Atuagagdliutit - 10.12.1990, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 143 1990
mmsmmammmmmmmmmmmsiim

smsmm&msss&ssmm
vm

Taamaanngilagut
All.: Knud Motzfeldt, Nuuk
Sulisitsisumut kalaallimut
namminersortumut, kalaal-
linik siuarsaaniarluni oqa-
luttumut, akissuteqaat
Sulisitsisoq oqarpoq ilua-
qutaanngitsoq sulisut aqa-
gutaarlutik suliartunngitso-
ortartut. Uangali suliffimmi
tassani aqagutaarlunga su-
liartunngitsoornikuunngi-
saannarpunga. Qaammatit
tallimat affarlu suligama
tallimariaannarlunga suli-
artunngitsoornikuuvunga,
sulisorh alla qaammatip
ataatsip ingerlanerani
35%-nik sulinngitsoorni-
kuusoq soraarsitaaqatigiva-
ra.
Tassa kalaallinik sulisu-
nik siuarsaaneq, imaluun-
niit kinaassusersiorneq, (ra-
cisme).
Eqqartorunnaarniarsigit
kalaallit qallunaallu assi-
giinngissusaat, tamatta
inuuvugut nunap qaava-
niippugut immikkoortiter-
nata.
Sulisortaarniaritsi suli-
sinnaasunik, kinaassuser-
siornasi. Ussassaarutini ne-
qeroorutigivat »Kalaallit
Sanasut«. Tipeqalaarpatali
aqagutaarlutik suliartortut
soraarsittarpatit, aali sulle-
rinnerit. Oqartarputit mee-
raanerarluta kanngunarne-
rarlutalu. Nammineq qassi-
nik ukioqaravit. Kukitil-
luunniit suli panerneqan-
ngillat.
Imigassamut akerlioqi-
guit Kangianut Qiterlermut
nooqiit, takanani imigassa-
qanngilaq, kalaaleqanngi-
laq, qallunaaqarnanilu.
Aamma oqarpusi suliassaa-
leqinermik qinnuuloortaria-
qarlusi.
Inissialiorniaritsi, na-
lunngilarsi kalaaleqatisi qa-
noq inissaaleqitigisut. Sana-
qigitsi inissianik, attartor-
tillugillu. Akilersinnavoq,
sanasut sullerinnerit taa-
maasiorput, killilerniarsi-
git, suliassaarutissavaasi,
uninngaanaraluarussi im-
missinnut aatsaat suliassaa-
rutissuusi.
Aamma oqarpusi unam-
milleqatigiinneqartoq. Kisi-
anni paasiniarsiuk kalaallit
qangali oqariartaasiat:
»Pikkorinnerooq qerner-
tuuguni qaqortuuguniluun-
niit, imertaruni imertan-
ngikkuni, sullerikkuni
naammappoq.
Aamma napparsimasut
nakorsaminngaanniit suleq-
qusaanngitsut, meeraa-
luunniit napparsimappata
sulisinnaanngitsut soraar-
sittarpatit.
Restaurant
»KRISTINEMUT«
- siden 1954
UGENS TILBUD
Fra Mandag - Søndag
Hovedret:
Tournedos Hakki med sauce bearnaise
pom. fondantes ■ sauteret bønner. - majs.
Dessert:
Fersken Melba.
KUN Kr. 85.-
hver dag, hele ugen
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemningoggod musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
M
M
M
*
Ny musik Midstream.
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf.: 2 12 40
515lSMSlSlSia5iaSSt51SffiMSlSMl515151fflS®SBiaSlSlSlS151S15l51515!51515
- Qujanarniarfigalunga sukkulaatinik mamartulianik tunineqarsimanngilanga, Bente Sø-
rensen oqarpoq, ilimagaali sulifTiutiUit illoqarnermut allaffimmiit suliassinneqarumallutik
iluareqqusaartarsimasinnaassasut.
- Der er ikke faldet noget fyldt chokolade på mit skrivebord, siger Bente Sørensen, men
afviser ikke, at det kan linde sted, at mestrene fedter, for at få en opgave for boligkontoret
(Foto: Knud Josefsen).
