Atuagagdliutit - 12.11.1990, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 131 1990
KANUKOKA
inuusunnernik
pisariaqartitsivoq
Josef Motzfeldtip, IAp Nuup kommunalbestyrelsiani
ilaasortaatitaata, KANUKOKAp sulinera
naammaginartinngilaa
- KANUKOKAmut aallar-
titat tassaapput Siumuk-
kormiut Atassutikkor-
miullu pikkorilluinnar-
tuunngitsut. Aallartitat
ataatsimiinneri, paasi-
sassarsiorlunga najuuf-
figisarsimasakka, asule-
erfiusartorujussuupput.
Kommunit aallartitaat
suliassaminnik pimoo-
russinngitsorujussuu-
sarput, kattuffitsillu,
KANUKOKA, Kommunit
Kattuffiat, sulinissaanut
iluamik tunngavissit-
tanngilaat.
Taama oqarpoq Josef
Motzfeldt, IA sinnerlugu
Nuup kommunalbestyrelsi-
ani ilaasortaasoq.
IAp Nuummi ataatsime-
ersuarnerani KANUKO-
KAp sulineranik isernartor-
siuinini imatut itisilerpaa:
- Uanga isumaga malillu-
gu KANUKOKA Nammi-
nersornerullutik Oqartus-
sanut illuatungiliuttuusus-
saavoq, kattuffillu taanna
inuiaqatigiinni oqallinneq
eqqarsaatigalugu Inatsisar-
tutuulli pingaaruteqarti-
gaaq. IAp kommunini ilaa-
sortaatitai isumaqarput,
KANUKOKAp siulersui-
suunerini illaasortat im-
minnut inatsisartuni ilaa-
sortat nukartaavisut isigi-
sut, tamannalu eqqortuu-
sinnaanngilaq.
- KANUKOKA, kattuf-
fiullu siulersuisuuneri, pi-
gaartuusutut ittussaapput,
Josef Motzfeldt nangippoq.
Pigaartunik oqarnera ima-
tut paasineqassaaq, taakku
eqqumaqqiissaartassasut,
soorlu aningaasat milliuu-
nerpassuit kommunit anin-
Immikkut
palaslssanlk
atuartitsmissaq
Palasissanik atuartitsinissamut ilinniartunngorumalluni qin-
nuteqamissamut matumuuna periarfissiineqarpoq. Febru-
ar 1991 -imiit december 1992-imut palasissanik immikkut
atuartitsinissaq ingerlanniameqarpoq, maannakkut palasis-
saaleqineq ikiorsiiffigisinnaajumallugu. Arfinileriarluni sapaa-
tit akunnerinik sisamanik sivisussuseqartartussanik kurse-
sertoqartassaaq. Ilinniarnerullu naalemerani pastoralsemi-
nariami kursusemermik inaarsaaneqassalluni. Kursusemis-
saq sumi ingerlanneqassanersoq suli aalajangerneqanngi-
laq. Kursuserniviitakomanni allakkatigut ingerlatsineqartas-
saaq. Ilinniartitsinissaq kalaallisut ingerlanneqartussaq so-
raarummeernermik inaameqassaaq.
Ilinniartussarsiariniarneqarput ilinniartitsisut seminariani
atuarsimasut ajoqillu. 35-inik ukioqalereersimasut ilinniar-
tunngorsinnaapput. Katillugit 14-it ilinniartussarsiariniarne-
qarput.
Ilinniamissap ingerlanissaani ilinniartitsisut kursusemerit na-
laanni 1992-imiaasaptungaanutatuarfinni ilinniartitsisuuffi-
gisaminni atuartitsisassanngillat; 1992-illu affaani kinguller-
mi atuarfik qimavittussaassallugu. Ilinniamerup nalaani akis-
sarsiaqartoqassaaq.
Paasisaqamerujumagaanni uku saaffigineqarsinnaapput:
viceliiskop Kristian Mørch, tlf.: 2 11 34
imaluunniit provst Magnus Larsen tlf.:
3 80 41 imaluunniit 3 80 61.
