Atuagagdliutit - 19.11.1990, Qupperneq 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 134 1990

x-x-x-x-vx-x :*£:-Sc#%tøx*x*a IvX-X-X-Xv XvXv.vX^Xir^XvX S-XrX'WvXrXrX-iX-S-^SXrXrXlSX-SSS
Grønlands eneste krabbefiskere spår 100 arbejdspladser
Bag fiskeriet efter krab-
ber i Ameralikfj orden
står selskabet »Green-
land Crap ApS« og »Ves-
tervig« er foreløbigt den
eneste kutter, som fisker
krabber i Grønland. Fi-
skeriet blev startet for
halvandet år siden, men
har ikke været nogen
guldgrube indtil nu.
Det første års fiskeri be-
tød et underskud på cirka en
halv million kroner, og det
er først nu fiskeriet er be-
gyndt at give penge til de tre,
som har anpart i selskabet.
De tre er Jan Bonde og Ben-
ny Millek, som begge er fi-
skere, og revisor Jens Otto
Dam.
- Vi har nydt godt af, at
vore kreditorer ikke har
bedt os om at lukke, men i
stedet har givet os en af-
dragsordning, siger Jens Ot-
to Dam.
Til trods for, at økonomi-
en ikke har været overvæl-
dende indtil nu, ser Jens Ot-
to Dam alligevel positivt på
krabbefiskeriet:
- Vi regner med en fangst
på 2,4 til 3 millioner kroner
om året, siger Jens Otto
Dam.
Store visioner
På baggrund af erfaringerne
fra »Vestervig«s fiskeri me-
ner Jens Otto Dam, at det vil
være realistisk, at 20 fartø-
jer kan fiske krabber langs
hele vestkysten. På to til tre
år forestiller han sig, at et
sådant fiskeri vil give mel-
lem 80 og 100 arbejdspladser
på kysten.
- Man kan godt forestille
sig, at enkelte grønlandske
fartøjer vil være egnede til
krabbefiskeriet, men jeg vil
foreslå, at man køber et skib
i Danmark med ophug-
ningsstøtte. Det skal om-
bygges, have isforstærk-
ning, fryse- og kogehus, og
der skal indkøbes 600 fiske-
tejne til hvert skib. I alt vil
dette være en investering
for en interesseret fisker på
mellem 1,8 og 2,2 millioner
kroner. Denne investering
vil kunne afskrives i løbet af
fem til seks år, mener Jens
Otto Dam.
Svagt led
Jens Otto Dam erkender, at
det svage punkt i krabbefi-
skeriet er afsætningen af
krabbekødet. Projektet er
for småt til at »Greenland
Crap ApS« kan gå i gang
med eksport. Det er indtil vi-
dere kun her i Grønland,
forbrugerne kan købe krab-
bekødet.
- Med kun én båd er leve-
rancerne alt for usikre. Man
kan jo ikke engang skrive en
kontrakt på at levere så og
så meget, for hvis vi får
uheld kan vi jo selvsagt ikke
levere. Hvis fiskeriet bliver
spredt på flere både, vil leve-
rancerne blive mere sikre, så
vi venter bare på, at flere
kommer i gang. Indtil videre
er det Godthåb Fiskeindu-
stri (GFI) og Royal Green-
land, som holder os oven
vande, siger Jens Otto Dam.
Overproduktion
Der er indgået en aftale med
GFI om, at de skal aftage
den mængde krabbekøb,
som anpartsselskabet ikke
selv afsætter direkte. Men
Karsten Petersen, driftschef
i detailafdelingen hos GFI,
har svært ved at dele opti-
mismen med hensyn til af-
sætningen af krabberne:
- Det vil kun være muligt
at afsætte maksimalt 100 ki-
logram om måneden. Hjem-
memarkedet kan ikke aftage
mere, og det vil være tvin-
gende nødvendigt at få gang
i eksporten, hvis produktet
skal afsættes. Produktet er
alt for dyrt for forbrugerne,
siger Karsten Petersen.
Allerede nu er der tale om
en overprodution, idet »Ves-
tervig« lander mellem 150
og 200 kilogram krabbekød
hver 10 dag. Prisen i forret-
ningerne ligger på 248 kro-
ner per kilogram, mens
hverken Jens Otto Dam el-
ler GFI har lyst til at oplyse
den pris, »Geenland Crap
ApS« får for krabbekødet.
Royal Greenland deltager
i samarbejdet med krabbefi-
skerne ved at betale lønnen
for en canadisk krabbefi-
sker, som i øjeblikket er med
om bord på »Vestervig«.
Han har fisket krabber i 25
år og skal hjælpe »Geenland
Crap ApS« med udviklingen
af mere effektive fangstred-
skaber.