Ingen fyldt chokolade
Den fungerende boligchef afviser påstand om fedteri
Islandimi ammassat
REYKJAVIK - Aalisakkanik
ilisimatuut paasisimasoraat
Islandip eqqaani annilaar-
naannartumik ammassakil-
lisimasoq. Islandip radioa
tv-alu nalunaarput aalisar-
nermut ministerip Halldor
Asgrimssonip aammassan-
niarnerup unitsinneqarnis-
saa isumaliutigigaa.
Immanik misissuutip
»Bjarni Sæmundsson«ip
misissuineratigut paasine-
qarsimavoq, ammassat
ukiup taamaalinerani amer-
lassuserisartakkaminniit
pingasorar teru taannarmik
amerlassuseqartut.
Ammassat fiskemelilior-
nermi aalisakkallu uuliaan-
nik nioqqutissiornermi
atorneqartarput. Taamaak-
kamik Islandip aningaasar-
siorneranut pingaaruteqar-
torujussuupput, aalisarnik-
kut isertitat 10 procentiisa
missinginik taamalu nuna-
nut allanut niuernikkut
isertitat 7 procentiisa mis-
singinik isertitsissutaasara-
mik.
Siorna decemberimi aam-
ma Islandip imartai ammas-
saarukkaluarput. Ukior-
taalli kinguninngua amerla-
soorpassuullutik takkuteq-
qipput.
God dansk løn
BRUXELLES - Den danske
industriarbejder tjener ca.
syv gange så meget som sin
portugisiske kollega, viser
en opgørelse fra EF-kom-
missionens statistiske kon-
tor.
Statistikerne oplyser, at
den danske timeløn i indu-
strien i april 1989 lå i spid-
sen i EF-landene med et
gennemsnit på cirka 88 kro-
ner, mens Portugal var i
bunden med kun cirka 12
kroner. Foruden Danmark
lå Tyskland, Luxembourg,
Holland, Belgien og Storbri-
tannien over EF-gennem-
snittet på cirka 57 kroner.
Når man tager købekraf-
ten i betragtning, viser det
sig, at den danske arbejder
kunne købe tre gange så me-
get som portugiseren.
I nogle af medlemslande-
ne er der en betydelig for-
skel på mænds og kvinders
gennemsnitsløn, konstate-
rer statistikerne. I Danmark
og Italien er forskellen dog
forholdsvis beskeden, men
luxembourgske mænd tje-
ner næsten 60 procent mere
end kvinderne.
Svar til en privat grøn-
landsk arbejdsgiver (tøm-
rermester Anguteeraq Ly-
berth, red.), som udelukken-
de vil have grønlandske
svende.
Pågældende arbejdsgiver
påstår, at det ikke kan beta-
le sig, når medarbejderne ik-
ke møder om morgenen på
grund af tømmermænd.
I mit tilfælde mødte jeg
hver morgen, også når jeg
har tømmermænd. I løbet af
fem en halv måned, havde
NUUK(KR) - På bolig-
kontoret i Nuuk afviser
chefen beskyldninger
om, at det kan betale sig
for byens småmestre at
fedte for embedsmænde-
ne for at få opgaver. Ved
fordelingen af opgaver
skelnes der mellem to
slags opgaver. De små,
som rutinemæssigt for-
deles mellem de små
hjemmehørende mestre,
og de større opgaver til
en pris af over 10.000 -
15.000 kroner, hvor de
samme mestre bliver
indbudt til en licitation
på opgaverne. Boligkon-
toret ser det ikke som sin
opgave at give opgaver
til store danske virksom-
heder.
Ved en skranke på rådhu-
set er opstillet en reol, det
såkaldte dueslag, med en
masse skuffer med navne på
lokale småmestre. Her for-
deler boligkontorets tekni-
kere hver dag post til me-
strene, blandt andet kan det
være bestillinger på opgaver
for boligkontoret.
- Lidt i otte hver morgen
er der et mylder af håndvær-
kere ved dueslaget, de skal
tømme deres postbakke, og
mange af dem slår da også
gerne et slag inden om tek-
nikernes kontorer. Jeg ken-
der ikke noget til fedteri for
teknikerne eller chefen og
jeg højst fem fraværsdage,
mens en anden medarbejder
havde 35 procent fravær i lø-
bet af én måned.
Er det en grønlandsk ar-
bejdsgiverpolitik eller racis-
me? Pågældende må sgu la-
de være med at forskelsbe-
handle grønlændere og dan-
skere, han skal sgu ikke læg-
ge os i skuffer, fordi vi er
grønlændere eller danskere.
