Atuagagdliutit - 19.12.1990, Page 11

NR. 147 1990
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11

Jeg kunne sælge pølser •
men det her er sjovere
Janteloven lever i bedste velgående siger Anny, NB Marine.
NUUK(RS) - Janteloven
lever skam i beste velgå-
ende. Folk kan ikke tåle,
når det går et menneske
godt, og de er skadefro,
når det går et menneske
skidt. Sådan er det nu
engang. Anny roterer
lidt på stolen, tænder en
ny Grøn Look og tager en
slurk kaffe.
- Joh, rygtesmedene
har travlt - de stortrives i
Nuuk, fortsætter hun.
De har med deres snak
lukket mig indtil flere
gange, men jeg er her da
endnu. Men jo, rygter om
lukning går ud over han-
delen. Folk køber jo ikke
ind - og specielt ikke en
vare, hvor der er service
på - hvis de hører folk si-
ge, at jeg nok går kon-
kurs i morgen...
Anny, A.R. Jensen sådan
helt officielt på brevpapiret,
er indehaver af NB Marine i
Nuuk. Hun køber og sælger
både, påhængsmotorer,
bådudstyr, tøj og, om vinte-
ren, snescootere.
Og det har hun gjort i
mange år. Også i de år, hvor
isvintre har gjort sejlsæso-
nen så kort, så det var næ-
sten umuligt at sælge både,
og hvor konkurrenterne en
efter en måtte lukke. Anny
er der fortsat, og det regner
hun også med at være i
fremtiden.
Men at krisen kradser
lægger Anny ikke skjul på.
- Vi kunne så småt begyn-
de at mærke afmatningen i
efteråret 1989, da bestillin-
ger på både til levering i for-
året udeblev, siger Anny. På
det tidspunkt regnede jeg,
på grund af den almindelige
afmatning, i år med et salg
på omkring 50 procent af det
normale. Men i marts i år
sagde de danske finansie-
ringsselskaber stop for lån
til både i Grønland. Punk-
tum. For mange mennesker
havde ikke overholdt deres
forpligtelser med hensyn til
betaling, og de både ligger i
dag til salg til dumpingpri-
ser. Banker og finansie-
ringsselskaber håber at få
blot en del af de skyldige be-
løb hjem.
En nedtur
- Hvor jeg i 1989 regnede
med en halvering af salget af
både i 1990 kan jeg nu se
tilbage på et år, hvor salget
af både næsten gik i stå.
Omsætningen er faldet med
80 procent i forhold til året
før. For udstyr og tilbehør
gælder det, at salget ligger
på 50 procent af salget året
før.
- Ikke nok med, at det var
slut med lån til både i dan-
ske finansieringsselskaber,
siger Anny. Isvinter fik vi
også, sne fra september til
midten af juni. Og så kort en
bådsæson fremmer ikke
bådsalg. For at kunne se
frem til en god sæson skal
båden helst kunne komme i
vandet i maj og op igen til
oktober.
Hvad gør man, når om-
sætningen rasler ned, og der
er langt mellem kunderne.
- Man skærer sit omkost-
ningsniveau ned til det abso-
lutte minimum, siger Anny.
Man lever af kaffe og ciga-
retter, man forsøger at få si-
ne tilgodehavender hjem,
man håber på forståelse fra
dem, der har penge til gode
hos en selv. Det er en pok-
kers situation. Jeg har det
skidt med ikke at kunne sva-
re enhver sit til den tid, jeg
skal, og jeg har det også
skidt med at skulle rykke
folk for de penge, jeg har til-
gode.
Anny tænder endnu en
smøg.
- Det er svært - men jeg
har nok en speciel psyke. Jeg
kæmper med arme og ben,
og jeg kunne ikke drømme
om at sætte mig hen i et
hjørne og tude. Det bliver
forår igen, der er kun kort
tid til solhverv, og jeg er sik-
ker på, at der atter kommer
gang i bådsalget. Sådan er
denne branche nu engang.
Det er som at spille i lotteri-
et.
- Jeg kunne da godt leve af
blot at sælge udstyr og der-
med have færre problemer,
men når det hele kører på
skinner ja, så er der ikke
længere nogen udfordring i
det... Jeg kunne også stå og
sælge pølser i en pølsevogn -
men det her, det er nu sjove-
re.
Stædig
Anny er en sej bette en.
- Og forfrossen, griner hun.
31 år i Grønland - og jeg har
frosset siden jeg kom i no-
vember 59.
Med sine 156 cm på
strømpefødder er hun ikke
imponerende at se til, men
stædighed er ikke synlig.
Menneskelighed og moral
ejheller.
Det var en uretfærdighed,
der fik hende til at løse næ-
ringsbrev i midten af 60’er-
ne. Da boede hun sammen
med familien i Grønnedal,
hvor der skulle være en
salgsudstilling af ægte tæp-
per.
