Atuagagdliutit - 26.09.1990, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 111 1990

Hjelmen hjælper
KØBENHAVN - Hvert år
kommer flere end 50.000
personer til skade efter cy-
keluheld i Danmark. Hver
anden slår hovedet, men cy-
kelhjelme beskytter væsent-
ligt mod akutte hjerneska-
der, der udgør 13 pct. af
uheldene.
Det skriver Odense Syge-
hus ortopædikirurgiske af-
deling og Ulykkes Analye
Gruppen ved sygehuset i
Ugeskrift for Læger. Flere
udenlandske og danske un-
dersøgelser har vist, at be-
skyttelse af hovedet ved cy-
keluheld vil reducere både
antallet af døde og antallet
af hjerneskader.
Forfatterne påpeger dog,
at når man køber en cykel-
hjelm, skal man sørge for, at
den passer til hoved-størrel-
sen, at hjelmen ikke tager
noget af udsynet, samt at
remmene til at spænde den
fast med er solide.
Fuldt blus på bilen
KØBENHAVN - Rådet for
Større Færdselssikkerhed
starter nu en kampagne, der
skal minde bilisterne om, at
de fra den 1. oktober skal
huske at køre med lyset på
bilen tændt hele døgnet.
Både canadiske og sven-
ske undersøgelser har vist,
at sikkerheden stiger bety-
deligt, når bilerne har lys på
om dagen. I Canada, hvor
systemet blev indført i 1989,
faldt antallet af ulykker med
10-20 procent. Også sven-
skernes erfaringer viser, at
antallet af ulykker falder
med mere end de fem pro-
cent, som Færdelssikker-
hedskommissionen har be-
regnet. I Sverige faldt antal-
let af ulykker mellem biler
og bløde trafikanter med 15-
20 procent.
Hvis bilen ikke har ind-
bygget kørelys er det til-
strækkeligt at tænde bilens
nærlys eller f.eks. bruge tå-
gelygterne.
Mystisk
mavekneb
KØBENHAVN - Mange
børn får i perioder ondt i
maven. I langt de fleste til-
fælde kan der ikke findes
nogen organisk forklaring
på mavesmerterne, som fø-
rer til talrige lægebesøg og
mange indlæggelser på ho-
spital.
Lilli Lundby, Annelli
Sandbæk og Svend Juul fra
Socialmedicinsk Institut
ved Aarhus Universitet har i
en undersøgelse offentlig-
gjort i Ugeskrift for Læger
fundet, at 15 pct. af 665 børn
i alderen 9-12 år havde tilba-
gevendende ondt i maven.
Forfatterne finder det
tankevækkende, at 40 pct.
af alle børnene boede i brud-
te hjem, og flere af de børn
led af ondt i maven. Forfat-
terne mener, at undersøgel-
sen underbygger den tradi-
tionelle karakteristik af
børn fra brudte hjem som
mere belastede.
Blodtørstige
boxere
KØBENHAVN - Ti boxere
begik drab i fællesskab, da
de overfaldt en puddel og
bed den ihjel ved Charlot-
tenlund Fort nord for Kø-
benhavn.
De ti drabshunde arbejder
i en større norsk cirkus, der
lå ved Danmarks Akvarie i
Charlottenlund. Efter en el-
lers vellykket forestilling
skulle de fra manegen tilba-
ge til vognen, hvor de bor.
På vejen fik de øje på en
kvinde, der gik tur med sin
puddel, og den polske dom-
ptør kunne ikke forhindre
sine firbenede artister i at
give et Ubehageligt ekstra-
nummer. I fællesskab over-
faldt de pudlen, og inden po-
litiet nåede til stedet, var
den afgået ved døden. Arti-
sten måtte bøde 600 kr. for
at have overtrådt hundelo-
ven, og fra cirkuset er den
forhenværende hundeejer
lovet en passende erstat-
ning, oplyser politiet i Gen-
tofte.
Ud med
politikerne
AALBORG - De politiske
partier har udspillet deres
rolle og må afskaffes. EF,
embedsmænd, vismænd og
eksperter har alligevel over-
taget alle de vigtigste beslut-
ninger. Det er samfundsfor-
skeren, lektor Johannes An-
dersen, Aalborg Universi-
tets Center, der giver dum-
pekarakter til de politiske
partier i »Demokrati uden
partier« - en bog, som sen-
des på gaden den 2. oktober
af Forlaget Hovedland.
