Atuagagdliutit - 19.12.1990, Síða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 147 1990
Hoteli matusoq
IPPASSAANI Hotel Grønland (asseq takuuk)
Nuummiittoq matuvoq. Tamanna malunnar-
tinneqarpoq inunnillu ulikkaarluni. Umiarsu-
aatilik »nuummiorlu« Hans Pavia Egede
inuulluaqqussummik malaatiinnarlugu oqaa-
seqarpoq, illoqarfiullu »sherif«-ia Egon Vil-
ladsen matusinermik malittarinnippoq. Ta-
marmik tussunngusuinnaapput.
NUUMMI ALIIKKUSERSORTARFIIT oqa-
luttuassaqamerpaat ilaat matuvoq. Hotel
Grønland 1971’imi Kalaallit Nunaanni eleva-
torillit siullersaattut ammarmat illoqarfimmi
hotelit pitsaanersaraat - nalliuttorsiorfigine-
qarluarsinnaasorli.
Maannali init kusanartoq, neriniartarfik
pitsaasoq, barilu nuannersoq matupput -
maannakkorpiaq ajornartorsiuteqartoqarne-
ranullusooq eqqaassutissatut, aammalu
inuussutissarsiutitigut ineriartortitsinermut
nangaanartulimmut eqqaassutissatut.
IMAALIINNARLUGU QIVIARAANNI ma-
tusineq aningaasaqamiamikkut tunngavissa-
qarluarpasippoq. Aningaasaqamiamikkut
ajomartorsiulerneq aamma hotelinut sutor-
niartarfinnullu sunniussimavoq. Ukiup ki-
ngulliup missaani Nuummi holteliniittartut
ikiliartuinnarsimapput. Illoqarfimmi innuttat
ikileriarsimapput. Tamatumani pingaarute-
qanngitsuunngilaq immaqa sanaartornermi
sulisorineqartut danskit 1200 missaat Dan-
markimut aallarsimammata, taakkulu ilar-
passui sutorniartarfinni imemiartarfinnilu
immiaaqqanik pisiortorluartarsimammata.
Eqqaanngitsoortariaqanngilarlu illoqarfimmi
innutaasut aningaasakilliomerulersimamma-
ta. Neriniartarfinni inunnik ulikkaaraluartu-
niluunniit kaajalukaartitsineq siunnerusumit
mikinerulersimavoq. Inuimmi sipaameruler-
simapput. Taamaalilluni imerniartarfiit neri-
niartarfiillu isaatitakinnerulersimapput.
Hotel Godthåb’imik, Hotel Grønland’imik
Hotel Hans Egede’millu piginnittut - Helge
Tang Carl Juhl’ilu - qanoq pisoqalerneranik
qangali takunniinnareersimanngillat. Ilu-
ngersunamerusumilli qaammammiit qaam-
mammut karsit amerlasuut isertitaasa pappi-
arartaasigut imemiartarfinni, neriniartarfinni
hotelinilu tunisat naatsorsomeqaraangata
takusinnaasimavaat isertitat qanoq angitigi-
neri. Taakkua Nuummi hoteliussui inukkatut
ilillutik uppikkiartuaartutu ileraluttuinnarsi-
mapput, isertitallu milliartortillugit, emialiis-
sutinulli taarsigassarsiarsianullu akiliutigine-
qartartut angisuut taamaaginnartillugit - min-
nerunngitsumik Nuna Bank’imi - ataasiin-
narmik periarfissaqarpoq: Aningaasartuutigi-
sat millilemeqamissaat. Maannakkut qanoq
ilioriarsinnaanngillat, tamannarpiaavorlu Ho-
tel Grønland’ip matuneqameratigut erser-
toq. Illoqarfimmi hotelini init tamarmik un-
nuisussaqanngillat. Taamaattumik Hotel
Grønland’ip initai siunertanut allanut atukki-
unneqarput. Illoqarfimmi neriniartarfiit ta-
marmik naammattunik neriartortussaqan-
ngillat. Taamaattumik Bøf & Laks Hotel
Grønland’imiittoq matuvoq. Café Himmel-
blå’p Taava’llu ammaannamerat imatut isu-
maqarpoq, suli cappuchino’torumasut baaja-
torumasullu naammattut.
