Atuagagdliutit - 10.12.1990, Blaðsíða 3

NR. 143 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Qaammat ataaseq
»piffissaanngitsukkut«
Siumup siulittaasua Lars Emil Johansen qinersinissaq, Atassummik
suleqateqarneq, IA’p periarfissaanera, ilassinnissutit naalakkersuisunilu
ilaasortat pillugit oqaaseqarpoq
NUUK - Siumup siulit-
taasuata, Lars Emil Jo-
hansenip, qinersinissaq
eqqissisimasumik tigu-
aa.
- Nalunngittuarsima-
varpummi upernaaru qi-
nersisussaalluta, maan-
nali qaammammik
ataatsimik sioqqutsisu-
mik pisussanngormat
sunnguamilluunniit ta-
manna allannguutaa-
saanngilaq, AG’mut Kø-
benhavnimiit telefonik-
kut taama oqarpoq.
»Piffissaanngitsukkut«
qaammammik ataatsimik
sioqqutsilluni qinersisoqar-
nissaanik nalunaarutip
tunngavia pillugu oqarpoq:
- Arlaleriarlunga erseq-
qissartarsimavara Siumut
Atassutillu politikkikkut su-
leqatigiinnerat pitsaasumik
piviusorsiortumillu ingerla-
soq, qineqqusaarnermilu
ajornartorsiutinik nutaanik
takkuttoqassanngippat pis-
sutissaqarsorinngilara taa-
matut politikkikkut suleqa-
tigiinneq qinersisartut aala-
jangeereerpata nangeqqin-
neqanngitsoornissaanut.
AG: - Naalakkersuisut
ilassinninnermut kontoi pil-
lugit kukkunersiuisutut
ataatsimiititaliap isumaliu-
tissiissutaata saqqummiun-
neqarneratigut Atassutip
qinersinissamik piumasa-
qaataa isumaqatigaajuk?
- Isumaqarpunga apeqqut
taanna Atassutip partiit
taakkua marluk suleqati-
giinnermut ataatsimiititali-
aanut saqqummiuteqqaar-
simasariaqaraluaraat, isu-
maqataavungali - naalak-
kersuisut siulittaasuata ar-
fininngormat radioaviisimi
oqaatsit atugai issuarlugit -
pitsaasuussasoq »silaan-
naap salinneqarnissaa«, qi-
En måned i »utide«
Siumuts formand, Lars Emil Johansen, om udskrivelsen
af valg, samarbejdet med Atassut, LA som alternativ,
repræsentationskonti og personspørgsmål i landsstyret
NUUK - Siumuts for-
mand, Lars Emil Johan-
sen, tager udskrivelsen
af valg med ro.
- Vi har jo hele tiden
skullet have valg til for-
året, og nu får vi det alt-
så en månedstid før be-
regnet, det sker der ikke
spor ved, siger han i tele-
fonen fra København til
AG.
Om selve årsagen til ud-
skrivelsen af valg en må-
nedstid i »utide«, siger han:
- Jeg har ved flere lejlighe-
der understreget, at det poli-
tiske samarbejde mellem
Siumut og Atassut har fun-
geret godt og sagligt, og hvis
ikke valgkampen skaber nye
problemer, så ser jeg ingen
grund til, at dette politiske
samarbejde ikke kan fort-
sætte efter at vælgerne har
talt.
AG: - Er du enig med
Atassut i kravet om valg ef-
ter at revisionsudvalget har
afgivet sin betænkning om
landsstyrets repræsenta-
tionskonti?
- Jeg synes, at Atassut
først burde have taget
spørgsmålet op i det særlige
koordinationsudvalg mel-
lem de to partier, men jeg er
enig i, at det - for nu af bruge
landsstyreformand Jonat-
han Motzfeldts formulering
i Radioavisen lørdag - er en
god ide at få renset luften og
få vælgernes dom, før det
politiske klima bliver alt for
forpestet af de kritiske kon-
klusioner, som revisionsud-
valget er fremkommet med.
Grundigt arbejde
AG: - Har du læst revisions-
udvalgets betænkning?
- Ja, og jeg synes, det er et
meget grundigt stykke ar-
bejde. Udvalget har fået alle
de oplysninger, det har bedt
om, og det er kommet frem
til en række grundige kon-
klusioner.
AG: - Er du enig i Atas-
suts afstandstagen fra »mo-
ralen« i forbruget på flere
konti?
- Siumut har hele tiden ta-
get klar afstand fra misbrug
af repræsentationskonti. Et
nyt og netop vedtaget cirku-
lære tager højde for den
nødvendige styring frem-
over, og nu har landsstyre-
formanden altså taget kon-
sekvensen af Atassuts kritik
og udskrevet valg. Det er
hans ret. Det er han den
eneste, der kan gøre. Og så
må vi se, hvad vælgerne si-
ger.
