Atuagagdliutit - 21.02.1990, Side 5

NR. 22 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Hvorfor lyver
Qaqortoqs
borgmester
Af Bent Sand-Thorsen, Ilulissat

OQALLINNEQ- DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
Qaqortup borgmesteria
sooq sallua
All.: Bent Sand-Thorsen, Ilulissat
Qaqortup borgmesteriata
Henrik Lund-ip Kalaallit
Nunaanni feriepenge-sias-
sat ilanngafiigineqartameri
pillugit radio-kkut sallunera
assorsuaq tupigusuutigaa-
ra.
Soorngunami nalunngila-
ra borgmester-ip kommune-
mini akiliisitsiniartartoq il-
lersugassarimmagu, kisian-
ni isumaqassanngilaq inat-
siseqarneq nunami maani
eqqartuussiviit annersaan-
nit - Landsret-imit ilisima-
saqarfiginerullugit.
Siusinnerusukkut AG-
mut ilanngussaqarpunga -
inatsisitigut illersugaaneq
imaluunniit suna, tassani
akissarsianit ilanngaassi-
sarnermi inatsisitigut male-
ruagassat, aammalu male-
ruagassat taakku feriepen-
ge-nut atuuttuunerissaaq
eqqartorlugit.
Nunannar inngilar ali
Henrik Lund-ip ilanngussaq
taanna saassummagu oqar-
luni ilanngussami allaaseri-
neqartut eqqunngitsuusut,
tassa, akiitsullip pisassaa-
nit, akileraarutissaq ilan-
ngaatigereerlugu, anner-
paamik 1/3-ia ilanngaatigi-
neqarsinaasoq.
Taakkuupput tassa eq-
qartuussisarnermik inatsi-
sitigut aalajangersakkat, in-
atsisinik nalunaarut nr. 99,
21. marts 1984-imeersoq,
aalajangersakkallu taakku
tassaapput eqqartuussiviit
suliassanik suliaqarnermin-
ni tunngavigisaat, tamatu-
munnga Henrik Lund qa-
norluunniit isumaqaraluar-
pat.
Arlaqaqisutigut ima oqar-
toqartarpoq - aa, tassami fe-
riernermut Kalaallit Nu-
naanni inatsiseqanngilaq,
Danmark-imi feriernermut
inatsit assigalugu feriepen-
ge-nik isumannaarisussa-
mik, taamaammallu 100
procentimik ilanngaaffigiin-
narsinnaavavut.
Henrik Lund - sumi allas-
simasoqarpa feriepenge-si-
assat 100 procentimik ilan-
ngaaffigineqarsinnaane-
rat?????
Oqaatigisinnaavara uan-
ga Kalaallit Nunaata Lands-
ret-iani inatsisilerisunit al-
lakkap assilinera pigigakku,
tassani aalajangersakkat
taakkorpiaat, uanga ilan-
ngussanni allaatigisakka,
erseqqissaatigineqarsim al-
lu tik.
Assortugassaanngilaq in-
atsisini kap. 7, paragraf 12,
imm. 2 eqquutinneqartus-
saammat, naak akileraar-
tarnermut inatsimmi aam-
mattaaq A-mik akileraaru-
tissanik ilanngaassisarner-
mut aalajangersakkanik pe-
qartoq, tassa 15 procentiu-
sumik, taamaalilluni katil-
lugit ilanngaassinermi an-
nerpaamik 48,33 procent
ilanngaatigineqarsinnaallu-
ni, taannali aatsaat pisin-
naalluni A-mik akileraaru-
tissanik akiitsoqarnermi.
Siusinnerusukkut ilan-
ngussanni puigorsimasara
tassa, inatsimmi kap. 7-imi,
paragraf 22-mi afiassima-
soq, tassa kredsret-imut aa-
lajangigassanngorlugu suli-
assanngortitsisinnaaner-
mik periarfissaq. Tassalu
ilanngaassinerup eqqar-
tuussisutigut misilinneqar-
nissaa (suliarineqarnissaa).
Kredsret-ip aalajangiinera
Landsret-imut suliassan-
ngorteqqinneqasinnaavoq.
Innuttaasup uani qanoq
iliuusissaa tassaavoq, akilii-
sitsiniartartup ilanngaassi-
neranut akerliunissaq, taa-
valu tunngavissiissutaasut
malinneqassappata taassu-
ma suliassamik eqqartuus-
sisunut aalajangigassan-
ngorlugu saqqummiussinis-
sani pisussaaffigalugu.
