Atuagagdliutit - 19.12.1990, Síða 5

NR. 147 1990
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Politikerit ileqqoris-
saarneq nalusut
Fru Petersen, Nuuk
Skal politikere ikke
være moralske?
Fru Petersen, Nuuk
Issatsianngorpoq AG’p aaq-
qissuisua naalakkersuisut
siulittaasuannut ammasu-
mik allagaqarpoq, tassanilu
qulaarlugit siulitaasup aala-
koorluni pissusilersuuseri-
sartagai. Aammalu inuppas-
suanngortut hr. formandip
tusassallugit nuannarinngi-
saannik oqaaseqarsimasut
isummaminnilluunnit anit-
sisimasut taassumannga ap-
pisaluunneqartarsimasut
pillugit.
Immaqa taamaaliortar-
neq ajorpallaarnaviarsi-
manngikkaluarpoq politike-
rip nuimasup taamatut ku-
sananngitsumik pissusiler-
sortarnera nunami maa-
niinnaq pisarsimasuuppat.
Massalu nunami maaniin-
naq taamaaliortaraluartoq
taamaattoq avataaniit tike-
raartorpassuit taamaalisar-
neranik tkunnittarsimap-
put, uatsinnullu nunaqqa-
taasunut tamanna akuer-
saamanngilluinnarpoq,
aammalu Kalaallit Nunaan-
nut peqqusiileqinaqalunilu
ajoqutaasumik pissusiler-
sornerulluni. Nunarsuarmi
sumiikkaluaraanniluunniit
oqaatsit ingerlatipallarne-
qartarput. Tusartualikka-
vut oqatsiaatit politikerit
ilaat nunani allaniitsillutik
qanoq »kanngunartigisu-
mik« pissusilersortarneran-
nik mikisuarsuunngilluin-
narput.
Politikerit pitsaasut qa-
norluunniit oqaraluarunik,
aammalu qanorluunniit
oqaatigisimasaminnik iller-
sorniarlutik oqalutsigigalu-
arunik, minnerunngitsu-
millu qanoq pissusilersorsi-
magaluarunik politikerit
tassaasussaapput inoqati-
minnut maligassaalluartari-
aqartut, politikerimi taa-
maattussaanngila?
Aqqaluk Lynge’p siulit-
taasumik illersueriaraluar-
nera kusananngilluinnar-
poq. Politikeriugaanni pi-
sortatut inuusariaqarpoq,
aammalu nammineq inut-
tut inuunermik ingerlatsi-
nermi pissuserissumik ileq-
qoqartariaqarluni. Inuttut
pisortatullu inuuneq avis-
saartikkuminnaatsorujus-
suummata suli mianersor-
nerusariaqarpoq.
Siulittaasumik ammal-
luinnartumik qulaarisumil-
lu allakkat suli puigomeqa-
rianngitsut kusanaattumik
pisut allat saqqummerput,
tassaasut kontoni ilassin-
nissutini inatsisinik unioq-
qutitsilluni qaangiilluni
atuisimanerit. eqqarnarpor-
lu: Kalaallit Nunaanniuna
politikkikkut kanngunartu-
liat nungussinnaanngitsut?
Inuussutissarsiutinut
naalakkersuisoq imminut il-
lersoriaraluarpoq tusagas-
siorfinnik katersortitsilluni.
Torrallaarujussuaranili.
Akisussaajumannginnermi-
gut pisut ajornerulersinnar-
pai. Tusaallugu peqqusiile-
qinaannarporluunniit.
Kamaallaataasinnaasoq
tassa politikerit piffissamiit
pifllssamut qinersisartutik
qinnuigisarmatigik anin-
gaasaqamiarnikkut ajor-
nartorsiorfinni naammagit-
tartariaqartut, isumaqan-
nguatsiarlutilli namminneq
qanorsuaq iliorsinnaallutik.
Politikerit atuiallaarneran-
nut sanilliullugu mikinera-
laarakasinnik atuitsiarsi-
masut erniinnaq uparuaru-
jussuarneqartarput.
