Atuagagdliutit - 12.11.1990, Blaðsíða 5

NR. 131 1990
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
KANUKOKA nipaatsumik sulivoq
Kanukokap siulittaasua, Edvard Møller, isumaqarpoq Josef Motzfeldtip paasiniaalluartariaqartoq
NUUK(RS) • Kalaallit
Nunaanni kommunit nu-
na tamakkerlugu peqati-
giiffiata, Edvard Møller,
angutaavoq eqqissisima-
soq KANUKOKA-mi siu-
littaasutut qinikkatut
ulluinnarni sulinermi-
nik suaarutiginnittor-
suunngitsoq. Taamaak-
kaluartoq isaruaasa tu-
nuanni isai innaallapput
aperigatsinni Kanuko-
kap inuiaqatigiinni inis-
sisimanini atorluame-
raa.
- Josef Motzfeldtip oqaa-
seqarnerata ersersippaa
kattuffiup suliassaannik
kattuffiullu inatsisaannik
ilisimasakinnera, Edvard
Møller, oqarpoq, Josef
Motzfeldtillu kattuffimmi
aallartitat ataatsimeersuar-
tarnerannik naliliinera aku-
ersaarsinnaanngbluarin-
narpara, pisummi taamma-
git tassaasut »asuleemeq«.
Josef Motzfeldtip sunniute-
qar'nerunissamik ujartuine-
ra isumaqanngitsutut isi-
gaara. Sunniuteqarnerunis-
samik ujartuiguni allan-
nguutinillu annertunerusu-
nik kissaateqaruni saaffis-
sat saaffigalugit taamaabor-
tariaqarpoq.
- KANUKOKA 1972-imi
pilersinneqarpoq, siunerta-
ralugu kommunit nammin-
neerlutik aqunnerisa nukit-
torsarneqarnissaa, Edvard
Møller, nangilluni oqarpoq.
Nuna tamaldcerlugu kattuf-
fittut kattufiiuvugut kom-
muninit ilaasortaasunit ta-
manik aqunneqartoq, aal-
lartitallu ataatsimeersuar-
tarnerat nuna tamakkerlu-
gu kattuffimmi oqartussaaf-
fiit qullersaraat. Tuusip
siunnersuuteqarnissaa qila-
naaralugu utaqqissavarput
kommunalbestyrelsimi ilaa-
sortaaffigisani aqqutigalugu
nassiukkumaarsimasaa.
Akitsuutit
- Tuusip raajanut akitsuut
eqqaammagu oqartariaqar-
punga inatsisartut raajanik
akitsuusiinerat soorunami
kommuninut ataatsimoor-
tumik tapiissuteqartamik-
kut pitsaasumik kingune-
qartoq, akitsuutillu taakku
eqqunneqarput Tuusi nam-
mineerluni naalakkersuisu-
ni ilaasortaagallarmalli, Ed-
vard Møller oqarpoq, ilan-
ngullugulu oqaatigalugu Jo-
sef Motzfeldtip puigorsi-
mannguatsiaraa kommu-
nal bestyrelsimut ilaasor-
tanngornissani sioqqullugu
qanoq kommunit aningaa-
saqarniarnerannut soquti-
ginninngitsigaluni.
- Tuusi niuernermut an-
gallannermullu naalakker-
suisuugallarmat kommunit
akitsuutitigut iluanaaruti-
nit pissarseqataassutigisar-
tagaat atorunnaarsinneqar-
put. Ullumikkut iluanaaru-
tit tamakkerlugit landskas-
simut isertinneqartarput,
taamatullu allannguineq
atulersinneqarpoq massa
kommunit sakkortuumik
akerliliigaluartut. Taa-
maakkaluartorli nuannaa-
rutigaara Tuusi ullumikkut
kommunit aningaasaqarne-
rannik soqutiginninneruler-
simammat, Edvard Møller
oqarpoq.
Kommunit nipaat
- Kanukoka tassaavoq kom-
munit inatsisartunut ni-
paat, qularutiginngibuin-
n ar par alu pilersinneqarne-
rata kingorna kommunit
nukittorsarsimagai. Inatsi-
sartut ataatsimiisitaliaasa
sulineranni akuuvugut, kat-
tuffipullu inatsisartuni ilaa-
sortat akornanni paasilluar-
neqartorujussuuvoq. Ataat-
simiisitaliat sulineranni
alaatsinaattutut peqataasa-
qaagut, taamatullu inissisi-
masutut ataatsimiisitaliani
aalajangigassat sunniute-
qarfigisar lu tigik.