Paragraf 22-mi allassima-
voq: »Pinngitsaaliinikkut
naammassinninnissamut
imaaliinnarlugu tunuartin-
neqarsinnaanngitsumut su-
liassami peqataasut arlaat
inulluunniit alla akerliliip-
pat eqqartuussutinilluun-
niit naammassisitsiniartar-
toq isumaqaruni pinngit-
saaliinikkut naammassin-
ninnissamut tunngaviusoq
tamatumuuna suliarinis-
saanut nangaasoorutaasu-
mik qularnaateqartoq piu-
masarineqartoq itigartissa-
vaa tamannalu kredsretsi-
mut suliassanngortillugu.
Suliassaq taanna kapitali 3-
mi maleruaqqusat malillu-
git suliarineqassaaq«.
Tamanna - tassa eqqar-
tuussisarnermik inatsisini
kap. 7, paragraf 8 - pisaria-
qavissutut taaneqartut,
kap. 7. paragaraf 12, imm. 2,
aamma kap. 7, paragraf 22,
tassaapput ilanngaassisar-
nerit pillugit eqqartuussi-
sarnermi inatsisini maleru-
agassat, taakkulu saniatigut
akileraartarnermi aalajan-
gersakkani A-mik akileraa-
rutinik 15 pct-imik ilan-
ngaasarnermut tunngasut
aammattaaq ilanngullugit -
tassaapput inatsisitigut ma-
leruagassat, tamanut atuut-
tuusut - aamma politikeri-
nut, taakku qanorluunniit
akerliutigigaluarpata.
Taamaattumik inoqat
ilanngaaffigineqarninnu t
naammagittaalliorit, eqqar-
tuussivimmut suliassan-
ngortiguk, kredsret-illu
inerniliinera ilissinnut aker-
liuppat, landsret-imut suli-
assanngorteqqillugu.
Naammagittaalliornerit
sapinngisamik amerlaner-
paappata, ilanngaasarneril-
lu eqqartuussisunut sulias-
sanngortitat sapinngisamik
amerlappata immaqa ta-
makku naalakkersuinikkut
suliaqartunik eqeersaalissa-
galuarput feriertarneq pil-
lugu inatsisiliornissamut,
inatsit, unioqqutitsilluni
ilanngaassisarnernik pina-
veersimatitsisussaq, aam-
malu eqqartuussivinni suli-
assanik pinaveersimatitsi-
sussaq taamalu Kalaallit
Nunaanni sulisartut akor-
nanni iluarusunneq anne-
rusoq pilersinneqarluni.
Ilissinnut siunnersuutis-
sara kingulleq tassaavoq:
Siliffeqarnissinnut atasu-
mik peqatigiiflissi itertis-
siuk piumaffigalugulu sulia-
mik matuminnga ingerlatit-
seqqinnissaanik.
Ilaatigummi SIK sumut
atussagatsigu???
Aperiinnartungaana isu-
mapiloqarlunga, tassa sulia-
qarnermik inuutissarsiute-
qartut kattufllat taama
ajortigimmat paasivara, al-
laat taassuma siulittaasua
radioavisimut oqarmat, feri-
epenge-nut tunngasut qa-
noq iloriarfigisinnaanagit
pisortat eqqartuussisarner-
mik inatsit illuanik tigullu-
gu oqalummata.
Taama oqaaseqarnerup
takutippaa sulinermik inuu-
tissarsiuteqartut kattuffiat
qanoq ajortigisoq, naak in-
atsisartut peqqussutaan-
ninngarnit pitsaanerussute-
qaraluarluni.
SIK sinikataangaarassi
ajornartorsiutit ilaasortas-
sinnut torartippasi.
Naggataagut - Henrik
Lund - inatsisini malerua-
gassat taakkarsoqinagit ili-
simasaqarfiginngivippatit,
akerlianik landsret-i attavi-
giniaruk suliassani makku-
tut ittuni oqaaseqaqqitsin-
nak paasissutissanik eqqor-
tunik pinniarfigalugu.
Aallaat piniutinut ilaareerpoq
All.: Samuel Hard, Nuuk
Aallaat imaluunniit aal-
laasit pillugit ulluni
makkunani tusagassiuu-
titigut oqallinnermi aa-
simmi-aasiit ajornartor-
siutip iluarsiivigineqar-
nissaanut atatillugu
ajornartorsiulinut aaq-
qiissutissamut atassute-
qanngitsut ilanngus-
suunneqarput.
