Atuagagdliutit - 18.05.1990, Blaðsíða 11

NR. 56 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
wmm

msisstmmiimmimssmmmsmmmmmmmmmmmsssmmmmfiimmimmmmmmmmmsimsm
Sinerissami aalisarneq
pointilersomeqalisaaq
Periaaseq nutaaq atorlugu sinerissamut qanittumi kinguppanniarneq
killilersuiffigineqassaaq
NUUK(RS) • Inatisartut
ataatsimiititaliaata isu-
maliutissiissutaa tunn-
gavigalugu oqaluuseri-
sasassat sisamat, tassalu
sinerissap qanittuani aa-
lisarneq, aallaaniarner-
mik nakkutilliisoqaler-
nissaq aammalu qilaluk-
kat pillugit Canadamut
isumaqatigiissutip an-
nertusineqarnissaa
ataatsimoortillugit inat-
sisartuni oqaluuserine-
qarput.
Sinerissamut qanittu-
mi kinguppanniartar-
nermut, saarullinniar-
tarnermut kapisilinniar-
tarnermullu tunngasut
ataatsimiititaliap nali-
lersoqqissimavai nutaa-
millu aaqqissuusseriaa-
seqalernissamut siun-
nersuusiorsimalluni.
Kinguppanniutit 75 BRT/
120 BT inorlugu angissusil-
lit 1989-imili pisassinneqar-
tussaatitaalersimapput.
Mannalu tikillugu pisassiis-
sutit 133-it akuersissutigi-
neqarsimapput. Amerlane-
rujussuat tunngavigalugu
aalisamermut naalakker-
suisoq Kaj Egede siunner-
suuteqarpoq pisassiisarner-
mut, angallatitaartarner-
mut aalisarfissaniUu pissar-
sisarnermut malittarisassat
nutaamik aaqqissuussivigi-
neqarnissaannut tunngasu-
mik. Siunnersuutaalu inuu-
tissarsiornermut ataatsi-
miititaliap isumaqatigaa.
Periaaseq pingaarneq tas-
saavoq, pointilersuisameq
eqqunneqassammat. Angal-
latit kinguppanniarsinnaa-
nermut ullumikkut akueri-
neqarsimasut pointinik,
ukiuni kingullemi marlun-
ni-pingasuni aalisamermin-
ni kinguppattarisimasamin-
nut naapertuuttunik tuni-
neqassapput. Soorlu angal-
lat ukiumut 200 tonsinik
kinguppattarsimasoq poin-
tinik sisamanik 50 tonsik-
kuutaartunik tunineqartas-
salluni. Taamalu siunissami
angallatinik pisisoqassatil-
lugu naliliiniarnermi angal-
latit qanoq pisaqarsimatigi-
nerat pinnani qassinilli
pointiuteqanerat tunngavi-
gineqartalissaaaq.
Taakku sanatigut angal-
latit assigiinngitsut qanoq
aalisarsinnaatiginerat mis-
siliorlugu tabeliliortoqas-
saaq. Angallat aalajangersi-
masumik angissusilik aala-
jangersimasunillu atortuu-
tilik aalisarsinnaassutsimi-
nut naapertuuttunik pointi-
lerneqartassalluni. Asser-
suutigalugu soorlu 20 ton-
neri nutaaq, pointinik arfi-
nilinnik, tassa ukiumut kin-
guppattassanut 300 tonsi-
nut naapertuuttunik tuni-
neqartassalluni. Taavalu
nutaanik taarsersuinermi
imaalissaaq, angallat ukiu-
mut 8 pointinik pisaqarsin-
naasussatut nalilerneqar-
toq atomeqalerpat, taava
pointit arfineq pingasut
taakkua allamiit atorun-
naarsinneqassapput, soorlu
angallatip 5 pointiutillip al-
lallu 3 pointiutillip atorun-
naarsinnerisigut. Pointinik
kattussuineq pisinnaavoq
aalisartut kattussuunneri-
sigut imaluunniit aalisartup
pointiutaasa aalisartumit
allamit imaluunniit nammi-
nersornerullutik oqartussa-
nit kommunimilluunniit pi-
siarineqarnerisigut.
