Atuagagdliutit - 15.01.1990, Page 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 06 1990
Grønland har en trafikplan
Af Emil Abeisen, landsstyremedlem for økonomi, handel og trafik
Med sit indlæg i A/G har
Egon Sørensen atter ta-
get fat p& debatten om-
kring det grønlandske
trafiksystem. Dette er i
sig selv en udmærket
ting, da trafiksystemet i
høj grad har betydning
for os alle, og Landstin-
gets trafikudvalg har da
også kontinuerligt drøf-
tet trafikpolitiske
spørgsmål af større sam-
fundsøkonomisk betyd-
ning.
Det bemærkelsesværdige
i Egon Sørensens indlæg er
imidlertid efterlysningen af
myndighedernes planer for
udviklingen af det grøn-
landske trafiksystem, og vel
at mærke en plan, der kan
tage hensyn til alle mere el-
ler mindre gennemtænkte
forslag. Eller er det snarere
sådan, at så snart der ikke er
fuldstændig overensstem-
melse mellem flyselskaber-
nes ideer og myndigheder-
nes planer, så mangler myn-
dighederne en plan på områ-
det.
Der må i denne forbindel-
se ikke ses bort fra, at man-
ge af de tiltag, flyselskabet
ønsker sig for at kunne for-
bedre sit driftsresultat, som
oftest kræver større investe-
ringer fra landskassen og
derfor kræver samfundsø-
konomisk vurdering. Det
samme gælder for andre
grene af hjemmestyret.
Eksempelvis ville etable-
ringen af landingsbanen i
Sisimiut ifølge Handels- og
Trafikdirektoratets bereg-
ninger fra april 1988, isole-
ret set koste landskassen 11 -
13 miil. kr. om året til for-
rentning, afskrivning og
drift, hvilket ruteselskabets
økonomiske fordele ikke er
istand til at opveje. Der er
her gået ud fra en anlægs-
sum på 55 miil. kr.
Planer justeres
Nu indgår der heldigvis
mange andre faktorer i vur-
deringerne af, hvorledes tra-
fiksystemet skal se ud, men
dé planer, der arbejdes efter,
skal dog i sidste ende være
økonomisk realistiske, og
tager derfor udgangspunkt i
de på planlægningstids-
punktets kendte økonomi-
ske forudsætninger. Derfor
kan en brugbar plan for de
kommende års udvikling ik-
ke tage højde for alt, så man
bare kan slå op på side 7 og
få alle spørgsmål besvaret. I
J1SM51515151
S
i.
Restaurant
»KRISTINEMUT«
- siden 1954
ir ir ir
Fra Mandag - Søndag
Øskemørbrad medaillon med
gemyse
grill tomat, champignon
og bagt kartoffel
Kr. 85.-
ir ir ir
Bordbestilling påTlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemningoggod musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf: 2 12 40
stEistgipngiciiPnciiciUnUincncnPiUiiicniiflcncnBficBciionpf
takt med at forudsætninger-
ne ændres, så justeres pla-
nerne. Nye »svar« indføjes
på side 7, men andre, der nu
findes overflødige, forsvin-
der.
Landstinget har derfor
også flere gange taget trafik-
systemet op til debat, senest
under efterårssamlingen i
1988, og som bekendt be-
sluttede man, at det to-
strengede trafiksystem
skulle fortsætte og nettet af
landingsbaner skulle udbyg-
ges for at sikre lufttrafik-
kens udvikling.
Som en følge af dette ved-
tog Landstinget, at der skul-
le investeres i tre nye passa-
gerskibe, og at udbygningen
af landingsbaner skulle ske
efter følgende prioritering:
Sisimiut, Upemavik, Paa-
miut og Maniitsoq.
Herved er der dog ikke
sagt noget om, at Aasiaat el-
ler Nanortalik f.eks. en gang
ad åre, skal have en lan-
dingsbane, eller om det ville
være ønskeligt at flytte den
regionale lufthavn i Narsar-
suaq til Qaqortoq. Måske
ønskeligt for nogle, men
landspolitisk er banerne i de
fire prioriterede byer fundet
vigtigere, og mere kunne der
i 1988 ikke, set i lyset af lan-
dets økonomiske mulighe-
der, rummes inden for plan-
perioden, men den rækker
dog de 10-15 år ud i fremti-
den, som Egon Sørensen ef-
terlyser.