Johannes Andersen me-
ner, at partierne ikke længe-
re repræsenterer de befolk-
ningsgrupper, som bar dem
frem. At de ikke længere er i
stand til at træffe væsentli-
ge beslutninger, men bruger
kræfter på at lave kriseløs-
ninger og lapper på »kom-
promisernes kludetæppe« -
selv om de hver aften spiller
det politiske spil - på tv-
skærmene.
Han tager den konservati-
ve Connie Hedegaards af-
gang fra Christiansborg som
endnu et udtryk for, at det
politiske arbejde er hult,
overfladisk og ijemt fra
samfundet.
Politikerit
peerlugit
AALBORG - Naalakker-
suinnikkut partiit iluaqu-
taajunnaarsimasut peerta-
riaqalerput. Tassami EF,
atorfillit, ilisimasaqarluar-
tut ilinniarluarsimasullu
taakku taarserlugit aalajan-
gigassanik pingaarnernik
tamanik aalajangiisartun-
ngoreersimapput. Inuiaqa-
tigiinni pissutsinik misissui-
sartoq, lektor Johannes An-
dersen, Aalborg Universi-
tets Center-imeersoq, atu-
akkiamini »Demokrati uden
partier«-imi, naqiterisitsi-
Atorfiit ataani taaneqartut piaarnerpaamik inuttassarsiuunneqarput
Nunatta Atuagaateqarfiani pisortap tullia,
meeqqanut atuagaateqarfimmi pisortap,
inersimasut immikkoortoqarfianni bibliotekari
Nunatta Atuagaateqarfiani pisortap tullia
Nunatta Atuagaateqarfiani tullia tassaavoq
— Nunatta Atuagaateqarfiani pisortamut taartaasoq
- sulisut pisortaat
— inersimassut atomiartarfiata immikkoortoqarfiani
pisortaq
- kommunet atuagaateqarfiini kursusemissanik
konsulenteqamernilu, atuagaateqarfimmi pisortaq
meeqqanullu atuagaateqarfimmi pisortaq ilagalugit
aaqqissuussinissamik akisussaaffilik.
Atorfinittoq akissarsiaqartinneqassaaq Kalaallit Nu-
naanni tjenestemandit inatsissaanni akissarsiat killis-
sarititaat 31 malillugu.
Inersimasunut immikkoortoqarfimmi
bibliotekari
Bibliotekari makkununnga suleqataasassaaq
— inersimasut atomiartarfianni atomiartitsinermi
— atuakkanik toqqaanermi isumaginninnermilu
— pilersaarusiuinerni saqqummersitsinemilu
— illoqarfiup iluani atomiartitsinermi
— sulinermik misiliisunik ilinniartitsinermi
Atorfinittoq akissarsiaqartinneqassaaq Kalaallit Nu-
naanni tjenestemandit inatsisaanni akissarsiat killissa-
rititaat 15/21/24 malillugit
Inersimasunut immikkoortoqarfik
Inersimasunut atorniartarfimmi bibliotekarit 3Mi-t su-
lisorineqarput, taakku Nunatta Atuagaateqarfiani pi-
sortaq tullia bibliotekarillu kartoteksafdelingiminnga-
anneersut aammalu bibliotekarit groenlandicap immik-
koortoqarfianinngaanneersut ilagalugit sapaatip akun-
neranut atomiartarfiup aammarsarfii 46 tiimit sulisuuf-
figisarpaat. Inersimasut atomiartarfianni naatsorsuuti-
gineqassaaq sapaatip akunneranut ataasiarluni vagtiu-
sarnissaq unnukkut nalunaaqutaq arfineq-pingasut
tungaanut aammalu qaammammut ataasiarluni arfi-
ninngomermi vateqartamissaq.
Atuagaateqarfik Nuummi ilinniartunit atorluarneqa-
qaaq. Tamakku ilagaat Ilinniarfissuaq, Ilisimatusarfik,
Niuemermik Ilinniarfik Ilinniarnertuunngorniarfillu.
