Atuagagdliutit - 05.12.1990, Blaðsíða 12

12
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 141 1990
3888888888888888888888888888S88888888$88$8888888ft$
WWWWWWWB
wOMamNm

$88888888888888888888888888S8S388888£
Tillinniarnerpassuit
Tillinniat kalerrisaarutinit
akornusersorneqartuartut
NARSAQ(SS) - Narsami
angutit marluk arfinin-
ngornerup sapaatillu
akornanni unnuakkut
tillinniaqattaarnermin-
ni ujakkaminnik, tassa
imigassanik, pissarsin-
ngitsuuipput.
KNI-p niuertarfiani aal-
lartissimapput. Iffiorfim-
mut igalaakkut iseriarlutik
niuertarfivimmut iserniar-
nerminni matu aserortertil-
lugu tillinniartoqalernerani
kalerrisaarut aallartitissi-
mavaat, qimarrassimallutil-
lu.
Taava marloriarlutik
»Hønekro«-mut tillinniaria-
raluarsimapput. Matu sequ-
missimavaat, kalerrisaarulli
nillialermat aammaarlutik
qimarrassimapput.
Kingornatigut »Lenes
Grill«-imut matu aserorlu-
gu isersimapput, matumuu-
nalu iluatsitsisimallutik.
Tillissimavaat cigarettit
kartonit marlussuit, anin-
gaasallu utertussat 250 kro-
nit missaanniittut. Angutit
sapaatiummat tigusaapput.
Unnuaq taannarpiaq
aamma Narsap katersortar-
fiani tillinniartoqarsima-
voq. Tassani qatserisartut
ukiumoortumik julefroko-
stersimapput, tillinniallu
sinnikunik annissuisimap-
put: immiaaqqat karsit arfi-
neq-marluk, viinnit puiaa-
sat 58-it cigarettillu pakkit
15-it.
Aqaguani, sapaammi, ka-
tersortarllmmi kuisittoor-
tut nalliuttorsiorsimapput.
Unnuakkut tillinniartoqaq-
qissimavoq, immaqalu tilli-
tassaarullutik kamaammer-
nerminni tillinniat ikuallat-
tuulernermi qatserutit, qa-
pummik imailit arfinillit,
sumut tamaanga imaarsi-
mavaat.
Politiit paasereerpaat an-
gutit marluk tigusatik ka-
tersortarfimmut tillinniar-
simannginnerat. Isumaqar-
pulli arfininngornermi sa-
paammilu katersortarlim-
mut isersimasut tillinniat
assigiinngitsut arlariiun-
ngitsut.
Indbrud på stribe
NARSAQ(SS) - To xnænd
i Narsaq fik ikke held til
at stjæle det, de var ude
efter, nemlig spiritus,
under en indbrudstume
natten mellem lørdag og
søndag.
De startede med KNI’s
kolonial- og isenkramforret-
ning. Efter at være kommet
ind gennem et vindue i bage-
riet, forsøgte de at slå en
mellemdør til selve butikken
ind. Da tyverialarmen gik i
gang, tog de benene på nak-
ken.
Derefter prøvede de to
gange at bryde ind i »Høne-
kroen«. Der ødelagde de en
dør, men igen måtte de flyg-
FLUGGER
malervarer
HEMPELS
skibsmaling
DUPONT
autolak
DEKORIMA
kunstartikler
Nuuk Farvelager ApS
Industrivej 9 Bo* 295 3900 Nuuk 2 33 96
LANDEVEJSKRO
i idylliske omgivelser
ca. 30 km. fra Aalborg
til salg pga. nuv.
forpagters sygdom.
Mange muligheder
for idérigt par.
Udbetaling: 100.000,-
! MADSBJERG
| Algade 58 9000Aalborg
S tlf. 98 16 24 11
te, da tyverialarmen be-
gyndte at hyle.
Så smadrede de en dør til
»Lenes Grill«, og her havde
de heldet med sig. Udbyttet
blev et par kartoner cigaret-
ter og ca. 250 kroner i bytte-
penge. Mændene blev pågre-
bet søndag.
Samme nat blev der be-
gået indbrud i forsamlings-
huset i Narsaq. Der havde
brandvæsenet holdt deres
årlige julefrokost, og tyvene
rendte med resterne af fro-
kosten: Syv kasser øl, 58 fla-
sker vin og 15 pakker ciga-
retter.
Næste aften, søndag, blev
der holdt bamedåbsfest i
forsamlingshuset. Om nat-
ten var nogle personer brudt
ind, og måske i ærgrelse
over ikke at finde noget bru-
geligt, havde tyvene tømt
seks pulverslukkere over det
hele.
