Atuagagdliutit - 15.01.1990, Side 14

i
14
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 06 1990
t
Ajornartorsiutivut
akuerisigik
Erinarsortartorput Rasmus Lyberth isumaqarpoq,
imigassamik ajomartorsiuteqarnerput
akuerisariaqaripput ingerlaqqissagutta
- 1970-kkut aallartilaar-
neranni imigassamut
tunngasumik saqqum-
meeqqaarama, ujaqqa-
nik milloorneqartarlun-
galu qitserarneqartarsi-
mavunga. Taamaalior-
tunsarsimapput erinar-
suusiannik taalliannillu
akuerinnikkusunngit-
sut, ingammik imigassaq
pillugu taalliannut.
Kalaallit Nunatsinni eri-
narsortartunit nuannarine-
qamerpaaq ataqqinarner-
paarlu, 38-nik ukiulik Ras-
mus Lyberth, angerlarsi-
maffimmini issiavissuarmi
issiavoq aappaluttumillu
Californisk thiitorluni,
inuunerminilu pisimasut
ilamininngui nuannersuin-
naanngitsut kingumut qivi-
allattaarlugit.
- Meeraalluta angerlarsi-
maffitsinni pilluaraluaqalu-
ta, taamaattoq Nuummior-
paalussuit nalunngilaat ila-
qutariittut allatulli ajornar-
torsiuteqartugut. Paasigat-
sigu ataatarput imigassa-
mik ajomartorsiuteqartoq,
ataatarpullu pillugu akerar-
tomeqartaleratta, ilaquttat-
ta sinneri oqaluttuuppagut
ajomartorsiutitsinnik.
Rasmusip (Uunngkaq)
imigassamik ajornartorsiu-
tillit silarsuaanni allatulli
inooqataasimanini tunnga-
vigalugu, 1970-kkut aallar-
tilaartut nuuteeqqamik,
imigassamik ajomartorsiu-
tillit puiaasap Uuani poorsi-
masunik taallartaUmmik
saqqummiivoq. Erinaq taal-
larlu »Pavanerujussuaq an-
guteqarpoq«, kingusinneru-
sukkut rockimik nipilersor-
tartut »Sume«-kkut nuus-
suarmiitillugu saqqummer-
sitaat, kalaallinit nuannari-
neqanngeqaluni saqqum-
merpoq.
- Taamani inuit akornan-
ni nuannarineqarnerpaat
ilagaat amerikamiut coun-
try- aamma western-imik
nipilersuutaat, kalaallisut
asanninnilersaarutinik taal-
lartallit. Taamanilu taanna
saqqummersikkakku, imi-
gassamik ajomartorsiute-
qarnermik taallartalik,
inuit ujaqqanik milloorlun-
galu qitserartarpaannga,
taallaalusooq paasisimana-
gu.
Taamatut pineqartuarni-
ni qatsulluinnaramiuk eri-
narsortarnini taamaatinni-
araluaramiuk, anaanaata
Emmap ataataatalu Erik-up
tapersersortuarpaat erinar-
sortarneranik taalliortarne-
ranillu, oqarfigisaramikku
qaangerniagaqaruni ilun-
gersuutini qaangerumaarai.
»Uunngkaq«llu inuit ake-
rartuiuartut uniffiginagit
ingerlajuarsinnappoq, mas-
sa kalaaleqataasa erinarso-
riaasia taalliortarneralu nu-
annarinngilluinnaralua-
raat.
Pisuusutivut meeqqat
Sumiikkaluarumaluun-
niit, nunaqarfimmi illoqar-
fimmiluunniit, paasisarpara
assigiinngissuteqartoqartoq
akuerisassanik. Eqqaama-
sariaqarparput nunarsuar-
mioqataagatta. Kalaaliuvu-
gut nunarsuarmioqataasut,
naak uUuinnarni puigugaa-
sutut misigissuseqaraluar-
tarluta. Ukiup nikinnerani
Narsami pisoq piitsunnguu-
tigeqaara. Imigassartorsi-
matUluta iliuuserinngisaan-
nakkatsinnik iliuuseqaler-
sarpugut. Killeqanngiusat-
tumik iliuuseqalersarpugut,
ittoorunnaarluta kamaler-
sarpugut nuannaalersarlu-
talu, naak imersimatinnata
taamaaliorsinnaanaviarata.
Narsami pisimasorli tusa-
rakku suli imigassamik at-
tuinngilanga.
- UUumikkut inuunerput,
qanga nunatsinni inuuner-
mut assersuunneqarsin-
naanngilaq. Imigassamik,
ikiaroornartumik suliffis-
saaleqinermillu ajomartor-
siuteqarpugut. Tamakkua
inuunitta ilagilersimavaat,
akuerisariaqarpavullu ajor-
nartorsiutigigatsigik. Akue-
rinngikkutsigik inuunerput
ingerlateqqissinnaanngilar-
put. Aatsaat akuerigutsigit
tamakkua, taava matut si-
larsuarmut allamut amma-
rumaarput, inuuneq nutaaq
aallartissinnaalerlutigu.
Rasmus Lyberth, arlalin-
nik nersornaaserneqarni-
kuusoq, nuliarinikuusanilu
Hanne-lu pingasunik qitor-
naqarput:
- Angusarisimasavut ikin-
neqaat, anguniagassagullu
ikaneralaarsuar miipput.