Vi lever trods alt på samme
planet. Ansæt stabil ar-
bejdskraft uanset race i
kan fortælle, at der endnu
ikke er faldet noget fyldt
chokolade på mit bord, siger
den fungerende boligchef,
Bente Sørensen.
Dårligt rygte
Bente Sørensen har været
ansat i boligkontoret siden
maj 1988 og har fungeret
som chef siden marts i år.
- Jeg har også hørt rygter
om, at det har kunnet betale
sig at fedte hos os, men der
har ikke været hold i det,
mens jeg har arbejdet her.
Jeg ved, at vi har haft et dår-
ligt rygte, men det er ved at
blive rettet op. Jeg kan selv-
følgelig ikke forsværge, at
fedteriet finder sted, men
jeg er ret sikker på, at det
ikke er sket i min tid, siger
Bente Sørensen.
Den generelle nedgang i
byggeriet og den knappe
økonomi har betydet, at bo-
ligkontoret har færre opga-
ver til mestrene. For eksem-
pel bliver hjemmestyrets bo-
liger ikke længere malet ved
hver flytning. I stedet kan
nye beboere blive udstyret
med en rekvisition til køb af
maling og pensler. Så må de
selv svinge penslen, og det
betyder færre opgaver til
malermestrene.
- Jeg tror gerne, at me-
strene føler, at de er nødt til
at fedte, men det er ulveti-
der, og almindelig brødnid
stedet for forskelsbehand-
ling.
I jeres annoncer har I
mottoet: »Kalaallit Sana-
sut« (grønlandske svende),
mens I fyrer dem, hvis de
har en anelse lugt af alko-
hoVtømmermænd, selv om
de er stabile. Også når de er
syge, - med lægeerklæring
eller hvis de ikke kan møde
på arbejde, når deres børn er
syge. Pågældende arbejdsgi-
ver siger, at vi ikke er i en
børnehave og at vi skal
skamme os, hvis vi ikke ud-
fører arbejdet.
Hvor gammel er du selv? -
dine negle er ikke engang
tørre endnu! Hvis jeres fir-
ma er så overdreven fjendt-
lig overfor alkohol, så flyt
dog dit firma til Mellemøs-
og misundelse opstår let. De
små og nye firmaer føler
nok, at de er nødt til at fedte.
Mange vil nok give meget la-
ve tilbud, bare for at holde
deres folk i arbejde, så lave
tilbud, at opgaven ikke giver
smør på brødet, siger Bente
Sørensen.
Dobbelt situation
Boligkontoret indbyder en
syv-otte mestre til licitation
til de større opgaver. Hvem
de indbudte er, afhænger af,
hvor meget de har at lave for
kontoret. Bente Sørensen
mener, at licitationen er
nødvendig, for at få så lavt et
tilbud som muligt, for at der
kan blive plads til så mange
forbedringer af boligerne,
som det er muligt inden for
budgettet.
- Det er en dobbelt situa-
tion at skulle vælge det bil-
ligste tilbud, når jeg ved, at
mesteren ikke kan leve af
det. Den værste ulempe ved
den økonomiske afmatning
er, at mestrene underbyder
hinanden, det er bestemt ik-
ke spor spændende, siger
Bente Sørensen.
Bente Sørensen under-
streger, at de nye boligteni-
kere på kontoret bliver ind-
skærpet, at opgaverne skal
fordeles efter et lighedsprin-
cip.
ten. Dernede må man ikke
nyde alkohol, og der er hver-
ken grønlændere eller dan-
skere.
I siger også, at I er nødt til
at tigge ved dørene om or-
drer. Så byg dog boliger! I
ved jo, at der er stor bolig-
mangel i Grønland - som
dermed fører til et stort al-
kohol forbrug. Byg dog boli-
ger og lej dem ud! Det kan
åbenbart betale sig. Jeres
påståede konkurrenter gør
det og tjener fedt på den
konto. Konkurrér med dem i
stedet for at tigge om ordrer!
Lyt til et gammelt grøn-
landsk ordssprog: Den dyg-
tigste vinder altid! Gør ikke
forskel: Gul, rød, sort eller
hvid, alkohol eller sober, ba-
re han er stabil.
Svar på tiltale
Af Knud Motzfeldt, Nuuk