Atuagagdliutit - 26.09.1990, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 111 1990

Inuit Ataqatigiit killi-
lersueqataajumapput
Partiili killilersuinissaannaq anguniarlugu killilersueqataajumanngilaq
NUUK(SS) - Inuit Ataqa-
tigiit, inatsisartuni kom-
munalbestyrelsinilu imi-
gassaq pillugu oqallit-
tarnerni killilersuinissa-
mut akerliujuartarsima-
sut kiisami isummamin-
nik allanngortitsipput.
Partiip inatsisartuni
ilaasortaatitai ataatsi-
meersuartunit pisinnaa-
tinneqarput Kalaallit
Nunaanni imigassamik
atuineq killilerniarlugu
suleqataanissaminnut -
killilersuineq aqqutissa-
tuaassagaluarpalluun-
niit.
Killilersuinissaannaq
anguniarlugu killilersuinis-
samut peqataajumanngila-
gut. Imigassamik atuineq
inuiaqatigiinnnut ajoqu-
taanngitsumik annikillisin-
neqartariaqarpoq. Taa-
maattumik inatsisartuni
ilaasortaatitatta, partiip ul-
luinnarni aqutsisui peqati-
galugit, imigassaq pillugu
oqallinnermi saqqummiun-
neqartut tamaasa oqaloqati-
giissutigisassavaat. Taak-
kulu qanittukkut ataatsi-
meersuarnermi pisinnaatin-
neqarput killilersuinissa-
milluunniit akuerseqataa-
nissaminnut, partiip allat-
taa Josef Motzfeldt, Duusi,
taama AG-mut oqarpoq.
Sapaatip akunnerata naa-
nerani Aqqaluk Lynge par-
tiip siulittaasuatut qini-
gaaqqippoq. Taasisinnaasut
Uaannit 19-init taaneqarlu-
ni, Duusi 13-init taaneqar-
toq. Marluk taseqataanngit-
soorsimapput, taasisinnaa-
sorlu ataaseq najuussi-
manngilaq. Partiip tallimas-
saaneerluni ataatsimeersu-
arnerani pariip kommunini
inatsisartunilu ilaasortaati-
tai aatsaavissuaq taamatut
taasitinneqarput.
- Qinigassanngorteqqul-
lunga kajumissaarneqarsi-
mavunga. Siunnersuutigi-
neqaraluarpoq arnat mar-
luk angutillu marluk siulit-
taasussatut qinigassanngor-
tissasut - arnanilli piumaso-
qanngilaq, Josef Motzfeldt
oqaluttuarpoq, ilanngullu-
gulu oqarpoq, partiip siulit-
taasua akissarsiaqartinne-
qartanngitsoq.
- Isumaqarpunga Aqqa-
luup qinigaaqqinnera partii-
mut iluaqutaassasoq, siulit-
taasumut qinersineq pillu-
gu taama oqarpoq.
Naatsorsuutit
Inuit Ataqatigiit 1986-imi,
1987-imi, 1988-imi 1989-
imilu naatsorsuutaat ma-
toqqasumik oqaluuserine-
qareerlutik akuersissutigi-
neqarput.
- Ajunngeqaat. Partiit in-
atsisartuni ilaasortaatita-
qartut naatsorsuutiminnik
ammasumik saqqummiussi-
sarnissaat tunngaviatigut
isumaqatigaarput. Avataani
kikkunniit tapiiffigineqar-
tarnerat takuneqarsinnaa-
sarniassammat. Aammalu
avataaniit tapiisartut kik-
kut politikkip qanoq ittup
Kalaallit Nunaanni inger-
lanneqarnissaanut sunniu-
teqaqataasarnersut takune-
qarsinnaaniassammat, Jo-
sef Motzfeldt oqarpoq, nan-
gillunilu:
- Partiili uagut sioqqutit-
siarluta ataatsimeersuartoq
(Siumut, aaq.) naatsorsuu-
timinik saqqummiussa-
qanngimmat uaguttaaq taa-
maaliornianngilagut. Isu-
maqarpungali partiit naat-
sorsuutiminnik saqqum-
miussisarnissartik isuma-
qatigiissutigisariaqaraat.
