Atuagagdliutit - 15.01.1990, Síða 10

INUUSUTTUNITINUUSUTTUNUT
»Inuusuttunit Inuusuttunut« - »Ungdomssiden«
aaqqissuunneqarpoq/bliver redigeret af:
Ove Heilmann, Frederik Larsen, Lotte Jørgensen,
Nanna Høegh, Søren Nielsen.
UNGDOMSSIDEN
Allakkanik!
Send os breve!
Inuusuttunit
Inuusuttunut
Ungdomssiden
AG,Box39
3900 Nuuk
ø
Aappaqarneq
kisimiinneq
ilaqutaqarnerluunniit
- Qaa naartuersinniarit!!!
- Naartoqqsinnaajunnaassaqaatit!!!
- Ilinniamerit eqqarsaatiginiaruk!!!
- Meeraq illit timippit ilagaa!!!
Naartuersittarneq Ka-
laallit Nunaanni atugaa-
sorujussuuvoq. Arnat
ilarpasauisa naartuersit-
tarneq naartunaveer-
saatitulluunniit isigisa-
runarpaat, naak taa-
maanngilluinnaraluar-
toq. Naartuersinnikkut
soorunalimi meerartaar-
nissaq pinngitsoome-
qartarpoq, tamannalu-
mi naartunaveersaarne-
rup naartuersinnerullu
assigiissutituarigunar-
paat.
Qassimmita eqqarsaatigi-
sarpaat naartuersinnikkut
meerassaagaluaq uumassu-
seqartoq peemeqartarmat?
Tassami pilersinneqareersi-
magaluarpoq inunnguaq,
kingusinnerusukkut inua-
qatigiiusutsinnut ilaaler-
sussaagaluartoq. Naartuer-
sinnikkut meeranngortus-
saagaluaq periarfissinne-
qanngitsoortarpoq. Oqaat-
sit misigissutsilluunniit
atorlugit imminut illersor-
sinnaanngilaq anaanap ilua-
niiginnarami. Anaanani ki-
siat tatigisassaraa, uumaan-
namissaminullu taanna pe-
riarfissatuaraa. Taavalu
apensoqarsmnaavoq anaa-
naasup akisussaafTimmik
annertoqisumik tigummia-
qarnini paasilluarsimane-
raa. Uumassusilimmik to-
qutsinissani eqqarsaatigi-
nerpaa, imaluunniit nam-
mineq siunissani eqqarsaa-
tiginerunerpaa? Inuimmi
tamarmik imminnut eqqar-
saatiginerpaasarput, taa-
maattarportaaq naartoq eq-
qarsaatigitillugu. Ar nat
naartuersikkumallutik aa-
lajangertut amerlanersaasa
namminneq misigissutsitik
siunissartillu eqqarsaatigi-
sarpaat.
Naartuersittarnermut
tunngasut oqaluuserigaan-
ni tunngavissat tamakkua
oqaatigineqakulaneru sar-
put, sunali pissutaava Ka-
laallit Nunaanni naartuer-
sittartut taama amerlatigi-
nerannut? Ilinniagaqartut
naartunaveersaaserniarlu-
tik puigorsimallutik naartu-
lersoorsimagunik ilinniak-
katik taamaatiinnarumana-
git naartuersinnissartik
piumanerusarpaat. Naak
naalungiarsunnik paaqqin-
nittarfeqarlunilu unnukkut
paarsisoqarnissamut peri-
arfissaqaraluartoq inuusut-
tuaraalluni qitornartaamis-
saq ornigineqameq ajorpoq.
Qitornartaassagaanrulumi
aarnma qanoq inersimatigi-
neq ilanngullugu eqqarsaa-
tigisariaqartarpoq. Meeqqa-
mik perorsaassallunga
naammattumik inersimas-
suseqarnerpunga, imaluun-
niit suli inuusuttutut inoo-
rusuppunga? Immaqa ka-
laallit piorsarsimassutsik-
kut periaasitoqaat suli inuu-
suttut atoqatigiinnikkut pe-
riaasiannut sunniuteqar-
put. Nalinginnaavormi
qaammatip ataatsip ingerla-
nerinnaani assigiinngitsu-
nik arlalinnik atoqateqar-
tarneq. Illoqarfiliarsimallu-
ni aalakuulersimagaanni
inuk ilisarisimalluanngisa-
raluarluunniit atoqatigine-
qartarpoq. Ilaanni naartu-
naveersaamissaq puigorlu-
gu taamalu atoqatigiinne-
rup kingunerisinnaasai eq-
qarsaatiginngivillugit.
Naartuersinneq amerla-
suutigut eqqarsartaatsik-
kut artorsaateqar nerm ik
kinguneqartarpoq. Ilumut
eqqortumik iliorsimaner-
punga, taamalu naartuer-
sinneq qaangemiapiloor-
narsisarpoq. Niviarsiaq aa-
lajangersimasumik inooqa-
teqarsimappat inooqataa-
soq aamma eqqarsartaatsi-
migut eqqugaasarpoq, qitor-
nassaraluaminnummi aki-
sussaaqataagami.