Tassami ajornartorsiutip
iluarsiissutissa kinguaariit
inuusunnerusortaasa utoq-
qartaminnut ataqqinnittus-
saanerannik isumaqarmat.
Ullutsinni angajoqqaat
akuliuttussaannginneran-
nik oqalunnerup ajornartor-
siuterpassuit pilersippai,
aammattaaq kinguaariit
inuusunnerusortaasa utoq-
qaallu akornganni isuma ta-
manna tunngavigalugu
avissaarsimaneq Europa-
miunik ilaarsineq ajornar-
torsiummi tamatumani
akuulluinnarpoq. Tassami
ataataasup imaluunniit
ataataasutut perorsaasup
tamani siullerpaalluni erni-
ni aallaasip atornissaanik
ilinniartissavaa. Nukappia-
rarlu ataataqarsimanngip-
pat inuit inersimasut pisus-
saapput nukappiaraq aal-
laasip atornissaanik ilinni-
artissallugu.
Ullutsinni kalaaliaqqap
aallaammik soqutigisaqar-
tuartuunera suli malunna-
qaaq aammami tamannaa-
voq kalaallip aavaneereer-
soq. Pingaartumik piniarto-
qarfinni. Uanga piniar-
tuunngilanga taammaattor-
li nukappiarannguit marluk
perorsarsimasakka aallaa-
sip atornissaanik ilinniartis-
simavakka. Nukappiaqqallu
taakkua ikinngutitik ilaga-
lugit aallaammik atuineq
nuannareqigaat paasisaan-
narpara - tassami kalaalia-
raapput.
Eqqaamasarpara,
puiunngisaannarparami,
qulinik ukioqalerama
inuuinni ataatama qooror-
tuuaqqamik tunimmanga
qanoq nuannaartigisimal-
lunga. Taamanimi inuit
akissallit emitik taamatut
perorsartarpaat. Akissaqan-
gitsullumi ikinngutiminnit
pissarsisarput ilaatigut aal-
laasikut sulili atorsinnaasut
sungiusaatigisarlugit.
Taamaattumik ajornar-
torsiut akiorneqassappat
marluk aqqutissaasoraak-
ka.
Siullermik: kinguaariit
inuusunnerusortaat inersi-
masunut ataqqinninnissa-
mik ilinniartitaanerat eqe-
ersaqqittariaqarpoq. Aallaa-
sillu eqqortumik isuman-
naatsumillu atornissaa ta-
matuma iluaneereerpoq.
Aappassaanik: Videolior-
toqarsinnaavoq aallaasip
eqqortumik atornissaanik
ilitsersuutaasumik kalaallit
erinarsuutaannik isumalin-
nik aallaqqaateqarlutillu
naggatilinnik, qoqernar-
tuunngitsunik erinarsuuti-
talerlugu.
Malinneqarsinnaanngit-
sunik inatsisiliornissamit
tamanna pitsaanerussaaq.
Tassami aailaasit pinerlun-
niarnermi atornerlugaajua-
lerneri kalaaliaqqat akorn-
ganni siuaasanut illuatungi-
lersuilersimaneq, utoqqaka-
siit akuliuttussaannginne-
rannik eqqarsarneq, tun-
ngaviummat. Ajornartor-
siutimmi aaqqiissutissaraa:
Anersaakkut kinguaariit
inuusunnerusortaasa siuaa-
saminnut ataqqinnittun-
ngoqqinissaat.
Isuma tamanna suli pini-
artoqarfinni kinguaariit pi-
gaat.
Jeg blev meget forbavset
over at høre Qaqortoq-borg-
mesteren Henrik Lund lyve
i en radioudsendelse om fe-
riepengetrækket flere ste-
der i Grønland.
Jeg ved selvfølgelig godt,
at borgmesteren er nødt til
at bakke sin incassochef op,
men derfor skal han ikke
tro, at han ved mere om lov-
givningen end landets høje-
ste retsmyndighed - Lands-
retten.
Jeg har tidligere i AG
skrevet et indlæg - retssik-
kerhed eller hvad, hvori de
juridiske regler for løntilba-
geholdelser er skitseret, og
disse regler er også gælden-
de for feriepenge.
Jeg kan blot ikke lide, at
Henrik Lund angriber dette
indlæg og siger, at det ikke
har sin rigtighed, det der er
beskrevet i indlægget, nem-
lig, at der maksimalt må
trækkes 1/3 af det der til-
kommer skyldneren, efter
fradrag af kildeskat.