Atorniartarfimmi atomiameqarnerusarput Kalaallit
nunaat pillugu atuakkat, groenlandicamilu katersuk-
kat.
Meeqqanut atuagaateqarfimmi pisortaq
Meeqqanut atuagaateqarfimmi pisortaq tassaavoq
— Nunatta Atuagaateqarfianni pisortap pisortallu tul-
liata sulinngiffeqamerini taartassoq
— Nuummi meeqqat atomiartarfianni nalinginnaasu-
mik aqutsinermik akissussaaffilik aammalu Nuus-
suup atuagaateqarfiata meeqqanut immikkoorto-
qarfianik aqutsisussaq
— bibliotekarit sisamat ilagalugit atuakkanik toqqaa-
nissamut ataatsimeeqatigiinnerni aqutsisoq
Atorfinittoq akissarsiaqartinneqassaaq Kalaallit Nu-
naanni tjenestemandit inatsisaanni akissarsiat killissa-
rititaat 27 malillugit.
Meeqqanut atuagaateqarfik
Meeqqanut atugaateqarfimmi pisortap saniartigut bi-
bliotekarit pingasut sulisorineqarput aammalu biblio-
tekspædagogi kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaa-
soq. Nunatta Atuagaateqarfiata meeqqanut immikko-
ortortaqarfia sapaatip akunneranut 36 tiimit ammarsar-
poq, Nuussuarmilu immikkoortortaqarfik (atuarfik pe-
qatigalugu atuagaateqarfik) sapaatip akunneranut 12
tiimit ammasarluni. Meeqqanut atuagaateqarfimmi
naatsorsuutigineqartariaqarpoq sapaatip akunneranut
marloriarluni vagteqartarnissaq ualikkut nalunaaqutaq
18.00 tungaanut aammalu qaammammut ataasiarluni
arfininngornermi vateqartamissaq nalunaaquttaq 14.00
tungaanut.
Meeqqanut atuagaateqarfiup illoqarfimmi meeqqeriviit
suleqatigisarpai, soorlu pilersaarusiuinerpassuarnut
atatillugu.
Illoqarfiup meerartaanit isersimaartarfittut atorneqar-
tarnini atuagaateqarfiup ilisarnaatigaa, taamaattumik
tassuma tungaatigut soqutininnissaq pingaartuuvoq.
Atorfinnut tunngatillugu:
Pissarsiorpugut inunnik
— kalaallit kulturianut tunngassutilinnik inuiaqatigiil-
lu iluanni pissutsinut tunngasunik suliaqarusuttu-
nik
— qiimasunik suleqataalluarsinnaasunilu
— EDB-mik atuinissamut ilisimasaqartunik
Paasissutissat
Sapaatip akunneranut sulineq 40 tiiminik sivisussuse-
qarpoq.
Kalaallit Nunaannut Ministeriaqarfiup aamma Stats-
mændenes Centralorganisation II-p (CO II) 9. juni
1976-imi isumaqatigiissutaat naapertorlugu soraarne-
russutisiaqamermut aaqqissuussaq.
Inissaqartitsisoqarsinnaavoq maleruagassat atuuttut
malillugit akilersorneqartussamik. Atorfininnermi a
ngalanermut pequtillu angallannerinut akiliussineqas-
saaq, aammattaq ukiut marluk atorfeqarunnaamermi
angalanerit pequtillu angallanneqarnissaat akileme-
qassapput. Nunaqavissuunngitsuttaq ukiumi ataatsimi
atorfeqareersut sulinngiffimminni akiliunneqarlutik
angalasinnaapput. Atorfininneq tjenestemandit atugaa-
sa assipalugissat napertorlugit ingerlanneqassaaq.
Atorfiit pillugit annertunerusumik paasissutissat pine-
qarsinnaapput Nunatta Atuagaateqarfiata pisortaanut
Marianni Olsenimut imaluunniit bibliotekarit sinnii-
suutitaannut Karsten Normann Pedersenimut telefon
(009 299) 2 1156 saaffiginninnikkut.