- Suliattali ilarparujussui
ataatsimiititaliani sulinerti-
gut pisarmat piffissakkut
piffissaanngitsukkullu ni-
kussaaginnarluta oqarsin-
naanngilagut sulinererpiar-
nerluta. Ataatsimiisitabami
sulineq naammasitinnagu
oqaluuserineqarsinnaan-
ngilaq, Edvard Møller oqar-
poq.
- Soor pisariaqarpa Kanu-
koka ataatsimiititaliani
alaatsinaattut peqataatis-
sallugu, piffiimmi ataasiak-
kaarlutik - kommunit ataa-
siakkaarlutik inatsisartuni
inatsisartunut ilaasortat
inuit qinigaat aqqutigalugit
sinniiseqarmata?
- Inatsisartuni ilaasortat
nunap tamakkerluni soquti-
gisai, piffiillu ataasiakkaat
soqutigisaat kisiisa pinna-
Edvard Møller, KANUKOKAp siulittaasua: - Josef Motz-
feldt oqaaseqaateqalersinnani pissutsinik paasiniaalluaq-
qaartariaqarpoq. (Ass.: Knud Josef sen).
Edvard Møller, formand, KANUKOKA: - Josef Motz feldt
skal sætte sig ordentligt ind i tingene inden han udtaler
sig. (Foto: Knud Josefsen.)
git, isumagisassaraat. Ua-
gut, Kanukoka, kalaallit
kommunii sinnerlugit sun-
niuteqarusuppugut. Kom-
munit tamakkivillugit sin-
niisuuffigaavut. Kommunip
ataasiinnaap soqutigisai ki-
siisa aallussinnaanngilagut,
aatsaalli taamaaliorsinnaal-
luta pitsavimmik toqqam-
mavissaqarutta. Kommune
ajornartorsiuteqarsimaguni
nammineerluni pisortaqar-
finnik naalakkersuisut
ataaniittunik naalakkersui-
sunillu oqaloqateqarsin-
naapput - taamatullu oqal-
Httoqartillugu kommunip
kissaatigippagu Kanukoka
peqataasinnaavoq.
- Kanukoka politikkikkut
kattuffiuvoq, Edvard Møller
nangilluni oqarpoq. Kattuf-
fiup siunertaasa ilagaat in-
atsisartuni politikkikkut
sunniiniarsinnaaneq - kom-
munilli tamakkerlutik soqu-
tigisaat aallutaraavut kom-
munit ataasiakkaarlutik po-
btikkikkut sumut inissisi-
manerat apeqqutaatinnagu
- siunertaanngilarlu kom-
muninik aqutsisuusumik
naalakkersuisuaranngor-
nissaq.
- Kanukokap kommunit
soqutigisaat isumagisarai,
Edvard Møller nangilluni
oqarpoq, tamannalu ilaati-
gut pisarpoq inatsisartut
ataatsimiisitaliaasa suline-
ranni peqataanitsigut.
Oqaatigisinnaavarali Kanu-
kokap ajornartorsiutinik
oqaluuserisassanngortittar-
simasai, soorlu assersuuti-
galugu naartunermi erni-
nermilu sulinngiffeqartar-
nerup sivitsorneqarnissaa-
nut tunngasoq aammalu
utoqqalinersiutit allan-
nguuteqartinneqarnissaan-
nut tunngasoq saqqum-
miukkatsigit tusaaniarne-
qarsimavugut, uagullu isu-
massarsiavut annertooru-
jussuarmik malinneqarsi-
mapput.
Kommunini sulineq
- Ataaserli tassaavoq inat-
sisartut ataatsimutitaliaan-
ni sulineq. Allab tassaabuni
kommunini sulinerput, Ed-
vard Møller nangilluni oqar-
poq. Kattuffittut kommunit
nunatsinni pissutsinut
atukkanut naammaattun-
ngorsarneqarneranni sule-
qataasimavugut, soorlut-
taaq kommunit aaqqissuus-
saanermikkut abanngorti-
terisut mabttaralugibu
siunnersortaaffigisarivut.