Spørgsmålet er derfor ik-
ke, om hjemmestyret har en
plan for trafiksystemet, for
det har det. Spørgsmålet er
snarere, om planforudsæt-
ningerne er ændret så radi-
kalt, at planen trænger til
en ny vurdering, og det kan
man, alt efter hvilke interes-
ser man forfægter, så have
sin mening om.
Planer overalt
Allerede i 1985 besluttede
Landstinget, at alle kommu-
ner, uanset om der var pla-
ner om landingsbaner eller
ej, i forbindelse med deres
kommuneplanlægning skul-
le sørge for, at der var area-
ler, der var egnede til anlæg-
gelse af landingsbaner. Se-
nere blev det specificeret, at
der skulle tages hensyn til,
at banerne som minimum
skulle kunne udvides til
1200 meter baner.
I de seneste år, er kommu-
neplanlægningen ved at
komme godt i gang, og der-
ved er behovet for kommu-
nerne vokset for at få af-
gjort, om en landingsbane
kan ligge det ene eller det
andet sted, og dette er må-
ske med til at give nogle ind-
trykket af, at luften svirre
med landingsbaneprojekter.
Det kan måske også være
med til at forplumre vande-
ne og mindske myndighe-
dernes muligheder for at
vurdere, om planforudsæt-
ningerne stadig er gælden-
de, at det ofte er Grønlands-
fly, der over for kommuner-
ne og forskellige entrepre-
nører, går ind i diskussionen
af de enkelte planforslag,
som det f.eks. er sket i for-
bindelse med Atcons tilbud
om at forlænge landingsba-
nen i Nuuk til 1350 meter. I
den konkrete sag havde
myndighederne kun hørt et
rygte om, at noget var i gæ-
re, inden det kom frem i ra-
dioavisen. Den fremgangs-
måde er meget uheldig, og
kan let give det fejlagtige
indtryk, at det er Grøn-
landsfly og entreprenører-
ne, der udstikker den grøn-
landske trafikpolitik og ikke
landsstyre/landsting.
Nuuk har dårligt vejr
I øvrigt henviser jeg til Egon
Sørensens bemærkninger
om atlantlufthavn i Nuuk
(citat): »Det er yderst usik-
kert, om 1350 meter er til-
strækkeligt til en atlantba-
ne«. Videre: »Der skal for-
mentlig omkring 1800 meter
til, før man med rette kan
tale om en atlantbane«.
Etableringen af en atlant-
bane i Nuuk har tidligere
været på tale, og igen er i
tvivl om, at en sådan bane
vil være til fordel for passa-
gererne fra og til Nuuk, men
for landets øvrige befolk-
ning er fordelene langt svæ-
rere at få øje på.
Landsstyrets holdning
har hidtil været, at hvis
Kangerlussuaq blev lukket,
og atlantbeflyvningen der-
ved skulle flyttes til en an-
den bane, så skulle dette bå-
de ske til Nuuk og Ilulissat.
Selvfølgelig ikke med de nu-
værende DC-10 maskiner,
men med mindre fly, der er
tilpasset teknisk mulige lan-
dingsbaner og efterspørgs-
len.
Et andet forhold er regu-
lariteten. For vejret i Nuuk
bliver ikke bedre af, at der
anlægges en atlantbane, og
det fører igen frem tU
spørgsmålet om alternative
lufthavne, et problem som
en nedlæggelse af Kanger-
lussuaq og en udvidelse af
Nuuk lufthavn ikke løser.
Der er endelig også den
mulighed, at man beslutter
at bibeholde Kangerlussuaq
som atlantlufthavn. Der må
her ikke ses bort fra, at Kan-
gerlussuaq har de vejrmæs-
sige bedste muligheder for
at give den bedste regulari-
tet. Banen ligger der allere-
de og det nuværende trafik-
system er tilpasset til den.
Nuna Air er i orden
Den nyeste udvikling inden
for flyvning i Grønland er
etableringen af taxa-flysel-
skabet Nuna-Air. Nuna-Air
har fået koncession til alene
at flyve taxaflyvning, og er
derfor underlagt de regler,
der er gældende for dette.