Qinnuteqaat soraarummeernermi uppernarsaatit oqaa-
seqaatillu kopiivi ilanngullugit uunga nassiunneqas-
saaq. Namminersornerullutik Oqartussat, Kultureqar-
nermi atuartitaanermilu Pisortaqarfik, timmisartuk-
kullu uunga nassiunneqassalluni:
Nunatta Atuagaateqarfia
Det Grønlandske Landsbibliotek • Postboks 1011 • 3900 Nuuk
kingusinnerpaamik 8. oktober 1990 tiguneqareertussangorlugu.
sarfik Forlaget Hovedland
aqqutigalugu oktoberip aap-
paanni saqqummersitassa-
mini taamatut dumpertitsil-
luni allappoq.
Johannes Andersen isu-
maqarpoq partiit ilaat in-
nuttaasut tunulequtarisa-
mik isumaat tunngavigalu-
git ingerlajunnaarsimasut.
Allaat pingaaruteqartunik
aalajangiisinnaajunnaarsi-
mallutik, nukitilli atortarlu-
git »ilaartuillutik aaqqiinia-
lunnermut« - massali un-
nukkut tv aqqutigalugu
naalakkersuisorsuaasaar-
tarniarlutik.
Konservativiusup Connie
Hedegaardip Christiansbor-
gimiit tunuarnera ersiutaa-
nerarpaa, naalakkersuinik-
kut sulinerup imaqanngis-
susianut, qaliiinnarsiortuu-
neranut inuiaqatigiillu in-
gerlaasiannut ungasilluin-
nartuuneranut.
Niaqorornaveeq-
qutit
KØBENHAVN - Inuit
50.000-init amerlanerusut
ukiut tamaasa Danmarkimi
cykelernikkut ajoqusertar-
put. Affaasa missingi niaq-
qumikkut annertarput, cy-
kelertartulli niaqorornave-
eqqutaannik atortoqarnik-
kut ajoqusertut 13 procenti-
isa missingisa qaratsamik-
kut ajoqutissarsisarnerat
pinngitsoortinneqarsinnaa-
galuarpoq.
Odense Sygehus-ip timik-
kut ajoqutinik katsorsaasar-
fia napparsimmavimmilu
Ulykkes Analyse Gruppen
nakorsat atuagassiaanni
Ugeskrift for Læger-imi taa-
ma allapput. Nunani allani
Danmarkimilu misissuiner-
tigut paasineqartareersima-
voq cykelertut niaqororna-
veeqqutinik atuisarnerati-
gut ajutoornikkut ajunaa-
vissortarnerit qaratsakkallu
ajoqusertarnerit mikinngit-
sumik ikilisinneqarsinnaa-
sut.
Allaaserinnittulli ilan-
ngullugu erseqqissaatigaat,
cykelertut niaqorortinnave-
eqqutaannik pisinermi taas-
sumap niaqqumut naam-
malluinnartuunisssaa isu-
magineqartassasoq aamma-
lu iluamik ungersorluarsi-
mallugu atorneqartassasoq.
Qimmit uiartuisut
KØBENHAVN - Qimmit
boxerit qulit qimminnguaq
puddel Københavnip avan-
naani Charlottenlund Forti-
mi paallugu uiartorsima-
vaat.
Qimmit uiartuisut norge-
miut cirkusiutaanni, Dan-
marks Akvariap Charlotten-
lund-imip eqqaani tam-
maarsimasumi takutitsisar-
tuupput. Uuatsilluartumik
takutitsereerlutik inigisa-
minnut oqqunneqalersi-
mapput.
Aqqutaani takulersima-
vaat arnaq qimmiminik
puddel-imik aneerussisoq,
taamaalimmallu isiginnaar-
titsisartut sisamanik niullit
aattorusuummerlutik aal-
larsarmata inuata poleni-
miuusup aqussinnaajun-
naarsimavai. Qimmersuit
puddelinnguakkuluk paggi-
sersimavaat sulilu politiit ti-
kiuterianngitsut uiartorsi-
mallugu. Qimmiutilik qim-
mit pillugit peqqussummik
unioqqutitsisimasutut 600
kroninik akiliisinneqarpoq,
qimmeersertorlu cirkussip
neriorsorpaa naleqquttu-
mik taarsiiffigineqarumaar-
neranik, Gentoftemi politiit
taama nalunaarput.