Nuummi, Kalaallit Nunaatalu sinnerani,
inuussutissarsiummik ingerlatsisorpassuit
aamma taamatorluinnaq ingerlapput. Ajor-
nartoorluinnamermi tamanna alloriarneq si-
ulliuvoq, kikkuugaluamersullu isertitamin-
nik aningaasartuutiminnillu oqimaaqatigiis-
sitsinissamik angusinngitsoortussat akilii-
sinnaajunnaariaannaappuut.
ALLALI AAMMA Hotel Grønland’ip matu-
neratigut maluginiagassaq eqqaamassassaa-
voq, nioqquteqamerup ajomartorsiomerani
iliuusaasartunut attuumassuteqanngitsoq.
Akerlianimmi ippoq. Hotel Grønland’imimmi
piginnittut taakkorpiaat illoqarfiup hoteliata
aappaa pigisimanngikkaluarpassuk imaaliin-
narluni hoteli matunaviarsimannginnguatsia-
raluarpoq. Hotel Grønland’immi piginnittuisa
aallarniutigalugu misilissimassagaluarpaat
pisisartut pillugit Hotel Hans Egede’mik
unammillersinnaanerlutik. Misilissimassaga-
luarpaammi sullissineq pitsaanerpaaq, neri-
sassallu akikinnerpaat, ingerlannissaat. Nag-
gaterpiaagummi pisariaqalersimassagaluar-
poq Hotel Grønland’ip allanut attartortinnis-
saa, taamaaliornikkut neriuutigalugu allat
unammilleqatigiinnermi peqataasinnaanis-
saat.
Tamanna pinngimmat tamatumunnga pis-
sutaavoq Hotel Grønland’ip matuneqamera
aammattaaq pissuteqarmat Hotel Hans Ege-
de’p piginnittaasa kisermaassinermik eqqus-
sisimanerannik. Oqaluttuarmi aallarteqqaar-
mat imaappoq, Helge Tang Carl Juhl’ilu -
hotelimik ingerlatsisut marluk pikkorilluin-
nartut, Nuummi suliniutinik nutaanik amer-
lasuunik aallarniisimasut - isumaqarsimam-
mata Hotel Grønland’ip saninnguani allamik
hoteleqalernissamut inissaqartoqartoq. Ho-
tel Hans Egede nummer 1 sananeqarpoq. Ho-
tel Grønland pisiaraat. Hotel Godthåb pisia-
raat. Ingerlalluarput. Ilami iminnginnguatsia-
qaagut. Kaajalukaartitat qaffariartorput,
1988’imilu aalajangerput Hotel Hans Egede
nummer to sananiarlugu. Ila periarfissat kil-
leqanngitsuusaarput. Taakku isumaqarput.
Taava ajortumik ingerlasoqalerpoq. Nutaarta
suli atoqqaartinneqarianngitsoq paasinarsi-
voq sanaartorpallaalersut. Hotelit angivallaa-
lerput. Kaajalukaartitat qaffariartorunnaar-
put. Aningaasatigut sakkortunerusumik
aqutsineq pilerpoq, massalu immiaaqqat akii-
sa qaffanneqarnissaat akuerineqaraluartoq
tunisatigut appariaatit allatigut isertinneqar-
nissaat naammagunnaarsimavoq.
HOTELIUTILLIT allatut ajomartumik nali-
liisariaqalerput. Paasivaat illussanik titartaa-
sartumit titartagaq neriniartarfiutertik Sky
Top inunnit nuannarineqarnissamisulli angi-
tigusumik isaaffigineqanngitsoq, Hotel Godt-
håb’ilu illussanik titartaasartumit titartakka-
tut amigaateqaraluaqaluni ima isersimaffiga-
lugu ittoq hoteliutileqatigiit ingerlassaanni
iluanaamarnersaalluni, aammalu Hotel
Grønland nikerartumik kaajalukaartitaqar-
toq.