Pointilersuineq aqqutiga-
lugu namminersomerullu-
tik oqartussat aalisarner-
mik killilersuisinnaalissap-
put pointinik pisisarnermik-
kut pointilluunniit ilassutis-
saannik tuniniaasarnermik-
kut. Killilersuinerlu pisar-
sinnaavoq nuna tamaat eq-
qarsaatigalugu illoqarfik-
kuutaartumilluunniit.
Ukiut kingulliit ingerla-
neranni sinerissamut qanit-
tumi kinguppanniartarneq
annertuseriarujussuarsi-
mavoq. Kinguppanniutit
mikinerusut tulaassaat
1987-imi 12.737 tonsiusi-
mapput. 1988-imi 16.417
tonsiusimapput 1989-imilu
18.000 tonsiusimallutik.
KTU-llu naatsorsuutigaa
ukiormanna kinguppaat
20.000 tonsit tulaanneqaru-
maartut.
Saarulliit kapisillillu
Saarullinniameq eqqarsaa-
tigalugu Kaj Egedekkut
KNAPK-llu siunnersuuti-
gaat, bundgamersortut
akuersissutinik tunineqar-
talissåsut. Akuersissutit
tunniunneqartassapput aa-
lisartut peqatigiiffii, suliffis-
suit inuutissarsiomermullu
pisortaqarfik suleqatigalu-
git, anguniarneqartorlu tas-
saavoq ukioq kaajallallugu
aalisartartut eqqarsaatigi-
neqarnerulernissaat. Inuu-
tissarsiornermut pisorta-
qarfik isumaqarpoq ukioq
kaajallallugu aalisartut
umiatsiaararsorlutillu aali-
sartartut atugarisaat eqqar-
saatigineqarnerusariaqaler-
sut, tamakku ilaatigut alla-
tut ajornartumik ilaanni an-
gallatinut allanut inuttaasa-
riaqalersarmata nunami-
luunnit suliffissarsiorallar-
tariaqartarlutik. Qinnute-
qaatit qanorluunniit ittut
suliarineqassatillugit illo-
qarfimmi KNAPK-ip im-
mikkoortortai peqataatin-
neqartassapput.
Kapisilinniameq eqqar-
saatigalugu inuutissarsior-
nermut ataatsimiititaliaq
isumaqarpoq aaqqissuussi-
neq maannakkut atuuttoq
atuutitiinnarneqartariaqar-
toq, tassalu naalakkersuiso-
qarfiup KNAPK, KANU-
KOKA aamma Royal Green-
land suleqatigalugit ukiut
tamaasa aalajangersaasas-
sasoq.
Kystfiskeri reguleres
med nyt pointsystem
Nyt system skal regulere det indenskærs rejefiskeri
NUUK(RS) - Fire emner,
indenskærs fiskeri, jagt-
betjentordning, en ud-
bygning af aftalen med
Canada omkring hvid-
hvaler og narhvaler og et
forslag om oprettelse af
et fiskeriråd. Det er,
hvad landstinget har
drøftet i forbindelse med
en betænkning, fremlagt
af landstingets erhvervs-
udvalg.
Udvalget har således
vurderet den hidtil gæl-
dende regulering af det
indenskærs fiskeri efter
rejer, torsk og laks og er
nået frem til et forslag
om en ny regulerings-
form, et nyt system i ad-
ministrationen af det in-
denskærs rejefiskeri.
Siden januar 1989 har re-
jefartøjer under 75 BRT/120
BT været pålagt licenspligt.
Der er indtil nu udstedt 133
licenser. Med baggrund i det
høje tal har landsstyremed-
lemmet for fiskeri, Kaj Ege-
de, foreslået en ny regule-
ring vedrørende licenstilde-
linger, fartøjsanskaffelser
og fiskeriområder. Et for-
slag, som erhvervsudvalget
er enig med ham i.
Hovedprincippet er, at der
indføres et pointsystem. De
fartøjer, der i dag har licens
til rejefiskeri, får en gang for
alle et antal points - ud fra
den mængde rejer, der er fi-
sket gennem de sidste 2-3
år. F. eks. får et fartøj, der
har fisket 200 tons rejer om
året, fire points a 50 tons.
Fremover vil det så være
dette pointtal og ikke fartø-
jets fedttiske fiskeri, der bli-
ver udgangspunktet for vur-
dering af fartøjsudskiftnin-
ger.