Dette er de retslige be-
stemmelser i retsplejeloven,
lovbekendtgørelse nr. 99, af
21. marts 1984, og disse be-
stemmelser er dem, retsvæ-
senet behandler sagerne ef-
ter, uanset Henrik Lunds
mening om forholdet.
Flere steder bruger man
så udtrykket - ja, ja, men der
findes ikke nogen ferielov i
Grønland, som sikrer ferie-
pengene på lige fod med
ferieloven i Danmark, og set
ud fra denne betragtning
trækker vi bare de 100 pct.
Henrik Lund - hvor står
der noget om, at det er til-
ladt at trække 100 pct. i
feriepengene?
Jeg kan oplyse, at jeg er i
besiddelse af kopien af et
brev fra retshjælpen ved
Grønlands Landsret, hvori
nøjagtig samme bestemmel-
ser som dem, jeg beskrev i
mit indlæg, er ridset op.
Det ligger helt klart, at
retsplejelovens kap. 7, para-
graf 12, stk. 2 skal overhol-
des, idet vi dog må erkende,
at der i skattelovgivningen
også er en bestemmelse om
tilbageholdelse for A-skatte-
restance, nemlig 15 pct., så
alt i alt kan der maksimalt
blive tale om et træk på
48,33 pct., men dette kun
såfremt der er A-skattere-
stance.
Hvad jeg har glemt i mit
tidligere indlæg, er den be-
stemmelse, der er anført i
retsplejelovens kap. 7, § 22,
hvori der åbnes mulighed
for at indbringe sagen for
kredsretten til afgørelse.
Altså en retslig prøvelse af
tilbageholdelsen. Kredsret-
tens afgørelse kan indbrin-
ges for Landsretten.
Det, borgeren skal gøre
her, er at protestere overfor
incassochefen over tilbage-
holdelsen, hvorefter denne i
princippet er forpligtet til at
indbringe sagen for retten
til afgørelse.
§ 22 siger: »Fremsætter
nogen part eller en tredje-
mand indsigelse mod
tvangsfuldbyrdelsen, som
ikke umiddelbart kan afvi-
ses, eller finder fogeden, at
der hersker tvivl om grund-
laget for tvangsfuldbyrdel-
sen, som gør det betænke-
ligt at foretage denne, næg-
ter fogeden at efterkomme
begæringen og indbringer
sagen for kredsretten, hvor
sagen behandles efter reg-
lerne i kap. 2«.
Dette - nemlig retsplejelo-
vens kap. 7, § 8 - trangsbe-
grebet, kap. 7, § 12, stk. 2, og
kap 7, § 22, er de regler, rets-
plejelovens har om tilbage-
holdelser, hvorefter bestem-
melsen i skattelovgivningen
om 15 pct. tilbageholdelser,
for A-skatterestancer ligele-
des skal iagttages - er rets-
reglerne, som gælder for alle
- også for politikerne, uanset
hvor meget de protesterer.
Derfor medborgere, pro-
tester over tilbageholdelsen,
få den prøvet i retten, og ank
sagen til landsretten, hvis
kredsrettens afgørelse går
jer imod.
Så mange protester som
muligt, og så mange prøvel-
ser af tilbageholdelserne
som muligt, kan måske
medvirke til, at også lands-
tingspolitikerne vågner op
og får vedtaget en ferielov,
som sikrer, at retsstridige
tilbageholdelser generelt fo-
retages, hvilket igen medfø-
rer, at flere retssager kan
undgås og der opstår en
større tilfredsstillelse
blandt arbejderne på Grøn-
land.
Det sidste, jeg vil råde jer
til, er:
Væk jeres faglige organi-
sation og pålæg den, at ar-
bejde videre med sagen.
Hvad har vi bl.a. S.I.K.
til???
Jeg spørger blot, men med
den bagtanke, at jeg ganske
godt kan forstå, at denne
faglige organisation er så
dårlig, som den er, når dens
formand til radioavisen kan
sige, at den ikke kan gøre
noget i feriepengesagen, når
det ooffentlige kommer med
retsplejeloven i hånd.
En sådan udtalelse viser,
hvor dårlig denne faglige or-
ganisation er, uanset den
har fortrin i flere lands-
tingsforordninger.
S.I.K., I sover en meget
dyb tornerosesøvn, og lader
problemerne gå ud over je-
res medlemmer.
Til allersidst - Henrik
Lund - lad være at udtale dig
om retsregler, som du intet
kendskab har til, men kon-
takt i stedet landsretten og
få de rigtige oplysninger, in-
den du udtaler dig i sådanne
sager.