Inuit Ataqatigiit ataatsi-
meersuarnerata kingornati-
gut makku siulersuisuune-
rini ilaasortaalerput:
Inatsisartuni ilaasortaq
Aqqaluk Lynge, Nuuk, siu-
littaasoq, inatsisartuni
kommunal bestyrelsimilu
ilaasortaq Henriette Ras-
mussen, Nuuk, siulittaasup
tullia, kommunalbestyrelsi-
mi ilaasortaq Josef Motz-
feldt, Nuuk, allatsi, kommu-
nalbestyrelsimi ilaasortaq
Kista Lynge Høegh, Nuuk,
aningaaserisoq siulersuisu-
nilu ilaasortanngrput kom-
munalbestyrelsimi ilaasor-
taq Tida Ravn, Aasiaat, tu-
sagassiortunngorniat ilinni-
arfianni pisortaq Kuupik
Kleist, Nuuk, kommunalbe-
styrelsimi bygderådimilu
ilaasortaq Enok Sandgreen,
Akunnaaq Aasiaat eqqaan-
ni, kommunalbestyrelsimi
ilaasortaq Sakka Kvania,
Nanortalik Ilulissanilu IA-p
siulittaasua, Sivso Dorph.
Inuit Ataqatigiit kan
gå med til rationering
Partiet går dog ikke med til spiritusrestriktioner for enhver pris
styrelsesmedlem Sakka
Kvania, Nanortalik og for-
mand for IA i Ilulissat, Sivso
Dorph.
Tre nye smittet
med HIV-virus
NUUK(RB) - Der er i 1990
konstateret tre tilfælde af
HIV-smitte i Grønland, op-
lyser landslæge Jens Mis-
feldt, Nuuk. Et af disse hos
en kvinde.
I alt er der fundet 19 HIV-
positive personer i Grøn-
land. Tre personer har ud-
viklet sygdommen AIDS, af
disse er to døde, oplyser
landslægen.
11990 er der anmeldt fær-
re kønssygdomme i Grøn-
land end året før. I årets før-
ste tre kvartaler er der såle-
des anmeldt 137 tilfælde af
syfilis. Det er 12 procent
færre end i 1989. I samme
periode er der anmeldt 1532
tilfælde af gonoré, og det er
otte procent færre end i
samme periode i 1989.
NUUK(SS) - Inuit Ataqa-
tigiit, der ved de evigt til-
bagevendende spiritus-
debatter i både lands-
ting og kommunalbesty-
relser, har været imod
spiritusrationering, har
omsider givet sig. Parti-
ets landstingsmedlem-
mer har fået mandat af
landsmødet til at arbej-
de for nedsættelse af spi-
ritusforbruget i Grøn-
land - også hvis ratione-
ring bliver eneste udvej.
- Vi vil ikke gå med til en
spiritusrationering, bare for
rationeringens skyld. Spiri-
tusforbruget må sættes ned
på en måde, der ikke er øde-
læggende for befolkningen.
Vore landstingsmedlemmer
må derfor, i samråd med
partiets forretningsudvalg,
tage alle perspektiver i be-
tragtning, når der skal de-
batteres spiritus. De har af
det nyligt overståede lands-
møde fået mandat til også at
stemme for en rationering,
siger partisekretær Josef
Motzfeldt, Duusi, til AG.
Det var weekendens
landsmøde, der genvalgte
Aqqaluk Lynge som parti-
formand. Han fik 19 stem-
mer ud af 34 mulige, mens
Duusi scorede 13. To stemte
blankt, og en var fraværen-
de. For første gang fik parti-
ets kommunal- og bygder-
ådsmedlemmer lov til at
stemme ved et landsmøde,
partiets femte.