Qinnuteqaat ilinniarsimanermik maannalu suliffigisamut
tunngasunik paasissutissiinertalik uunga nassiunneqassaaq:
Kirkenævnet
Box 90 • 3900 Nuuk
llinniartunngomiarluni qinnuteqaatit Kirkenævnet tigore-
ersimarusunneqarput kingusinnerpaamik 30. november
1990.
gaaseriviiniit landskassimut
nuunneqartarnerini - soor-
lumi taamatut pisoqarsima-
soq inatsisartut kinguppan-
nut akileraarummik atuler-
sitsinerannut atatillugu.
Kommunit taamaallaat aki-
leraarutit ataatsimoortullu-
nillu tapissutit aqqutigalu-
git isertitaqarsinnaapput,
inatsisartullu tamakkunati-
gut qanoq iliuuseqaleraan-
gata KANUKOKA eqqu-
maqqissartariaqarpoq.
- KANUKOKA illuatungi-
liuttuullaqqissuusariaqar-
poq. KANUKOKA, naalak-
kersuisut inatsisartullu im-
minnut nassaareqatigiinni-
allaqqissuusariaqarput.
Mannali tikillugu KANU-
KOKA taamaaliorsinnaasi-
manngilaq, Josef Motzfeldt
oqarpoq.
Asulernersuaq
Josef Motzfeldt, Nuup kom-
muniani IA-kkormiut ala-
pernaatsitaattut, kattuffim-
mut aallartitat ataatsimiin-
nerini arlalinni peqataasar-
simavoq, taakkunanilu paa-
sisartakkani sorsuakkias-
saanngilluinnarnerarpai.
Aappassaanneerlunga
ukiormanna aallartitat
ataatsimiinnerannut peqa-
taavunga - oqartariaqar-
pungalu suleriaasiat pitsaa-
nerulersimanngitsoq. Asu-
leertorujussuufiutillu piu-
masaarsortorujussuusar-
put, isumaqarpungalu aal-
lartitat inuusunnerusunik
taarserneqartinnagit pis-
sutsit allanngomavianngit-
sut.
- KANUKOKAp siulersui-
suisa suliassaat suussaner-
sut aallartitat aalajangersa-
gassaraat. Suliassaq taman-
na artorpaat, tamannalu
ajuusaarnartuuvoq, KANU-
KOKAmi tassaammat kom-
munit soqutigisaannik isu-
maginnittuusussaq - taama-
lu demokrati tunngavigalu-
gu ingerlanneqartussaq.
- Nalunngilara ingasap-
pallaartoq KANUKOKA
piumaffigissallugu - nammi-
nersornerullutik oqartussa-
nut taakkualu pisortaqarfii-
nut tallimaasunut illuatun-
giliuttuunissaanik, kisian-
niliuna kattuffik taamaat-
tuusussaasoq. Aallartitalli
pimoorussullutik sulisin-
naanngippataluunniit taava
soorunalimi KANUKOKAp
ulluinnarni sulisuinut ajor-
nakusoortorujussuussaaq
imminut piumaffigaluni su-
liat pimoorullugit ingerlas-
sissalluni. Aallartitat sak-
kortunerusumik piumaffigi-
neqalersariaqarput, sulia-
mik qanoq pingaartiginera
paasiniassammassuk, Josef
Motzfeldt naggasiivoq.
Josef Motzfeldt: - Kanukokamut aallartitat asuliiginnavillu-
tik ataatsimiittarput.
Josef Motzfeldt: - Kanukoka’s delegeretmøder er ils og bal-
lade. (Foto: Knud José fsen.)
KANUKOKA trænger
til generationsskifte
Josef Motzfeldt, kommunalbestyrelsesmedlem i Nuuk for IA, er ikke tilfreds
med kommuneforeningens indsats
NUUK(RS) - KANUKO-
KA’S delegerede er en
forsamling af ikke særlig
ansvarlige Siumut- og
Atassutfolk. De delege-
retmøder, jeg har delta-
get i som observatør, har
UTIT
Frimærker
købes
Grønlandske frimærker på klip
købes til absolut toppris. Jeg
tvivler på nogen anden frimær-
kegrossist betaler så høj en pris.