Grønlandsfly har GLACE,
og hvad der er tilladt Nuna-
Air er også tilladt GLACE.
Det er klart, at hvis passa-
gerer i stedet for at flyve
med rutemaskinerne vælger
at lade sig befordre med Nu-
na-Air, eller for den sags
skyld med GLACE, så mis-
ter ruteflyvningen indtæg-
ter, hvilket i værste tilfælde
kan betyde prisforhøjelser.
Der skal i så fald først væ-
re overført en del passagerer
fra rutenettet til taxa-flye-
ne. Eksempelvis steg antal-
let af rutepassagerer gen-
nem Ilulissat lufthavn med
5.000 fra 1988 til 1989 (9,3
pct.), hvorimod passagerer,
der kom igennem på ikke ru-
VOLVO
ttf’KIl'M NEDSLIDT MOTOR?
$
SUZUKI

Står deres motor til renovering eller udskiftning
SÅ SE HER
I
<£ Udnyt vinteren og lad os give dem et uforpligtigende tilbud.^/
</ På renovering og udskiftning.
<<> OG SPAR PENGE </
<6 ... <6
Vi giver 5% vinterrabat på renoveringer og udskiftninger ,/
<6 i perioden 1. December 1989 -1. April 1990. ^
£ HUSK AT BESTILLE TID TIL ^
VINTERKONSERVERING Godthåb Auto Service A/S
r~L ri i . ii n ;i' i .-:•■! Postboks 300 • 3900 Godthåb
outboards 23500
tebunden trafik, var uænd-
ret ca. 5.000 i begge år.
Fra myndighedernes side
vil man selvfølgelig nøje føl-
ge udviklingen. Men så læn-
ge taxa-flyvningen opfylder
et behov hos passagererne,
som ruteflyvningen ikke
kan tilfredsstille, og gælden-
de regler bliver overholdt, er
der ikke tale om nogen
egentlig konkurrence mel-
lem ruteflyvningen og taxa-
flyvningen, men selvfølgelig
er der tale om konkurrence
mellem de to taxa-selskaber,
GLACE og Nuna-Air.
Det muliges kunst
Egon Sørensen har i sine
»Nytårstanker« gennem-
gået en hel del strøtanker
omkring muligheder og de-
res begrænsninger både fy-
sisk og økonomisk. Jeg er
helt enig med Egon Søren-
sen i, at transportsystemet
er et af de grundlæggende
elementer i infrastruktu-
ren, og jeg er også helt enig
med ham i, at det offentlige
bør have en vis kontrol med
en række virksomheder,
som har stor samfundsøko-
nomisk betydning, og at de
to krav »offentlig kontrol«
og »forretningsmæssig
drift« kan forenens, hvis
begge parter er klar over og
er enige om, hvad udtrykke-
ne står for.
Hvad angår fordelingen af
landsstyreområder og
landss ty remedlemmemes
resortsområder, så er dette
et politisk anliggende, hvor
der selvfølgelig indgår nøje
vurderinger af opgavernes
omfang og vægt i landssty-
remæssig sammenhæng.
Til slut vil jeg blot bemær-
ke, at landsstyret, herunder
fagministeren på det trafik-
politiske område, til enhver
tid er parat til at drøfte tra-
fikpolitiske spørgsmål i takt
med den udvikling, der fin-
der sted på trafikområdet,
og ikke mindst hvorledes det
grønlandske trafiksystem
skal se ud i fremtiden, set i
lyset af de økonomiske mu-
ligheder samfundet og sel-
skaberne har.
Kort sagt: Hvad er det
muliges kunst?
Kalerriussani
taamaatikkaa
NUUK(SS) - Kilisaammi su-
lisuusup ilaata, pingasun-
ngormat Nuummiittup, qa-
leralinnik 120 kilonik tillit-
toqarsimanerarlugu politii-
nut nalunaarutini utertissi-
mavaa. Politiit pingasunn-
gormat taama tillittoqarsi-
maneranik kalerrinneqarsi-
mapput, kingusinnerusuk-
kulli kalerriisup nalunaaru-
tini taamaatiteqqullugu na-
lun aaru tigis imavaa »nalin-
ginnaasuummanngooq
inuttaasut pisarisimasanik
angerlaassisamerat«.