- Jeg blev opfordret til at
stille op. Der var et forslag
oppe om, at to mænd og to
kvinder skulle stille op som
formandskandidater - kvin-
derne ville dog ikke, siger
Josef Motzfeldt, som også
fortæller, at partiet ikke af-
lønner sin formand.
- Jeg tror at IA bliver styr-
ket med genvælgelsen af Aq-
qaluk, siger han om for-
mandsvalget.
Åbne regnskaber
Inuit Ataqatigiits regnska-
ber for 1986 - 1987 -1988 og
1989 blev godkendt - for luk-
kede døre.
- De ser pæne ud. Rent
principielt går vi ind for, at
landstingspartierne frem-
lægger deres regnskaber of-
fentligt. Så man kan se, hvil-
ke tilskud der kommer hvor-
fra. Og også for at kunne se,
om nogle bidragydere ude-
fra har indflydelse på, hvil-
ken politik, der skal køres i
Grønland, siger Josef Motz-
feldt, og fortsætter:
- Men da det parti, som
holdt landsmøde umiddel-
bart før os (Siumut, red.) ik-
ke offentliggjorde sine regn-
skaber, ville vi heller ikke
gøre det. Men vi mener, at
partierne må blive enige om
åbne regnskaber.
Inuit Ataqatigiits ny ho-
vedbestyrelse ser nu sådan
ud efter landsmødet:
Landstingsmedlem Aqqa-
luk Lynge, Nuuk, formand,
landstings- og kommunalbe-
styrelsesmedlem Henriette
Rasmussen, Nuuk, næstfor-
mand, kommunalbestyrel-
sesmedlem Josef Motzfeldt,
Nuuk, sekretær, kommu-
nalbestyrelsesmedlem Kista
Lynge Høegh, Nuuk, kasse-
rer og bestyrelsesmedlem-
mer blev kommunalbesty-
relsesmedlem Tida Ravn,
Aasiaat, leder af journalist-
skolen Kuupik Kleist,
Nuuk, kommunalbestyrel-
ses- og bygderådsmedlem
Enok Sandgreen, Akunnaaq
ved Aasiaat, kommunalbe-
Akissaqanngilagut
Aningaasanut inatsisissami
akileraarut 1991-mi
allanngussanngilaq
NUUK(SS) - »Ukiuni ag-
gersuni isertitat ikiliar-
tornissaat pissutigalugu
landskarsip aningaasar-
tuutaasa sapinngisamik
annikitsuutinneqamis-
saat piumasaqaataas-
saaq. Taamaattumik an-
ingaasartuutaatussanik
siunnersuutit allatigut
sipaarnissamik illuatun-
gilerneqassapput«.
Ulluinnarni oqaluttamit-
situt qulaani allassimasoq,
aningaasanut inatsisissatut
siunnersuummit, inatsisar-
tut tallimanngorpat ataatsi-
miilersussat aalajangiiffigi-
sassaannit tigusaq, nutsis-
sagutsigu, ukiuni aggersuni
Kalaallit Nunaat sunngua-
nulluunniit akissaqassan-
ngilaq. Ukiuni aggersuni,
ilaatigut sumi inunngorsi-
maneq tunngavigalugu
akissaasersuinerup aappaa-
gu isumaqatigiinniamissani
atorunnaarsinneqartussap
pisussaaffianni, ukiuni saa-
rulleeruffiusuni, ukiuni aat-
sitassarsiornermit isertitas-
saqanngiffiusuni, ukiuni
nunanut allanut taasigas-
sarsiat nungullugit taarser-
sorneqarnissaanni sipaarni-
arnissarujussuaq piumasa-
qaataavoq.
Nunani allani, soorlu
Danmarkimi, oqaatsit ta-
makku akileraarutit qafian-
neqarnerannik, akissaatit
qafianngingajannerannik -
politikerit akissaataat eq-
qaassanngikkaanni - ulluin-
narni pisariaqartitat akit-
sornerannik, inunnik isu-
maginninnermi atugassat
milliserujussuarnerannik,
siornatigut akiliinani atui-
sinnaanerup, soorlu atua-
gaateqarfinni, atorunnaar-
sinnerannik kinguneqara-
juttarput.