For klip der pr. 100 gram indehol-
der ca 370 hele frimærker beta-
les ca. 300 kr. = en kg. pris på
3000 kr., det kan gå lidt op og
ned alt efter kvaliteten med hen-
syn til forskellige og om det mest
er små værdier eller høje værdi-
er, men i gennemsnit 300 kr. pr.
100 gram. Mindste køb er 100
gram, højeste køb gerne ube-
grænset da jeg til stadighed
mangler til export Kontant afreg-
ning sammen dag jeg modtager
del, en selvfølge.
• HUSFRIM •
WHOLESALE
Østergade 29
9440 Åbybro DK
ikke været andet end fis
og ballade. De delegere-
de fra kommunerne har
en meget useriøs måde at
tackle tingene på, og de
giver ikke deres egen or-
ganisation, KANUKOKA,
Kommunernes Lands-
forening, et ordentligt
grundlag at arbejde ud
fra.
Det siger Josef Motzfeldt,
kommunalbestyrelsesmed-
lem i Nuuk for IA.
Han var på IA’s landsmø-
de i Nuuk fremme med sin
kritik af KANUKOKA’s vir-
ke, og her uddyber han den:
- KANUKOKA skal efter
min mening være et mod-
stykke til Hjemmestyret, og
organisationen er lige så vig-
tigt et organ i samfundsde-
batten som Landstinget.
IA’s kommunegruppe har
egentlig blot konkluderet, at
KANUKOKA’S hovedbesty-
relse opfatter sig som lille-
bror til landsstyrepolitiker-
ne, og det kan ikke være rig-
tigt.
- KANUKOKA og orga-
nisationens hovedbestyrelse
skal være en form for vagt-
hund, fortsætter Josef
Motzfeldt. Vagthund for-
stået på den måde, at den
skal være på mærkerne, når
f. eks. millioner af kroner li-
ge pludselig skifter retning
fra kommunekasserne tU
landskassen - som det er
sket i forbindelse med
Landstingets indførelse af
rejeafgiften. Kommunerne
har kun indtægtsmulighe-
der i form af skat og bloktil-
skud, og når Landstinget
går ind på disse områder, må
KANUKOKA være på vagt.
- KANUKOKA skal være
en god sparringspartner.
Der skal være en god veksel-
virkning mellem KANUKO-
KA, landsstyre og landsting.
Den rolle har KANUKOKA
ikke gjort noget for at udfyl-
de, siger Josef Motzfeldt.
Fis og ballade
Josef Motzfeldt har, som ob-
servatør for Nuuk Kommu-
nes IA- gruppe, deltaget i
nogle af landsforeningens
delegeretmøder, og han er
ikke begejstret.
-1 år var det anden gang,
jeg deltog i et delegeretmøde
- og jeg må sige, at arbejdsdi-
sciplinen ikke er blevet bed-
re. Det er fis og ballade, og
jeg tror ikke, der sker en æn-
dring, før yngre kræfter
kommer til.
- Det er de delegeredes op-
gave at udstikke arbejdsop-
gaver for hovedbestyrelsen i
KANUKOKA. Den opgave
magter de ikke, og det er
synd, da det netop er KA-
NUKOKA, der skal varetage
kommunernes interesser -
og dermed det nære demo-
kratis interesser.
- Jeg ved godt, at det er
store krav at stille til KA-
NUKOKA - at landsforenin-
gen skal være et modstykke
til hjemmestyret og dets fem
direktorater, men det er nu
engang det, foreningen skal
være. Men når de delegerede
ikke engang kan tage arbej-
det alvorligt ja, så må det
egentlig være svært for KA-
NUKOKA’S daglige admini-
stration at tage sig selv og
arbejdet alvorligt. De krav,
der stilles til de delegerede,
må øges, så alvoren går op
for dem, slutter Josef Motz-
feldt.