Paasineq ajornaqaaq Ka-
laallit Nunaanni naartuer-
sittartut amerliartuinnar-
mata. Naartunaveersaati-
nik atuinikkut nappaatipa-
laat kisimik pitsaaliomeqar-
neq ajorput, aammali AIDS,
nunatsinni kigaakkaluamik
siaruaakkiartortoq, pinave-
ersaameqartarpoq. Taa-
maattumik naartuersittar-
nerup nappaatipalaallu tu-
saatit assigiinngitsut aqqu-
tigalugit inuusuttunut
qaammarsaatigineqarnis-
saat pingaaruteqarluinnar-
poq. AIDS pillugu qaamma-
tini kingullerni paasisitsini-
aaneq ajunngilluinnartu-
mik kinguneqarsimavoq,
uagulli inuusuttuusugut
nammineerluta aamma su-
liniartariaqarpugut naartu-
ersittamerit nappaatila-
paallu atugaajunnaariartor-
nissaat anguniarlugu.
NAASUNIK
TUNISISARfT PUUSSAQ
RilGORNAOU
GUMMIP ATORN1SSAA
PUIGORNiAQINAGU
AIDS pillugu paasisitsiniaaneq iluaqutaasimavoq, uagulli
inuusuttut aamma qanoriliuuseqartariaqarpugut naartuer-
siimerit ikilisinneqarnissaannut.
AIDS-kampagnen har været effektfuld, men vi unge må
også gøre en indsats for at mindske an tallet af aborter.
Forhold, frihed eller familie
- Få nu bare den abort!!!
- Du bli’r steril!!!
- Tænk på din uddannelse!!!
- Barnet er en del af dig!!!
Provokerede aborter er
ikke et ukendt problem i
Grønland. Mange kvin-
der føler, at abort bare
er en anden form for
prævention, hvilket ikke
stemmer overens med
realiteterne. Selvfølge-
lig undgår man ved en
abort at føde et barn,
men det er vist også det
eneste, prævention og
abort har tilfælles.
Hvor mange tænker på, at
når man får abort, så frata-
ger man et lille, levende fo-
ster livet? Der er allerede på
det tidspunkt dannet et
menneske, som senere ville
kunne blive optaget i vores
samfund. Ved at få abort gi-
ver man ikke barnet en
chance. Det har tabt på for-
hånd. Det kan ikke forsvare
sig ved l\jælp af ord eller fø-
lelser, men er en passiv del
af moderen. Det stoler fuldt
og fast på moderen, for det
er den eneste chance, det
har for at overleve.
Så kan man spørge sig
selv, om moderen er fuldt ud
klar over, hvilket ansvar der
hviler på hendes skuldre. Er
det hendes mening at tage et
liv, eller tænker hun mest
på sin egen fremtid? Enhver
er sig selv nærmest, og det
gælder vel også i dette tilfæl-
de. De fleste kvinder tænker
mest på deres egne følelser
og fremtid, når de beslutter
sig for abort.
Disse argumenter hører
man ofte, når diskussionen
drejer sig om abort, men
hvad kan grundene så være
til, at Grønland har et af de
største tal, hvad angår an-
tallet af provokerede abor-
ter? Er man midt i en ud-
dannelse og har i et hurtigt
øjeblik glemt præventionen,
så ville det være urimeligt,
at ens uddannelse skal af-
brydes, fordi man ikke mag-
ter at passe barnet. Selv om
man både kan få vuggestue-
plads og har pasningsmulig-
heder om aftenen, så er det
stadig krævende for mode-
ren at få et barn i en så ung
alder.
Modenhed spiller også en
stor rolle, når man tænker
på at få et barn. Kan man nu
klare ansvaret overfor dette
lille, nye individ, eller har
man stadig en ungdom, der
skal leves? Måske har den
gamle grønlandske kultur
også her indflydelse på de
unges sexvaner. Det er me-
get normalt at have op til
flere forskellige partnere på
en måned. Man tager i byen,
bliver fuld og har et hurtigt
forhold til en person, man
ofte ikke kender særligt
godt. I forvirringen glem-
mer man præventionen, og
det kan få fatale konse-
kvenser senere.
En abort efterfølges ofte
af psykiske eftervirkninger.
Er man ikke sikker på at
man har taget den rigtige
beslutning, kan der gå lang
tid før man kommer helt
over aborten. Hvis pigen er i
et parforhold kan partneren
også få psykiske problemer.
Han har et medansvar over-
for det ufødte barn.
Det er svært at forstå, at
antallet af aborter i Grøn-
land er stadig stigende. Det
ligger højt og har været sti-
gende gennem flere år. Det
er først og fremmest i al-
dersgruppen 20-34 år, at an-
tallet af aborter er steget.
Sammenholder man
abortkvotienter for 1987 og
1988, kan det se ud som om
stigningen blandt de unge er
ophørt. Ved at bruge præ-
vention beskytter man sig
ikke kun mod kønssygdom-
me, men også mod AIDS,
som så småt er ved at blive
udbredt her i landet. Det er
derfor vigtigt, at der kom-
mer oplysning om aborter
og kønssygdomme ud til de
unge, både gennem medier
og blade. Den AIDS-kamp-
agne der har kørt i de sidste
mange måneder, har været
effektiv, men vi unge må og-
så selv gøre en indsats for at
mindske antallet af både
aborter og kønssygdomme.