Nunat allamiut tusaama-
vaatigut ajortuirmarnik,
inuunitsinnilu pingaarner-
paapput meeqqat inuusut-
tullu. Kinguaariit nutaat
takkussimapput, taakkulu
annaassinnaavagut inuttut
allatulli akuerigutsigik.
Taamaattumik siunissami
qaninnermi meeqqanut pi-
lersaaruteqarpunga, imma-
qa tusarnaagassiamik, Ras-
mus Lyberth naggasiivoq,
nunatsinniittorpassuarnul-
lu anaananilu qujassuteqar-
lutik ajunngitsorsuarmik
pineqarnerminnut.
Erinarsortartoq Rasmus Lyberth: - Nunatsinnipissusiviusut akuerisariaqarpavut.
Folkesanger Rasmus Lyberth: - Vi er nødt til at acceptere de faktiske forhold, vi har i
Grønland. (Foto: Knud Josefsen)
Problemer skal accepteres
Folkesangeren Rasmus Lyberth mener, spiritusmisbruget er noget, vi bør acceptere, hvis vi skal videre i livet
- Da jeg i begyndelsen af
70-erne kom med en sang
om spiritusmisbruget,
fik jeg både sten og spyt
på kroppen fra folk, der
ikke kan acceptere, at
jeg kom med en sang, der
indeholdt det, der den
gang var et tabuemne,
nemlig vort spiritusmis-
brug.
Den 38-årige Grønlands
mest populærere og fornem-
ste folkesanger Rasmus Ly-
berth sidder på lænestolen i
hjørnet hjemme hos sig selv,
mens han drikker en califor-
nisk the (rød the) og kikker
tilbage på et liv, der ikke
kun består af positive sider.
- Selv om vi havde en lyk-
kelig barndom hjemme hos
mine forældre, så kunne alle
og enhver se, at vi, som så
mange andre familier, også
havde et problem. Da det gik
op for os, at vores far havde
et alkoholproblem, og da
folk i almindelighed begynd-
te at snakke nedsættende
om vores far, henvendte vi
os til resten af familien og
fortalte dem om vores situa-
tion.
Da Rasmus havde oplevet
at være et medmenneske i
alkoholmisbrugets verden,
kom han med en singleplade
i begyndelsen af 1970-eme,
der handlede om folk, der
var spærret inde i ølflasken.
Sangen »Pavanerujussuaq
anguteqarpoq«, som senere
blev sunget og spillet af den
første rockgruppe »Sume«,
fik ikke en god modtagelse i
den grønlandske befolkning.
- På det tidspunkt var folk
inspireret af den amerikan-
ske country- og westernmu-
sik, hvor teksterne udeluk-
kende handlede om kærlig-
hed. Og da jeg så kom med
sangen, hvor jeg tog fat på
spiritusproblemet, fik jeg
mærket, hvordan man får
sten og spyt på kroppen fra
folk, der ikke kunne forstå
sangens tekst.
På et eller andet tids-
punkt var Rasmus så træt af
de negative henvendelser, at
han nær var ved at opgive
sin kunnen, nemlig at syn-
ge. Men moderen Emma og
faderen Erik støttede
»Uunngkaq« (som han kal-
des af familien og venner)
ved at sige til ham, at når
han opgiver noget, som han
kan og kan lide, så vil det
være en falliterklæring fra
hans side. Og Rasmus blev
ved og ved, selvom mange af
hans landsmænd ikke kan
fatte, at man også kan synge
grønlandsk på den måde,
han synger sine sange på.
- Uanset, hvor jeg befin-
der mig henne i verden, om
det er i en bygd eller i en by,
så er der forskelligheder, der
skal accepteres. Vi må huske
på, at man også er verdens-
borger, selvom man også er
grønlænder, også selv om
man engang imellem kan fø-
le sig glemt af andre.
- Det, der er sket i Narsaq
ved nytårsskiftet, har gjort
mig fattigere. Når vi har
drukket, optræder vi helt
unormalt. Vi kan blive
hæmningsløse, ugenerte og
glade mennesker, selvom vi
ellers ved, at det kunne vi
aldrig gøre, når vi ikke har
drukket. Jeg har ikke druk-
ket, siden jeg hørte om Nar-
saq-episoden.
- Det liv, vi har i dagens
Grønland, er ikke det sam-
me som for mange år siden.
Vi har spiritus-, hash- og ar-
bejdsløshedsproblemer. De
er blevet en del af vort liv, og
vi skal acceptere, at de er der
for at blive løst. Hvis vi ikke
erkender, at vi har dem, så
kan vi ikke komme videre i
vor tilværelse. Når først vi
har accepteret dem, så vil
dørene tU en anden verden
åbne sig, hvor et nyt liv kan
startes.
Rasmus Lyberth (Uunng-
kaq), der som bekendt har
modtaget flere priser, har
sammen med sin ekskone
Hanne, tre børn:
- De ting, vi har opnået, er
ikke få, og de ting, vi skal
have nået, er lige om hjør-
net. Andre nationer hører
kun om negative sider af os,
og det vigtigste i vor tilvæ-
relse er børn og unge. En ny
generation er kommet, og vi
kan redde dem, hvis vi be-
gynder at acceptere dem at
kende som mennesker, som
skal videreføre livet. Derfor
har jeg nogle planer for børn
i den nærmeste fremtid,
hvor jeg måske vil lave en
musical for børn, siger Ras-
mus Lybertn.