- Da vi troppede op til ud-
stillingen i gymnastiksalen,
opdagede vi jo, at der var
skilte med »solgt« på en hel
del af dem - det viste sig så,
at der havde været en lille
særudstilling for »the upper
ten« inden. Det .gjorde mig
lidt sur, og den episode fik
mig til at løse næringsbrev,
så jeg selv kunne indføre
tæpper til videresalg. Så
blev det røremaskiner - og
da vi så flyttede til Nuuk i
1967, åbnede vi et engrosfir-
ma med radio og hårde hvi-
devarer. Det blev Nuuk, for-
di det var det mest centrale
sted. Imidlertid havde de-
tailhandlerne i Nuuk på det
tidspunkt lidt svært ved at
se fordelen i at handle via et
engrosfirma - det er det der
med, at der kommer nogen
udefra og starter noget nyt -
og vi gik så over til at have
såvel engrosfirma som de-
tailhandelforretning.
Handel med bådudstyr
kom ind i billedet i begyndel-
sen af 70’erne og i kølvandet
fulgte salg af både.
- Stod man på det tids-
punkt og manglede en eller
anden dippedut til sin båd,
kunne man ikke få den i
Nuuk. Der manglede et for-
retning med bådudstyr, så
det tog vi fat på, siger Anny,
og så begyndte jeg at sælge
både. Jeg er bidt af en gal
båd, og jeg ved ikke noget
bedre middel til at få alle
problemer blæst ud af hove-
det end en tur ind i fjorden.
At vågne op til en sommer-
morgen så stille, så stille -
det er uforligneligt - og jeg
kan iøvrigt ikke finde noget
sted, hvor jeg hellere vil væ-
re, end i Grønland om som-
meren. Her er så smukt.
Men Anny har ikke sejlet
så meget, som hun kunne
have lyst til. Det er forår og
sommer, både sælges i
Grønland, og da er hun på
stikkerne 12-14 timer i døg-
net. Ud over det skal hun ud
i verden, for at se på både og
købe både. Rejseriet er en
nødvendighed, hvis man vil
følge med.
- Efterhånden har folk
rundt omkring på udstillin-
ger jo vænnet sig til at se
mig, siger hun, men i de før-
ste år så de op og ned ad mig,
som om de ville sige »Hvad
vil den lille dame dog HER«
og samme blik kunne jeg og-
så møde, når folk kom og vil-
le købe båd. Der er meget få
hunkønsvæsener inden for
bådbranchen, så man bliver
set an. Og den dag i dag un-
derskriver jeg forretnings-
breve med A.R. Jensen - det
er først, når mundtlige for-
handlinger skal foregå at det
går op for forhandlingspart-
neren, at A står for Anny...
FLUGGER
malervarer
HEMPELS
skibsmaling
DUPONT
autolak
DEKORIMA
kunstartikler
Nuuk Farvelager ApS
lndustr.ve|9 Bo*295 3900 Nuuk 2 33 96
Uulikullannartut!
Inuit akornanni nunat-
sinni oqaluttuarisartak-
kat alutorineqarnerpaat
ilagaat aliortukkersaaru-
tut: Qiiaamminartut, eq-
qarsalersitsisut, quianar-
sinnaasut il. il. Atuakkami
uani inuit assigiinngitsut
misigisaminnik, oqaluttu-
arsiaminnik oqaluttualia-
minnillu - tamarmik nassui-
aatissaqanngitsunik tunnga-
vilinnik — oqaluttuunniar-
paatigut. Taamaattumik un-
nuit ilaanni kisimiillutit atu-
arnialerukku imminut apereq-
qaarit: Sapissanngilara?!
EEEQ! Qupp. 132, akia kr. 98,00
TELEFON 2 21 22 FAX 2 25 00
Atuakkiorfik
POSTBOX 840.3900 NUUK
- Soorunami matusussanngornermik tusatsiakkat niuerneq
akornusertarpaat. (Ass.: Knud Josefsen)
- Det er da klart, at rygter om lukning går ud over hande-
len. (Foto: Knud Josefsen.)
Iialaallit lYimaaiinl
eqqiiiiiiifsiillortuiiut
tamanut
unammisitsineq
Kalaallit Nunaata 1991-imi Julemærkissaa-
nut siunnersuuteqarusuttut matumuuna
uj artorneqarput.
Siunnersuutip minikerpaaffissaa: 14x20 cm.
Nassiunneqareersimaffissaq: februarip 1-at
1991.
Akissarsiarititassat: nr. 1,2 kiisalu 3-mut ka-
tillugit kr. 15.000.
Unammisitsinermi najoqqutassat pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Siunneersuummut nassitsivissaq ataani al-
lassimavoq.
Åben konkurrence for
alle grønlandske
kunstnere
Den grønlandske julemærkekomité efterly-
ser herved forslag til Grønlands Julemærke
1991.
Forslagets minimumsmål: 14x20 cm.
Indsendelsesfrist: 1. februar 1991.
Der udsættes 1., 2. og 3. præmie for ialt kr.
15.000.
Konkurrenceregler kan rekvireres.
Forslaget indsendes til:
Kalaallit Nunaata Juleniærluata
Siulcrsiiisui
Box 38
3900 Nuuk