Kisermaassisutorluinnangalli ingerlatsi-
suugaluarlutik - Neriniartarfimmi Kristine-
mut kisimi amigaataammat - pinngitsaaline-
qanngillat paasiniassallugu qanoq iliorunik
niuerfissaminnik amerlanerusunik pissarsi-
sinnaanerlutik, qanoq iliorluni Hotel Grøn-
land Hotel Hans Egede’mut Hotel Godthåb’i-
mullu unammillersinnaanersut. Pinngitsaali-
neqanngillat nuannaariartarfiup »tilluuttarfi-
anut« allarut miloriutissallugu, attartortumil-
lu misiliititsissallutik. Aalajangiinnarsinnaap-
put Hotel Grønland matuniarlugu, taavami
niuerfigisat ammasunukaannarsinnaammata
- akinik aalajangikkaminnik akiliillutik.
HOTEL GRØNLAND’IP matuneqameratulli
pissusissamisoortigisumik Nuummi hotele-
qarnikkut neriniartarfeqarnikkullu unammil-
lemermut attuumassuteqartigaaq. Taamaali-
orneq niuemikkut aningaasaqamiarneruvoq
killilerujussuaq, pisisartullu iluarusutsinniar-
lugit aningaasiviannillu tigooraaviginiarlugit
namminersornikkut unammilleqatigiissin-
naaneq ataatsimut isigalugu peemeqarsima-
voq. Savatut ililluta matu ammasoq ujartaria-
qarparput.
Qularnanngivissumik neriniartarfik Sky
Top pinngitsaalineqarluta ornittalissavarput -
apeqqutaatinnagu kissalaartuunersoq, nuan-
nersuunersoq, najoruminartuunersoq taa-
maannginnersorluunniit. Tamatumuunakulli
aamma ersersinneqarpoq namminersortut
unammillerteqaratik ingerlatsinerat pinngit-
soorani atuisunut pitsaasumik neqeroorute-
qaataassasoq. Ingasannerulaartumilluunniit
oqaatigalugu: Aningaasaatilissuit qitiusumit
aqutsinerat pinngitsoorani pisortat qitiusu-
mit aqutsinerannit periarfissanik amerlane-
rusunik tunisineq ajortoq.
Hotellet, der lukkede
FORLEDEN LUKKEDE Hotel Grønland
(billedet) i Nuuk. Det skete med manér og for
fulde huse. Skibsreder og »nuummioq« Hans
Pavia Egede holdt en improviseret afskedsta-
le, og byens »sherif«, stationsleder Egon Vil-
ladsen, fulgte personligt lukningen. Der var
ikke et øje tørt.
DET ER EN EPOKE i Nuuks forlystelsesliv,
der er slut. Lige siden Hotel Grønland åb-
nede i 1971 med Grønlands første elevator,
har det været byens fine hotel - dog aldrig for
fint til en god fest.
Nu ligger det med fine værelse, en god
restaurant og en udmærket bar og er lukket
- som en monument over den aktuelle krise
og over en betænkelig erhvervsudvikling.
UMIDDELBART er der sund økonomisk lo-
gik i lukningen. Den økonomiske afmatning
er også slået igennem i hotel- og restaura-
tionsbranchen. Der er gennem det sidste års
tid kommet færre og færre hotelgæster til
Nuuk. Byen har mistet en del borgere. I den-
ne sammenhæng er det ikke mindst vigtigt,
at måske 1200 danske håndværkere er rejst
til Danmark, og mange af dem var gode øl-
kunder på restaurationer og værtshuse. En-
delig har alle byens borgere færre penge mel-
lem hænder. Selv på restaurationer, hvor der
fortsat er stuvende fuldt af mennesker, er
omsætningen markant mindre end tidligere.
Folk bruger ganske enkelt mindre. Værtshu-
se og restaurationer tjener altså mindre.
Ejerne af Hotel Godthåb, Hotel Grønland
og Hotel Hans Egede - Helge Tang og Carl
Juhl - har længe kunnet se skriften ikke blot
på væggen. Mere alvorligt har de også måned
for måned kunnet se den på strimlerne ffa de
mange kasseapparater, hvor salget gøres op
aften efter aften på værtshuse, restauratio-
ner og hoteller. Deres hotel-imperium i
Nuuk er mere og mere blevet et vaklende
korthus, og når indtægterne er faldende,
mens renter og afdrag på store lån - ikke
mindst i Nuna Bank - er konstant, så er der
kun én vej: At begrænse sine omkostninger.