Politikerit pisortatigoor-
tumik aalajangiineqartillu-
gu paasisinneqarsinnaati-
taanermik inatsit ilisiman-
ngitsuusaarnerlugu,
1970’ikkunniit Kalaallit Nu-
naannut atuutilersimasoq?
Imaluunniit nalunerpaat?
Aatsaat Danmarkimi in-
atsisilerituup inatsisip ator-
tuunera tusagassiorfinnut
oqaatigimmagu politikerit
ilaat qisuariarlutik oqaase-
qaateqarput. Qanoq piso-
qarsimassagaluarpata in-
nuttaasup inatsisip piune-
ranik oqaluttuunneqarsi-
manngikkaluarpata. Qular-
nanngivissumik tusagas-
siorfiit saassutarineqaru-
jussuarsimassagaluarput.
Tusagassiortut »piffis-
saanngitsukkut susassa-
rinngisaminnut akuliukku-
nik« ajortuliortorsuartut
isigineqalissanngillat. Tu-
satsiagaajualerpoq nammi-
nersornerusuni »ajortulior-
simasunik«, paasissutissa-
nik qulaarinnitsitsisunik
tusagassiortunut tunniussi-
simasunik annertoorujus-
suarmik malersuisoqalersi-
masoq. Taamatut pisoqar-
tarnera tupinnarunnaara-
luttuinnarporluunniit.
Siumup naalakkersuisut
ilassinnissutinik atuineran-
nik nassuiaaqqusinera qu-
larnanngivissumik qinersi-
soqaqqajaalerneranik taa-
maallaat pissuteqarpoq. Qi-
nersinissamut tullermut
tunngasumik partii ulappu-
serpoq »tusaamaneqarluar-
nini« annaanniarlugu. Qi-
nersisoqartussaanngitsuup-
pat qularnanngingajappoq
ulapputtoqarnavianngikka-
luartoq parteeqatit isigine-
qarnerat, pissutsillu iluarsi-
niarlugit, periarfissat ta-
maasa atorlugit annaassini-
artoqarsimannginnissara-
lua.
Naalakkersuisut siulit-
taasut sapaatip akunnerani
kingullermi tusagassiorfm-
nik katersortitsivoq. Kater-
sortitsinermili apeqqutit
ajornartorsiutitaqanngin-
nerusut samminerupallaan-
narpai.
Naalakkersuisut siulit-
taasuata oqaaseq politikeri-
nik, ikinngutaannik ilaqu-
taannillu »pasinarsaaniar-
neq« atorpaa, politikerin-
nguakkulunnik saassutari-
neqartunik naalliutsitsisut.
Apererusulernarpoq: Pisi-
masuiit pillugit »pasinar-
saaniarneq«-mik oqalutto-
qarsinnaagami? Aviisilior-
tummi kipiluttunartut pisi-
masuiit qulaarpaat, taakku-
lu susassarinngisaminnut
akuleruttuartutut isigine-
qarlutik.
Taava tusagassiorfinnik
katersortitsinermi »budget-
inut iluarsiisarnermut kon-
to« sammineqalerpoq. Ta-
manna imatut paasisaria-
qarnerluni politikerit isu-
maqartut aningaasaliissuti-
nut killissarititat qaanger-
tuaannarsinnaagitik, taak-
ku kontonut iluarsiissuti-
nut toqqortorneqaannarsin-
naappata?
Politikerit ilaat utoqqat-
sissutissarsiorlutik oqarput
ilassinnissutit atorneqar-
nissaannut maleruagassa-
qanngitsoq, maannalu ma-
leruagassanik suliarinnitto-
qarnialersoq. Tamannali
iluaqutaassava? Malerua-
gassaqaraanni peqanngik-
kaanniluunniit siunertanut
assigiinngitsunut aningaa-
saliissuteqartoqartarpoq,
inuillu pissuserissaartut ta-
marmik nalunngilaat anin-
gaasaliissutigineqartut sip-
porlugit atuisoqartussaan-
ngitsoq. Politikerilli nuima-
suk kisimik pinnatik, taak-
kumi isumaqannguatsiar-
mata maleruagassat nalin-
ginnaasut, inuit nalingin-
naasut malitassaat nammi-
nerminnut atortuunngit-
sut.