På spørgsmålet, om Royal
Greenland er gået i gang
med at sætte eksporten af
krabbekødet i system, lyder
svaret:
- Det er forretningshem-
meligheder!
Jens Otto Dam siger, at
han håber, at Royal Green-
land vil gå i gang med eks-
porten af krabbekødet. El-
lers forudser han, at flere
krabbefiskere vil komme til
at konkurrere hinanden
ihjel, når kødet skal sælges.
Små rejer over bord
NUUK - De søkogende reje-
trawlere i Grønland har i år
smidt omkring 20.000 tons
små rejer ud. Det viser fiske-
rilicenskontrollens undersø-
gelser siden marts, hvor Li-
censkontrollen og Grøn-
lands Fiskeriundersøgelser
har fulgt 12 trawleres reje-
fangst.
Årsagen til, at de mange
tons små rejer kasseres, er,
at trawlerne tjener mere ved
at udfylde årets fangstkvote
på 70.000 tons med store re-
jer.
Royal Greenland ønske r,
at de små rejer skal kunne
indhandles til rejefabrikker-
ne på land, hvor de koges og
pilles. Det betyder arbejds-
pladser og eksportindtægter
i stedet for at de går til spil-
de, mener koncernen.
Raajat mikisut igitat
NUUK - Kalaallit Nunaanni
raajanik kilisaatit uutiteri-
sut ukioq manna raajanik
mikisunik 20.000 tons mis-
saannik amerlassusilinnik
igitsisimapput. Tamanna
erserpoq aalisarnermik aku-
ersissuteqartarfiup nakku-
tilliiviata martsimiit misis-
suinerannit, aalisarnissa-
mik akuersissuteqartarfiup
nakkutilliiviata aamma Ka-
laallit Nunaanni aalisakka-
nik misissuiviup kilisaatit
aqqaneq marluk raajarniar-
nerat malittarisimammas-
suk.
Raajat tonserpassuit igin-
neqartarnerannut pissutaa-
voq kilisaatit ukiumut pi-
sassiissutigineqartunik
70.000 tonsinik amerlassu-
sulinnik, raajanik angisuu-
nik, pisassatik pisarigunik-
kik isertitaqamerusarmata.
Namminersornerusut aa-
lisarnikkut selskabiata
Royal Greenlandip kissaati-
gaa raajat mikisut nunami
raajanik tunisassiorfinnut
tunineqarsinnaanissaat,
taakkunani uutiterneqar-
tassammata qalipaajarne-
qarlutillu. Tamatuma kin-
gunerissavaa suliffissanik
avammullu nioqquteqarnik-
kut isaatitsinissamut peri-
arfissaqalerneq, asuli an-
naaneqaannaratik, selskabi
isumaqarpoq.
Nye handelstal
NUUK - Underskuddet på
Grønlands handelsbalance
blev i første halvår af 1990
på 41 millioner kroner.
1 1989 var underskuddet i
første halvår på 52 million-
er. Tallene viser, at hjemme-
styrets stramme økonomi-
ske politik for alvor er slået
igennem. For kun to år si-
den var det halvårlige un-
derskud på handelsbalancen
over 600 millioner kr.
Det faldende underskud
betyder imidlertid ikke, at
Grønland har eksporteret
mere. Tværtimod er ekspor-
ten faldet i forhold til 1989
med omkring 80 millioner
kroner. Men importen er
faldet endnu mere. Grøn-
land hentede varer udefra
for 100 millioner kroner
mindre i første halvår af
1990 end i første halvår af
1989. Nedgangen i importen
slår igennem alle steder bå-
de på dagligvarer, luksusva-
rer og byggematerialer.
Niuernikkut kisitsisit
NUUK - 1990ip affaani siul-
lermi Kalaallit Nunaanni
niuernikkut kisitsisit oqi-
maaqatigiissinneranni tak-
uneqarsinnaavoq 41 mio.
kroninik amigartoortoqarsi-
masoq.
1989imi ukiup affaani
siullermi amigartoorutit 52
mio. kroniupput. Kisitsisiti-
gut takuneqarsinnaavoq
Namminersornerullutik
Oqartussat aningaasaqar-
nikkut sukangasuumik in-
gerlatsinerat iluaqutaallua-
lersimasoq. Ukiummi mar-
luk matuma siornatigut
ukiup affaanut 600 mio.
kronit sinnerlugit amigarto-
ortoqartaraluarpoq.
Amigartoorutikinneru-
lernerli Kalaallit Nunaata
nunanut allanut niuerneru-
lersimaneratut paasineqas-
sanngilaq. Nunanummi al-
lanut nioqqutit 1989imut
sanilliullutik 80 millioner
kronit missiliorlugit nalikil-
leriarsimapput. Nunanilli
allaniit eqqussukkat suli na-
likilleriarnerusimapput.