De kan ikke gøre andet her og nu, og luknin-
gen af Hotel Grønland er udtryk for netop
dette. Der er ikke gæster nok til alle hotel-
værelserne i byen. Derfor udlejes Hotel
Grønlands værelse til andre formål. Der er
ikke gæster nok til alle restaurationerne i
byen. Derfor lukkes restaurant Bøf & Laks
på Hotel Grønland. Når Café Himmelblå og
Taava fortsat holdes åbent, så betyder det, at
der fortsat er gæster nok til cappuchino og
bajere.
Mange næringsdrivende i Nuuk og det øv-
rige Grønland er inde i helt samme proces.
Det er første fase af krisen, og de, der ikke
når at skabe en ny balance mellem indtægter
og udgifter, de risikerer konkursen.
DER ER IMIDLERTID også et andet og vig-
tigt aspekt af Hotel Grønlands lukning, og det
har ikke noget med krisens markedsmeka-
nik at gøre. Tværtimod. Hvis Hotel Grønland
ikke var ejet af de samme, som ejer byens
andet hotel, så er det nemlig langt fra givet,
at hotellet ville være lukket. Så ville Hotel
Grønlands ejere først forsøge, om de ikke
kunne konkurrere med Hotel Hans Egede
om kunderne. Så ville de have forsøgt at have
den bedste service og den bedste mad til de
laveste priser. Til syvende og sidst ville de
have forpagtet Hotel Grønland ud i håb om at
andre kunne klare konkurrencen.
Når dette ikke sker, så skyldes det, at
lukningen af Hotel Grønland også er en kon-
sekvens af den monopolisering, som Hotel
Hans Egedes ejere har gennemført. Histori-
en starter jo med, at Helge Tang og Carl Juhl
- to ubetinget dygtige hotelfolk, der har fået
mange nye initiativer i gang i Nuuk - mener,
at der er plads til endnu et hotel ved siden af
Hotel Grønland. Hotel Hans Egede nummer
et bliver bygget. De køber Hotel Godthåb.
Det går fint. Vi drikker tilsyneladende som
huller i jorden. Omsætningen er stigende, og
i 1988 beslutter de at bygge Hotel Hans Ege-
de nummer to. Der et tilsyneladende ube-
grænsede muligheder. Tror de. Men så går
det galt. Endnu inden den nye tilbygning er
indviet, bliver det klart, at man har forbygget
sig. Kapaciteten er blevet for stor. Omsæt-
ningen er holdt op med at stige. Den økono-
miske opstramning er i gang, og selv om man
får lov til at hæve øl-priserne, så er det ikke
nok til at kompensere for nedgangen i salget.
HOTELFOLKENE bliver tvunget til at gøre
situationen op. De må konstatere, at deres
nye, arkitektegnede restaurant Sky Top al-
drig er blevet en publikumssucces, at det
gamle Hotel Godthåb har en atmossfære, der
på trods af alle arkitektoniske mangler gør
det til koncernens absolutte guldæg, og at
Hotel Grønland har vigende omsætning.
Men på grund af deres næsten-monopol -
kun Restaurant Kristinemut mangler - er de
ikke tvunget til at sætte sig ned og finde ud
af, hvordan de kan få flere kunder, hvordan
Hotel Grønland kan konkurrere med Hotel
Hans Egede og Hotel Godthåb. De er ikke
tvunget til at smide håndklædet i forlystel-
sesringen og lade en forpagter forsøge sig.
De kan blot beslutte at lukke Hotel Grøn-
land, så er kunderne nødt til at koncentrere
sig på de åbne steder - til de priser, de fast-
sætter.
LIGESÅ LOGISK lukningen af Hotel Grøn-
land er, lige så meget hænger den altså sam-
men med de konkurrenceforhold, der ikke
eksisterer i hotel- og restaurationsbranchen
i Nuuk. Det er en meget begrænset form for
markedsøkonomi, og den private konkurren-
ce om kundernes gunst og pengepung er
stort set elimineret. Vi må gå som kvæg og
finde den dør, der er åben.
Det vil givetvis tvinge os op på Restaurant
Sky Top - uanset om der er varmt, hyggeligt,
rart eller ej. Men det er samtidig udtryk for,
at privat initiativ uden konkurrence ikke
nødvendigvis behøver give forbrugerne nye
tilbud. Eller sagt lidt mere bombastisk: Kapi-
talistisk centralstyring giver ikke nødvendig-
vis flere muligheder end offentlig centralsty-
ring.