AG: - Hvem er Siumuts
kandidat til posten som
landsstyreformand efter
valget?
- En af de første dage i det
nye år vil Siumuts hovedbe-
styrelse blive indkaldt. Ind-
til da skal vi alle holde jul i
fred og ro. Det er så op til
hovedbestyrelsen at afgøre,
hvordan Siumuts valgkamp
skal være, og herunder
hvem der skal være kandi-
dat til posten som landssty-
reformand. Sådan har vi al-
tid gjort, og sådan gør vi igen
denne gang.
AG: - Jonathan Motzfeldt
har i Radioavisen lørdag åb-
net op for et samarbejde
med IA efter valget?
- Det er først, når vi ken-
der valgets resultat, at vi
skal ind i bogstavskombina-
tionerne. Men faktisk synes
jeg ikke, at IA har haft man-
ge konstruktive bud på løs-
ning af Grønlands centrale
problemer gennem de par
år, hvor partiet har været i
opposition. Desuden vil det
være afgørende for mig, at vi
også efter valget får et
landsstyre med et meget so-
lidt parlamentarisk flertal
bag sig, så vi får ro til at løse
samfundets mange store
problemer.
Ikke et
personspørgsmål
AG: - Men får vi nu ikke et
valg om repræsentations-
konti og moral frem for et
valg om Grønlands økono-
miske problemer?
- Jeg kan godt forstå, at
debatten om landsstyrets
administration af sine re-
præsentationskonti og der-
med forbruget af spiritus
optager befolkningen - spe-
cielt i en tid, hvor vi sparer,
og hvor vi alle erkender, at
spiritusmisbruget i samfun-
det er et af vore meget alvor-
lige problemer. Jeg mener,
at en af konsekvenserne må
være en markant opstram-
ning af al indtagelse af spiri-
tus i hjemmestyrets admini-
stration. Dette er ikke kun
et spørgsmål om at overhol-
de bevillinger. Det er også et
spørgsmål om Grønlands
»image« ude i verden - om
tilliden til Grønland. Men
samtidig vil Siumut gøre sit
til, at valgkampen sandelig
også fokuserer på de alvorli-
ge og afgørende problemer,
som Grønland står over for
økonomisk - og som stod på
dagsordenen inden spørgs-
målet om repræsentations-
konti fik fremrykket valget
en månedstid.
AG: - Kan man forestille
sig, at det nuværende lands-
styre fortsætter?
- Jeg kan overhovedet ik-
ke forestille mig, at Siumut
ikke er med i landsstyret.
Men det er ikke et spørgs-
mål om personer. Det er et
spørgsmål om, at der er så
stor opbakning bag vores po-
litik, at vi påtager os et an-
svar for udviklingen.
AG: - Men har Atassut ik-
ke netop krævet valget på
grund af nogle af de perso-
ner, der er i landsstyret?
- Det har altid været afgø-
rende for Siumut er at kun-
ne gennemføre en politik til
gavn for det grønlandske
samfund. Ikke hvilke perso-
ner, der sidder i landsstyret.
Sådan er det fortsat, og vi
har slet ikke diskuteret per-
soner endnu.
nersisartullu aalajangiinis-
saat, politikkikkut »silaan-
naap« kukkunersiuisutut
ataatsimiititaliap naliliine-
ratigut ajortippallaanngin-
nerani.
Sulineq sukumlisoq
AG: - Kukkunersiuinermut
ataatsimiititaliap isumaliu-
tissiissutaa atuarpiuk?
- Aap, isumaqarpungalu
suliaq sukumiisuulluartoq.
Paasissutissat ataatsimiiti-
taliap pissarsiariniakkani
tamaasa pissarsiarisimavai,
aammalu naliliinerit arlalis-
suit sukumiisut angusimal-
lugit.
AG: - Atassutip kontoni
assigiinngitsuni atuisima-
nernut tunngasumik »ileq-
qorineqartunik« isumaqati-
ginninnginnera isumaqati-
gaajuk?
- Siumut ilassinnittarner-
mut aningaasaliissutinik
atornerluineq isumaqati-
ginngisaannarpaa. Kaajal-
laasitap nutaap qanittun-
nguakkut akuersissutigine-
qartup qulaqqeerpaa siunis-
sami pisariaqartumik aqut-
sinissaq, maannalu naalak-
kersuisut siulittaasuata
Atassutip isornartorsiune-
rata kingunera tiguaa qiner-
sinissarlu nalunaarutigalu-
gu. Taamatut piginnaatitaa-
voq.
AG: - Qinersineq naam-
massippat Siumup kina
naalakkersuisuni siulittaa-
sunngortinniarniarpaa?