Naalakkersuisulli aap-
paagumut ingasattajaartu-
liussamaanngillat. Aningaa-
sanut inatsisissatut siun-
nersuut inatsisartunit aku-
erineqassappat ’91-mi akile-
raarut allanngussanngilaq,
landskarsilu 1,1 millioner
kroninik sinneqartoorute-
qassaaq. Ukioq manna sin-
neqartoorutissatut naatsor-
suutit 33 millioner kronit
taamaalillutik atomeqare-
ersimassapput, amerlanerit
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguanni, Nuup eqqaa-
niittumi, erngup nukiliorfi-
liornermut atorneqassallu-
tik.
Ingerlatsinermut anin-
gaasartuutit ’90-miit ’91-
mut allanngussanngillat 2,3
mia kronit missaanniissal-
lutik, isertitallu ’91-mi én
milliarder kroninik amer-
lassusseqassallutik, siun-
nersuut malillugu.
Naalakkersuisut aningaa-
satigut ingerlatsinerminni
anguniarpaat akiitsut ta-
maasa, nukiliorfiliornermut
atukkat kisiisa pinnagit,
ukioq 2000-iutinnagu taar-
sereersimanissaat. »Naalak-
kersuisut anguniakkamik
aatsaat saneqqutsisinnaap-
put inuiaqatigiinnut anin-
gaasatigut malunnartumik
iluaqutaasussanut aningaa-
saliissuteqassagunik«, siun-
nersuutip oqaasertaasa
ilaattut oqaatigalugu.
Det ser sort ud
for landskassen
Finanslovsforslaget for 1991
forudsætter uændret indkomstskat
NUUK(SS) - »Det vigen-
de indtægtsgrundlag vil i
de kommende år stille
krav om absolutte ind-
skrænkninger af lands-
kassens udgifter. Nye ud-
giftskrævende tiltag vil
derfor stille større krav
om kompenserende be-
sparelser på det samlede
budget«.
På menneskesprog bety-
der ovenstående, som er ta-
get fra bemærkningerne til
det finanslovsforslag Lands-
tinget skal tage stilling til på
den samling, der starter på
fredag, at Grønland absolut
ikke får råd til noget som
helst i de kommende år. År,
hvor bl.a. fødestedskriteriet
skal afskaffes under over-
enskomstforhandlingerne
næste år, hvor torsken er
væk, hvor der ingen mine-
drift er, hvor udlandsgæl-
den skal saneres.
Andre steder i verden,
f.eks. i Danmark, plejer så-
dan noget at betyde højere
skatter, næsten ingen løn-
stigninger - undtagen for po-
litikerne - dyrere forbrugs-
varer, nedskæringer på det
sociale område, brugerbeta-
ling o.s.v.
Landsstyret har dog kun-
net styre sig for næste år.
Hvis finanslovsforslaget
vedtages af Landstinget får
vi uændret skat i ’91, hvor
landskassen alligevel vil
kunne præstere et overskud
på 1,1 millioner kroner. Det
budgetterede overskud på
33 millioner kroner for i år
vil således være ædt op næ-
ste år. De fleste af pengene
er brugt, og skal bruges, til
vandkraftværket i Bukse-
fjorden ved Nuuk.
Driftsudgifterne bliver
uændrede fra ’90 til ’91 på
godt 2,3 milliarder kroner,
mens indtægterne vil stige
med en lille milliard i ’91.
Landsstyrets økonomiske
målsætning siger, at al
gæld, undtaget til vand-
kraftværket, skal være af-
viklet inden år 2000.
»Landsstyret kan kun fravi-
ge denne målsætning, når
det gælder initiativer, der
rummer væsentlige sam-
fundsøkonomiske gevin-
ster«, som det hedder i fi-
nanslovsforslaget.