Pissutsinut nunatsinni atu-
gaasunut naleqqusaaner-
mut atatibugu ukluni kin-
gulbunerusuni annertooru-
jussuarmik siuariartoqar-
poq. Ullumikkut kommuni-
ni atoriiit 10 procentiinnai
tikisitanit atorfigineqarput,
kommunibu mikisut arlalbt
nunaqavissunik subsoqar-
nerupput. Maannalu kom-
munit arlalbt abaflimmik
aaqqissugaanerannik allan-
ngortiterilersimapput. Al-
lanngortiterineq imatut
inerneqamiartussaq, abaf-
feqarfinni subat pisariibi-
sarneqamerannik, aamma-
lu kommunini ataatsimiisi-
tabani subnerup pisariibi-
sarneqameranik.
Kalaallit Nunaanni
kommunini amerlasuuni
aningaasaqarniarneq ilun-
gersunaqaaq, ilutsillu al-
lanngortinneqarnissaa pisa-
riaqarluni. Ukiorpassuit
kingulbit ingerlanerini
kommunit atorfinnik inissi-
titerisarnerat allannguute-
qartinneqarsimanngilaq
taamaallaalb imatut piso-
qartarsimabuni, kommuni
aningaasatigut ajornartor-
siuteqaleraangat atorfiit
inuttalersorneqartarneri
unitsinneqartarlutik - ator-
fiit inuttalerneqarsinnaasut
amerlassusaat attorneqar-
neq ajorpoq. Kommunilb ul-
lumikkut pissusiviusut qivi-
artariaqalerpaat. Kommu-
nit taama amerlatbgisunik
subsoqamissamut akissa-
qanngblat. Atorfiit inutta-
lerneqarsinnaasut ikiblerta-
riaqarput - naammanngilaq
atorfiit inuttalerneqartar-
nerisa ilaanneeriarluni
unitsinneqartarnerat.
Vi arbejder i det stille
Formanden for KANUKOKA, Edvard Møller, mener Josef Motzfeldt bør
sætte sig ordentligt ind i tingene
NUUK(RS) - Formanden
for de grønlandske kom-
muners landsforening,
Edvard Møller, er en ro-
lig mand, der ikke bru-
ger store ord i og om sit
daglige arbejde som fol-
kevalgt formand for KA-
NUKOKA, Alligevel glim-
ter øjnene hvast bag bril-
leglassene, når man
spørger ham, om KANU-
KOKA udfylder sin rolle i
samfundet.
Josef Motzfeldt mener ikke,
KANUKOKA gør nok for at
tale kommunernes sag, og
han mener ikke, organisa-
tionen har nok gennem-
slagskraft over for landssty-
re og Landsting. Han sætter
spørgsmålstegn ved KANU-
KOKA’s måde at arbejde på.
- Josef Motzfeldts udtalel-
ser vidner om et manglende
kendskab til landsforenin-
gens opgaver og landsfore-
ningens vedtægter, siger
Edvard Møber, og jeg kan
slet ikke acceptere Josef
Motzfeldts vurdering af de-
legeretmøderne i landsfore-
ningen, når han kalder det,
der foregår, for »fis og balla-
de«. Jeg anser Josef Motz-
feldts efterlysning af større
indflydelse som en tom ges-
tus. Hvis han ønsker større
indflydelse og ønsker større
ændringer, så må han bruge
de rette kanaler.
- KANUKOKA blev stiftet
i 1972 med det formål at
styrke kommunernes selv-
styre, fortsætter Edvard
Møber. Vi er som landsorga-
nisation en organisation,
der styres af samtlige med-
lemskommuner, og delege-
retmødet er landsforenin-
gens højeste myndighed.
Tuusis forslag vb vi med
glæde forvente at modtage
gennem den kommunalbe-
styrelse, han er medlem af.
Afgifter
- Når Tuusi nævner rejeaf-
giften må jeg sige, at Lands-
tingets afgiftsbelægning af
rejerne naturhgvis har haft
en positiv virkning, hvad an-
går størrelsen af bloktb-
skuddene til kommunerne,
og disse afgifter blev indført
aberede, da Tuusi selv var
medlem af landsstyret, siger
Edvard Møber, der tilføjer,
at Josef Motzfeldt åbenbart
har glemt, hvor bdt han in-
teresserede sig for kommu-
nernes økonomi, inden han
blev medlem af kommunal-
bestyrelsen.