Ud over dette laves der en
tabel over den anslåede ka-
pacitet af forskellige typer af
fartøjer. Et fartøj af en be-
stemt størrelse og med et be-
stemt udstyr får tildelt et
antal point, svarende til den
fiskerikapacitet, fartøjet an-
tages at have. For eksempel
kunne en typisk nybygget
20-tonner tildeles 6 points,
svarende til en fiskerikapa-
citet på 300 tons rejer pr. år.
Princippet i udskiftninger-
ne biver herefter, at tages et
fartøj i brug, der i tabellen
vurderes til en fiskerikapa-
citet på 8 points, skal 8 point
udgå af fiskeriet. Disse 8
point kan fremkomme ved,
at et fartøj med en kapacitet
på 8 points udgår, eller at to
fartøjer med f. eks. 5 points
og 3 points udgår. En sam-
menlægning af points kan f.
eks. ske ved, at fiskerne går
sammen i anpartsselskaber,
eller ved, at en fisker køber
point af en anden fisker, af
hjemmestyret eller af kom-
munen.
Pointsystemet giver
hjemmestyret mulighed for
at regulere fiskeriet ved at
opkøbe points eller ved at
udbyde ekstra points til
salg. Reguleringen kan ske
såvel på landsplan som lo-
kalt.
Der er gennem de sidste
år sket en markant stigning
i det indenskærs rejefiskeri.
I 1987 blev der fra mindre
rejefartøjer indhandlet
12,737 tons rejer. 1 1988 var
tallet 16.417 tons og i 1988
18.000 tons. KTU forventer,
at der i år vil blive indhand-
let over 20.000 tons rejer.
Torskog laks
Når det gælder torskefiske-
riet har Kaj Egede og
KNAPK foreslået, at der
indføres en licensordning
for bundgarnsfiskeriet. Li-
censtildelingen skal foregå i
et samarbejde mellem fi-
skernes organisationer, fa-
brikkerne og erhversdirek-
toratet, og hensigten er pri-
mært at tilgodese helårsfi-
skere. Erhvervsudvalget
mener, at der skal tages sær-
ligt hensyn til helårsfiskere
og jollefiskere, der af for-
skellige grunde har fisket i
andres fartøjer eller har
måttet tage arbejde i land.
Det lokale KNAPK skal ta-
ges med på råd i forbindelse
med behandlingen af alle
ansøgninger.
Når det gælder laksefiske-
riet er erhvervsudvalget
enig i, at den gældende ord-
ning fortsætter, og det bety-
der, at landsstyreområdet
for fiskeri hvert år aftaler
reguleringsprincipperne
med KNAPK, KANUKOKA
og Royal Greenland.
Pointilersuisalemikkut sinerissap qanittuani aalisarneq
killilersuiÆgiuminarnerulissaaq. Malittarisassiomermi an-
gallatit 57 BRT/120 BT inorlugit angissusillit kisimik pine-
qarput.
Et nyt pointsystem skal gøre det lettere at regulere det
indenskærs Tiskeri i Grønland. De regler, der arbejdes med,
er gældende for fartøjer under 75 BRT/120 BT.
"Dr.Jekyll, Mr.?"
"Nej tak, jeg vælger
selv min læge"
I International Health Insurance kan De selv
vælge læge, hospital og klinik, mens De bor i
udlandet.
Samt omfanget af Deres forsikring.
De kan få tilskud til alt - læge, hospitalsophold,
tandlæge, briller og eventuel hjemtransport.
Send kuponen og få vores brochure med alle
oplysninger.
Det er helt uforpligtende.
OBS! Unge mellem 16-25 år
får 40% rabat.
international Health Insurance danmark a/s
Palægade 8.1261 København K. Telefon 33 15 30 99
Telex 16 299 intdandk. Telefax 33 32 25 60
Send mig helt uforpligtende brochuren med alle
oplysninger om sygeforsikring under fast ophold
i udlandet.
Navn:
Adresse:
Postnr.:By:
Land: Alder:
Telefon:
l_
International Health Insurance
Palægade 8.1261 København K.
Telefon: 33 15 30 99.
I
I
i
i
i
i
i
i