanngusuutit
ajortumit pisarmata,
kiammi qularissavaa
ilumoormat una:
- Imigassap inuk ajortunngortittarpaa;
aserorlugu! -
Niels Platou, Qasigiannguit
Rejs hjem, Anders!
Rejs dog hjem, Anders,
rejs hjem til Randers!
Hvad skal vi med din lorteavis.
Den får sgu ingen Pulitzer-pris.
Vi har ingen brug for din lorte kritik,
af hvad Moses og Jonathan gør - eller ik’
Du skal ikke gå og spille Karl Smart.
Men - hold fingrene væk fra de halvanden milliard!
Rejs så bare hjem til dit LORTELAND,
så skal vi vise dig, hvad vi kan,
for vi kan sgu både skåle og synge!
Med venlig hilsen fra Peter Lynge.
Rasmus
31 henrettet
HONGKONG - De kinesiske
myndigheder har henrettet
31 kriminelle, deriblandt en
narkotikasmugler fra Hong-
kong, under den største
massehenrettelse i landet i
årtier, skriver aviser i Hong-
kong.
Ifølge presserapporterne
blev henrettelserne udført
efter en masserettergang
ved en domstol i nærheden
af den sydlige havneby Gu-
angzhou.
Domstolen idømte også en
lærer ti års fængsel for at
have skrevet »kontra-revo-
lutionære« slogans under de
studenter-ledede demon-
strationer for demokrati sid-
ste år. De fleste af de tiltalte
blev dømt til døden for, hvad
de kinesiske myndigheder
kaldte »skrækkelige forbry-
delser«, blandt andet mord,
narkotikasmugling og røve-
ri.
FN bebuder
strenge tider
NEW YORK - Verdensøko-
nomien ventes i 1990 at køre
på et lavere blus, og de indu-
strialiserede lande risikerer
at stå over for egentlige ned-
gangstider, hedder det i en
FN-rapport.
FNs afdeling for interna-
tionale økonomiske og socia-
le anliggender forudser i sin
årsrapport, at verdensøko-
nomien i 1990 vil opleve en
vækst på 3 pct.
Det er mindre end de 3,2
procents vækst i 1989 og væ-
sentligt lavere end i 1988, da
verdensøkonomien oplevede
en vækst på 4,4 pct.