Politiet har vished for, at
det ikke var de to unge
mænd, der brød ind i for-
samlingshuset. Men de me-
ner, at det er de samme tyve,
som lørdag og søndag nat la-
vede ravage i forsamlings-
huset.
Postnr.By
Sendes til Hanaacom International
Postbox 28. 7441 Bording
Tlf.86 86 23 62. Aben: ma-fr 9-12,13-17
Steen Jeppson, Ilisimatusarflk
Oqaluttuarisaanermi tupin-
narluinnartumik politikerit
silarsuaanni pisoqaqqissi-
mavoq. Inuit sisamat, talli-
mat kiisalu allat naalakker-
suisuunikuusut, innuttaa-
sut akileraarummut akiliu-
tigisartagai ooriutaallu piso-
orsuartut atorluartarsima-
vaat.
Naak aalajangersumik
killeqarsimagaluarlutik,
qangaammalli qaangereer-
tarsimavaat. Inuiaqatigiit
anaannarsimavaat, qinersi-
sartutik aalajaatsut, piuma-
saqaatit kiisalu imminnullu
qaangersimapput. Nalun-
ngilagut kikku t pinerivut.
Siumup nukappiarartai
ajortulioqqissimappunaasiit
ajorluinnartumik. Aatsaallu
maannakkut »anaanap«
paasivai. Soorm itaavaaku
»anaanap« pillanngikkai,
qanormita sivisutigisumik
taamaaliortuassappat?
Aningaasat atugassariti-
taasut pequernermut nuan-
naarniarnermullu atorsi-
mavaat. Eqqarsaatigilaari-
arsiuk, taamatut iliorsimap-
put angajoqqaaminnut, imi-
gassamik, nuannaarnermik
pilluarnermillu atuipilun-
nermikkut. Utertuagaat
tassaalerpoq: Utoqqatser-
pugut, taamaalioqqissan-
ngilagut. Neriorsuipput taa-
maalioqqinniaratik, oqatsi-
assapput, kisianni unin-
ngaannarput aquullu ti-
gummiuarsinnarpaat. Qa-
quguuna aalajangiisoqarni-
artoq kaataq kallullugu?
Qasseriarluta taamaalior-
tarnerat isigiuassavarput
tusaajuarlugulu?
Nunarsuatta silatinngu-
anni taamatut pisoqarsim-
galuarpat, qangaammalli
assammikkut patitsereersi-
massagaluarput silammullu
milorujunneqareersimas-
sallutik. Kisianni qanoq pi-
soqarpa? Pisoqanngilluin-
narpoq. Inoqanngilaq ni-
kuittunik imatut oqarsin-
naasunik: Taamaalioqqu-
saanngilasi! Naammale-
qaaq! Oqariartuutit soorlu
taamaattut kalaallit inuia-
qatigiit akornanni maqaasi-
sarpara, sumiittusiuna? So-
oq taama tunuarsimaarti-
gaasi, ilaqutariinnermut at-
tuumassuteqarami? Ilaati-
gut tassunga tunngassute-
qarsinnaagaluarpoq. Itemi-
arit massillutillu takullugu-
lu inuiaqatigiit akornatsinni
qanoq pisoqarneranik.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortat Siumuminngaanne-
ersut ilassinnissutinik atui-
vallaarsim anerat inatsisit
naapertorlugit ingasatta-
jaarnermik qaangiipiluine-
ruvoq. Taamaakkaluartorli
amerlasuut suli taperser-
sorpaat isumaqarlutik taak-
ku nukappiaqqat kusanar-
tunnguit taamatut iliomeq
ajortut.
Maannakkut piviusun-
ngoreersoq takuarput. Qa-
norli sivisutigisumik utaq-
qissaagut iliuuseqarnissa-
mut aalajangiinissamullu?
Aappaagu inatsisartunut qi-
nersisoqalerpat pakatsissa-
qaanga paasigukku nunat-
sinni ullumikkut naalakker-
suisuusut suli issiaannas-
sappata.
Aqqutinut allanut nuut-
tariaqarpugut.
Drengebanden
Steen Jeppson, Ilisimatusarflk, Nuuk
Endnu engang historisk, be-
mærkelsesværdigt er sket
inden for politikkens ver-
den. Fire-fem personer samt
andre involverede ex»mini-
stre« har levet fedt af skatte-
ydernes penge. Selv om de
har haft en gældende græn-
se, har de forlængst sprun-
get den over. De har skidt på
samfundet, deres trofaste
vælgere, kravene og over-
gået sig selv.