- Ukiortaaq qaangeriitsi-
arpat Siumup siulersuisuu-
neri ataatsimiigiaqquneqa-
rumaarput. Taassuma tun-
gaanut eqqissilluta juulli-
siorlutalu ukiortaarsioral-
larta. Siulersuisuunerillu
aalajangerumaarpaat Siu-
mup qineqqusaarnera qa-
noq ingerlanneqassanersoq,
aammalu kina naalakker-
suisut siulittaasussaattut
qinigassanngortinneqassa-
nersoq. Periuseq taanna
atortuarparput, tamatu-
muuna aamma taamatut
iliussaagut.
AG: - Jonathan Motzfeld-
tip arfininngormat radioa-
viisimi oqaatigaa qinersine-
rup kingorna IA suleqatigi-
neqarsinnaasoq?
- Qinersinerup inernera
nalujunnaareerutsigu kik-
kut suleqatigiissanersut
isummerfigiumaarparput.
Isumaqanngilangali IA
ukiuni marlussunni illua-
tungiliuttuunermini Kalaal-
lit Nunaata ajornartorsiu-
taasa pingaarnerit aaqqiis-
sutigisinnaasaannik piviu-
sorsiortunik arlaqartunik
saqqummiussaqarsimasoq.
Uannullu pingaaruteqas-
saaq aammattaaq qinersine-
rup kingorna naalakkersui-
sut naalakkersuinikkut pa-
tajaalluinnarttumik tunuli-
aqutallit pissarsiarisariaqa-
rivut, taamaaliornikkummi
inuiaqatigiinni ajornartor-
siutit annertuut eqqissilluta
aaqqiiviginiarsinnaalissa-
gatsigit.
Inunnut tunngasut
naamik
AG: - Maannali qinersissa-
nerpugut ilassinnissutit
ileqqorissaarnissarlu pin-
gaarnerutillugit, Kalaallit
Nunaata aningaasaqarniar-
nerani ajornartorsiutit pin-
gaarnerutinnagit?
Paasilluarsinnaavara
naalakkersuisut ilassinnis-
sutinik atuinerminnik nak-
kutiginninnerat, taamaalil-
lunilu taakkunannga imi-
gassanut atuinerat innut-
taasut oqallisigimmatigik -
minnerunngitsumik ulluni
sipaamiarfiusuni, aammalu
tamakkerluta nassueruti-
ginniffigisatsinni inuiaqati-
giinni imigassamik atomer-
luineq tassaasoq uagut ajor-
nartorsiutitta ilungersunar-
nerit ilaat. Isumaqarpunga
kingunerisassat ilagisaria-
qaraat namminersorneru-
sut allaffeqarfiini imigassar-
tortarnerup malunnavissu-
mik sukanganerusumik ma-
littarisassiuunneqarnissaa.
Apeqqutaaginnanngilaq an-
ingaasaliissutigineqartut
qaangernagit atorneqarnis-
saat. Apeqqutaavortaarli
Kalaallit Nunaata avatitsin-
ni »tusaamasaalluamera« -
Kalaallit Nunaannut tati-
ginninneq. Qularutigine-
qassanngilarli tamatuma
peqatigisaanik Siumup pi-
sinnaasani tamaat atorlugu
qineqqusaarnermi sammi-
tinniassagai ajornartorsiu-
tit angisuut ilungersunar-
tullu Kalaallit Nunaata an-
ingaasaqarniarnerani akior-
niagassat - aammattaaq
ilassinnissutit qinersinissa-
mik qaammammik ataatsi-
mik siuartitsinngikkallar-
matali oqaluuserisassaare-
ersimasut.
AG: - Takorloorneqarsin-
naava maanna naalakker-
suisuusut ingerlaannarsin-
naanerat?;
- Takorloorsinnaanngil-
luinnarpara naalakkersui-
Emil Johansenip, qinersi-
nissaq annilaanngatigin-
ngilluinnarpaa.
Siumuts formand, Lars
Emil Johanen, tager udskri-
velsen af valg med ro.
suni Siumup ilaannginnis-
saa. Inuilli apeqqutaanngil-
lat. Apeqqutaasorli tassa po-
htikkitta ima tapersersorne-
qartiginera ineriartornerup
ingerlarnganut akisussaas-
susermik tigusisariaqarlu-
ta.
AG: - Unarpiarli pine-
qanngila naalakkersuisuni
ilaasortat ilaat pissutigalu-
git Atassut qinersinissamik
piumasaqaateqartoq?
- Siumumut pingaarner-
paajuarpoq inuiaqatigiinnut
kalaallinut iluaqutaasumik
poUtikkimik pilersitsinis-
saq. Apeqqutaanngilaq inuit
kikkut naalakkersuisuni
ilaasortaanersut. Suli taa-
maappoq, inuillu ataasiak-
kaat oqaluuserisimanngil-
luinnarpagut.
HUSK STYRTHJELM