Upernaaru qinersisoqar-
tussaavoq, neriuutigaaralu
qinersisartorparujussuit
taamanikkussamut eqqaa-
majumaraat politikerit ileq-
qorissaarnissamik amigaa-
teqarnerat.
Imaassanerpaluunniit su-
li ataasiarluta puiortuusi-
gipput Kalaallit Nunaannik
qanoq tusaamanerlutsitsi-
lersimanersut. Politikerer-
tavut amerlasooriarluta
naammagittaalliutigisarpa-
gut, piffissarli ingerlariitsia-
raangat sumik pisoqarsi-
manngitsutut ilillugit inuit
taakkorpiaat qineqqittarlu-
tigik.
Neriuutigaara qinersinis-
sami tullermi eqqaamasaa-
serinnerussasugut.
Politikerimmi uagut
nammineerluta qinikkavut
issiatittarpavut.
For et stykke tid siden skrev
redaktøren af AG et åbent
brev til landsstyreforman-
den med ret så afslørende
ting om, hvordan forman-
den i beruset tilstand opfø-
rer sig. Og om de efterhån-
den mange mennesker, der
har måttet stå for skud, ene
og alene af den simple
grund, at de har sagt noget
eller udtalt sig om noget, der
ikke passer hr. formanden.
Det havde måske ikke
gjort så meget, hvis denne
for en politisk topleder upas-
sende opførsel blev holdt in-
den for landets egne græn-
ser. Men selvom det blev
holdt inden for landets egne
grænser, har der været en
masse gæster udefra, der
har været vidne til denne,
for os landsmænd efterhån-
den helt uacceptable og for
Grønland meget flove og
skadelige opførsel. Uanset
hvor man er henne i verden,
så snakkes der. Hvad man
efterhånden har hørt rygter
om, hvor »skammeligt« vis-
se politikere opfører sig
uden for landets grænser, er
ikke småting.
Uanset hvad disse gode
politikere siger, uanset hvor
meget de anstrenger sig for
at unddrage sig ansvar for,
hvad de har sagt og i særde-
leshed for, hvordan de har
opført sig, så må en politiker
være et godt eksempel for si-
ne medmennesker, skal en
politiker ikke være det?
Aqqaluk Lynges forsøg på
at dække over formanden,
var mildest talt malplaceret.
Som politiker er man en of-
fentlig person, der også må
opføre sig anstændigt i pri-
vatlivet. Og netop fordi det
er svært at skelne privatliv
og offentligt liv, så må man
passe ekstra på.
Inden det meget åbne og
afslørende brev til forman-
den gik i glemmebogen, kom
andre skandaler frem i lyset
i form af ulovlige overskri-
delser af konti til repræsen-
tationer. Og man tænker:
Ophører politiske skandaler
da aldrig her i Grønland?
Landssstyremedlemmet
for erhverv forsøgte at dæk-
ke sig ved at arrangere pres-
semøde. Det slap han mil-
dest talt dårligt fra. Tvært-
imod gjorde han sagen end-
nu værre i sit forsøg på at
unddrage sig ansvar. Det
var ligefrem pinligt at høre
ham.
Det, der kan harme én er,
at politikerne fra tid til an-
den appellerer til deres væl-
gere om at være nøjsomme
netop i disse økonomisk dår-
lige tider, mens de åbenbart
tror, at de selv kan gøre,
hvad der passer dem. Alle
andre får hug, bare de har
brugt lidt mere, der størrel-
sesmæssigt er mikroskopisk
i forhold til politikernes
overforbrug.
Forsøgte politikerne at la-
de som om, de ikke kendte
loven om offentlighed i for-
valtningen, som for Grøn-
lands vedkommende har
været gældende siden 1970-
erne? Eller kendte de den ik-
ke?
Først da en jurist i Dan-
mark fortalte om lovens ek-
sistens til pressen, tog nogle
af politikerne sig sammen til
at kommentere sagen. Hvad
var der mon ikke sket, hvis
ingen havde fortalt befolk-
ningen om lovens eksistens.