- Da Tuusi var landsstyre-
medlem for handel og trafik,
blev kommunernes andel i
provenuet af indførselsafgif-
terne afskaffet. Hele prove-
nuet tilfalder i dag landskas-
sen, og den ændring blev
indført på trods af kommu-
nernes kraftige protester.
Imidlertid kan jeg da glæde
mig over, at Tuusi i dag har
større interesse for kommu-
nernes økonomi, siger Ed-
vard Møber.
Kommunernes
stemme
- KANUKOKA er kommu-
nernes stemme over for
Landstinget, og det er min
overbevisning, at vi i årene
siden stiftelsen har styrket
kommunerne. Vi er involve-
ret i landstingsudvalgsar-
bejdet, og vor organisation
har stor forståelse blandt
landstingsmedlemmerne. Vi
deltager i meget udvalgsar-
bejde som observatører og
har, som sådan, indflydelse
på de udvalgsbeslutninger,
der skal træffes.
- Men det, at meget af vort
arbejde foregår i udvalg gør,
at vi ikke i tide og utide kan
snakke om, hvad vi egentbg
går og foretager os. Ud-
valgsdarbejde kan ikke drøf-
tes, før det er slut, siger Ed-
vard Møber.
- Hvorfor er det nødven-
digt at have KANUKOKA
som observatør i udvalg, når
hvert område - hver kom-
mune, er repræsenteret i
Landstinget med folkevalg-
te landstingsmedlemmer?
- Landstingsmedlemmer
skal varetage hele landets
interesser som sådan, ikke
enkeltområder. Vi, KANU-
KOKA, vb have indflydelse
på de grønlandske kommu-
ners vegne. Vi repræsente-
rer samtlige kommuner. Vi
kan ikke bare varetage en
enkelt kommunes interesse,
med mindre der er en meget
god grund tb det. Har den
enkelte kommune proble-
mer, kan den enkelte kom-
mune snakke med de enkel-
te direktorater under lands-
styret og med landsstyret -
og skal der finde sådanne
drøftelser sted, er KANU-
KOKA også med, om kom-
munen ønsker det.
- KANUKOKA en en ren
pohtisk organisation, fort-
sætter Edvard Møller. Et af
formålene for organisatio-
nen er at udøve politisk pres
i Landstinget - men vi vare-
tager abe kommuners inter-
esser, uden hensyn til kom-
munens pobtiske farve - og
formålet er ikke at bbve en
libe regering, der styrer
kommunerne.
- KANUKOKA plejer
kommunernes interesser,
fortsætter Edvard Møber,
og det gør vi blandt andet
gennem vort arbejde i lands-
tingsudvalgene. Men jeg kan
sige, at de problemstillinger,
som KANUKOKA har rejst,
f. eks. i forbindelse med for-
længelsen af barselsorlov og
ændringerne på alderspen-
sionsområdet, er der lyttet
tb, og vore ideer er i høj grad
blevet fulgt.
Arbejde I
kommunerne
- Men et er det pobtiske
arbejde i landstingsudvalge-
ne. Et andet er det arbejde,
vi lægger i kommunerne,
fortsætter Edvard Møber.
Vi er som organisation gået
aktivt ind i grønlandiserin-
gen i kommunerne, bgesom
vi følger og rådgiver de kom-
muner, der er i gang med en
omstrukturering. Hvad
grønlandiseringen angår, så
er der sket meget store
fremskridt i de senere år. I
dag er kun 10 procent af de
kommunale stillinger besat
med tilkaldt arbejdskraft, og
flere af de små kommuner
har overvejende hjemmehø-
rende ansat. Nu er flere af
kommunerne så gået i gang
med en omstrukturering på
det administrative område.
En omstrukturering, der
gerne skulle føre tb en for-
enkling af de administrative
opgaver og det udvalgsarbej-
de, der foregår i kommuner-
ne.
- Økonomien strammer i
mange af de grønlandske
kommuner, siger Edvard
Møber, og der skal en om-
strukturering tb. Gennem
de sidste mange år har kom-
munernes normering ikke
ændret sig - der er blot sket
det, at når en kommune
havde økonomiske proble-
mer, indførte den ansættel-
sesstop - normeringen blev
der ikke rørt ved. Men kom-
munerne må i dag se reahte-
terne i øjnene. Kommuner-
ne har ikke råd tb så mange
ansatte. Normeringerne
skal ned - det er ikke klaret
med ansættelsesstop en-
gang imebem.