Vi ved, hvem det drejer sig
om. Siumuts drenge har la-
vet ballade, endda meget al-
vorligt, og det får mor først
at vide nu. Hvordan kan det
Sunaana nuna inuufllgili-
garput siulitsinnit kingor-
nutarput. Naalakkersuisut,
inatsisartut allallu qinikka-
tut sulisut tatigaavut soqu-
tigisavut sulissutigeqqullu-
git. Qanorliuna tusagassior-
tunit kalerrinneqartugut:
Akileraarutinnguagunngo-
oq atornerlungaaramikkit
nassuiaatissaarupput.
Danskit statsministeriu-
nerata Poul Schluterip
ukiumut 70.000 koroonit
ilassinninnermut atortarpa-
luppai, nunatsinnili naalak-
kersuisut (naalagaaffeqati-
giinnerup iluani suleqataa-
være, at mor ikke straffer
dem, og hvor længe bliver de
mon ved? De penge, de hav-
de til rådighed, har de ødslet
til fis og ballade. Tænk, at de
kunne gøre det mod deres
forældre, penge til spriritus,
morskab, en lykkelig tilvæ-
relse. »Vi lover ikke at gøre
det igen«, siger de, men alli-
gevel bliver de ved og bider
sig godt fast i flæsket. Hvor-
når falder hammeren? Hvor
mange gange skal vi se og
høre på sådan noget?
Hvis det var sket i et an-
det land lige udenfor vores
verden, var de forlængst ble-
sut) amerlanerujussuarnik
atugassinneqartarpalupput
allaat ilaasortap ataatsip
ilassinnissutigisartagai
SIK-tut aningaasarsiallit
ilaqutariit marluk inuussu-
tigisinnaasai ukiumi ataat-
simi.
Akileraarutitta nalingin-
naq atorneqarnerat naam-
maleqaaq. Sooq inuk ataa-
seq kulturimut sulialik aki-
lissavarput 200.000 kronin-
gajannik akilerlugu: taal-
hortinniaratsigu. Inuguna
nammineq soqutigisani ma-
lillugu taalliortussaq. Isi-
ginnaartitsisartorooq
vet slået over fingrene og
smidt bort. Men hvad sker
der? Ikke en skid. Der er in-
gen, der tør og stå frem og
sige: »Det må I ikke, nu kan
det være nok«. Jeg savner
sådan nogle blandt den
grønlandske befolkning.
Hvor er de henne? Hvorfor
være så tilbageholdende, er
det, fordi det har noget at
gøre med familien? Selv om
det har en del at gøre med
det, så vågn dog op og se,
hvad der sker i vores sam-
fund.
Landsstyremedlemmer-
nes, der er fra Siumut, over-
140.000 kronenik tunine-
qarpoq isiginnaartitsissusi-
liornissaanut. Danmarkimi
qanoriliortarpat: Fondit ta-
piisarput. Uagulli nunatsin-
ni akileraartartuusugut an-
ingaasaatitsinnik akilerlugu
inuutitarissavarput, imma-
qa utoqqalinersiutillit mar-
luk inuussutigisinnaasari-
galuinik.
Ungasinngitsukkut AG-
miaasiit qulaarneqarpoq
Atassut ilaasortaqarani in-
gerlasoq, aningaasatigullu
pisortaniit tapiiffigineqar-
forbrug af repræsentations-
konti er en grov krænkelse
af reglerne, og alligevel er
der mange, der fortsat støt-
ter dem og tror, at de pæne
drenge ikke gør sådan noget.
Det er en realitet nu, men
hvor længe skal man vente
på, at der handles og træffes
beslutninger? Jeg selv bliver
skuffet, hvis størstedelen af
de politikere, (som de selv
kalder sig for) sidder endnu
en regeringsperiode efter
landstingsvalget næste år.
Man bør skifte til nye
spor.
tarluni. Partiit aningaasa-
lersorunnaarniarsigit, ilaa-
sortat allattorsimanerat
malillugu tapiiffigisalersi-
git, aalajangersimasumik
tuninagit. Peqatigiiffiuguni
ilaasortaminit ingerlanne-
qassaaq. Akileraartartum-
mi tamarmik partiinut ilaa-
sortanngillat, uangalu ilaa-
sortaannginnama partiinut
akileeqataanngilluinnaru-
sukkaluarpunga
Ullormut akissarsiagut
naammattusaasaarigut avii-
siliortutuannguatta ikeqi-
sut tusarliutUissavaat naa-
lakkersuisugunngooq ima
imatullu amerlatigisunik
atornerluipput. Qujanaqaaq
massakkut avisiliortut qu-
laarisalermata, naamik qan-
ga. Naalakkersuisut tunua-
ritsi, inuiaqatigiinnik mital-
liivusi aningaasaataannik
atornerluigassi.
Massakkut tunuaritsi
All.: Doorteeraq Jensen, Nuuk