Pressen var garanteret ble-
vet forfulgt, så det batter.
Pressefolk skal ikke dø i
synd for deres »utidige ind-
blanding i noget, der ikke ra-
ger dem«. Der verserer ved-
varende rygter om, at man i
hjemmestyret har indledt en
storstilet klapjagt efter syn-
dere, der har udleveret af-
slørende materiale til pres-
sen. Sådanne tiltag kan ef-
terhånden ikke undre en.
Siumuts tiltag med at for-
lange en forklaring af lands-
styret om deres repræsenta-
tionskonti, skyldes uden
tvivl udelukkende det snar-
lige valg. Partiet har fået
travlt med at redde sit »go-
de« rygte i forbindelse med
det kommende valg. Skulle
der ikke være valg, er det
næsten sikkert, at man ikke
ville have haft travlt med at
redde sine partikammera-
ters ansigter med alle muli-
ge og umulige forsøg på at
retfærdiggøre tinges til-
stand.
Landsstyreformanden af-
holdt pressemøde. Men han
havde travlt med at springe
til mindre problematiske
spørgsmål under mødet.
Landsstyreformanden
snakkede om »mistænkelig-
gørelse« af politikerne, de-
res venner og familier, en
»mistænkeliggørelse«, der
har gjort ondt på de stakkels
politikere, der blev brugt
som skyts. Man fristes til at
spørge: Kan man snakke om
»mistænkeliggørelse« i for-
bindelse med noget, der re-
elt er sket? Det var jo rene og
Københavns
Kreditoplysnings-
og Inkassofirma
søger medarbejder på
Grønland, der dels kan fore-
tage kreditvurdering af
grønlandske firmaer og dels
forhandle med lokale debi-
torer og betalingsordninger.
Honorar pr. løst opgave.
Jobbet vil kun kræve nogle
få timers indsats månedlig,
og kræver ingen specielle
forkundskaber udover et
godt kendskab til det grøn-
landske erhvervsliv.
Af personlige egenskaber
kræves myndighed og abso-
lut diskretion.
Henvendelse:
Skandinavisk Inkasso &
Kreditinformation ApS
Læderstræde 11 B
1201 København K.
Tlf. 9 32 96 25 04.
nenerdrute*arit
ATUAGAGDLIUTINE
dkilersinauvo*
skære realiteter, der blev af-
sløret af de irriterende jour-
nalister, der evig og altid
skal blande sig i ting, der ik-
ke rager dem.
Så snakkede man ellers
om »budgetreguleringskon-
to« under pressemødet. Skal
det forstås således, at politi-
kerne mener, at de fortsat
kan overskride den bevil-
lingsmæssige ramme, bare
det er camoufleret med en
reguleringskonto?
Visse politikere forsøgte
at bruge den undskyldning,
at der ikke findes regler for,
hvordan repræsentations-
konti skal bruges, og man vil
nu sørge for at få udfærdiget
retningslinier. Men vil det
hjælpe? Med eller uden ret-
ningslinier afsætter man
midler til forskellige formål,
og ethvert anstændigt men-
neske ved da, at man ikke
må bruge mere, end der er
bevilget. Undtagen toppoli-
tikere, der åbenbart tror, at
de almindelige retningslini-
er, man forlanger almindeli-
ge mennesker skal følge, ik-
ke gælder dem.
Til foråret er der valg, jeg
håber, at mange, mange
vælgere til den tid husker,
de siddende politikeres mo-
ralske mangler.
Eller vil det endnu engang
vise sig, at vi ligesom har
glemt alt om, hvilke skanda-
ler de har udsat Grønland
for. Vi har udtrykt utilfreds-
hed med de siddende politi-
kere mange gange, men et
stykke tid efter har vi stemt
på de samme mennesker,
som om der ikke var sket no-
get som helst.
Jeg håber, at vi vil være
bedre til at huske til næste
valg.
Vi har jo de politikere, vi
selv har valgt.
Aqqusinetsuaq 6
Box 16 3900 Nuuk
Tlf. 240%
GAVEN
- der bliver set på.
Mange gange om