Nioqqutissat nunanit alla-
niit 1990ip affaani siullermi
Kalaallit Nunaannut eqqus-
sorneqartut 1989ip affaanut
siullermut sanilliullutik 100
mio. kronit sinnnerlugit na-
likinnerusimapput. Nioqqu-
tissallu eqqussorneqartut
appariaataat tamanut at-
tuumassuteqarput ulluin-
narni pisiassaniit, nuan-
naarniutinut sanaartorner-
milu atortussanut.
Alka nunani
avannarlerni
KØBENHAVN - Suleqati-
giinnikkut sillimmasiisarfik
Alka Sverigemi Norgemilu
sillimmasiisarfinnik suleqa-
titaartorsimavoq taamalu
nunani avannarlerni sillim-
masiisarnikkut suleqatigiif-
fimmik pilersitsisimallunni.
Suleqatigiiffimmi nutaami
Alkap saniatigut ilaapput-
taaq Sverigemi sillimmasii-
sarfiit annersaata tullia
Folksam norgemiullu sillim-
masiisarfiat Samvirke,
namminersortut sillimma-
siisarfiisa 14 pct-iisa kattuf-
figisaat. Sillimmasiisarfin-
nik kattusssineq pissaaq sil-
limmasiisarfiit aktienik
paarlaateqatigiinnerisigut
ingerlatseqatigiiffinnillu
nutaanik marlunnik piler-
sitsinerisigut - sullissinik-
kut ingerlatsivimmik aam-
malu aaqqissuussinikkut
ataqatigiissitsinikkullu in-
gerlatsivimmik. Sillimma-
siisarfiit pingasut neriuuti-
gaat aaqqissuussineq nu-
taaq aqqutigalugu ingerlat-
siviit ataasiakkaat nuna-
minni sullissineri pitsaane-
rusumik ingerlanneqaleru-
maartut - ilaatigut sullim-
masiisarnerup aningaasalii-
sarnerullu tungaasigut nu-
taanik iliuuseqarsinnaaler-
nikkut.
Alka bliver nordisk
KØBENHAVN - Den koope-
rative forsikringskoncern
Alka er gået sammen med
forsikringsselskaber i Sveri-
ge og Norge om at danne en
ny nordisk forsikrings-alli-
ance. Den ny alliance, der
foruden Alka omfatter Sve-
riges næststørste forsik-
ringskoncerne Folksam og
det norske Samvirke, har
tilsammen 14 pct. at privat-
markedet for skadesforsik-
ring. Sammenføjningen af
selskaberne sker ved, at
koncernerne udveksler akti-
er og stifter to nye fælles sel-
skaber - et managementsel-
skab og et strategi- og sam-
ordningsselskab. Med den
nye konstruktion håber de
tre koncerner at styrke de
enkelte selskabers position
på hjemmemarkederne -
blandt andet ved at udvikle
nye produkter inden for for-
sikring og finansområdet.
Fiskeribiologer
siger fra
KØBENHAVN - Internatio-
nale fiskeribiologer har op-
givet at anbefale hvor store
fiskekvoter, Nordsølande-
nes fiskere må fange til næ-
ste år.
Der er så store problemer
med ulovlige landinger, der
aldrig trækkes fra kvorter-
ne, at biologerne ikke længe-
re kan stå ved brugen af kvo-
ter som metode til at regule-
re fiskeriet. Samtidig smides
der meget store mængder
undermålsfisk i havet. Fi-
skene dør, men de optræder
ikke i landenes officielle
fangststatistikker. Resulta-
tet er, at selv om EF og Nor-
ge år efter år har skåret fi-
skekvoterne for de vigtigste
arter som torsk, kuller og
sild ned i Nordsøen og Ska-
gerrak, så har det ikke haft
nogen effekt: Der bliver sta-
dig færre fisk.
På den baggrund har bio-
logerne for første gang ikke
villet pege på, hvor store fi-
skekvoterne skal være til
næste år, for at undgå over-
fiskeri.
Restaurant
»KRISTI NEM UT«
- siden 1954
ir ir ir
UGENS TILBUD
Fra Mandag - Søndag
Klar suppe m/kød-melboller
urter og hjemmebagt bolle
Kalve-entrecote m/kartoffelgratin
og gemyse
KUN Kr. 85.-
hverdag, hele ugen
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemningoggod musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
r#
Ny musik Midstream.
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf.: 2 12 40
1S1S151S1S151S1S
Juullemissaanut neqeroorutissatit
Radio Nuummiunut-ni tusarliuttar
lagut.
Ullormut tusarliuttakkat
arfinillit sekundtinik
30-inik sivisussusillit
ulluni 14-ini 6.500
kroniinnaqarput.